Hvorfor er du utro? #3

Hvordan opbygger man tillid?

Efter jeg delte min historie om utroskab, så blev jeg spurgt om hvordan man når hen til tilliden? Hvordan kommer man dertil hvor man faktisk stoler på hinanden? Det det muligt at stole 100% på ens partner? UANSET HVAD?  Jeg ved det faktisk ikke. Jeg tror det er svært at have 100% tillid til hinanden altid, men jeg tror på at tilliden som oftest kan være rigtig stærk – hvis man kæmper for den. 

Først er man nødt til at anerkende at man har et tillidsproblem. Hvordan gør man det? I sidste indlæg, der skrev jeg at man måske kommer til at kigge i ens partners telefon, spørge om nogle lidt for direkte og ledende spørgsmål og generelt bare virke mistroisk. Den kroniske ubehag i maven hjælper heller ikke på det.

Jeg stod med Maltes telefon i hånden, mine fingre var lynhurtige inde og ude af beskeder og steder hvor jeg tænkte at jeg kunne finde et svar. Jeg ledte og ledte og når man virkelig gerne vil finde noget, så kan selv den mindste besked, gøre en utryg. Jeg fik kvalme over mig selv, jeg havde overtrådt en grænse som jeg ellers aldrig ville have gjort. Jeg gik til bekendelse og undskyldte overfor ham. Han blev sur, selvfølgelig, men han tilgav mig. Jeg gjorde det igen. Jeg kiggede i hans telefon og det gjorde så ondt i min krop at jeg græd som et lille barn. Jeg havde så ondt af mig selv og jeg var så ked af at jeg igen havde brudt hans tillid til mig. Jeg fortalte det til ham igen og han blev vred og meget skuffet. “Hvorfor stoler du ikke på mig?” spurgte han. “Det vil jeg også gerne, men jeg kan ikke” svarede jeg. Han ændrede koden på hans telefon, hvilket fik mit hjerte til at hoppe ud af kroppen på mig. Det har jo ikke noget med ham at gøre, der er jo noget inde i mig som ikke fungerer. Selvom det er over din grænse og selvom jeg beder dig om uretfærdige ting, så er ud nødt til at lade koden være som før, for at vise mig at der ikke er noget, og for at jeg skal bevise at jeg ikke kigger mere. Det gjorde han så – han slugte endnu en kamel for min skyld. 
“Hvad gør vi så?” spurgte han. “Jeg ved det ikke” svarede jeg. Er det værd at kæmpe for? Når der i begyndelsen er så meget mistillid og frygt involveret i forholdet. Vi kiggede hinanden dybt i øjnene og blev enige om at vi gerne ville hinanden, at vi elskede hinanden.
Når man skal opbygge tillid, så kan man gå 2 skridt frem og 28 tilbage nogle gange. Det er en kæmpe urskov med små snoede stiger, og man er ikke klar over hvilken stig man skal vælge.
“Du er nødt til at være ærlig overfor mig. Du er nødt til at turde at vise dine sårbar sider, selvom du ikke er stolt af dem” sagde han til mig. Han havde ret.
“Jeg har brug for at vide hvor du er og hvornår du går i seng” sagde jeg. Jeg følte mig uretfærdig og meget kontrollerende, jeg var flov over mig selv.
“Okay” svarede han og kyssede mig på panden.
I en periode så skrev han hvor han var, hvem han var sammen med, hvornår han tog på arbejde og hvornår han gik i seng. Han gjorde det for min skyld, fordi jeg havde bedt ham om det. “Så forventer jeg at du kan være ærlig overfor mig” sagde han så. Hver søndag i en periode, så skulle jeg fortælle ham, hvornår jeg i løbet af ugen havde været utryg. Nogle gange var der mange perioder, andre gange var der meget få. Jeg skulle vise min nøgne og sårbare sjæl frem, sige alle de ting jeg ikke er stolt over og have tillid til at han ville modtage dem og passe godt på dem. Vi tog hver en ting op, vendte og drejede den imellem os og fik den placeret et sikkert sted, hvor den ikke kunne gøre nogle skade.
“Du er nødt til at fortælle mig om den episode igen” sagde jeg.
“Den har jeg jo fortalt dig om 3 gange” svarede han.
“Det ved jeg godt, men jeg er nødt til at høre den igen” svarede jeg.
“Okay, det skal jeg nok”.
Også fortalte han historien igen. Selvom jeg havde hørt den mange gange før. Men min krop havde brug for at høre den igen.
Langsom blev det hver anden søndag jeg skulle fortælle ham om min utryghed. Så blev det en gang om måneden og så en gang hver anden måned. Til sidst var jeg selv i stand til at sige når jeg følte noget utrygt, fordi jeg stolede på at han tog min sårbarhed seriøst. Efter et år med mistillid og mange grunde til at gå fra hinanden, så kunne jeg fortælle ham, at jeg stolede på ham. Tillid er en af de største gaver man kan give et andet menneske. Men tillid er ikke altid permanent. Man er nødt til at pleje og vande tillid, ellers så dør den plante i sammen har bygget imellem jer. Hvis i ikke gør en indsats for at vedligeholde jeres plante, så dør den.. (groft sagt)
Er der så aldrig nogle mistillid mere? Jo det er der. Fordi det vil der for mig altid være. Min historie og fortid har sat så dybe ar på min krop, at jeg nogle gange skal trække vejret en ekstra gang ned i maven. Men jeg har lært at kontrollere mine dæmoner, acceptere dem og ikke lade dem styre mit liv. De der der og de hopper op af deres kasser i ny og næ. Men jeg er stærkere nu, jeg kan tage fat i dem og snakke med Malte det om. Jeg stoler på ham så meget som jeg tror det er muligt for mig. Måske er min tillid en anden end din, fordi din fortid er en anden end min. Tillid har mange former og størrelser og det er vi nødt til at acceptere. Malte sagde gang på gang til mig: “der skal sgu mere til at synke min båd skat”. Mange andre mænd havde haft panik i øjnene og løbet deres vej. Men jeg tror at jeg havde brug for Malte i mit liv. Jeg havde brug for at få af vide at jeg ikke skal være flov over min fortid og mine følelser. Det er ikke min skyld hvad der skete for mig dengang, men nu er det mit ansvar at komme videre og stole på mennesker igen. Mistillid kan være altødelæggende i et forhold, men det kan også være med til at i kommer tættere på hinanden, hvis i altså tør/gider at kæmpe for det!

Jeg er dagligt taknemmelig for at vi tog den kamp, selvom det var nogle hårde måneder, så er jeg så stolt af hvor vi er nu!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

4 kommentarer

  • Sasja

    Tusind tak for dette! Jeg havde virkelig brug for dette. Jeg døjer desværre selv meget med mistillid til mænd, som jeg ser som en muligt kæreste. Men er rart at læse, det kan lade sig gøre at få et forhold, hvor ens mest sårbare side bliver blottet! Og kæmpe klapskulder til din mand, for at vil tage kampen! 🙌og self også til dig, for at tørre vise den side!😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hvor dejligt du kan bruge mine ord til noget! Det er simpelthen så ubehageligt at stå i, så jeg håber virkelig for jer at i kommer stærkere igennem det! Husk ikke at vær bange for dine følelser – de er altid okay!!

      Kh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amelia

    Jeg ved ikke hvorfor, men så snart jeg gik i gang med dette indlæg, tænkte jeg på min far og vores forhold. Liiiidt mærkeligt, når det handler om dig og din kæreste, men pyt.
    Jeg tror, at jeg kan se ligheden ved den kæmpe tålmodighed og kærlighed, som min far har til mig. Jeg kan være noget så umulig til tider, men han bliver aldrig sur, hidser sig op eller ændrer sit toneleje. Altid hans rolige stemme. Ligesom dig, tog jeg kampen op for at åbne mig.

    Du er sindssyg skide sej! Det tager virkelig sin kvinde, og jeg er super glad for, at du har modet til at dele <3

    Kram herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er dejligt at mine ord kan hjælpe på mange måder. Det behøves ikke være kærester. Tillid kommer jo i mange størrelser og former. Jeg er bare glad for at du kunne bruge mine ord til noget!

      Tusinde tak for ros og din søde kommentar.

      KH
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor er du utro? #3