Lad os snakke om: "prævention" #1

Lad os snakke om: “prævention – min historie”


oh fuck. Jeg er ikke klar over hvor jeg skal starte. Måske for 10 år siden da jeg fik min første kæreste. Vores viden om sex og prævention var minimal. Han vidste sikkert noget fra hans venner og fra porno. Jeg vidste ingenting. Min lærer mente at det var spild af tid, at snakke om det. Mine forældre fortalte mig det ikke. Jeg turde ikke spørge mine ældre søskende.
Jeg kan huske at jeg fik fortalt, at det ikke var “fedt” at bruge kondom, fordi: “du kan ikke mærke noget!”. Så det var jo pludselig almen viden, at man ikke skulle bruge kondom – fy for pokker. Det kunne sgu nok have sparet mig for nogle kønssygdomme senere hen, men lad det nu ligge.

Jeg kom på p-piller. Yasmin hed de. Nogle piger kan sidde nu og mærke at deres underliv forsvinder op i mavesækken, når man bare hører ordet “Yasmin p-piller”. Ja, for skrækkelige var de. Dengang vidste man ikke nok om dem, om konsekvenserne for hvad de kunne påføre en af smerte. Men halv skør det blev jeg fandme. Det er bare ikke en god cocktail at give en ung kvinde fyldt med forvirrende hormoner, de forkerte p-piller. Min stakkels, søde første kæreste stod fandme model til en helvedes masse ting. Jeg var rasende hele tiden. Jeg græd, hvis vi ikke skulle have noget jeg ville have til aftensmad. Jeg følte mig SÅ alene og så misforstået. Jeg kastede ting efter folk der kom i nærheden af mig. Jeg var kontant i skænderi med veninder, kæreste og familiemedlemmer. Mine bryster voksede fra en C-skål til en F-G-skål henover en sommer. Det kan man sige at være det eneste positive de piller nogensinde har gjort for mig.
Så var de også bare enormt dyre dengang. Jeg tror jeg gav mellem 300-400 kr for p-piller. Idag kan man fandme gå ned og få nogle til 54 kr også er der nok til 3 måneder?

Jeg kan ikke huske hvornår, men jeg skiftede i hvert fald p-piller. Jeg fik nogle nye, men de virkede jo ikke. Jeg tog voldsomt på, jeg fik uren hud, jeg havde flere humørsvingninger end en højgravid kvinde. Jeg var et bæst at være i nærheden af.
Men jeg kunne jo ikke lade være med at bruge dem, fordi så var svaret kondom, og: “du kan jo ikke mærke noget!”, så det var ikke en mulighed. Ingen af mine ekskærester har heller ikke været med på den idé, så hellere skift til et nyt mærke og prop kroppen med…. ja, hvad der nu er i de pokkers piller.

Jeg havde en samtale med en læge, da jeg boede i Odense, der var jeg på et eller andet mærke p-piller jeg ikke kan huske:
Lægen kigger på mig med foruroligende øjne: “Hvorfor er du på de her piller, er du klar over at det er 4. generation?
Jeg kigger underligt og tænker: “Hvor i al verden skulle jeg vide det fra?”
4. generation, dvs. det er en kopi, af en kopi, af en kopi af en kopi, derfor er der 4 gange så stor chance for blodprop..  Han siger jeg skal på 2. generation piller, MEGET modvilligt går jeg med til det. Men de piller fungerede heller ikke for mig.

Jeg har overvejet p-stav, spiral og alt muligt andet. Alle har altid en skrækhistorie med det. “Ej det må du ikke, min søsters venindes kusine gjorde det – også døde hun!” – agtigt. Måske lige uden død.

For få år siden tog jeg hen til min nye læge på Vesterbro. Smækkede døren og sagde: “jeg er pisse træt af de her p-piller, jeg bliver et monster af dem – hjælp mig!” 
Jeg fik en pakke minipiller i hånden. En højdosis minipiller, så det vil sige at jeg ikke behøver at tage pillen på slaget hver eneste dag. Og jeg er ikke altid lige god til at huske det. Ens menstruation bliver uregelmæssig og den kan udeblive længe. Jeg kan aldrig vide hvornår min menstruation kommer – hvilket ikke altid er lige fedt. Jeg fik ikke menstruation de første mange måneder, så gik jeg til lægen, men de sagde at det var naturligt. Kroppen vidste selv hvornår den havde brug for at komme af med noget – sagde hun. Nu har jeg gået 5-6 måneder uden menstruation og til tider tænker jeg at det ikke kan være sundt. Lægen har sagt “go” for det. Hvor meget tillid skal man mon have til en læge? Måske er der også forskel på at være en bløder og en ikke så stor bløder. Jeg har ofte kun menstruation i 2-3 dage og bløder et par dråber hver dag? Hvad ved jeg..
Men jeg bliver ikke et monster på minipillerne. Jeg tager ikke voldsomt på og jeg får kun lidt uren hud når min menstruation burde komme – hvilken den jo ikke gør. Faktisk så er de det bedste match til mig!

MEN. For lige at drysse det sidste “nederen drys” over Yasmin-pillerne, så lad os gå lidt tilbage i tiden. Jeg begyndte at træne og løbe, hvilket der forårsagede voldsomme kramper i min højre fod og ben. Efter noget tid gik jeg til en fysioterapeut, som sagde at min ryg var skæv. Så trænede jeg den i noget tid, men foden gjorde stadig ondt. Så fik jeg en ny fysioterapeut, som undersøgte min krop fra ende til anden. Han spurgte mig om spørgsmål som: “er du faldet som barn?” og “hvilke p-piller var du på som ung?”. Han masserede mig i lysken, hvilket gjorde at jeg kunne løbe uden smerter. Men efter 1-2 dage, så kom smerterne igen. Han masserede mig igen, men smerterne kom igen. Jeg gik hos ham i et år. Jeg kunne maks blive smertefri i 4-5 dage, men aldrig mere. Hans teori var at Yasmin-pillerne, havde givet mig de bivirkninger, at mine blodbaner trækker sig sammen, når jeg bevæger mig hurtigt på en bestemt måde. Det vil sige at blodet ikke kan løbe ordentligt ned til min fod og derfor får jeg krampe. Derfor kunne han masserer dem ud på plads, men de trak sig sammen igen. Han fortalte mig også, at det var hvad han ville kalde stadiet før en blodprop(!!??). Det er en del år siden jeg var hos ham, og jeg kan stadig ikke løbe eller stå på en crosstrainer fx. Jeg har tænkt at jeg skal prøve en ny fysioterapeut. Fordi, jeg håber inderligt at han tog fejl. Men hvorfor kan jeg så ikke løbe uden smerter nu? Jeg har dyrket sport hele min barndom uden smerter. Jeg føler mig som en fange i min egen krop.

Så – oh fuck. Min historie med de latterlige piller er lang og indviklet. Nogle kroppe er sikkert bedre til det end andres. Men jeg er træt at det. Og skræmt over hvor meget lort jeg har proppet min krop med! Den har sgu fortjent bedre end det!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

11 kommentarer

  • A

    Ah ja. Jeg har også veninder, der har haft store bivirkninger. Har jrg heldigvis aldrig selv haft. Men det undrer mig nu at lægen sagde det om generationerne på p-pillerne. Normalt siger man det omvendte om medicin – at det er de første generationer det er skrappe, så dem skal man undgå.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Jeg har min anden p-stav i, det er det bedste for mig. Fik meget kvalme og ubehag af p-piller, og havde ikke lyst til en spiral.
    Jeg har ingen menstruation, og har ikke haft det i 4 år nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er alligevel også lidt vildt. Jeg tænker ikke at det kan være sundt ikke at have menstruation i så mange år.

      VH
      Caroline thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Prævention er et gedemarked og egentlig ikke fair, at det skal være os kvinder, som skal stå model til det. Jeg må ikke få p piller pga neurologisk sygdom, så efter vi fik 3. Og 4. Barn (tvillinger) startede jeg på mini piller, ig blev gravid det sekund jeg stoppede med at amme (det var de mini piller der skal tages meget nøjagtig). Nu har jeg en hormon spiral og det er det nemmeste, og mest fantastiske jeg har gjort. Ingen gener overhoved, og min mens. Kommer regelmæssigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hold da op! Det lyder også helt vildt.

      Jeg har også hørt at det er godt at få en spiral, når man har født. Så burde det heller ikke gøre så ondt?

      Tak fordi du deler.

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle Fischer

    Årha de kære Yasmin p-piller. Jeg tror jeg var på dem i 5 år og fandt også ud af det var noget være L***. Så kom jeg på andre p-piller som jeg tog i 5 år. Så 10 år fyldte jeg min krop med noget den ikke fortjente. Jeg er nu fuldstændig fri fra hormonelpræventation på tredje år og det er den bedste følelse jeg har i kroppen! Jeg er gået over til pessar som fungerer overraskende godt og ellers så findes der Daysy som også kunne være en mulighed – hvis du overvejer helt at stoppe. Tak for et godt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Rigtig mange havde problemer med dem. De var virkelig farlige!!

      Jeg glæder mig også til at jeg skal af pillerne, synes det er så ubehageligt at proppe ens krop med så mange giftige stoffer!

      Tak fordi du deler din historie!

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amelia

    Jeg vil ikke udsætte min krop for p-piller, og derfor bruger vi prævention i form af kondom. Men jeg har haft samme tanke, nemlig at jeg er kedelig. Fordi det er jo standard at kvinden går på p-piller, så snart de har fået sig en kæreste/flirt/bolleven eller noget casual.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Synes at du er sej, fordi du står ved dine principper!

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AD

    Jeg gik ned med depression og derfor valgte jeg at gå af mine p-piller, da de evt kunne have noget med det at gøre. Nu har jeg spiral (har ikke født nogen børn). Er super glad for min spiral og jeg er en af dem der meeeeeget sjældent får min menstration. Spiralen gjorde sygt ondt at få sagt op, og havde lidt smerter det første stykke tid, men nu er jeg så glad for den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Værd at overveje?

    “Hvor meget tillid skal man have til en læge?” – Hvis man ikke tror på sin læges ord, hvorfor så ikke undersøge sagen selv, i stedet for at gå rundt med bekymringer og uvished? En googlesøgning viser, at der ikke er noget usundt eller skadeligt ved ikke at menstruere, så vær bare ganske rolig! <3 Tænk på i gamle dag FØR hormonprævention, hvor danske kvinder i gennemsnit fik flere børn end de gør i dag. Man menstruerer jo ikke under graviditet, og som regel heller ikke i den første tid hvor man ammer, så sammenlagt var der mange af en kvindes frugtbare år, hvor hun slet ikke fik menstruation. Dengang fik en kvinde i gennemsnit 100 menstruationer i løbet af sit liv, hvor kvinder i dag får omkring 450. Derfor kunne det være mere nærliggende at sige, at det slet ikke er meningen, vi skal menstruere så meget som vi gør, fordi vi fra naturens side er skabt til at blive gravide og amme konstant 😉 Og hverken p-piller eller minipiller består af giftige stoffer, men derimod kemiske varianter af naturligt forekommende kvindelige hormoner, hvilket også meget gerne skulle stå på indlægssedlerne, sammen med en liste over mulige bivirkninger, for JA hormonprævention kan have bivirkninger ligesom vitterligt ALT(!) andet medicin. Og hvis man er blandt de uheldige, som oplever voldsomme bivirkninger der ligefrem nedsætter ens livskvalitet, ja så find da endelig nogle alternativer, som virker bedre for netop dig <3 Men at man har oplevet bivirkninger ved medicin og ud fra det konkluderer, at medicinen er decideret skadelig, det er simpelthen bare… ’uvidenskabeligt', af mangel på bedre ord, og bygger mere på personlige følelser end kolde facts. Jeg ønsker ikke at fornærme nogen, for jeg forstår så udmærket den bekymring man kan have. Jeg var selv MEGET nervøs inden jeg som 21-årig begyndte på p-piller, for jeg kendte jo også piger, som pga. p-piller oplevede humørsvingninger, akne, og bryster der pludselig voksede 3 størrelser. Så inden jeg selv begyndte at tage pillerne, læste jeg HELE indlægssedlen 5 gange, samt alle de videnskabelige artikler jeg kunne finde om emnet, og jeg blev virkelig beroliget af statistikkerne! Og selvom jeg kender en håndfuld kvinder, som har haft meget dårlige erfaringer med p-piller, så kender jeg SÅ mange flere, som bruger dem uden de mindste problemer – hvilket statistikker da også støtter. Selv de allermest almindelige bivirkninger forekommer 'kun' hos ca. 10 procent af brugerne, så der er altså 9 gange så mange kvinder, som IKKE oplever dem. Og igen, jeg ønsker absolut ikke at tage noget fra jer og jeres oplevelser, når I har oplevet bivirkninger ved hormonprævention <3 Men for at have en nuanceret debat, er det bare værd at huske på, at de personlige beretninger her på bloggen ikke er et repræsentativt udsnit af virkeligheden, hvor dem som er uheldige at opleve bivirkninger udgør en procentdel og ikke et flertal <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om: "prævention" #1