En is om dagen...

Vind et par valgfri briller/solbriller

afterlightimage-14afterlightimage-7 afterlightimage-8 Indlægget er lavet i samarbejde med Crosseyes.

Jeg har haft brug for briller siden jeg var en 12-13 år gammel. Jeg kunne godt klare mig med læsebriller til at starte med, men hurtigt blev mit syn så dårligt at det krævede “fuldtids” briller eller linser. I den unge teenager alder, der var det virkelig ikke specielt “sejt” at gå med briller, så jeg gik med kontaktlinser i stedet. Da jeg blev lidt ældre fik jeg et par billige briller som jeg ikke passede på. De blev ridsede hurtigt og jeg synes faktisk ikke at de klædte mit ansigt specielt godt. Jeg har været alt for dårlig til at få mine øjne tjekket til en synstest, så jeg har i lang tid gået med kontaktlinser, som ikke havde den rette styrke til mine øjne, hvilket har betydet at jeg har haft meget hovedpine, fordi jeg missede med øjnene for at se skarpt.
– Nu er jeg 26 og jeg tænker ikke længere om det er “sejt” eller ej, at gå med briller. Mine øjne har brug for det, få en pause fra de mange år med kontaktlinser. Jeg synes briller kan være enormt flotte og sexede. Jeg elsker mænd med briller, men jeg skal lige vænne mig til at se mig selv med dem. Jeg har i mange år haft firkantede briller, så da jeg besøgte Crosseyes for nogle uger siden og så deres udvalg – der følte jeg mig en smule udfordret.

Men først, hvem er/hvad er Crosseyes? 

CrossEyes er en dansk optikerkæde med en kæmpe kærlighed  for unikke og stilfulde briller til faste, lave priser. Deres stel er inspireret af tidløse klassikere og de nyeste trends. Hver måned lancerer de nye designs produceret i et begrænset antal. Det skal være nemt og overskueligt at købe nye briller. Crosseyes kunder er deres ambassadører – hvilket jeg synes er mega hyggeligt. I deres butikker hænger deres ambassadører på væggene, i stedet for det er en eller anden betalt model der fremhæver billerne. De får nye kollektioner hjem en gang om måneden, så du kan altid finde nyheder på hylderne – men du skal være hurtig, for der produceres kun et begrænset antal af hver model. De har mange forskellige kollektioner i deres sortiment, så der er noget for enhver smag og stil. Du kan fx finde deres Original-kollektion, der består af klassiske former og farver, der passer til de fleste ansigtsformer. Deres Nordic-kollektion indeholder moderne og enkle stel i et lækkert og let design. Eller måske du kan finde dit næste stel i vores Limited-kollektion, der er kendetegnet for deres koncept: De forskellige styles er inspireret af tidens trends, farver og materialer.
SOLBRILLER:
Crosseyes har også et bredt udvalg af fede solbriller. Både nogle som er “ready to wear” (hvis man fx ikke ønsker styrke i), men alle solbriller kan selvfølgelig også fås med ens styrke i. Det mega fede ved dem, det er at man faktisk kan få alle brillerne som solbriller! Så hvis du ser et par fede briller som du synes klæder dig mega godt, så kan du vælge hvilke glas du vil have i dem, og få dem som solbriller! Dét synes jeg sgu er genialt. collagehhimg_3675
Jeg fik en gratis synsprøve for at se hvordan mine øjne klarer sig. Som forventet, så var jeg gået op i styrke og jeg vidste det godt – det er alt for lang tid siden jeg har taget mig sammen, til at få tjekket mine øjne. Du bruger dine øjne næsten HELE TIDEN, det er så vigtigt at de har det godt. Det tager ikke mange minutter at få taget sådan en synsprøve og efter den, var jeg klar til at gå på rov i deres utallige charmerende briller! Malte fortrød sikkert han tog med, fordi det var virkelig svært for mig, at finde det stel som fremhævede mit ansigt bedst. Jeg gik først efter de firkantede, men de så altså underlige ud på mig. Jeg er så farverig i min tøjstil, derfor så var jeg bange for om jeg nu valgte nogle briller der også var for voldsomme?
Jeg valgte at være modig, hvilket jeg faktisk synes jeg var, og tage nogle forholdsvis runde stel. Jeg har et hjerteformet ansigt og jeg synes faktisk at de sidder virkelig godt på mig. Det var en svær beslutning og jeg skal virkelig vænne mig til at se mig selv med dem på, men jeg synes virkelig at de klæder mig!
Det ene par jeg valgte har jeg vist frem på min instagram (kunne ikke vente!!), det er et gennemsigtigt stel med gulddetaljer på det – VIRKELIG FLOT! Jeg bliver så glad hver gang jeg ser mig selv i spejlet, det er virkelig rigtig valgt.img_4119
Det andet par er et par meget enkelte sorte runde briller, med et meget tyndt stel. Tænkte faktisk ikke at jeg skulle have sorte briller, men de her er meget rolige i sit udtryk og passer virkelig godt til mit ansigt også. Jeg synes begge stel gør noget godt for mig, jeg er i hvert fald tilfreds og det er jo det vigtigste!

afterlightimage-15 afterlightimage-16

ER DE IKKE FLOTTE?! – manner, er helt vildt glad for dem!

KONKURRENCEN:
Nu til det sjove! Jeg har nemlig fået lov til at finde én heldig vinder, som kan vinde et par valgfri briller eller solbriller fra en af Crosseyes butikker. Så hvis du ikke bruger briller, men godt kunne tænke dig et par solbriller, så er det her også en konkurrence for dig!

HVORDAN DELTAGER MAN? 
Som nævnt tidligere i indlægget, så er en synsprøve vigtig for dine øjne – derfor er det sådan en du skal have taget for at kunne deltage. Og nu sidder du måske og er irriteret/ked af at du ikke kan deltage ved at sidde i din sofa, men sådan er det. Et par briller er man nødt til at komme ind og mærke, prøve og se – det dur bare ikke på samme måde, når du sidder hjemme i din stue..
For at være med i konkurrencen, så skal du booke en tid til en gratis synsprøve i en af deres butikker (det gælder dog ikke Crosseyes butikken i Randers). Det kan du gøre via nettet, eller du kan ringe til dem! Synsprøven tager få minutter, du skal sidde i en behagelig stol og se hvor langt du kan se efter bogstaverne på den lysende tavle. CrossEyes får dine oplysninger når du booker en tid, men det er vigtigt at du husker at sige at du er der, fordi du deltager i denne her konkurrence. Hvis du bruger briller i forvejen, så ved du godt hvor vigtig en synsprøve er og hvor svært det er at vælge briller over nettet – det skal bare ses på.
Jeg ved godt det kan være lidt omstændigt for nogle, men så er der måske ikke lige så mange der deltager og derved har DU en større chance for at vinde! PLUS, du får altid serveret en lækker kop kaffe når du er inde i Crosseyes butikker, hvilket du ikke skal betale ekstra for!
Hvis du gerne vil vinde et par solbriller og ikke har problemer med øjnene, så tag synstesten for sjov skyld. Det tager som sagt ikke mange minutter og måske bliver du meget klogere på dine øjne!

Jeg er virkelig glad for at jeg har fået muligheden for at forkæle en af jer med et par briller derfra, mest fordi i fortjener det, men også fordi at jeg selv er så glad for mine! Konkurrencen kommer til at køre i 2 uger, så så mange som muligt har mulighed for at få tid til en synsprøve. Held og lykke.

afterlightimage-11

collagehhgu

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

17 kommentarer

  • Karina

    YAY!! Jeg har glædet mig så meget til den gerne konkurrencen. Jeg freaking elsker deres briller. De er meeeeega fede! Har desværre ikke fået taget mig sammen til at købe et par briller (og måske også solbriller) endnu. Men måske bliver jeg den heldige vinder 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Ej hvor lækkert at høre! Jeg synes virkelig også at de har de fedeste briller derinde – alt til enhver smag!

      Krydser mine fingre for dig 🍀

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Dybdahl

    Sikke en lækker konkurrence. Jeg har i forvejen briller (og enig! En synstest er yderst nødvendig!) – men efter jeg har været gravid og født min dejlige søn, så må jeg indrømme, at mit syn har ændret sig. Det er som om, at mine nuværende briller er evigt fedtede😂 Så jeg ville elske, hvis jeg var så heldig at vinde denne konkurrence

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Haha! Jeg kender det så godt med de fedtede briller. Som om der ikke er nok brillerens i verden for at de bliver rene 😅!!

      Så book en tid også krydser jeg mine fingre for dig 🍀

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lækker konkurrence!
    Giver de så videre besked til dig om, at man har deltaget eller hvordan? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Dejligt du kan lide den!

      Og ja, jeg får alle navnene på dem der booker til en synsprøve også finder jeg en heldig vinder om 2 uger 🙂

      Kh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Fed konkurrance !!
    Virkelig øv at jeg fik en synsprøve ved crosseyes i tirsdags 🙁 Så kan jeg ikke deltage i konkurrencen ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Ring til den butik du fik taget synsprøven i og sig at du gerne vil være med i konkurrencen! Det tænker jeg sagtens at du kan 👍🏻

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rosa

    Ved du om det koster noget at få taget sådan en synsprøve hos CrossEyes?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Som skrevet i indlægget, så er det gratis 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Uuuh elsker crosseyes! Så mange fine stel og der kommer hele tiden flere jeg har lyst til at eje😍 du er SÅ fin med dine!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Jeg er også mega glad for mine! Blev SÅ overraskset over hvor mange fine stel de havde derinde 😀 ..

      VH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha Lund

    Så fik jeg taget en synsprøve 🤓 sikke en lækker butik og bede stel de har 😍 og sikke da en helt fantastisk behandling man får❤️🎊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Åh hvor dejligt at høre!! Jeg finder en heldig vinder i morgen 🙂 Krydser fingre på dine vegne!

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone Olsen

    Jeg har lige været inde og få min gratis synsprøve i dag 🙂 Jeg har faktisk kunne mærke i næsten et halvt år, at det nok var tid til at få briller (hovedpine og trætte øjne er bare irriterende i det lange løb!) men har ikke gjort noget ved det, dabriller jo bare er en lidt dyr udgift og budgettet har ikke været til det. Efter min synsprøve i dag kunne ekspedienten konkludere, at ganske rigtigt, der var brug for briller! Så nu krydser jeg bare fingre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica Sørensen

    Hej Caroline. Jeg vil lige høre om jeg behøver at få taget en ny synsprøve for at være med i konkurrencen, da jeg var ved croseyes og få taget en synsprøve for et års tid siden i forbindelse med at jeg skulle have læsebriller? – De skulle gerne have mine oplysninger i deres register endnu.
    – Monica

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej!
      Prøv at ring til Crosseyes og spørg dem, for det tænker jeg godt du kan.

      Vh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En is om dagen...