Bøger jeg ønsker mig til jul

Den første dag

Min hals snøre sig sammen. Uroen i maven. Den er svær at definere.

“Det bliver da sjovt”

Nej.

Det bliver måske sjovt om nogle uger, men lige nu, så er det ikke sjovt. Det er en angst og det gør ondt inden i.

Min hals er tør, alligevel samler der sig store mængder spyt.

Jeg sveder, selvom der er minusgrader udenfor.

Det her er på listen over det værste jeg ved. Den første dag. Første dag med nye ansigter, nye navne, nye rutiner, nye lugte og nye former for samtaler. Det skal afkodes, det kommer til at tage alle mine kræfter.

Jeg smiler alt for meget. Jeg nikker til alt det bliver sagt og siger bare: “ja, ja – spændende” hele tiden. Gad vide hvor længe der vil gå, inden jeg falder til.

Nogle gange vil man bare gerne have en håndsrækning. Jeg er aldrig den første der starter en samtale. Jeg snubler over ordene og lyder som en mus på helium. Skrækkeligt.

Jeg ved at jeg ikke får meget søvn de første par dage. Frygten for at sove over mig er for stor. Selvom jeg ligger i min seng kl. 22.00, så sover jeg ikke før efter midnat. Jeg vil vågne hver halve time og kigge på uret, fordi jeg er bange for at jeg ikke har sat det. Jeg har aldrig i mit liv prøvet IKKE at sætte ur. Men måske er dette dagen.

Jeg glæder mig. Det er lærerigt og jeg håber det bliver spændende. Men ikke lige nu. Lige nu er det skræmmende, hårdt og alt for krævende af mig. Jeg hakker på Malte, fordi jeg er så nervøs. Jeg kan jo godt mit fag. Angst er ikke rationelt.

Det vil altid være sådan med mig. Sådan et menneske er jeg. Et menneske der er bange for den første dag. Første møde med nye mennesker. Første samtaler. Jeg troede det ville gå over når jeg blev voksen. Det tror jeg ikke længere.

Men jeg har accepteret det. 

Jeg har husket at passe på mig selv. Forkæle mig selv, så jeg virkelig er klar til i dag. Jeg har skrevet “du kan godt” i min kalender. Selvfølgelig kan jeg det.

Hvorfor føler jeg pludselig at min vejleders navn minder mig om en grønsag.

“Træk vejret” – det står også i min kalender.

Nogle mennesker er gode til at møde nye mennesker. Nogle synes faktisk det er sjovt. Jeg er ikke sådan et menneske. Men jeg elsker når jeg kender mennesker. Men alle venner startede som fremmede. Det trøster jeg mig ved.

Der er ikke noget galt med mig. Jeg er bare smadder nervøs for den første dag. Derfor sætter jeg 5 vækkeure. Derfor spiser jeg chokolade til morgenmad og drikker 6 kopper kaffe på 1 time. Sådan er jeg.

Alle relationer starter ved det første møde. Den første dag. Den første samtale. Vær ærlig. Vær dig. Træk vejret og accepter at sådan er livet også en gang i mellem.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

8 kommentarer

  • Emma

    Jeg havde det på PRÆCIS samme måde for 1 måned siden. Jeg boede på Fyn og havde haft fast arbejde som pædagog i en vuggestue i 1 år og 7 måneder. Jeg flyttede derfor til Sjælland i slutningen af oktober for at bo sammen med min kæreste. Nu står jeg her 1 måned efter og er kommet godt ind i tingene og er begyndt at lære mine kolleger at kende. Jeg ved godt at tingene bliver bedre og nemmere med tiden men det var der ingen der skulle fortælle mig d.1 november da jeg skulle starte på det nye arbejde. Det var på ingen måde sjovt, så jeg forstår præcis hvordan du har det! Du er dig og det er der intet forkert i at være ❤️ Pøj pøj med det hele 🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er virkelig også en omvæltning 🙈! Hvor er du altså sej!

      Min første dag gik heldigvis SÅ godt!

      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har lige beskrevet mig! 🙈
    Det værste jeg ved i den situation er folk der siger, slap af og tro på dig selv. Hvis jeg havde en 5’er for hver gang jeg har hørt det så ville jeg være millionær i dag.
    Det kan jeg ikke jo! 😔

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Godt vi ikke er alene ♥️

      Haha – så enig med dig.

      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg er fuldstændig modsat. Jeg elsker at blive set og hørt og jeg nærer simpelthen af nye oplevelser. Min mor har altid fortalt at jeg elskede første skoledag efter sommerferie i folkeskolen. Så kunne jeg flashe nyt hår, tøj og glæde mig til at snakke med alle. Sidste onsdag var jeg alene til en kæmpe konference i Århus med over 300 mennesker. Jeg havde den fedeste dag og jeg elskede at være fri til at netværke og snakke med mennesker. Det er vildt hvordan vi er forskellige og min kæreste er fuldstændig modsat. Mit råd herfra: Der er intet forkert eller rigtigt at sige, for så længe du er dig, så er du helt perfekt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er så sjovt at vi er så forskellige 😅!! Puha. Kunne aldrig gøre som dig. Men min første dag gik heldigvis super godt!

      Kh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Sidder selv og skal starte i min anden praktik i morgen og er så nervøs for det hele: menneskerne, mig selv og alt det jeg skal lære – det var rart at læse om en der deler de samme følelser som mig. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Vi er aldrig alene! Held og lykke ♥️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bøger jeg ønsker mig til jul