Lad os snakke om: "misbrug i familien" #2

4 sommerbøger


Sommerferien er begyndt også alligvel ikke. Jeg har fri fra mit studie, hvilket er en kæmpe lettelse! Jeg kommer ikke til at bekymre mig om noget som helt pædagogik i 6 uger, også alligevel gør jeg. Jeg skal arbejde en masse, hvilket jeg selv har valgt da det er gode penge.. Men lige nu, hvor solen står højt og stranden kalder, så ville jeg da ønske at jeg ikke havde taget noget som helst arbejde, og bare have mulighed for at rejse væk i sommerhus i 6 uger! Så handler det om at  være god til at udnytte tiden bedst muligt. Så der på den måde både er mulighed for strand og hygge & job og ansvar! Heldigvis skal jeg også nogle rigtig gode ting i sommerferien, så det er bare om at nyde det.

Jeg læser gode bøger året rundt. Med mindre jeg er inde i en periode hvor alting presser om min krop. Så kan jeg ikke finde ro til at læse. Men for det meste er jeg igang med en eller flere bøger på samme tid. Bøger er en dejlig måde at koble af på, forsvinde ind i en anden verden, og virkelig lade sig forsvinde væk fra alle andre opgaver. Jeg har været henne i min lokale genbrugsbutik for bøger i Sydhavnen (Aage og Agnes bøger). Jeg holder meget af at finde mine bøger brugte, der er penge at spare og så støtter jeg også de lokale butikker her i Sydhavnen, hvilket er en tanke der varmer min krop. Jeg har efterhånden en masse bøger på min “dem vil jeg gerne læse” liste. Nogle af dem fik jeg fat på i genbrugsbutikken, andre må jeg ønske mig eller lede efter.

I min sommer vil jeg gerne læse: 

“de” af Helle Helle
Helle Helle har siden folkeskolen været min yndlingsforfatter. Min danskunderviser kom hen til mig med en af Helle Helles bøger, og påstod at det lige var noget for mig. Hun sagde at jeg skulle læse den og skrive en boganmeldelse udfra den. Aldrig har en person ramt mig så godt! Jeg slugte bogen og det har jeg også gjort med resten af Helle Helles skønne bøger. Jeg har 4 af hendes bøger herhjemme og må på jagt efter resten i genbrugsforretninger. “de” er hendes nyeste roman og den handler om: “Gennem en 16-årig piges perspektiv følger vi hverdagen i 1980’ernes Lolland. En hverdag der foruden ungdomslivet på gymnasium også præges af morens svære sygdom. ”de” udfolder på fineste vis kærligheden og sorgen de to deler med hinanden.” (taget fra Saxo.com).

“Han danser på sin søns grav” af Martin Kongstad.
Jeg kender ikke Martin Kongstad. Jeg ved ikke hvad han har lavet, hvor gammel han er eller om han har kone eller børn. Men bagsideteksen fangede mig, fordi den er anderledes og jeg ved at den vil udfordre min læsestil. Den handler om: “Mød Mikkel Vallin, mad- og livsstilsjournalist på et stort københavnsk dagblad. Tiden er de svimlende opgangsår mellem 2003 og 2008, og gennem Vallin kommer vi ind i vennekredsen af forkælede og selvtilstrækkelige 40-årige, opflasket på kartoffelrækkekulturradikalisme og 68-udskrab.Der er, blandt mange andre, filminstruktøren, som tager til Venedig for at komme overens med sin ondskabsfulde kunstmalerfar, og designeren og sangerinden, hvis liv i Taarbæk er perfekt på overfladen, men råddent lige under” Det er en novellesamling med 7 noveller. Jeg er igang med den 3. novelle og jeg er fanget, forvirret og inspireret. Han fik Danske Banks Debutantpris for bogen!


“Der bor en pige i mig, som ikke vil dø” af Tove Ditlevsen.
Det er en digtsamling med et hav af Toves smukkeste og fineste digte. Jeg har ofte tænkt at jeg gerne vil være bedre til at læse digte, men har følt at man har skulle kunne tolke dem og læse dem på en bestemt måde. Jeg har været ret bange for at give mig i kast med digte, da jeg var bange for at jeg misforstod dem. I virkeligheden så kan alle jo læse digte, man kan jo forstå budskabet på forskellige måder. Saxo skriver om bogen: “”Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø” er  udgivet af Gyldendal i 2017 i anledningen af Tove Ditlevsens 100 års fødselsdag. Digtene er nøje udvalgt af forfatteren Olga Ravn, som også har skrevet bogens efterord.”. Det er en meget smuk bog, både udenpå og inden i. Den er fin at have liggende på ens natbord hvor man kan tage den frem når man lige er i humør til det.

“Hvedekorn” . 
Jeg gik igang med at lytte til podcasten “bogklubben”, hvor jeg faldt over et afsnit med Helle Helle. Hun anbefalede Hvedekorn, som er en lyrik, poesi og kunst- samling, som udkommer hver 2.-3. uge tror jeg. Det er et lille hæfte med digte, fortællinger og kunst fra kendte og ukendte kunstnere. Igen var jeg lidt bange for at kaste mig ud i poesi og lyrik, men hvis man bare tager ordene og sætningerne som de er, så er det altså nogle rigtig fine historier man får ud af det.

Hvis jeg får tid, så vil jeg også rigtig gerne læse: 

Lidt af far – Frederik Lindhart
 Planen – Morten pappe
Mit halve liv – Anita Furu
En fortælling om blindhed – José Saramago
Den der lever stille – Leonoa Christina Skov

Jeg har en meget bred læsestil. Jeg kan som sagt rigtig godt lide at blive udfordret, prøve noget nyt og opleve nogle nye ord! Inspirationen til dette indlæg, fik jeg faktisk fra dygtige Emma Martiny, som delte hendes sommerbøger på hendes fine blog forleden. Jeg elsker at få ny inspiration og især til gode bøger! Hvad skal du læse i sommeren? Har du en bog som bare blæste benene væk under dig? Så del den meget gerne med os andre i en kommentar her på bloggen. Rigtig god sommer og rigtig god læselyst!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

4 kommentarer

  • Sarah

    Min absolut ynglings bog er “Det litterære apotek”. Læste den under en palme på en sommerferie for et par år siden og har genlæst en mange gange siden da.
    Det er en fantastik og finurlig fortælling om livet, kærligheden, det at miste og turde at elske igen. Utrolig fin fortælling – den kan virkelig anbefales!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Sikke et smukt tip! Tak for det!!

      Vh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Mælk og Honning af Rupi Kaur er den smukkeste bog, jeg har læst længe. Det er en digtsamling, der handler om seksuelt misbrug, kærlighed, sorg og selvbillede og er både rørende, grænseoverskridende og opløftende – kan varmt anbefales!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Den har jeg hørt om, den vil jeg gerne læse! Tusind tak for tip!

      Vh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om: "misbrug i familien" #2