At snakke og at tro

Tøjl din vrede

Jeg har set mit humør som et stort klaver. Der er rigtig mange tangenter, og lige så mange tangenter der er, lige så mange slags humør kan jeg være i. De helt lyse toner kan dominere, og jeg kan være enormt positiv og lykkelig. Men de mørke toner kan også spille, også er helvede løs.

Jeg var ikke et vredt barn, jeg var heller ikke en vred teenager. Men jeg havde mange følelser og jeg har haft svært ved at tøjle min vrede. Når den kom, så kom den med 260 km/t, og jeg skød ild ud af alle åbninger. Jeg havde så mange følelser inde i min krop, og jeg vidste simpelthen ikke hvordan jeg skulle bearbejde dem. Og når man føler sig trængt op i en krog, så kan man nemt gå til modangreb for at slippe væk.
Tidligere kærester har haft det svært ved, at jeg kunne blive så vred. Fordi de vidste simpelthen ikke hvad de skulle gøre.
Når jeg blev vred, så i stedet for at sige det, så ødelage jeg noget. Min hårtørre, glattejern, skraldespande, tallerkener mm. Jeg blev vred, fordi jeg følte mig misforstået eller uforstået (det er et ord nu).
Og jeg havde ikke lært, hvordan jeg så skulle omformulere mine ord, så jeg dermed blev forstået. I stedet for blev jeg sur, vred og ubehagelig at være sammen med.
Det gik især udover kærester. De fik hele smørren og jeg slyngede verbale lussinger efter dem enormt tit. Jeg har sagt undskyld til nogle af dem efterfølgende.

Kærester er ofte dér hvor jeg føler mig misforstået. Derfor bliver jeg vred. Jeg smækker med døren, siger dumme ting og skammer mig over det kort tid efter.

Førhen, når jeg så har sagt undskyld til folk. Så har jeg ofte fået: ”JA! Styr dig dog lige!” tilbage i hovedet. Også flyver jeg op under loftet endnu engang og smækker med døren. Derfor har ”undskyld” været et svært ord for mig at sige. Fordi jeg virkelig blotter mig, viser mine sårbare sider, og når man så ikke får en håndsrækning, så kryber jeg tilbage i mit hul.

Malte og jeg havde også udfordringer i starten af vores forhold. Jeg blev vred og jeg sagde dumme ting. Malte tog imod og spurgte: ”hvorfor siger du dog det?”.. Jeg smækkede med døren og gik. Han ringede til mig og spurgte: ”hvor går du dog hen?”. Jeg sagde undskyld, han sagde: ”det er jeg glad for du siger, fordi det var ikke fair det du sagde. Men tak fordi du siger undskyld” – også kyssede han mig.

”Du går ikke fra mig vel?” – spurgte jeg 234 gange om dagen i starten.
”Der skal mere til at rock my boat baby” svarede han alle 234 gange.

Børn med mange følelser. Har behov for at vide at alle følelser er rigtige følelser. Unge mennesker med mange følelser, har behov for at vide, at alle følelser er rigtige følelser. Og sådan kunne jeg blive ved, til den enes død.
Det tog mig mange år at lære at mine følelser er okay. Da jeg var syg med stress, fik jeg af vide af min daværende kæreste, at han savnede hans ”glade” kæreste. Han mente det ikke ondt, men det gjorde ondt. Fordi det er svært at acceptere hvordan du har det, hvis man hele tiden skal prøve at være en anden, for at gøre en anden glad. Jeg skulle være bedre til at formulere det, stå ved mine følelser. Men det er ikke altid nemt.

I takt med at jeg med årene, er blevet bedre til at mærke min krop, og gøre det den har behov for. Så er jeg også meget sjældent vred. Irriteret og frustreret ja, men ikke vred. Yoga, dans, meditation og bøger hjælper enormt meget på at holde mig rolig og nede.

Men når det kommer, fordi det gør vrede og det er okay. Så har jeg accepteret at den følelse er okay. Jeg behøver ikke finde en masse grunde til hvorfor jeg er vred, eller løsningforslag til hvad jeg så kan gøre for at blive glad. Men jeg er sørme nødt til at mærke efter, hvad ens krop så har behov for. For at kunne være i det, uden at sende verbale lussinger ud. Et kram? En forståelse fra ens partner? Chokolade?.. Og hvis du ikke ved det. Så sig: ”jeg trækker mig lige 5 minutter”. Ja. Nemmere sagt end gjort. Fordi når man er oppe i det røde felt, så er det ikke nemt at se klart. Forleden var jeg så vred, at jeg rengjorde hele hytten, på en meget hård og voldsom måde. Det hjalp. Så kunne min vrede gå udover en sur svamp, istedet for Malte.

Men øv dig i det. Jeg øver mig stadig. Og især i at komme bagefter og sige undskyld, hvis jeg har sagt noget der sårrede det andet menneske. Dine følelser er altid okay. Så må andre mene om dem som de vil. Men du har altid ret til at sige: “jamen det føler jeg og det gjorde mig ked af det”.

Men vigtigst. Der er ikke noget galt med dig, fordi du spiller på mange tangenter. Det kan være svært at være i, men det er okay. Du er okay.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

4 kommentarer

  • Caroline

    Jeg har også haft det svært med følelser. Plejede at holde det inde så meget, at jeg til sidst eksploderede over det hele på én gang. Men nu går jeg til psykolog og derinde bruger vi ACT metoden – og efterfølgende læste jeg bogen “Lykkefælden” af Russ Harris, som er forfatteren bag ACT-metoden. Den bunder meget i mindfulness og har hjulpet mig og min kæreste så meget ift at tage ansvar for hvordan vi reagerer/ikke reagerer på følelser osv – samtidig med bare at lade følelserne og tankerne være som skyerne på himlen, som flyder afsted, mens man selv sidder nede på jorden og kigger på dem. Min kæreste gik fra altid at råbe og smide med ting og blame mig for det raseri – til nærmest aldrig at råbe eller gøre noget i den dur længere. Vi har begge fået sindssygt meget ud af det, så tænkte at det var en anbefaling værd, især når du er fan af meditation ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Caroline
      Jeg har aldrig hørt om “ACT” metoden, men den vil jeg da klart tjekke ud, tusind tak for tip.

      Hvor er det dejligt at du/i har fået det bedre!

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Øj, hvor er det rart at læse, at andre kan have det ligesom mig. Jeg har altid været en “sød”, “glad” og “stille” pige, som var utrolig konfliktsky og derfor sjældent sagde fra. I virkeligheden er jeg sindssygt følsom og har altid været det. I stor kontrast til hvordan det virkede udadtil havde jeg et kæmpe temperament, da jeg var mindre. Især når jeg var hjemme i min trygge familie fik det afløb, og til tider kunne det blive ret voldsomt. Min mor kaldte mig ofte hysterisk.
    Der er rigtig meget skam forbundet med mit temperament, hvilket har gjort at jeg har forsøgt at lukke ned for det. Men når man lægger låg på, vil følelserne med tiden koge over inde i kroppen. Og det er det, der sker, når det så endelig kommer ud og rammer de uskyldige mennesker omkring en, som man er tryg ved og elsker. Øv.
    Jeg oplever også desværre, at når jeg bliver fuld, får jeg rigtig svært ved at styre følelserne. Ender næsten altid med at jeg græder og ikke kan stoppe igen. Her sidste weekend mistede jeg besindelsen over for en garderobe-fyr, der nægtede at give mig min jakke, og jeg har skammet mig så meget over det lige siden.
    Jeg tænker ofte meget over, hvorfor det er, at mine følelser bliver så voldsomme, når jeg drikker, og jeg overvejer endda meget kraftigt at stoppe helt med at drikke, fordi den efterfølgende skam er så overmandende. Men det er nok fordi jeg ikke lader mine følelser få afløb i hverdagen og bare lukker dem ned og trækker mig i stedet for at konfrontere dem.
    Hovsa, det blev til en længere smøre…! Men ja, som sagt er det rart at høre, at andre kan have nogle af de samme problemer som en selv. Det er jo ikke ligefrem de her ting, som folk elsker at dele omkring sig selv, og så kan man nemt få følelsen af at være den eneste i verden 😉
    Kram til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Rikke.

      Tusind tak for din fine lange kommentar.
      Jeg kender virkelig til det du skriver. Er du særlig sensitiv mon??

      Jeg kender til det med druk, jeg drikker virkelig ikke specielt meget, og når jeg gør, jeg sørger jeg for ikke at drikke for meget. Jeg kan virkelig blive en helt anden udgave af mig selv, når jeg er meget fuld. Og jeg bliver SÅ skamfuld dagen efter.

      Du er absolut IKKE alene.

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At snakke og at tro