Lad os snakke om: "karakterræs" #3

Livet bag kulissen


⌊Billedet er taget af min dygtige fætter Rasmus Thorsfelt. De næste par uger kommer der nok en del billeder op her på bloggen og på Instagram, som han har taget⌉

Er det vigtigt at man er sårbar? 

Det sværeste for mig, det har været at sige “undskyld”. Det har virkelig været årsagen til rigtig mange skænderier i tidligere forhold, fordi jeg ikke kunne sige undskyld. Hvis jeg sagde undskyld, så ville det jo betyde at det er mig der har lavet en fejl og derfor så vil jeg fremstå svag, hvilket jeg ikke havde lyst til. Så hellere holde fast i min stædighed og stolthed og drive kærester til vanvid, fordi jeg ikke turde at være sårbar. Frygten for at de ville forlade mig, fordi de så hvor svag jeg i princippet var – det sad dybt i mig. 
Når jeg græd eller når jeg var ked af det, så blev jeg flov over mig selv. “Du skal fandme også bare være så pisse følsom hele tiden” sagde jeg til mig selv, “hvorfor kan du ikke bare være ligeglad og være lidt mere hårdhudet?”. Hvorfor kan du ikke bare være en anden end den du er Caroline? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har fået af vide at jeg skal føle lidt mindre. “Du føler alt for meget, det påvirker dig – føl lidt mindre!” – HVORDAN GØR JEG DET? For mig var det ligesom hvis nogle siger til mig: “du har lidt for brune øjne.. Prøv at gøre dem lidt grønne!” – umulig opgave. Hvis man føler at ens følelser er for meget og man skal føle noget mindre, hvordan kan man så vide hvilke af de følelser man så føler er rigtige og hvilke er de “forkerte følelser”?
Mange mennesker kender til at ens tanker parre sig som kaniner med ens andre tanker, og wupti så har de avlet 345 nye tanker på meget kort tid. En tanke om hvad man skal have til middag, kan ende ud i hvor længe ens bedste forældre egentlig har tilbage af leveår, eller hvor mange pletter en giraf egentlig har, så er det der jeg kan sige: “STOP!” højt og tydeligt for mig selv, fordi jeg er inde i en tankestrøm der ingen ende har, med mindre at jeg stopper den.

Jeg hørte mig selv sige til mine mennesker: “jamen, det er jo bare den person jeg er? Jeg føler alting og tænker rigtig meget!”. Jeg er klar over at de kun ønskede at hjælpe mig, fordi de så hvor ked af det jeg kunne blive af alle mine tanker. Men jeg blev endnu mere ked af det og forvirret, når jeg nu følte at mine tanker ikke var okay. Jeg tror ikke at jeg kan være ordentlig sårbar og turde at stå ved mine følelser, hvis jeg er bange for dem. Det blev pludselig en helt anden virkelighed jeg havde af mig selv og mine følelser. Istedet for at lukke dem ude, være flov og sur på dem – så tillod jeg dem at være der og stod ved hvordan jeg havde det. Der er ingen der nogensinde kan sige, at de følelser vi har inde i kroppen er forkerte.

Så jeg spørger igen:  Er det vigtigt at man er sårbar? Det er en smagssag, men for mig er det ekstrem vigtigt at jeg ikke er bange for mine følelser og at jeg tør at stå ved dem. Jeg har lært at mine følelser er okay, dem alle sammen! Jeg har lært at kontrollere dem noget bedre og finde rundt i dem. Men accepten af hvem jeg er, har også lært mig at et “undskyld” ikke er et nederlag. Du er ikke svag fordi du undskylder og påtager dig skylden for en fejl. Du er pisse stærk fordi du tør anerkende at det der lige skete, det var ikke okay. Men vi dummer os jo alle sammen, hvilket er okay, fordi det er dér vi virkelig lærer hvem vi egentlig er. Jeg har følelser og tanker nok til et helt teater og det er pisse svært at hitte ud af nogle gange. Hvem skal have den ene følelse, hvornår skal den anden følelse gå på? Jeg er træt af at leve et liv omme bag kulisserne, fordi jeg er bange for at stå ved hvem jeg er! Jeg er klar til at indtage min retmæssige plads i mit liv, nemlig lige midt på scenen i den funklende hovedrolle med alle mine følelser med mig. Du har været og vil altid være værd at kæmpe for! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

6 kommentarer

  • Nøhj, hvor jeg kender det du beskriver her! Jeg har altid forbandet mine følelser langt væk. Jeg kunne ikke forstå hvorfor jeg havde så meget lettere til tåre, vrede og glæde end andre omkring mig. Jeg har derfor brugt rigtig mange år på at undertrykke mine følelser. Faktisk så meget at jeg til sidst ikke mærkede noget fuldt ud. Nu har jeg forstået at mit følelsesliv er min styrke og er begyndt at mærke efter igen og lade dem kommer ud i fuld flor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hvor dejligt at vide at man ikke er alene!! Det er så ubehageligt at tro at man er helt alene om ens tanker og følelser. Det er ikke rart at føle at man er nødt til at lukke dem ned, fordi de ikke er okay. SELVFØLGELIG er de okay!! Det er helt okay at være dig!!

      Rigtig god dag!!

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg genkender, ligesom Sissel, også det du skriver i det her indlæg – og jeg har stadig MEGET svært ved at finde ud af, hvordan jeg skal håndtere alle de følelser jeg har – og hvorfor jeg har så mange af dem, når nu andre ikke nødvendigvis har.. Der er en evig tankestrøm i mit hoved fyldt med bekymringer og drømme – og nøj, hvor kan det være svært at styre, og særligt når andre har så svært ved at forstå, at jeg har dem..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Jeanette.

      Det kan simpelthen være så svært at finde ud af hvordan man skal takle alle ens følelser! Mindfulness hjalp mig virkelig meget. Det gav mig ligesom lidt mere kontrol over mine alt for mange tanker og følelser!!

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Tak for at være så åben omkring dette! Jeg har altid følt mig meget alene med alle mine følelser og ofte forbandet dem langt væk i håb om, at jeg en dag ville blive som alle andre. Jeg har dog lært at mine mange følelser kan være en styrke og gør mig til den jeg. Samtidig har jeg det dog stadig med at undskylde for at være så følsom. Forhåbentlig lærer jeg med tiden, at det er okay, især nu hvor jeg ved, at jeg ikke er alene om det.
    Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Laura!

      Det er simpelthen så ubehageligt at føle at man sidder alene med ens følelser og tanker. Det har jeg følt mange gange. Nogle gange kan det bare være en kæmpe hjælp, når man ved at andre har det på samme måde som en selv.

      Tak fordi du læser med, dét sætter jeg stor pris på.

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om: "karakterræs" #3