Ting man kun gør når man er alene hjemme #1

10 ting du (muligvis) ikke vidste om mig..

  1. Jeg kommer stort set aldrig for sent. Jeg kommer gerne 10-15 minutter før tid, så jeg er sikker på at jeg ikke kommer for sent. Det er faktisk ret stressende til tider, da jeg ofte er bange for at jeg kommer for sent. Det ender i at jeg står og blomstre alene i 10-15 minutter, fordi den jeg skal mødes med jo først kommer til tiden. Malte kalder mig en tidspessimist, hvilket han har ret i. Jeg arbejder på det..
  2. Jeg er venstrehåndet. Det er Malte faktisk også. Gad vide hvor stor sandsynlighed der ville være at vores barn blev ventrehåndet? Eller har det overhovedet noget med gener at gøre?
  3. På listen over ting jeg helst vil se i verden, så ligger Island, Færøerne højt, men Nordlyset er aller højest på listen. Jeg holder generelt mere af kulde end af varme.
  4. Hvis jeg helt selv måtte vælge min levevej, så ville jeg være naturfotograf og forfatter. Forfatter tænker jeg godt jeg kan blive, men naturfotograf bliver svær at leve af. TV2 har for tiden en serie igang, den hedder “Vores vilde verden”. Det er to danske naturfotografer der tager ud i verden, for at samle billeder af de truede dyr vi har, som har behov for mere omtale og beskyttelse. Bogen skulle gerne udkomme i 2019 og den vil jeg gerne have.
  5. Jeg har en enorm lille vennekreds. Jeg har 3 veninder som jeg har behov for at se.
  6. Mange mennesker har behov for at finde tid til at være alene. Jeg er nogle gange lidt for god til at være alene. Jeg har det ofte bedst i mit eget selskab, så skal lige hive i mig selv og sige: “nu skal du sgu lige ud og være lidt social”. Jeg finder lidt for meget glæde i bøger og de fiktive mennesker der lever i dem. Kan godt mærke hvis jeg har været meget alene, at jeg har behov for at snakke med nogle rigtige mennesker.
  7. Jeg har set Matador serien fra ende til anden 4-5 gange, bare i år. Har måske set den 8-10 gange i alt. Den er så hyggelig. Når jeg har behov for ro, hygge og omsorg, så sætter jeg Matador på.
  8. Apropos levevej. Så er jeg færdiguddannet pædagog med speciale inden for social og special området, om et år og én måned. Men lige nu, så kan jeg ikke se mig selv arbejde som pædagog. Jeg vil gerne uddanne mig til coach. Vil også gerne læse en kandidat i psykologi. Vil også gerne rejse væk for at gøre “forfatter” drømmen til virkelighed.
  9. Jeg har enormt svært ved at være tilpas og rolig i nogle situationer med mennesker. Det kan også være med mennesker jeg kender rigtig godt. Aflæse kropssprog, jokes, øjenkontakt og for lange pauser – det er meget svært for mig. Det kan gøre at jeg bliver helt “hæmmet” og jeg kan mærke på mig selv, at jeg ikke er ordentlig til stede. Jeg prøver at være en eller anden udgave af mig selv, for at passe ind. Det er enormt frustrerende og underligt. Fordi jeg er samtidig meget åben, lyttende og snakkende. Det er bare svært for mig at snakke nogle gange, som om jeg bruger enorme mængder energi på det.
  10. Jeg er stort set altid i minus på min konto slut på måneden. 
Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

10 kommentarer

  • Jeg kommer heller aldrig for sent – også på job, er jeg mest komfortabel med at stå der minimum 10 minutter før. Jeg står gerne foran en café 15 minutter før, og går ind og sikre mig et bord fx – privat besøg står jeg så og blomstre i opgangen, haha – så bliver der lige tjekket instagram osv. For jeg ved, at det at komme for tidligt, er røvtræls for værten, hvis nu man er lidt presset på minutter 😉

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louisa

    Nr. 9 kender jeg alt til. Og troede egentlig jeg var temmelig alene med det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Bare lige et tip, hvis du ikke kender det. Podcasten “Meget mere Matador” er fantastisk, hvis man ligesom jeg selv har set serien sindssygt mange gange. Der er 3-4 ligeså nørdede Matador mennesker, der tager ét afsnit af gangen og snakker om det. Det er SÅ hyggeligt.
    Bare lige, hvis du ikke var faldet over den 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Ja! Den har jeg hørt 3-4 gange! Den er simpelthen SÅ hyggelig.

      TAk for tip ellers <3

      Kram herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Uh, kan sagtens genkende 6 og 9 ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Dejligt at vi ikke er alene med det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Mine forældre er begge venstrehåndede. Alle deres 5! børn er højrehåndede, så ingen gener der, I guess. 🤷🏼‍♀️

    Og så læste jeg det som:
    Hvis jeg helt selv måtte vælge min LEVERPOSTEJ, så ville jeg være naturfotograf og forfatter. 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Du er nok allerede støt på den, men hvis ikke, så findes der faktisk en kandidat på KU i pædagogisk psykologi.. mener både lærer, pædagog og pædagogik er adgangsgivende og du bliver can pæd psyk og kan arbejde som uautoriseret psykolog. Syes bare du skulle vide at det er muligt 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tusind tak for din besked. Det ved jeg godt. Jeg har overvejet den en del gange 😉

      VH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting man kun gør når man er alene hjemme #1