Lad os tale om: "den svære familie" #2

Hjælp mig med at finde hende


Kære du der har skrevet de her ord. 

Det rører mig voldsomt når jeg modtager sådan nogle indsendelser. Mange gange ville jeg ønske at jeg kunne bryde igennem skærmen, for at kramme hver og en af jer. Men jeg kan jo ikke gøre noget. I er anonyme og det har jeg respekt for. Ellers ville de her indlæg ikke fungere så godt som de gør!

MEN, i dette tilfælde, så er jeg ikke den eneste som har behov for at række ud til dig. Jeg fik nemlig en meget kærlig mail igår, som jeg har fået lov til at dele her i indlægget, i hvert fald nogle uddrag:

“… Jeg kommer selv for en lignende familie. Vi er selv en stor søskende flok på 5, hvor jeg er den yngste og har derfor været ensom det meste af mit liv. Min far drikker for meget. Har kun en søster, men hende har jeg det svært med pt, da jeg så meget op til hende engang, og inden for det sidste års tid har jeg fundet ud af hvor meget hun brugt mig, og hvor meget det hele handler om hende. Jeg er 26 år gammel og har selv arbejdet meget med mig selv (gør det faktisk stadig) da jeg har oplevet omsorgsvigt fra min mor. Jeg pt sygemeldt, ved ikke helt hvorfor endnu, men tænker at familien har er en meget stor del af grunden.
– Den største grund til jeg skriver er da jeg læste at personen er ensom, føler sig alene, ligger vågen hver nat og tænker på om nogle ville savne hende hvis hun forsvandt. Det gjorde så ondt at læse! Og mest fordi jeg kender følelsen så meget selv! At vide andre har det på samme måde, det synes jeg ikke nogen fortjener, langt fra!
– Derfor tænkte jeg at hun måske har brug for en som mig og jeg måske har brug for en som hende? Ved godt det er en skør tanke, Men finder vel aldrig ud af det hvis jeg ikke man reagere på det?”

Og nej. Det er IKKE en skør tanke. Det er en af de smukkeste og reneste tanker jeg nogensinde har fået lov til at læse. Jeg græder simpelthen ned i mit tastatur, fordi jeg er så taknemmelig over, at de her indlæg kan være med til at danne broer. Få folk til at føle sig mindre alene. Vi vil gerne hjælpe. Selvom vi ikke kender hinanden.

Så kære du, der har skrevet ind til mig. Jeg ved godt du er anonym, men du har en ven som rigtig gerne vil snakke med dig og forhåbentlig hjælpe dig med nogle svære tanker. Der er en som bekymre sig og hun vil rigtig gerne i kontakt med dig, hvis du ønsker at komme i kontakt med hende.

Hvis du ønsker det, så skriv til mig på mail: caroline0201@live.dk, så skal jeg nok videresende dig til hende. Hvis du ønsker at svare, men ikke ønsker at komme i kontakt med hende, så må du også godt skrive. Hvis du ikke ønsker noget, så er det også okay. Det er voldsomt og det er enormt sårbart. Men synes du skal komme de fine ord ind til dig og vide at der sidder mennesker som bekymre sig for dig, og ønsker dig det bedste!

Du er ikke alene. Livet gør ondt. Så ondt så det er ufattelig urimeligt nogle gange, men du er ikke alene. Hav den tanke med i juledagene, som for nogle kan være rigtig svært.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

2 kommentarer

  • Lisa

    Ej hvor er det godt at deler dette og så sejt at der er en som rækker ud! Vi mangler flere af disse personer i verden. Jeg arbejder selv som frivillig og har fokus på at nedbryde ensomheden. Jeg hører ugentlig person som har det lige som disse – så I skal vide at I er ikke alene og mega sejt at I deler jeres historie og rækker ud til verden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg krydser fingre for, at hun ønsker at findes – og at det lykkes – for så er der to, der får en lille ekstra gave i år 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os tale om: "den svære familie" #2