Lad os snakke om: "misbrug i familien" #1

“Hvorfor vil du ikke have børn?”


Igår lagde jeg ovenstående billede ud på Instagram med følgnede tekst: “Jeg er ikke sikker på om jeg vil have børn.. Men hvis jeg får et, så ønsker jeg at han/hun får mine brune øjne, Maltes tykke hår, mine krøller og Maltes rolige fynske jordnærhed (hvis det overhoved er en ting)”. Dejlig kærlig og varm tekst, hvor min kærlighed til Malte virkelig bliver understreget. Billedet fik også mange fine “likes”, men i min indbakke fik jeg en del beskeder med spørgsmålet: “hvorfor vil du ikke have børn?”. Altså…. Jeg har ikke skrevet at jeg ikke vil have børn, jeg skrev at jeg ikke er sikker på det. Hvilket jo er en meget fin sandhed. Der er utrolig lidt i livet vi ved med sikkerhed, faktisk så ved vi kun at vi skal dø, ellers så kan vi ikke være sikre på meget andet. Vi kan have drømme, tanker og ønsker, men alt sammen er ikke sikkert. Ingen ved hvad der sker.

Men lad og nu sige at jeg kan få børn, og jeg er sammen med en kærlig mand der gerne vil have det – vil jeg så? Måske. Jeg har faktisk skrevet om det, da vi havde om det tabubelagte emne: “barnløshed“, så læs evt min historie HER.
Men faktisk så tror jeg, at jeg har ønsket børn, fordi det er jo noget man skal have. Du “skal” have en uddannelse, en mand/kone, et job, tag over hovedet og et barn! Det er ligesom en del af “voksenpakken”. Mine veninder får børn, min søster har snart 2 børn, Maltes venner har børn.. Vi er begge 26 år og folk kigger på os med store øjne og spørger: “nååå… Hvornår er det så jeres tur?”, pas, uno, jeg melder hus forbi, eller hvad alle de der spilleting hedder, når man ikke kan gøre noget, andet end at blive sprunget over. Hop videre til den næste og lad mig sidde en runde over, mens jeg tænker over, hvorfor der ikke er placeret et foster i min mave endnu. Fordi, hvad er den bedste grund til at vi ikke har børn? Vi vil nyde livet? vi har ikke råd? jeg vil vente til at jeg er færdig med min uddannelse?.. Eller måske bare: VI HAR IKKE LYST TIL AT FÅ BØRN LIGE NU! Hvilket er sandheden. Malte og jeg elsker hinanden højt og vi kan klart se en fremtid sammen. Vi har da også talt om børn, men er begge blevet enige om at den tanke parkerer vi langt væk.

Men hvad nu hvis jeg slet ikke vil have børn? Mit biologiske ur tikker bestemt ikke. Jeg elsker børn, de dufter dejligt og jeg har lyst til at putte deres små tær i et pitabrød og spise dem, men ikke mere end det. Jeg kysser på min niece og elsker at tilbringe timer med hende, men hvor er det også rart at komme hjem til min egen lejlighed, uden for meget ansvar og kun tænke på mig selv (og Malte.. Men forhåbentlig kan han godt klare et toiletbesøg uden min hjælp!).

– I min ideale verden, så ville jeg rigtig gerne adoptere et barn og have et i pleje. Hvorfor sætte flere børn på jorden, når der i forvejen er så enorm mange, som mangler en mor og far. Burde vi ikke tage os af dem først? Eller er det min naive tankegang som igen melder sig på banen? Der er børn overalt i verdenen, som hungrer efter kærlighed, fordi deres egne forældre ikke kan påtage sig den opgave. “Jamen intet slår følelsen af dit eget barn” – det sagde en kvinde til mig forleden. Det ved jeg da ikke om er sandt? Hvor skulle jeg vide det fra? Men hvis jeg adopterer et barn der har brug for kærlighed, så er det vel også mit eget barn? Eller pusler det naive igen her? … Jeg ved selvfølgelig godt hvad hun mente, men jeg tror bare ikke jeg er enig – ikke lige nu i hvert fald. 

Efter min uddannelse, vil jeg gerne rejse! Jeg vil gerne være væk i flere måneder, bare Malte og jeg. Derefter vil jeg bo i naturen, have en masse hunde og lave mad i mit udekøkken så ofte jeg kan. Måske vil jeg også have et barn til den tid, måske ikke. Jeg sætter stor pris på at jeg ikke har travlt! Synes at det er mega fedt, at jeg ikke har travlt med at skabe “det gode voksenliv”. Eller det er jeg måske igang med at skabe, jeg skaber det bare på min egen måde. Måske er det i et hippiekollektiv, med bare tæer i græsset og børn der leger overalt i huset. Måske er det på Fyn, måske i Nordsjælland, måske i udlandet? Jeg er ikke sikker på noget, det eneste som jeg virkelig håber på, det er at Malte er med mig.. Så finder vi nok ud af resten. Børn er jo ikke lig med lykke altid vel? 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

23 kommentarer

  • Christina

    TAK! Tak, Caroline. Du sætter ord på rigtige mange af de tanker jeg selv har haft i mange år 🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Ej hvor dejligt at høre! Det er så rart at vide at man ikke er alene <3

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria S

    Det er jo egentligt det der er så fantastisk ved livet, nemlig at lykken ikke kan defineres fordi den er forskellig fra person til person❤️ Jeg sætter en stor ære i at være gravid og føde mine egne børn, men at der findes andre med et ønske om at hjælpe de børn der allerede er sat i verden er jo lige så fantastisk. Hvor er det skønt at vi har forskellige ønsker til hvordan lykken er for os hver især, fordi verden ville være kedelig hvis vi ville det samme❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Maria.

      Hvor har du evig ret. Lykke kan ikke defineres, og det skal man nogle gange huske sig selv på. Man kan nemt blive påvirket af andres lykke.. Smag og behag giver så dejlig en forskel! Lad os være bedre til at hylde den.

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg er 32 år, og er sammen med min kæreste på nu 6. år… Jeg “burde” være skruk, men er det egentlig ikke. Skulle jeg have er barn, så skulle det være med min kæreste. Han er den første jeg har tænkt sådan omkring. Da jeg var i mine 20’ere var jeg ret sikker på ikke at ville have børn. Så noget har da ændret sig i den retning. Men det er fortsat kun nogle meget få glip jeg har haft af “åh jeg vil gerne være mor”. De går hurtigt over igen, og jeg ved ikke helt hvorfor. I bund og grund er jeg bange for at fortryde ikke at få et barn, men jeg er lige nu slet slet ikke klar til at sige “Go!” til det projekt. På trods af at alderen siger jeg nok snart bør sige Go!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Trine.

      Jeg kan virkelig genkende alle dine tanker. Alle de der “burde” tanker, som virkelig ikke gøre nogle gavn for en. Man skal være bedre til at lytte til ens “lyst” tanker!! Tak fordi du deler!!

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det er helt fint at lave den udmelding!
    Desuden har man et standpunkt til man tager et nyt.. så måske dit ændrer sig, måske ikke! og begge dele er lige fint. Man får børn af egoistiske årsager, så de der vælger dem fra, er bare mindre egoistiske, i min optik 😀

    Hilsen hende der slet ikke skulle have børn! aldrig nogensinde! Men pludselig kunne mærke at det var meiningen med mit liv…. men så også kun ét barn! Og nu er jeg planlagt gravid med nr. to, og jeg ved, at når jeg offentliggører det, vil mange tænke: “men du har jo gjort det til et statement at du kun skulle have et barn!” – man har et standpunkt til man tager et nyt.

    / sisselsolsort

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Sissel.
      Ej hvor har du ret med dine mange fine tanker! Tak fordi du deler dem med mig, det får mig til at føle mig mindre alene!

      Stort tillykke med din graviditet, hvor er det skønt for dig. Ønsker dig alt det bedste for jer alle.

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ronja

    Jeg har ofte også tænkt at hvis/når jeg en gang skal have børn, at adoption er en god mulighed. Netop af samme grund som du skriver, at det allerede er så mange børn derude som står og mangler forældre som har

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Ronja!

      Tak fordi du skriver det. Det er en rar tanke at vi er flere om den holdning!!
      Held og lykke med det hele.

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Det er helt utroligt med at andre skal definere hvad vi burde, vi burde alle gøre det VI synes vi burde ❤️ jeg har selv 2 børn og har altid vidst dem skulle jeg have og elsker dem højt men jeg kan godt savne da det kun var mig og min mand og være lidt misundelig på dem der bare kun er de to 🙈 Hvis ingen tænkte som dig så ville verden være et frygteligt sted, så TAK FOR DIG ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Malene.

      Tak for dine fine ord! Hvor lyder det bare rart med dine børn, sikke en kærlighed altså ♥️

      Man skal gøre det som man føler er rigtigt, også skal man være ligeglad med “burde”!!

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Har det på præcis den samme måde!! Jeg er 25 og min kæreste er 28 og vi bliver altid spurgt om hvornår vi skal have børn.. jeg er ikke sikker på om vi nogen sinde vil have det. Jeg elsker tanken om at få børn i pleje eller bare hjælpe børn som ikke er blevet taget sig af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Dejligt at vide at jeg ikke er alene med min tanker og følelser! Der er jo rigtig mange måder at skabe en familie på! Hvem siger at den “normale” måde er den rigtige for dig og mig? ♥️

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Dejligt du er så god til at sætte ord på dine tanker – som der helt sikkert er mange der deler! Jeg er selv 30 og har været sammen med min kæreste i 12 år. Vi ved at vi gerne vil have børn, men også at det ikke er lige nu. Og hold da op hvor ALLE altid spørger om ikke det er snart og hvad med børn og bla bla bla – og det har de gjort i snart 6 år. Og det kommer jo slet ikke dem ved, det er en beslutning mellem os to, og vi skal nok fortælle dem når vi på er tidspunkt beslutter at nu er det nu. Dig og Malthe skal bare nyde hinanden og jeres kærlighed, og hvis I på et tidspunkt beslutter at I vil have børn er det skønt og hvis ikke er det også skønt – og indtil da ville jeg ønske andre ville stoppe med at presse på med deres idealer og holdninger. Alle forhold er forskellige og vi vil forskellige ting på forskellige tidspunkter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Stine.
      Tusind tak fordi du deler dine tanker med mig, det er rart at vide at jeg ikke er alene med mine tanker. Tror mange har det sådan, men det er bare ikke noget man altid taler højt om. Men det skal jo ikke blive et tabu, bare fordi man vælger at leve et liv lidt mere “anderledes” end normen.
      Man skal stoppe med at tænke hvad man “burde” gøre, istedet skal man spørge sig selv, “hvad har jeg lyst til?”.. Rigtig dejlig dag til dig!

      Kh
      Caroline thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Du har ikke travlt! 26 år er ingenting – men du spørger om børn er lykken.. det korte svar er JA.. Super hårdt arbejde (i starten 24 timer i døgnet) men de 2-3% der ikke er hårdt arbejde er den absolut højeste form for lykke et menneske kan opleve.. ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tusind tak for den fine kommentar ♥️

      Lykke er heldigvis individuelt!

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Spot on – jeg er 39, og kommer ikke til at få børn… ikke fordi jeg ikke kan, men fordi vi har valgt det fra. Børn er noget man skal vælge til, hvis man ønsker at gøre det til sin primæropgave i livet – mindre er de ikke tjent med… og der er jeg ikke og har aldrig været det 🙂 Jeg er rigtig ofte stødt på den der med ‘at det er jo det man skal/bør’… ‘du går glip af noget’ osv. Men ingen af os oplever alt her i livet og hvem ved – måske går dem med børn glip af noget helt fantastisk, der dukker op i mit barnløse liv i stedet 🙂 Så glem ‘normerne’ – man skal gøre det der føles ægte og rigtigt for en selv… intet andet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Anne!

      Tusind tak for den fine kommentar! Det er simpelthen så rart at hære andres fortællinger og følelser, så føler jeg mig mindre alene med mine tanker!

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Dejligt at du sætter ord på dette emne. Jeg har aldrig ønsket mig børn. Jeg har aldrig set det for mig. Min mand har det på samme måde. Jeg kan heller ikke få børn på grund af sygdom. Nogle gange gør det mig ked af det og andre gange er det ok. Jeg ville nok gerne kunne vælge selv i stedet for valget er blevet taget for mig. Men måske jeg havde valgt det samme. Det er svært at sige. Min største bekymring er faktisk at blive ensom når jeg bliver gammel. Og det er jo ikke en grund til at få børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hej Caroline

    Et meget relaterbart indlæg. Min mand kan ikke lave børn, efter at have brugt to ud af tre offentlige forsøg i barnløshedsbehandling valgte vi ikke at prøve mere. Og jeg er så lykkelig. Jeg elsker børn, men jeg har ikke brug for dem for at leve et fuldt liv. Jeg er så taknemmelig over at vi ikke KAN for ellers havde jeg bare gjort det uden st tænke nærmere over, om det mon er det rigtige for mig. Jeg er gået fra at være ufrivillig til frivillig barnløs. Det har omverdenen det meget svært ved at forstå, har jeg så erfaret. “Det sker når i minds venter det”, “det kommer du til at fortryde, når du er 40”, “det er da godt du prøver at få det bedste ud af en forfærdelig situtation” 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette WK

    Sikke et dejligt indlæg. Virkelig ærligt og reflekterende. Jeg tror på at vi alle har vores egen formel for lykke. Det virker også til at de fleste mennesker accepterer den præmis. Men den gælder altså ikke bare på uddannelse, fritidsinteresse eller Royal Copenhagen stel, den gælder altså på alle livets facetter, også når det gælder børn. Børn er ikke lykken for alle. Børn er lykken for mange, ja! Men det er bestemt ikke den eneste vej til et lykkeligt liv.
    PS. Du skal ikke have ET barn. Du skal skam have to. Spørgsmålene slutter ikke ved ét barn, så ændrer de sig bare til “Hvornår skal du have den næste?” I hvert fald i 5-6 år indtil de tror du er infertil eller der er noget alvorligt galt med dig. To-barns normen er MEGET stærk 😉
    Hilsen moren til én dejlig dreng, der er færdig med at få børn <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om: "misbrug i familien" #1