Hvad kan ske på 3 minutter?

Du er hos mig


Denne her uge har været lang, hård og underlig. Mine følelser har siddet helt ude på tøjet og jeg har grædt en del gange. Jeg har egentlig ikke været ked af det, mere bare træt, forvirret og ugidelig. Jeg har hver morgen skulle trække mig selv op, finde motivation, finde smilet og pakke tasken med en masse farver og chokolade.
– Jeg hørte podcasten “Alt er nu” fra Politiken og jeg græd som et lille barn. Det gør stadig ondt i min krop, selvom jeg hørte den færdigt i forgårs.. Hvis du vil høre en rørende (og sand) kærligheds historie om voksenlivet en en ubærlig sygdom, så skal du lytte til den. Måske skal du have en nær dig, der kan give dig et kram!

Min krop har brug for sommerferie fra studiet, hvilket den også får på torsdag! Men inden da, skal jeg lige finde det sidste skud motivation, så jeg kan få skrevet min opgave færdig og derfor gå på sommerferie, uden at den hænger mig over hovedet.

Da jeg blev færdig i praktikken, der forkælede Malte mig med en dejlig middag og en fin gave til. Men ikke nok med at jeg var færdig i praktikken, så kunne vi også fejre at vi havde delt kærlighed sammen i 2 år, jeg havde været røgfri i 6 måneder og en masse andet godt. Min søde kæreste synes så at jeg fortjente lidt mere kærlighed, så han havde købt en overnatning på Kokkedal Slot her i denne weekend. Vi skal afsted om lidt, men jeg havde bare lige brug for at få skrevet lidt tanker ned.
Jeg har glædet mig til denne her weekend i en måned! Jeg har pakket min taske med mit yndlingstøj også har jeg været ude og købe en lille “fræk” overraskelse til Malte. Jeg satser på at han ikke når at læse med herinde, ellers så er overraskelsen lidt ødelagt. Jeg fandt en sød og halvfræk natkjole, hvor mine bryster sidder oppe under hagen og min numse ser sød ud i. Følte mig i hvert fald dejlig sexet, inde i prøverummet i H&M på fisketorvet forleden. Jeg er simpelthen så dårlig til at forføre, jeg begynder altid at grine og det er mere komisk end det er frækt når jeg lægger op til sex. Jeg har det ikke så godt i den “sexede” rolle, kan meget bedre lide at være “hende den søde”.. Måske jeg også skulle pakke en rød læbestift og et par høje hæle med også?

Kort efter vi vågnede i morges, så havde vi et åndssvagt skænderi. Det er virkelig lang tid siden at vi har haft sådan et. Jeg sagde ting jeg virkelig fortrød og det endte med at vi begge smækkede med dørene, og jeg gik mig en lang tur. Det skræmmer mig lidt nogle gange, hvor grumme ting der kan komme ud af min mund, når jeg er sur. Konflikthåndtering er ikke noget jeg har lært som barn, det er noget jeg selv har tillært mig, hvilket er enormt svært til tider. Jeg kom tilbage og jeg sagde med det samme undskyld (det har jeg nemlig lært nu), Malte kyssede mig på skulderen og vi vidste begge to godt at det var dumt. Det er en af grundene til at jeg elsker ham. Han holder mig ikke op på mine dumheder. Han smider dem ikke i hovedet på mig og kræver at jeg ændre mig. Han sad helt rolig ved siden af mig og vi snakkede om hvad der forgår inde i hovedet på mig.. Usikkerheden kommer fra tid til anden. Efter 2 år kan jeg frygte at han går fra mig, fordi han har fundet en der er sjovere, pænere og bedre til at forføre i sengen end jeg er. Det er jo faktisk ikke hans skyld, det er mig og mine dæmoner som jeg går rundt med i min kuffert. Så græd jeg lidt, også var det faktisk meget bedre. Nogle gange er et åndssvagt skænderi med til at få nogle ting på plads. Nogle af de ting som man ikke vidste der sad og trykkede. Vi blev på et nanosekund revet væk fra hinanden i frustration, hvorefter vi nu er sat sammen igen med en masse kærlighed. Sikke en rutchebanetur.

Så nu sidder jeg her, mens jeg drikker resten af min lunken kop kaffe og kigger på de fine billeder jeg har fremkaldt hos Pixum. Printede 52 billeder af os til vores scrapbog som jeg gik igang med for over et år siden. Hvert halve år printer jeg nogle nye billeder ud og sætter ind. Der er noget dejlig nostalgisk og hjemmeligt ved at sidde med et “gammeldags” foto. Jeg har også pakket mit kamera med i tasken idag, så jeg kan tage nogle nye billeder oppe på slottet. Jeg glæder mig! Jeg håber også at du får en skøn, rar og mild weekend!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad kan ske på 3 minutter?