Jeg er stolt af..

Jeg føler mig ikke lækker mere!

De næste mange ord vil være underlige men vigtige at skrive. Nogle vil kunne forstå mig, andre vil tænke: “kom ned derfra!” – begge ting er okay.

Jeg har været køn hele mit liv. I børnehaven havde jeg 2-3 kærester, i folkeskolen ville drengene aldrig være venner med mig, kun kæreste. Jeg skiftede imellem dem.
Omkring 6 klasse havde jeg lige nogle få år, hvor jeg var lidt ude i kulden, fordi jeg ikke havde opdaget g-streng, makeup og sprut. Det kom igen i 8’ne klasse, og det gjorde drengene også.
Jeg har aldrig haft problemer med at få en kæreste. Jeg har aldrig haft problemer med at få opmærksomhed fra drengene. Da jeg var yngre badede jeg ligefrem i opmærksomheden. Tog flere push-up bh’er på så alle bare kunne nyde godt af mine bryster.
Det har i mange år været en “drug” for mig, at få opmærksomhed. Få bekræftelse på at jeg faktisk er en flot pige. Nok fordi jeg inden i har været usikker på mig selv. Ikke “nok”, jeg VAR meget usikker på mig selv.
Jeg havde gode former, jeg fik store bryster, jeg var en tynd pige med store krøller og brune øjne. Jeg vidste godt at folk syntes jeg var køn.

Jeg voksede mig også op til at blive en meget smuk kvinde. Jeg har beholdt mine former. Der er kommet lidt ekstra kilo på, men det er stadig “lækkert” i mange øjne. Drengene har taget mig på brysterne, sagt til mig at jeg er “lækker” og “kneppeklar”. I mange år følte jeg det som et kompliment. Når jeg åbnede munden, så fandt de ud af hvor dårlig jeg var til at flirte. “Du er er mærkelig” sagde de og gik. Så var det nemmere bare at tie stille og vise min krop i stramt og nedringet tøj.

“Vil du ikke være sød at sige, at jeg er smuk?” sagde jeg engang til en kæreste. Han sagde altid at jeg bare var “lækker”.
Jeg følte mig ikke tilpas i den krop jeg havde. Eller den opmærksomhed jeg fik med den. Men jeg gjorde hvad jeg kunne, for at få opmærksomheden. Jeg farvede mine krøller lyse, gik i bestemt tøj når jeg tog i byen og voksede få centimeter når jeg fyr smilede til mig og sagde: “du er lækker!”. Dagen efter faldt jeg flere meter ned i mig selv.

For 2 måneder siden klippede jeg mit hår kort. Jeg har samlet mig mod til det i flere år. Siden jeg var ung og sagde til en fyr at jeg gerne ville være korthåret, så sagde han: “så kan jeg fandme lige så godt kneppe en dreng!”. Jeg skulle havde sagt til ham, at det ville være synd for fyren, men det gjorde jeg ikke. Jeg græd og lod mit hår vokse. For at gøre ham glad.

For nogle år siden begyndte jeg at få i mere farverigt tøj. Før i tiden gik jeg altid i sort tøj. Udover de 2 år fra 6-8 klasse, der gik jeg i alle regnbuens farver. Men det var der jo ikke nogle komplimenter i, så jeg tilpassede mig mængden. Ændrede på mig selv, for at få opmærksomhed. Fordi jeg ikke var modig nok til at stå ved hvem jeg var.

Det er jeg nu. Modig. Eller, modigere. Og ældre. Så jeg lod lokkerne falde, farvede det mørkt. Og jeg føler mig ikke “lækker” mere. Jeg føler ikke at jeg presser mig selv ned i en bestemt kasse. En kasse jeg selv har været med til at skabe. Jeg går igen i alle regnbuens farver og jeg har aldrig haft det så godt som nu.

“Jeg føler mig endelig smuk” sagde jeg til Malte, efter jeg var blevet klippet. Jeg ved jo ikke hvordan andre mennesker ser på mig, men jeg ser ikke længere en kvinde der higer efter at få opmærksomhed. Jeg tør være den jeg er, selvom der er enormt grænseoverskridende. Tænk lige hvor meget identitet der sidder i ens hår. Jeg har aldrig troet at en klipning, skulle være med til at frigøre mig fra de gamle mugne lænker jeg har haft om mig så længe.

Det er ikke bare hår, det er ikke bare tøj, det er ikke bare et par briller. Det har alt sammen en værdi for mig. En vigtighed af at jeg ikke længere vil bekymre mig om hvad andre tænker om mig, hvad andre mon mener om mig. Selvfølgelig skal man ikke gå med briller, farverigt tøj og klippe sig kort håret, for at kunne stå ved en selv. Det kommer i mange størrelser, former, længer og højder. Det vigtigste er at man gør det for en selv. Og jeg er endelig begyndt at sætte mig selv først – og det er jeg pisse stolt af! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

11 kommentarer

  • Du er pisse sej! Det er ikke nemt st bryde grænser og mure ned. Du fortjener at føle dig smuk!
    Og du er smuk – specielt det glimt du har i øjet nu og det faktum at dit smil når dine øjne. 😊
    Tak fordi du inspirerer mig på daglig basis! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tusind tak Sissel, hvor er du bare sød.

      Jeg føler mig også meget smuk 😀 ..

      Tak fordi du er dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    🙏🏻🧡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louisa

    Ja, du er heller ikk smuk mere, desværre :/
    Du var pænest for 3-4 år siden da jeg var en fast følger..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Louisa.
      Jeg forstår aldrig behovet for at nedgøre eller skrive noget grimt om andre? Som jeg plejer at skrive: “hyld forskellighederne, istedet for at bekrige hinanden med dem” men det ved du nok ikke, da du ikke følger med længere. Men synes du skal tage den med dig. Håber den kan sætte lidt tanker igang hos dig.

      God dag.
      Mvh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette

      Hej Louisa
      Der en ting jeg ikke forstår, hvordan kan man skrive til et andet menneske du er ikke smuk mere?

      Hvordan man kan sidde hjemme bag skærme og synes det er tilladt at skrive det?

      En ting er du har en mening om at evt det korte hår ikke klæde hende .. men jeg tror hun er pænt ligeglad. M så hvorfor komme med så ligegyldig en besked som ingen kan bruge til noget?

      Jeg håber aldrig der nogle der fortæller dig du ikke er smuk. For det tror jeg helt sikkert du er , på din måde at være smuk på.

      God dag

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Jeg tror at jeg blev skydeskive for hendes dårlige dag. Sådan er det. Man burde nogle gange få et kørekort til internettet, så man ved hvordan man skal begå sig herinde. Mange ved ikke at der faktisk sidder et menneske bag skærmen, som kan blive ked af de ting man skriver.

      Men jeg er i hvert fald glad for at du læser med Henriette <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Kære Louisa. Det var da en mærkelig ting at skrive. Skønhed er selvfølgelig en subjektiv vurdering, men får du det personligt bedre af at offentliggøre sådan en kommentar, som denne? Caroline er smuk og skøn, som hun er, og jeg tror hendes budskaber kan hjælpe mange til at finde ro og fred i sig selv. Det kunne være du skulle blive fast læser igen .

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tusind tak Katrine. Jeg er rigtig glad for at du læser med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Louisa:Hvorfor er skønhed så vigtigt i sig selv? Er der ikke flere opfattelser af hvad skønhed er, er det ikke subjektivt? Måske føler andre sig smukke, når de føler sig som sig selv, uanset hvad det betyder for deres ydre udseende?
    Desuden:
    “Pretty is not the rent you pay to exist in the world as a woman..”

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er stolt af..