Lad os snakke om: "forbudte tanker" #1

Hvornår er et tabu for meget?

Hvornår er et tabu FOR tabuiseret. Hvornår er tanker for slemme og hvornår skal man tie stille og skamme sig over ens handlinger og tanker?

Gårsdagen indlæg har skabt debat på bloggen. Det tænkte jeg nok det ville.
Det var et noget specielt emne at tage op, nemlig “forbudte tanker”, hvor i ligger tabuet i det? Det er jo individuelt.

Tabuer er individuelt. Hvad der er et tabu for mig, er måske ikke et tabu for dig. Det var derfor jeg begyndte hele denne “lad os snakke om” kæde af indlæg. Fordi der var så mange tabuer der manglede at blive belyst.

Vi har været mange igennem. Nogle har været hårde, andre har været svære. Nogle har været lange, andre har været korte. Men fælles for dem ALLE, det er at folk har skrevet ind. Folk har kunne skrive 100% anonymt ind til mig, så kopierer jeg deres tekst, sætter det ind i et billede med ramme og deler det på min blog. Altså, der er altid noget, som er et tabu for nogle.

Jeg har været nødsaget til at vælge nogle fra, hvis der har været mange gengangere. Eller hvis der simpelthen bare ikke har været plads. Så har jeg valgt dem, som jeg mener giver det bedste billede af det givende tabu. Jeg retter meget sjældent i tabuerne, kun hvis der er nogle meget tydelige stavefejl.

Da jeg bad jer om at skrive ind til “forbudte tanker” så skrev jeg: “Det her dækker over ALT det som er hemmeligt, skamfuldt og forbudt. Fx. du giftede dig kun med ham,  for hans penges skyld. Han er ikke far til dit barn. Du er hemmelig lesbisk men tør ikke sige det. Du har en affære med dit barns pædagog. Du har ikke fortalt dit barn at han/hun er adopteret. ALT det som du tænker og laver, men som er ret privat og forbudt.”

Jeg skrev også at “Vi dømmer ingen”. Men så alligevel lidt. Fordi én ærlighed skabte en del debat i går. Nemlig kvinden der skrev at hun tænkte på at slå hendes kærestes barn ihjel.
– Og JA! Den er voldsom. Ja, den er skamfuld og ja det dækker sgu over “forbudte tanker”.

Da jeg sad med hemmeligheden foran mig, overvejede om jeg skulle dele den, fordi jeg synes godt nok den var voldsom. Men jeg gjorde det – fordi det her er noget der fylder hos denne kvinde. Hvis du går rundt med tanker om at slå et barn ihjel, så tænker jeg, at du ikke har det specielt godt. Der må være nogle dæmoner inde i dig, som du har behov for at få bearbejdet. Men det skal jeg ikke sidde og være dommer overfor. Men jeg håber at jeres kommentere og andres ord, har fået hende til at indse noget hun måske ikke vidste. Eller givet hende modet til at få noget professionelt hjælp.

Ja, det har stødt mange mennesker – det forstår jeg godt og det er okay. Tabuer deler vandende og moraler og værdier deler vandende.

Dengang jeg skrev om “selvskade”, der fik jeg mange frustrerede mails fra mødre og tidligere cuttere, fordi de mente at jeg med sådan et indlæg, kunne tricke noget hos unge mennesker og dermed få dem til at skære i sig selv. Det var jo ikke min intention. Det håber jeg også at folk kunne se dengang – og nu.

Når man ytre sig om noget, så vil nogle være enige, andre vil være uenige – og nogle er helt ligeglade. For helgoland da, hvor er det svært at gøre alle tilfredse. Især med så sårbare emner som de her. De her indlæg blev lavet, så færre og færre ville føle sig alene. De hjælper – det ved jeg de gør. Nogle indlæg mere end andre. Det med de “forbudte tanker” var også en lidt anden boldgade, men jeg tænkte alligevel at jeg tog det med. Jeg lader det også kører så længe der er folk der skriver ind.

Det skal jo ikke være indlæg, som domineres af dødstanker og selvmordstanker, men de er der – fordi sådanne tanker fylder hos nogle mennekser. Sådanne tanker må godt få folk op i det røde felt, jeg tænker det nok er derfor vi ikke deler dem face-to-face til hinanden, fordi det simpelthen er for skamfuldt, forbudt og for tabubelagt. Men hvor må det være forfærdeligt, at have så onde tanker inde i en, tanker om at man ønsker at man er dødelig syg, bare så man kan få opmærksomhed. Skrækkeligt at man ikke kan/vil række ud, og få den hjælp man har behov for.

Jeg vil også sige, at jeg stort set altid skriver at jeg håber folk søger hjælp. Jeg er god til at minde folk om, at der her kan være første step i kampen om at få det bedre. Jeg har optil flere gange delt hot-lines, som man kan ringe til, hvis man render rundt med netop sådanne problemer.

Ja, du må gerne blive stødt. Ja, du må gerne mene at nogle ting burde jeg ikke dele. Ja, du må meget gerne have dine meninger og holdninger – dem respekterer jeg. Men tabuerne bliver, de svære tanker og hårde indrømmelser bliver. Jeg skulle faktisk bare være en platform til sådanne emner. Fordi jeg har kanalen til det. Meningen var ikke at jeg skulle gå ind i folks meninger og historier. Jeg har valgt at holde mig neutral. Forstået på den måde, at jeg bestemmer hvilke emner vi skal snakke om med jeres hjælp, men inde for emnerne, går jeg ikke ind og korrigerer jeres ærligheder. Fordi jeg kan godt sidde og tænke: “ej.. Er det ikke lidt for meget?”, men så sidder der måske en anden kvinde og læser det og tænker: “shit.. Det er som at læse mine tanker”. Det er dét med tabuer. Det er så pisse individuelt, og jeg har et (naivt) ønske om at der skal være plads til os alle sammen!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

8 kommentarer

  • Læreren

    Jeg synes det er helt i orden at dele, da hun jo kæmper min nogle indre dæmoner. Jeg er nødt til at sige, at på en måde kan man godt forstå hende. Mange kvinder drømmer om at have deres egne børn, og jeg tror mange kæmper en kamp for at elske de med bragte børn i familien. Det er ikke altid nemt, og især hvis han ikke ønsker flere børn, så får hun jo aldrig hendes egne 😊 Tak til dig Caroline, fordi du tør og vil tage de svære emner op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tak for den vinkel og tak for støtten ♥️

      Kh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg synes det er lige i overkanten at tale om “indre dæmoner” og professionel hjælp for den her kvinde. Folk der ikke har prøvet at være i et forhold, hvor der er børn i forvejen – de ved ingenting og jeg tror mange har oplevet tanken strejfe.

    Hvis hun går med dybt seriøse overvejelser, – så er det jo forfærdeligt. Men det er langt fra sådan jeg opfattede det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er jeg på en måde “glad” for du skriver. Tak for den vinkel på det. Den er meget relevant!

      Mvh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Papmor

    Min tanke var også at det hun har sendt til dig nok er en lille del af helheden. Jeg er selv sammen med en mand som har et barn og vi vil gerne have et barn sammen engang. Der er mange ting der skal gå op og tages hensyn til i en sådan situation – og selv her inden vi overhovedet er tæt på at få det barn er der da mange ting som gør det svært. I den forbindelse har jeg da (i mit stille sind) nogen gange tænkt at det hele ville være nemmere hvis min kæreste da bare ikke allerede havde et barn. Det betyder ikke at jeg ikke holder af min kærestes søn eller ønsker ham noget skidt, og jeg er helt med på at sådan er det nu engang bare. Nogen gange tænker ens hjerne bare nogle skøre og “forkerte” tanker. Rart med et sted hvor man kan dele dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Ej hvor er du sej og modig! Tusind tak for denne virkelige vigtige vinkel på hele debatten 👏🏻

      Mvh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kiwa

    Et tabu er for meget når det handler om at skade andre… Nu kan jeg læse hun ikke selv er mor, men håber de sætninger giver hende en grum smag i munden, når hun selv bliver mor. Vi høre kun de to sætninger og ikke historien bag. Men derfor synes jeg stadig det er over grænsen, når der påtænkes skade på andre og især et barn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg synes, det er helt fint at du har delt den, Caroline. Selvom det absolut ikke er nogle behagelige tanker at gå rundt med, så ér det trods alt kun tanker, og der er milevidt fra en tanke til handling. Desuden er det ekstremt kort beskrevet, og vi kender kun til en brøkdel af, hvad der rent faktisk foregår i kvinden der har delts liv – vi aner faktisk stort set ingenting. Når det så er sagt, så håber jeg selvfølgelig at kvinden med hemmeligheden får det bedre, så hun ikke skal gå rundt med så forfærdelige tanker – for hele hendes families skyld.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om: "forbudte tanker" #1