Lad os snakke om: "økonomi" #2

Lad os snakke om: “økonomi” (min historie)


Læs første del af jeres ærligheder HER og anden del HER

Jeg fik en tanke, lige da jeg læste jeres ærligheder, og det var: “gudskelov at jeg ikke er alene..”.
– Jeg ønsker selvfølgelig ikke at nogle har dårlig økonomi, men det var simpelthen befriende at læse, at andre også sejler til tider/konstant. Det er derfor de her “lad os snakke” om emner er så skønne og vigtige!

Jeg har haft en ustabil økonomi i mange år! Lige fra da jeg begyndte at tjene penge som 13 årig, så brugte jeg dem før de nærmest var kommet ind på mit kort. Jeg lagde ikke en krone til side, jeg kendte ikke ordet opsparing og jeg ville bare have flere penge, så jeg kunne bruge dem! Jeg fik af vide at det var fedt at blive 18 år, fordi så kunne man nemlig få kassekredit og det var jo bare en verden fyldt med penge.
Jeg tog mit første lån på HF, det var et SU-lån til en computer. Det gik op for mig hvor mega nemt det er, at tage et SU-lån? Det er jo bare nogle få klik og BUM, så har du sgu ekstra penge om måneden. Fedt! Jeg brugte ikke pengene til noget bestemt. Tøj, druk, smøger, mad?
Så skulle jeg flytte hjemmefra med en kæreste, men det krævede jo nogle penge til et indskud? Det hjalp banken os med, jeg skrev under på nogle papirer jeg ikke læste igennem, og så stod der 42 tusinde kroner på mit kort få dage efter. Vi lånte lidt ekstra til møbler og min far gav os også nogle penge.
Men selvom jeg havde småjobs og penge fra min far, så manglede jeg altid penge. jeg havnede altid i minus og det irriterede mig. Jeg manglede penge og kunne ikke finde ud af, hvor jeg skulle få dem fra. Min bank havde en “genial” idé. Jeg kunne jo bare hæve min kassekredit, så blev den bundløse brønd blev endnu dybere!
Jeg gik fra min kæreste og manglede en lejlighed. Men jeg havde lån i den anden lejlighed fordi jeg ikke kunne betale huslejen. Så den betalte min daværende kæreste i et år.. Så vi blev enige om at det var fair, at jeg betalte lånet færdigt. Så jeg stod med et lån på over 30 tusinde kroner og jeg havde brug for et nyt lån til et nyt indskud.. Banken gik sgu med til det. Så jeg havde to lån, en kassekredit og et SU-lån, som 24 årig.

Så mødte jeg Malte. Malte havde styr på sin økonomi, han vidste altid hvad han fik ind og hvor meget han brugte. Jeg stod foran ham med minus 10.000 på kontoen og en del lån. Han tilbød at hjælpe mig, men jeg blev så flov over min situation at jeg blev rasende på ham. Jeg kunne ikke tale om penge, fordi jeg havde aldrig lært hvordan de skal håndteres. Hvis man ikke lærer hvordan man sparer op, lægger til side og betaler ens regninger til tiden, så lærer man det fandme på den hårde måde en dag. Det er en ond, ond spiral som bare suger en længere og længere ned. Det skaber depressioner, stress og angst, når man ikke er klar over hvordan ens økonomi ser ud i næste måned. Jeg har overvejet at tage dumme kvik-lån for at kunne betale min husleje i nogle perioder. Jeg har fandme solgt ud af hele min lejlighed for at have råd til at købe mad. Det er sådan et sårbart emne og det er ekstremt flovt for mange at indrømme, at de har en ustabil økonomi. Fordi man er et voksent menneske? Det burde jo være en del af voksenlivet at ens økonomi spiller? Eller hvad…

Jeg tillod Malte at hjælpe mig, hvis han lovede at være pædagogisk og meget mild i tonen. Jeg tog ekstremt mange ekstravagter på mit job og for 2 år siden kunne lukke min kassekredit. Kæmpe sejr for mig! Jeg lavede et madbudget og lagde lidt penge til side hver måned. Måske var det kun 50-200 kr jeg lagde på min opsparing, men lidt har også ret. Jeg sluttede fred med mine lån i banken! Det er virkelig de færreste studerende og unge mennesker, som kommer igennem en uddannelse uden nogle lån. Jeg er færdig med mit ene lån lige om lidt og det andet lån ligger jo i min nuværende lejlighed, så det er jeg rolig omkring. Jeg har et stort SU-lån og ja, det er sgu brugt lidt på sjov og ballade, men jeg har fandme også haft det sjovt. Det er splid af kræfter at bekymre sig over det. Jeg kan nu lægge pæne beløb ind på min opsparing og jeg kan faktisk tage på ferier et par gange om året. Jeg har perioder hvor jeg lige når ned i minus sidst på måneden, men det ser jeg ikke som et problem længere.

Tabuet omkring min økonomi blev skabt, fordi der aldrig var nogle der talte om den. Det var et betændt sår som bare har stået åbent i alt for mange år. Malte hjalp mig virkelig ud af min dårlige økonomi, men jeg gjorde sgu også en stor indsats selv! Jeg har arbejdet amok for at tjene nok til at komme ud af den dumme kassekredit. Jeg er blevet bedre for at tage ansvar for mig selv og mine penge. Jeg er stadig ikke specielt skarp på SKAT, lån og renter, men jeg er kommer meget længere nu! Jeg er ikke flov længere, jeg ser det ikke som et tabu længere. Jeg er stolt af mig selv! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

1 kommentar

  • Jeg synes det er fedt, at du er så ærlig omkring din økonomi-historie, og stærkt, at du er kommet ud på den anden side og kæmpet for at være i “plus”. Jeg tror alle har været der hvor det gør lidt ondt at snakke om, så vi er heldigvis ikke helt alene 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om: "økonomi" #2