5 mandags anbefalinger #3

Introvert, ekstrovert eller ambivert?

Jeg læste en bog om at være introvert, dem har jeg gennem årene læst en del af. Jeg er selv introvert og det har jeg vidst i mange år. Men jeg elsker at suge ny viden til mig om emnet, jeg synes det er spænderne at læse om det og forhåbentlig blive klogere på det. Vi må aldrig stoppe med at være nysgerrige på os selv, der er altid noget nyt at lære og det må man ikke være bleg for at se.

Det er svært at skrive en bog om at være introvert, uden at sætte nogle i bås. Jeg synes som oftest at de bøger jeg læser, de henvender sig til mig, uden jeg føler at jeg skal “være på en bestemt måde” for at passe ind. Jeg læste en bog hvor jeg blev en smule halvirriteret på forfatteren, fordi man kan læse at hun virkelig skærer alle over én karm (føler jeg). Det bliver beskrevet som “dem og os”. Man skal passe på med at bruge “man” for meget. Du må gerne skrive: “jeg oplever mine introverte sider mest her…”, men når man skriver: “når man er introvert, så føler man dét her..”
I bogen lyder en overskrift fx. sådan her: Sådan er introverte og ekstroverte. Og så giver hun et par eksempler: “Introverte har sværere ved at lyve end ekstroverte?..”, “Introverte lægger mindre vægt på materielle goder end ekstroverte?..”.  Det er jeg nødvendigvis ikke enig i. Hun skriver efterfølgende at introverte er mere kreative og bedre til at forbyde sig og koncentrere sig i længere tid af gangen. Derfor skriver hun at ham der lavede den første Apple computer naturligvis var introvert. Det var da et underligt ord at bruge? Hvorfor kunne han naturligvis ikke være ekstrovert? Derudover skriver hun at ekstroverte mennesker ikke forstår introverte mennesker, fordi ekstroverte ikke forstår at introverte gerne vil være alene og ikke være sammen med mange mennesker, derfor skal man lyve for at slippe udenom en større fest. Det er da også en underlig ting at skrive? Især fordi hun før har skrevet at introverte har sværere ved at lyve en ekstroverte. Men alligevel skal “man” lyve, fordi “man” ikke føler at det er okay at være introvert?
– Dette er selvfølgelig brudstykker, som er taget lidt ud af en sammenhæng, men gennemgående følte jeg mig meget uenig og sat i en bås, sa jeg læste bogen “Introvert – stå ved dig selv”. Derfor er det ikke en bog jeg vil anbefale dig, hvis du gerne vil læse mere om at være introvert.. Jeg vil derimod anbefale dig at tage fat i Ilse Sand og Susanne Møberg. Det er de to forfattere som jeg har læst aller mest og de får virkelig en til at føle sig mindre alene (uden man bliver sat i en bås man ikke hører til i).

Jeg ved at der er rigtig mange der har svært ved at kategorisere sig selv som værende introvert eller ekstrovert. Hvad med alle dem der ikke passer ind i den lille bås? Hvorfor må de ikke være med? En læser skrev til mig: “husk også på os der er ambiverte!. Det var simpelthen et ord jeg var nødt til at Google, fordi det havde jeg aldrig stødt på før. Psykolog Lise August skriver i Kristlig Dagblad: “De ambiverte er lidt oversete, fordi de hverken er fugl eller fisk, men lige midt i mellem. De kan både nyde socialt selskab uden at blive drænet af det, og de kan lade batterierne op ved at sidde hjemme og læse en god bog. Som ambivert er du ikke så bundet af præferencer som de intro- og ekstroverte. Du er mindre tilbøjelig til automatisk at have et bestemt mønster og vil som regel svare, at det afhænger af festen eller bogen. De ambiverte tager flere ting i betragtning.”. Det er da så rigtigt, dem skal der også være plads til.
Urban Dictionary skriver om at være ambivert:
“An ambivert is someone who falls directly in the middle (or fairly close to) of the introvert-extrovert spectrum. They are neither especially extroverted nor especially introverted. Often described as having the best of both worlds.
E: Hi! I’m an extrovert! What are you?
A: I’m all over the place, sometimes I feel like an extrovert and sometimes I feel like an introvert.
E: Oh I see! You’re an ambivert, like ambidextrous but with personality.”

Men der er da også nogle som er mere introverte end andre? Der er også nogle der er mere ekstroverte end andre? Flere gange i bogen “Introvert – stå ved dig selv”, skriver hun at introverte vil sidde i små forsamlinger og drikke en kop te og forbyde sig i en god og dyb samtale. Og jo, jeg holder da af en god kop te, men jeg holder da også af en kold øl, høj musik, masser af venner og sjove selskaber. Måske er de fleste af os egentlig ambiverte, men vi har bare ikke vidst til det, derfor så er vi blevet placeret som introvert eller ekstrovert. Jeg tror personligt selv, at vi alle sammen rummer det hele, men der er noget der trækker mest i os. Jeg er klart mere introvert end jeg er ekstrovert. Jeg er også mere introvert end jeg er ambivert. Men måske er jeg ikke lige så introvert som dig, og det er jo også okay.

Jeg mødte engang en pige til en fest som var så introvert, at jeg virkede mega ekstrovert ved siden af hende. Hun sagde selv at hun var introvert og meget, meget genert. Hun lignede hele tiden en der var ved at græde og jeg havde lyst til at holde om hende, og fortælle hende at det hele nok skulle gå. Det er der nogle af mine veninder der siger at de tænker om mig, når de ser mig i selskaber, hvor jeg ikke føler mig tilpas.
Det afhænger vel også meget af alder, forsamling, humør og årstid måske?

Nogle gange skal man også slappe af med alle de labels og titler vi alle sammen skal have på os. Ja, det er rart at læse at man ikke er alene, men nogle gange så skal vi altså dyppe den der pensel i lidt flere farver, istedet for at male det hele sort eller hvidt. Livet er ikke så firkantet igen, er det ikke et slogan til en gammel reklame?
“Jeg tror ikke jeg er nogle af tingene, jeg kan i hvert fald ikke se mig 100% på en af dem” – det var der en læser der skrev til mig. Skal man så føle sig forkert, kedelig og anderledes, hvis man ikke føler at man er hverken det ene eller det andet? Nej. Vi skal stoppe med at fortælle hinanden hvordan “man” burde være, eller hvordan “man” skal mene. Vi må meget gerne fortælle hinanden hvordan “jeg har det” eller hvad “jeg synes”, men vi skal ikke forvente at andre mennesker skal passe ned i vores lille bås. Lad de andre selv bestemme om de har lyst til at være en del af din bås, måske har de deres egen hvor der ikke er plads til dig.

Find din måde at leve dit liv på. Vid at det er okay at være introvert, ekstrovert og ambivert (eller noget helt fjerde). Det er også okay at have svært ved at definere hvad man er, det er ikke en konkurrence. Lev dit liv på den måde hvor det giver mening for dig, og giv plads til at andre gør det samme med deres liv!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

4 kommentarer

  • Kamille

    Tusind tak for, at sætte fokus på at være ambivert. Jeg bliver så glad af, at være social, og har det meste af mit liv tænkt, at jeg var den vildeste ekstrovert. Jeg bryder mig ikke synderligt om ferier pga. Jeg ikke ser mine venner hver dag, elsker at gå til fester og vil helst være sammen med nogen hver dag efter skole. Dog har jeg altid haft brug for pauser, og er hele mit liv blevet meget nemt overvældet af nye ting. Jeg har brug for alenetid, men har ofte svært ved at lytte til hvad jeg egentlig har brug for. For jeg får jo også energi af, at være sammen med mennesker. Bare en anden slags energi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Selv tak! Tak fordi du læser med. Det er rart at vide at man ikke er alene nogle gange, selvom man ofte kan føle det.

      Vi er heldigvis aldrig alene!!

      KH
      caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • amelia

    Jeg tror sørme, at jeg er ambivert, til den introverte side. Dét udtryk havde jeg aldrig hørt om! Tak for at sætte lys på det, og være åben omkring det. Generelt set synes jeg, at os med tendensen til at være mere introverte end ekstroverte bliver set lidt ned på. Og mon ikke der er mange, som kan lære lidt af at læse med! Kram herfra <3
    (Jeg kan simpelthen ikke lade være med at kommentere på næsten hver af dine indlæg, for jeg nyder dem sindssygt meget!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er så rart nogle gange, at få bekræftet at man ikke er alene. Man kan nemt føle sig alene og sat i en bestemt kasse nogle gange.

      Jeg synes virkelig det er et rart ord “ambivert” også beskriver det rigtig godt noget, som mange mennesker har savnet.

      Tak fordi du læser med og skriver gode kommentarer, det sætter jeg stor pris på.

      KH
      caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 mandags anbefalinger #3