Hvorfor er du utro? #1

Når det hele kammer over..

⌊Billedet er taget af Rasmus Thorsfelt⌉

Jeg venter på at min menstruation kommer. Den har efterhånden været flere måneder om at komme. Men sådan er det når man er på mini-piller, det er meget normalt siger min læge. Men selvom min menstruation ikke kommer, så får jeg alle de kodylt nederen bivirkninger. Jeg får bumser i panden og på ryggen. Små hvide og gule sataner som bare formerer sig med lynets hast. Mit humør svinger som en opkastfremvækkende karrusel i Tivoli. Jeg bliver enormt oppustet. Jeg har lyst til at æde hele næste års forbrug af chokoladejulekalendere. Men intet blod.. Hvilket er fedt for de fleste. Blod er sjældent en positiv morgengave.
Nogle måneder er bedre end andre. Nogle gange er mit humør ekstra dårligt. Der skal kun et dårligt vindstød til på cykelstigen, også vælter vandet ud af mine øjne. Nogle måneder mærker jeg det dårligt nok. I dag er ikke sådan en måned! Altså sådan en måned hvor jeg ikke mærker det. JEG MÆRKER ALT! Jeg vågner op og er ked af det. Jeg har en dårlig morgen og vinden på cykelstien er bare altid lige i fjæset på mig. Det er i hvert fald sådan som jeg føler det. Jeg orker ikke andre mennesker. Jeg orker dårlig nok min egen kæreste. Han kom ind og sagde: “vi kan spise sammen i aften“. Jeg blev sur på ham. Fordi jeg gerne ville være alene. Selvom vi ikke havde set hinanden i flere dage. Det er ikke hans skyld. Jeg er bare træt. Sur. Tvær. Udmattet.

“Hvorfor har jeg det sådan her” – spurgte jeg, mens jeg sad på min mors gulv. “Har du ikke en bog der kan fortælle mig præcis hvordan jeg føler og hvorfor?” – spurgte jeg hende. Jeg lånte en bog om at være introvert, den har jeg ikke åbnet endnu. Hvilket jeg måske burde.
Når min krop i forvejen er træt, så kan det mindste vindstød, skabe ubalance. “Det er også fordi jeg har så meget arbejde”, “det er også fordi at jeg ikke har tid til at danse”, “det er også fordi at jeg ikke ser mine veninder nok”, “det er også fordi at jeg ikke ser Malte nok”.. Fordi, fordi, fordi. Eller også, så har jeg bare brug for ferie – slut færdig. Måske behøves der ikke at være en grund. Måske er jeg bare træt. Er det ikke okay?

Men selvom kroppen fortæller det. At den er træt. Så lytter man jo ikke. Man placerer skylden på alle andre, og kører videre i overhalingsbanen. Indtil at man glider, falder ud i vejkanten og må trækkes op af Falck. Det kammer simpelthen over for mig. Det er ikke første gang. Det bliver ikke den sidste. Så nu ligger jeg her i vejkanten. Heldigvis kom Malte løbende og trak mig hurtigt op, krammede mig ind til sig, mens mine tårer løb ned af mig og ham. En kærlig reminder om at vi skal passe på os selv, skrue ned for tempoet og huske at spørge: “hvad har du egentlig lyst til?”. Det spørger jeg lige mig selv om de næste par dage.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

4 kommentarer

  • Christinna

    Du beskriver præcis alle mine følelser og hvor er det rart, at man ikke er alene. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    TAK!!<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Hvor er det en flot og ærlig tekst, godt skrevet! Jeg har det også præcis sådan ind i mellem og hvor er det befriende at føle genkendelse og høre hvordan andre tackler det og at det er okay at bede om hjælp. Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor er du utro? #1