Ting man kun gør når man er alene hjemme #3

inside cutter


Det er ikke lang tid siden, at jeg skrev indlægget om, at jeg havde brug for hjælp. En hjælp der er svær at skrive ned, fordi den er svær at definere. En hjælp jeg muligvis ikke vidste jeg havde behov for.

Jeg fik af vide at jeg var en ”inside cutter”. Altså jeg skærer inde i mig selv. Jeg forvolder skade i mit indre. Hvordan? Ved negative tanker og store mængder skyld. Men tankernes kraft er det stærkeste blad på kniven. Det kan stramme om alle mine organer og forsage indre blødninger. Hvorfor gør man det? Hvorfor lader man tankerne styre ens handlinger og lukker af fra omverdenen? Det er en forsvarsmekanisme. Det er noget man har lært sig selv at gøre, fordi det var det nemmeste.

Røde flag. De røde flag som jeg manglede i mit tidligere forhold. Jeg har syet for mange flag nu. De er rejst hele tiden. De rejser sig for mine tanker. Det gør ondt inden i, fordi jeg ved godt at det ikke er sandt. Men mine tanker fortæller mig at det er sandt.

Løber rundt i en labyrint. Jeg kan ikke finde midten. Hvorfor er hækkene så høje, hvorfor er der så mange torne på dem?

Ro. Men hvordan? Jeg føler jeg mangler en manual til labyrinten. Den findes ikke.

Giv slip. Accepter din fortid. Lad den ikke forvolde din nutid skade. Rum dine følelser. Følelser skal ikke fikses, de skal rummes. Som en bølge der ruller ind mod land. Lad følelserne rulle, lad dem bruse og lær at de er okay. Hvis du ikke rummer dem, så stopper bølgen, og så står du der midt ude i vandet og kan ikke få luft.

Træk vejret. Vores fortid må ikke definere hvem vi er som mennesker. Chancer og tillid. Ro og forståelse. Accept og anerkendelse.

Mærk tankerne. Hvad giver de dig af følelser? Uro, ubehag. Irritation muligvis. Hvordan kan tanken ellers lyde? Du kan godt tage fat i den. Kigge på den og sige: ”det er dog en ubehagelig tanke, hvordan kan jeg ændre dig til at være mere relevant?”. Små ændringer, som sker inde i hovedet. Hvad giver det af følelser? Ro, selvsikkerhed og måske stolthed.

Jeg har ikke lyst til at forvolde skade på nogen. Heller ikke på mig selv. Men det har jeg gjort, i alt for mange år. Fordi det har været min måde at overleve på. Ved at ”cutte” i mit indre. Så det ikke har været synligt udadtil.

Det føles som om at kniven falder ud af mine fingre. Den lander på jorden midt i labyrinten. Jeg drejer om hjørnet og ser midten. Den jeg har ledt efter så længe. Tornene er blevet til blomster. Hvor smukke de dog er. Jeg ser først det hele nu.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

1 kommentar

  • Emilie

    Sikke et fint indlæg! Jeg kan relatere 100% til det, især det med de røde flag. Dem har jeg også manglet i mit tidligere forhold og nu hvor jeg er i det dejligste forhold, så rejser jeg utroligt mange røde flag!! Jeg er bevidst om det og arbejder meget med mig selv, men som du skriver, så kan ens tanker bilde en, en masse ting ind! Det vigtigste er bare, at vi inderst inde godt ved at det ikke er sandheden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting man kun gør når man er alene hjemme #3