Hvorfor er du utro? #2

Hvorfor er du utro? Min historie


Læs første del af jeres ærligheder lige HER og anden del HER

Min historie om utroskab. Hvad er utroskab for mig?
Hvis du ikke kender til min knap så charmerende ekskæreste, så kan du læse om min fortid HER.
Grundet min fortid, så har jeg haft det meget anstrengt forhold til utroskab. Min grænse for hvad utroskab var/er, er nok ret anderledes end andres.
Hvis der ikke er ærlighed, så er der ikke kærlighed. Et fint lille motto, som mange nok er enige i. Uærlighed og mistillid er roden til alt ondt i et forhold.

Har jeg selv været utro? Nej. Det er det korte svar. Det lange svar er svært at definere. Jeg har aldrig haft seksuel samvær med en anden end min kæreste, men jeg har i tankerne været “mentalt utro”. Det er måske ikke en ting, men jeg har været i døde forhold, hvor jeg burde have gået langt før. Jeg har ikke været tilstede, ikke givet min partner den kærlighed han fortjente og været en smule “ligeglad” med os. Det er der nok rigtig mange af os, der ikke altid har været til stede i et forhold. Ikke har givet nok kærlighed og været lidt ligeglade med vores partner, fordi han/hun er træls. Men nej det er ikke utroskab. Men det kan fandme godt gøre ondt når ens partner lukker i, fordi de ikke trives i forholdet længere.

Hvad er utroskab for mig? Utroskabsgrænsen rykker sig med tillid og ærlighed. Jo mere tillid og ærlighed jeg har i mit forhold, jo mere kan forholdet klare. For det første skal du lade være med at stikke pikken ind steder hvor den ikke hører til. For det andet, så er det vigtigt at snakke om hvad i hver især mener er utroskab. Malte og jeg havde den samtale i starten af vores forhold. Det var rigtig vigtigt for mig, fordi jeg kom ind i vores forhold med en masse usikkerhed. Jeg var panisk angst for at Malte ville være mig utro og såre mig. Jeg prøvede utallige gange at ødelægge vores forhold, så han ville forlade mig. Fordi jeg var bange.. Bange for at give mig hen. Bange for at elske og stole på en anden mand. Vores grænser for hvad vi hver især “måtte”, var meget forskellige. Mine var ekstremt strikse og det var på kanten til det voldsomme. Havde Malte bare gået med til alle mine grænser, så tror jeg ikke at min tillid til ham var vokset meget. Jeg havde brug for at komme ud af min comfortzone, for at se at alle mænd ikke knalder udenom. Vi fandt nogle fælles grænser som vi hver især kunne acceptere. Vi gik begge på kompromis, og de første par måneder var vores forhold konstant på en prøve. Malte slugte kameler på størrelse med Bornholm, og jeg lærte at trække vejret ned i maven og åbne mit hjerte igen.
Men den der “av det er synd for mig, fordi jeg har oplevet utroskab”, det er også en rar sutteklud at have med sig. Hvis det lige gjorde lidt for ondt, så kunne jeg tage den frem, få medlidenhed fra Malte også var det trygt og rart igen. Men jeg kunne ikke blive ved med at give længere snor, også trække hårdt tilbage igen.
Jeg befandt mig på en skillevej. Den ene vej var fyldt med frygt for utroskab og onde dæmoner. Hvis jeg gik ned af den vej, så ville jeg aldrig stole på Malte, fordi jeg ville være mistænkelig på alt det han gjorde. Den anden vej var pisse skræmmende. Der skulle jeg nemlig efterlade usikkerheden og angsten bag mig og gå med et åbent sind. Det ville betyde at jeg skulle stole på Malte. Stole på hvad han sagde og ikke sætte det op ved siden af min eks, og derved blive bange og mistroisk. Den største gave man kan give et andet menneske, det er tillid, kærlighed og ærlighed. Jeg valgte at gå ned af den skræmmende ærlige vej, selvom det gjorde rigtig ondt inden i. Jeg var klar til at give vores kærlighed en chance, men hold kæft hvor var jeg bange.

Men er det ikke det kærligheden kan gøre ved en? Gøre os pisse bange. Stor kærlighed kan efterlade stor sorg – og hvem har lyst til et knust hjerte? “Jeg var ham kun utro, fordi jeg var bange for at han ville såre mig!”. Jeg kan næsten godt forstå logikken, men det er simpelthen ikke en specielt konstruktiv handling. Hvad nu hvis han aldrig ville såre dig? Hvad nu hvis han faktisk bare elskede dig, men havde svært ved at sætte ord på det? Tror det er de færreste mennesker som tænker: “ha.. Nu vil jeg fandme såre hende/ham, så nu går jeg ud og knalder en tilfældig trunte/dude i byen!”. Vi bliver bange, vi frygter alle de der “hvad nu hvis’er”, også gør vi dumme ting. Kigger i hinandens telefoner, udspørger en om meget specifikke ting, flirter med fremmede, skriver frækt med en, kysser lidt, knalder udenom. Vi bliver bange. Og hvad nu hvis han faktisk gerne vil såre dig, er det så okay selv at være utro?

Kun det par der er sammen i forholdet, kan definere hvad utroskab er for dem. Lad være med at lytte til dine veninder, hvis de mener han er en idiot. Spørg ham. Find ud af hvad jeres forhold kan klare og lad være med at måle det med andres. Mine grænser har rykket sig med mange meter, fordi jeg stoler på Malte. Tillid tager tid. Det er en plante der skal have plads, ro og tid til at vokse. I kan altså ikke bare købe en plante i IKEA, og forvente at i så har tillid nok til resten af livet sammen. Slå bremserne i, spol tilbage og kig din partner i øjnene. Hvad er det for et forhold i har? Hvordan kan det blive bedre? Hvad savner i? Alle forhold er forskellige, start med at finde ud af hvordan du vil have dit skal være.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

2 kommentarer

  • Nicoline

    Det styrker mig rigtig meget at læse dine indlæg om utroskab! Tak for at du tager emnet op 🙂
    Dernæst vil jeg gerne høre om din rejse ned ad den skræmmende vej? Hvordan kom du videre skridt for skridt og hvad gjorde du/I for at opbygge forholdet?
    Jeg ved godt at forhold og personer er forskellige, men jeg vil utrolig gerne høre mere om din kamp for at slippe mistænksomheden og igen begynde at føle dig tryg i et forhold – jeg har selv svært ved at genopbygge tilliden efter et forhold med utroskab.
    Tak for din ærlighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej søde Caroline! Jeg bliver simpelthen så glad, når jeg læser dit indslag! Jeg har ikke helt oplevet det samme, da hvad jeg ikke engang vil kalde for min for ekskæreste, men han førte fysisk vold mod mig, men han var mig også utro og det med at komme op til overfalden af vandet efter sådan en drukneudlykke er jeg heldigvis ikke ene om, så tak for at sætte så fine ord og beskrivelser på utroskab! Udover det, så at du beskriver dig selv som markblomst, får mig til at tænke på de røde valmuerne på de danske marker her omkring i landet. Valmuerne står nemlig stærkt og nogle, hvis ikke dem alle så har de/den trævlerod, hvilket er ret stærke rødder og kan overleve endel trods de helst ikke skal forstyrrelse. Valmuer tåler ikke at stå i skyggen af andre da det hindrer væksten og fører lysmangel til og selvom jeg overhovedet ikke kender dig, synes jeg allerede ud fra hvad jeg lige har læst mig til om dig, passer det ret godt. Ja og undskyld for gartner sproget, men man er vel gartner 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor er du utro? #2