Indsend din historie: "misbrug i familien"

Hvad kan ske på 3 minutter?


Kl var 14.35 da jeg gik på toilettet, det stod der i hvert fald på min telefon.
Jeg satte mig på toilettet hjemme hos min svigerfamilie. Jeg skulle tisse. Jeg sad og kiggede lidt rundt på det toilet jeg nu befandt mig på. Min svigerfars kone havde lækre parfumer stående og en håndsprit ved siden af vasken.“Det er nok fordi hun arbejder med børn” tænkte jeg. Jeg er også arbejdsskadet, jeg har også altid en håndsprit med mig. Bruger den faktisk meget sjældent, ved ikke hvorfor den skal lægge i min lille håndtaske og tage plads. Måske jeg skulle tage den ud. Hmm.. Jeg kigger videre på toilettet og ser de fine gæstehåndklæder hun har lagt frem til os, jeg trænger faktisk også til et bad, det må jeg tage et bad i morgen tidlig. De har et badekar, dét ville jeg også rigtig gerne have. Men er der ikke noget med at man simpelthen bare bader rundt i ens eget skidt og snavs? Det er da også frygtelig meget vand man må bruge på sådan et. Måske er det ikke det sundeste for planeten, det kan alligevel heller ikke være i vores lejlighed. Måske i vores næste?
Jeg kiggede videre og jeg så en badevægt på gulvet. Jeg tror det er 2-3 år siden at jeg vejede mig sidst, gad vide hvad jeg vejer? Skal jeg prøve at hoppe op på den? Hvad vejede jeg sidst jeg stod på en badevægt? 60 kilo tror jeg nok? Hvad nu hvis at jeg vejer mere end det nu? Vil jeg blive ked af det? Men hvad nu hvis jeg vejer mindre? Vil jeg så ikke blive glad? Hmm.. Nej ikke rigtigt. Hvad nu hvis at der står at jeg vejer 68 kilo, vil jeg så blive ked af det? Det vil jeg helt sikkert, hvilket er åndssvagt. Jeg tager noget toiletpapir og tørrer mig, så rejser jeg mig op og kigger ned på vægten. Vil jeg holde mindre af mig selv, hvis jeg vejer mere end jeg gjorde for 2-3 år siden? Chancen er der. Det kan godt være at jeg pludselig bliver meget bevidst på min krop og tror at jeg er akut tyk og ulækker. Det var da en værre smerte at påføre sig selv, bare på grund af et åndssvagt tal. Jeg kigger mig i spejlet, trækker trøjen op så min mave kan ses. Synes jeg at jeg ser meget anderledes ud nu, end jeg gjorde for 2-3 år siden? Nej ikke rigtigt. Jeg ligner faktisk mig selv, det har jeg efterhånden gjort i rigtig mange år. Jeg trækker mere op i trøjen og kigger på mine bryster, de ligner også sig selv. Mine lår føles som de plejer og det gør min numse også. Jeg nusser mig selv på maven og tænker at jeg skal huske at vaske hænder, så det gør jeg. Hvorfor gide at forvolde sig selv så stor smerte, når jeg egentlig synes at jeg ligner den jeg skal ligne.. Jeg smiler til mig selv i spejlet og forlader toilettet, nu siger uret 14.38.

Tænk lige hvor mange tanker der kan være inde i ens hoved på så få minutter. Lige apropos dagens indlæg forleden. Tankerne vil altid komme, de vil altid være der og nogle gange laver de mega rav i den. Spørg dig selv nogle gange: “hvorfor tænker jeg det?”, “hvad er det jeg bliver så ked af?”. En indre dialog med en selv, kan faktisk være ret interessant. Hvis jeg ikke snakkede mig selv fra det, så havde jeg måske hoppet op på vægten, hvilket ikke havde ført noget godt med sig. Men hvorfor gør vi ting, der gør os kede af det? Vi ved godt at vi ikke bliver glade når vi snakker grimt til os selv, hvorfor gør vi det så? Hvad er det vi tror at vi får ud af det? Hvorfor er det så svært at nedbryde de dårlige tanker og fokusere på de lyse? Er det fordi vi føler at vi ikke fortjener de rosende ord? 3 minutter er ikke længe, men man kan virkelig tænke mange ting igennem på den korte tid. Prøv at sæt et ur og kig på dig selv i spejlet. Hvor mange positive ting kan du sige om dig selv på 3 minutter? Og hvor hurtigt kommer de negative tanker frem fra mørket?
Selvaccept kommer ikke fra den ene dag til den anden, det tager tid men det kan faktisk godt ske. Det sker meget hurtigere hvis du begynder at behandle din krop som din ven, istedet for din fjende. Du vil jo aldrig kalde din ven for en tyk pige, hvorfor kalder du så dig selv det?

Du har været og vil altid være værd at kæmpe for! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indsend din historie: "misbrug i familien"