Din krop, din frihed!

smulrede og modige hjerter..

Jeg talte med en veninde den anden dag. Hun har mødt en fyr, han er sød imod hende og hun er glad for ham. Hun fortjener kærlighed. Men i glæden over den nye fyr, der ligger der også den evige bekymring: “hvad nu hvis jeg brænder nallerne?”. Hvad nu hvis jeg åbner mit hjerte overfor en ny og han så tramper på det. Hvad nu hvis jeg giver ham min tillid og han misbruger den?

Følelser som disse kommer oftest fra kvinder/mænd, der før har fået brændt nallerne på kærlighedens hede gryde. Hvis du er gået igennem forhold uden mistillid og sorg, så har du jo ikke noget at frygte? Men de fleste af os har desværre prøvet, at kærlighed kan gøre pokkers ondt. Hvad gør Bambi når han er bange for jægeren? Han gemmer sig i skoven. Hvad gør en østers hvis en fisker kommer forbi? Den lukker sig i. Men hvad nu hvis jægeren ikke ville skyde Bambi? Og hvad nu hvis fiskeren slet ikke kunne tåle østers?
Vi danner vores forsvarsmekanismer udfra vores erfaringer. Vi har oplevet at kærligheden kan gøre ondt, derfor så har vi et skjold/mur foran os, når vi møder en ny. Vi giver ikke alting på én gang, fordi det er for risikabelt. Vi er nødt til at vide om denne her fidus foran os, er tillidsfuld og omsorgsfuld.

Min tillid til Malte var desværre ikke-eksistrende i starten af vores forhold. Det var hårdt og svært at opbygge et forhold, hvor kærligheden kravlede rundt på alle vægge, men at tilliden var svær at opstøve nogle steder. Jeg kunne ikke slippe min eks-kærestes utroskab og mistillid som han så “venligt” havde placeret i min krop, inden vi skiltes ad. Jeg havde mistillid til Malte, selvom jeg endnu ikke kendte ham. Jeg troede ikke på det han sagde, selvom han kunne vise mig beviser for at det var rigtigt. Mine forsvarsmekanismer havde bygget så stort et skjold rundt om mig, så jeg slet ikke kunne se eller høre hvad der forgik lige foran mig. Det hele var sløret og enormt udmattende at være i.

Jeg gav mig eks-kæreste al min tillid. Jeg lagde mit hjerte og mine dybeste følelser på et fad foran ham. Han misbrugte det og brændte fadet, jeg ellers så flot havde lavet specielt til ham. Ingen vil nogensinde kunne sige, at jeg IKKE gjorde noget. Jeg stolede på ham, jeg troede på hans løgne og jeg viste ham min tillid. Og det er jeg stolt af. Jeg er stolt af mit hjerte, også selvom det skulle lappes og passes på efterfølgende. Og det skal det stadig i nogle perioder. Mon et smulret hjerte nogensinde bliver 100% helt igen?

Tænk hvis jeg forlod Malte, fordi jeg ikke troede på ham. Så kunne jeg spørge mig selv: “jamen, gav du ham din tillid?” – næ, det gjorde jeg egentlig ikke. Det er aldrig min skyld hvis nogle misbruger min tillid, det er aldrig min skyld at folk de ikke værdsætter min kærlighed og omsorg. Det er aldrig min skyld at jeg troede på mine følelser og på mennesket foran mig. Men det er derimod min skyld hvis jeg aldrig tillader det andet menneske at få min tillid. Det er min skyld hvis jeg låser det inde i et skab med 28 låse, der kun kan åbnes hvis du har læst oldgræsk i Uganda i 2013. Jeg forstår godt du passer på dig selv, men lad aldrig frygten for at kunne tabe kampen, afholde dig fra at være med i spillet. Og ja. Nogle perioder må man bukke under for skader, så man ikke kan være med i kampen. Nogle gange er man bare for ødelagt til at spille med.. Det skal der også være plads til.

Det sagde jeg også til min veninde der var bange for kærligheden. Hun er bange for at blive såret og det forstår jeg godt. Men hvis hun vælger at tro på hvad denne søde mand siger er rigtigt, så vil ingen kunne sige at hun har gjort noget forkert. Hun kan blive såret, men det kan vi alle. Ingen ved hvad der sker i morgen eller om sommeren nogensinde bliver lige så skøn som den vi lige har haft. Hav tillid, hav tro og hav mod. Mod kommer ikke når vi ikke er bange. Mod kommer når vi er skrækslagende for noget bestemt, men alligevel gør det – dét er mod! Så vær modig idag og hav tillid til dine følelser. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

4 kommentarer

  • Matilde Sommer

    Tak for endnu et skønt indlæg! God dag herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Selv tak! Tusinde tak fordi du læser med.

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Ej, hvornår det bare on point! Og hvor skal jeg virkelig bare til at være mege modig, åben og kaste mig ud med hovedet først når jeg møder en sød fyr. TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er jeg mega glad du for at du synes <3 ..

      Glad for at det kan bruges!

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Din krop, din frihed!