Vind et par valgfri briller/solbriller

Det angstprovokerende ansvar..

img_3924
Jeg har i længere tid haft følelsen af, at jeg ikke har kunne trække vejret ned i maven. Ikke fysisk, men psykisk. Min krop skriger efter at få et tilflugtssted, et sted hvor der er plads til at jeg kan trække vejret helt i bund. Andre må sikkert kende den følelse, at have brug for at finde ro og have et anker. Et anker der holder mig nede når jeg bliver for flyvsk og for stresset. Et anker kan være mange ting fx. træning, gåture, sex, serier, naturen, yoga, meditation.. Noget der får din krop ned på jorden igen, fordi vi generelt har en tildens til at flyve lidt for højt til tider.

For nogle måneder siden plantede der sig en idé i mig; jeg vil ikke bo på sjælland mere! Jeg vil væk, jeg vil til Fyn med Malte, have græs under tæerne og et hus med have, og det måtte meget gerne gå rigtig hurtigt! Jeg fik den følelse fordi jeg havde det skidt i min praktik og alt i min krop flød sammen på den dårlige måde, jeg havde brug for at trække stikket og det har jeg stadig.
På en biltur til Nordsjælland med min far for nogle uger siden, fandt mit åndedrag hjem til mig igen, jeg kunne trække vejret og kunne mærke mit anker. Vandet, træerne, roen.. Det hele væltede ind over mig som en sommerbrise.
Jeg kan ikke flytte til Fyn. I hvert fald ikke lige nu. Jeg har et studie igang og Malte har travlt med at være bestyrer på Basso. Vi lever begge liv med høj hastighed og ofte er vi nødt til at minde os selv om at slippe bremsen, fordi vi bliver for vant til at leve et liv i overhalingsbanen.
Hvad gør jeg så? Min krop søger længere og længere væk efter frihed og jeg kan ikke finde ro ved at være hjemme. Mine tanker fiser og farer rundt i knolden på mig og det er ikke til at holde ud. Jeg dyrker mere yoga hos Soulfitness og det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv! Der lærer jeg at finde mit åndedrag og mærke mig selv. Jeg kan mærke at jeg kommet tættere på mig selv og mit anker virkelig er stærkt der. Men problemet er når jeg forlader yogamåtten og kommer ud i “virkeligheden”, så kommer tankerne tilbage og jeg har svært ved at holde fast!

Selvom det er irriterende, så er det mit eget ansvar. Ingen kommer og banker på min dør, bærer mig i en guldstol ud til naturen og efterlader en stor pose “ro” og “lykke” ved min side. Ingen kommer og giver mig opskriften på balance og glæde – det er MIT ansvar at sørge for at jeg har det godt. Ro og lykke er hjemmelavet og det er mig ansvar at de finder vej til min krop. Hvordan gør jeg det? Jeg tager aktive valg om at gøre mig selv glad. Hvordan gør jeg mig selv glad? jeg lytter til min krop! Hah – jeg kender sætningerne ud og ind, fordi jeg har skrevet dem så utallige gange her på bloggen, alligvel har jeg selv så skide svært ved at leve op til dem til tider. Tja.. That’s life.

Malte og jeg cyklede ned til havnebadet ved sluseholmen igår. Først lå vi ved selve havnebadet, men der var alt for mange skrigende børn og jeg kunne slet ikke finde ro, så vi cyklede om på den anden side og fandt et mere “voksent” sted. Jeg efterlod “burde” og “skal” hjemme på stuebordet og tog kun “lyst” med mig. Da vi havde ligget i et par timer sagde jeg til Malte: “her kan jeg trække vejret!”, han gav mig ret og vi blev enige om at benytte havnen noget mere. Det tog os også kun 10 minutter at cykle derned! Malte tog på arbejde og jeg cyklede videre ud til Sydhavnstippen som er en unik perle i Sydhavnen. Jeg satte en podcast i ørene og slentrede igennem naturen som var helt øde og lun. Jeg sad ved vandet, læste i min bog, mediterede en smule og kiggede på bølgerne der slog mod siderne af kysten. “her kan jeg trække vejret, her kan jeg finde ro og lykke”.
Jeg får tit af vide at jeg virker som om at jeg altid er i balance, hvilket (desværre) ikke er sandheden. Balance er for mig rigtig svært at finde, men jeg er udemærket klar over når jeg mister den, og når den kommer retur igen. Jeg er afhængig af den, men jeg skal også kæmpe for at den bliver hos mig. Man skal måske ikke være for grådig med ro, balance og lykke. Er man måske for naiv hvis man tror at man kan tage patent på dem? Det er tre store værdier som kommer fra tid til anden når du passer på dig selv, men man kan ikke forvente at de bliver for evigt. Jeg mærkede dem igår, jeg lod dem sidde i min krop så længe de ville. Det er en reminder om at jeg ikke behøves at flytte til Fyn for at få ro, det kan jeg faktisk godt få der hvor jeg er – hvis jeg er villig til at finde det og skabe det. Jeg har ansvaret for at jeg har det godt, det er et stort og til tider angstprovokerende ansvar, men jo hurtigere jeg lærer at andre ikke kommer og klare tingene for mig, jo oftere er jeg vel i balance og der med i ro.
Det vigtigste er vel at du er glad i dit liv, at du gør noget som faktisk gør dig glad! dit liv – dine regler! 

img_4329img_4337

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind et par valgfri briller/solbriller