Yndlingsbøger gennem tiden

3 liter vin og 6 Daim

Måske har mine tanker bare brug for at komme ud, og blive lagt i mappen på skrivebordet i “blogkladder”. Der bliver de gemt. De mange ord som ikke rigtig har hjemme nogle steder. Ligesom den efterladte sok som ligger i bunden af min vasketøjskurv. Jeg har ikke kunne finde dens ejermand i flere måneder, så nu ligger den der. Jeg vasker den ofte, fordi den ryger med når jeg tager alt det andet tøj op. Så tørre jeg den og ligger den tilbage i vasketøjskurven. Vil man helst være en sok som bliver gået med og lugter surt? Eller en sok som aldrig bliver gået med men altid er ren?

At skrive om at skrive. Skrive om hvor svært det nogle gange er at skrive. I hvert fald at skrive de korrekte ord. Selvom de fleste ord jo er korrekte. Bare ikke altid i forhold til hvad man skal bruge lige nu og her.
Følelsen af at man ikke hører hjemme nogle steder. Tanker der skaber rabalder og kaos så voldsomt at jeg får hovedpine. Nogle gange føler jeg at mit liv er en stor vægt. En af de gamle vægte hvor man skal komme noget tungt på begge sider for at skabe balance. Fornemmelsen af at man står med armene ud til hver sin side og prøver at skabe balance i sit liv og sit indre. Vejen til at der er balance – det er balance. Balance i tingene. Skolen, jobbet, kæresten, vennerne, økonomien, børnene. Men hvorfor føles det som om at der ikke kan være balance i det hele på én gang. Tankerne om den lækre krop, men alligevel køber man 2 pakker Daim fordi der er tilbud på 3 Daim i én pakke til 10 kr. Så nu har man faktisk 6 Daim i huset, selvom man lige har aftalt med sig selv at man skulle holde det til weekenden. Det samme med den store boks med 3 liter rødvin. Man ser jo ikke hvor meget man drikker når boksen er brun. Havde den været gennemsigtig havde det nok ikke havde den store betydning. Vin er et for godt svar til for mange spørgsmål.
Hvis jeg ikke logger ind på min netbank, så eksisterer mit overtræk ikke. Hvis jeg lader som om at jeg er syg, så får jeg måske den opmærksomhed som jeg gerne vil have fra min mand. Hvorfor kan jeg ikke bare åbne munden og fortælle ham hvordan jeg egentlig har det. At jeg savner intimitet. Men jeg lægger jo ikke selv op. Jeg har for travlt med at være online på de sociale medier, spise min Daim og sørge for at min brune boks vin er fuld.

Jeg kan ikke engang koncentrere mig om at se en film, uden at tjekke om der er kommet likes på mit seneste billede. Jeg faker at jeg skal tisse eller skide, så jeg kan holde mig opdateret. Jeg har kronisk bumser i panden for tiden. Jeg købte et produkt på nettet som skulle hjælpe på det – men det gjorde det ikke. Hvorfor skal vi have hjælp til alt? renere hud? Mindre fedtet hår, tyndere krop og bedre sociale relationer. Hvis man ikke mestre det, så findes der sikkert en ekspert der kan fortælle mig hvordan jeg bliver et “korrekt ungt menneske”. Jeg føler at jeg er kommet hertil uden en brugsanvisning. Jeg er nødt til at gøre det manuelt. “Sådan bliver du glad”, “sådan lærer du at elske dig selv”, “sådan bliver du en god mor”. Alle de ting jeg åbenbart ikke er. Jeg mangler følelsen af at det jeg gør er godt nok. At jeg ikke skal ud og søge svar hos eksperter og kloge koner. Med armene holdt ude fra min krop agerer jeg som en vægt. Men vin, chokolade, sårbarhed og frustration i den ene hånd og alt det andet i den anden. Jeg føler mig både som en sur sok og en sok der ikke hører hjemme nogle steder. Det mærkes underligt. Men det et mit liv og jeg lærer det stadig.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

16 kommentarer

  • A

    Livet altså❤️ Jeg synes godt nok også, det er svært at skabe balance mellem det hele. Når jeg har det godt, glemmer jeg, hvor dårligt jeg kan have det, og når jeg har det dårligt, kan jeg ikke finde ud af at sige det højt. Så nu skriver jeg det her. Og lader dig vide, at du ikke er alene i at prøve at finde ud af det der liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tusind tak for dine fine ord, jeg sætter virkelig stor pris din ærlighed!

      – Vi er aldrig alene! ♥️

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Meget flot indlæg. Jeg føler virkelig jeg kan se mig selv i det. Tak for din fine ærlighed! Jeg prøver også at være mere ærlig, især også overfor mig selv..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Ærlighed er virkelig svært fordi det er så sårbart! Men det er befriende, selvom det kan gøre ondt.

      Tak fordi du læser med ♥️

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Sikke et fint ærligt indlæg. Tak <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Enig, enig, enig <3 Du er ikke alene med hele dit tankemylder og mønstre. Jeg gør nøjagtig ligesom dig – og ja: Vi bliver klogere dag for dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hvor skønt at man ikke er alene! Tusind tak for dine ord – de hjælper!

      Kh
      Caroline ♥️♥️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tankemylder er så frustrende – krydser fingre for, at roen indfinder sig – i perioder er den svær at vide, hvor man skal lede efter, for os alle, tror jeg (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det plejer den (roen) heldigvis ♥️

      Tak!

      Kh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Åh livet det er bare sådan tror jeg… Jeg har det på præcis samme måde og det hele er jo noget der foregår inde i en selv. Men her fik du det lige beskrevet. Mange tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hvor er det befriende (for mig) at læse at så mange kan genkende de ord jeg skriver. Det gør virkelig at jeg føler mig mindre alene. Og at VI føler os mindre forkerte og alene!

      Tak for dine ord!’

      Rigtig god weekend.

      Vh
      Caroline ThorSfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Beyer

    Wow hvor er det flot og præcist formuleret caro!
    Og i den grad noget, mange kan nikke genkendende til.. i hvert fald mig selv. Flotte og ærlige ord, som virkelig sætter tingene i perspektiv <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Du er så sød Cami ♥️

      Glæder mig til snart at komme i klasse med dig igen 🌈

      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Utroligt hvor godt du kan forklare og sætte ord på lige præcis alt det der foregår i hovedet på mig! Det er en gave at have den egenskab, mega thumbs op herfra! Tak fordi du er dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tusind tak Ditte. Det er simpelhen så befriende at vide at man ikke er alene med ens tanker og følelser nogle gange. Så tak for dine fine ord – rigtig god weekend.

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yndlingsbøger gennem tiden