Juletraditioner

bæredygtigt gavepapir


Jeg er i fuld sving med at købe julegaver og pakke dem ind. Jeg holder af at finde den helt rigtige gave, så den jeg giver den til – bliver rigtig glad. Lige for tiden, har min fokus været på Maltes gaver – især hans adventsgaver. Dem kan jeg jo selvfølgelig ikke afsløre, da han har en tildens med at læse med herinde.

Men, efter at jeg i dette år, virkelig er gået ind for flere grønne alternativer. Så er jeg begyndt at tænke over de helt almindelige “hverdags” ting vi gør/har og om de faktisk kan gøres mere bæredygtigt. Det er faktisk enormt befriende. For bare et år siden købte jeg tøj som var der ingen dag i morgen. Jeg kan nok tælle på 1 hånd, hvor meget nyt tøj der er rykket ind i mit klædeskab de sidste 8 måneder. Følelsen af at købe det helt nye tøj, for at være “med på moden”, den er helt væk – og dét er befriende for mig og min pengepung.

Hvis jeg mangler noget, så tænker jeg: “kan jeg finde det bruge nogle steder?”. I genbrug, hos The Organic Club, på DBA eller andre steder der forhandler brugte vare.

Jeg har fundet flere af Maltes gaver i genbrug, det betyder også at de er billigere og derfor kan jeg købe ekstra mange gaver til ham. Ja, gaver er mit kærlighedssprog, kender du dit? Læs om det HER.

Nå, jamen jeg sad en aften og skulle pakke de her gaver ind, så de er klar til i morgen. Så tænkte jeg: “kan man egentlig få bæredygtigt gavepapir?”. Det kan man, man kan kigge efter FSC mærket bla.
Men jeg klikkede rundt på nettet og fandt denne artikel på Grønforskel.dk. De kommer med 10 tips til en grønnere jul, hvilket jeg fandt meget inspirerende. Der står at vi danskere bruger.. hold nu fast, 852 TON gavepapir om året. Det er jo sindsygt meget gavepapir der som oftest, bare bliver smidt ud igen. Ja, det er flot, det pynter under træet og giver en stor glæde. MEN, kan man ikke finde alternativer, som stadig er pæne, flotte og giver stor glæde, men som er mere bæredygtige?

Jeg gik hen i min lokale genbrugsbutik, fandt en masse gamle duge og nogle juleduge som er lagt frem i denne tid. Jeg fandt også nogle pudebetræk og nogle dækkeservietter som jeg synes var søde.
Jeg har en “krea-kasse” herhjemme, med bånd, klister og glimmer i, som jeg gemmer, når jeg får en gave med bånd om.


Så jeg klippede dugene i stykker. Klippede lange strimler som kan bruges til bånd. Jeg fandt noget gran, fine grene og julekugler som kunne pynte på gaverne.
Gaverne er måske ikke “klassiske” kønne som dem man får i Magasin, men de har da enormt meget charme, også er de utrolig personlige. Jeg har købt nok duge og sengetøj til at Malte også kan pakke hans gaver ind i det. Jeg tror jeg brugte omkring 50 kr i genbrugen, og så er meningen jo at det skal genbruges så længe det kan lade sig gøre.
Så hvis du har slidte lagner, dækkeservietter, halstørklæder, viskestykker, håndklæder, duge eller andet, så klip det ud, vær kreativ og giv en personlig gave med det. Glædelig jul! 


Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

2 kommentarer

  • Julie

    Genialt ! Hvorfor har man ikke tænkt på det før!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det tænker jeg også! Men nu gør vi det 🌟

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juletraditioner