Lad os snakke om: "forbudte tanker" #3

Hvor ville jeg ønske..

Hvor ville jeg ønske at jeg ikke var jaloux.
At jeg bare kunne møde alle dine veninder, ekskærester og kollegaer med et smil, uden en knude i maven.

Hvor ville jeg ønske at mine tanker ikke styrede mig så meget.
At de fortæller mig ting, som jeg ikke har lyst til at forstille mig. Men som en efterårsregn er nødt til at komme, så kan jeg ikke kontrollere dem.

Hvor ville jeg ønske at jeg var bedre til at styre min økonomi.
At jeg ikke skulle gå i minus så tit, og tage en masse ekstravagter, så tingene kan løbe rundt.

Hvor ville jeg ønske at jeg forstod hvad du snakker om, når du taler “kloge-snak”.
At jeg vidste mere om politik, samfundets debatter og filosofiske ting. Så jeg ikke følte mig så dum.

Hvor ville jeg ønske at jeg kunne lukke ned for min vrede.
At jeg ikke gik amok, smed med tingene og smækkede med døren i ren afmagt.

Hvor ville jeg ønske at jeg ikke er så bange for at sige hvad jeg mener.
At jeg tør stå ved hvem jeg er, og mine meninger og holdninger også har ret til at være her.

Hvor ville jeg ønske at min fortid ikke påvirkede min nutid.
At gamle sår, gamle kampe og forliste skibe ikke fyldte i stuen.

Hvor ville jeg ønske.

Jeg er ikke jaloux. Kun når jeg har det skidt psykisk, så kan jeg ikke hjælpe hvor mine følelser placerer sig. Jeg har arbejdet på det, og det gør jeg stadig. Jeg fortæller dig: “jeg er lidt usikker for tiden, jeg ved ikke hvorfor, men jeg er opmærksom på det”. Det hjælper. Gamle kampe sætter gamle spøgelser i spil, og de er svære at slippe af med.

Mine tanker er en del af mig. Det er jeg nødt til at acceptere. 3 dybe vejrtrækninger plejer at hjælpe.

Budget, SKAT og økonomisk ansvarlighed er 3 fjerne byer i Rusland for mig. Men jeg klarer den – på min helt egen måde.

Jeg fik 02 i samfundsfag, 02 i matematik. Jeg fik 10 i psykologi og 12 i dansk (jeg trak “Grantræet”). Jeg er enormt klog på mennesker, følelser og en masse andet. Jeg interesserer mig ikke for valgkampanger, debatter på DR2 og fortællinger om tidligere krige. Tænk hvis vi alle gik rundt med de samme interesser, så kunne vi slet ikke lære noget af hinanden.

Jeg rummer alle følelser. Jeg har ofte svært ved at styre dem alle sammen. Jeg er blevet bedre til at “tøjle” min vrede, så den ikke længere går udover andre. Men jeg kan stadig blive enormt vred, og jeg er stadig ved at lære at det er okay. Vrede er ikke en “fy” følelse. Selvom jeg har fået det afvide meget som barn og ung.

Det har altid været svært for mig, at sige hvad jeg mener foran andre. Mest fordi jeg altid har følt, at jeg ikke har noget spændende at sige. Det ved jeg ikke hvor stammer fra. Jeg har masser på hjertet, men når det skal formidles ud, så bliver jeg usikker og japper hurtigt igennem det, fordi jeg nødigt vil kede andre. Mit hjerte hopper voldsomt og jeg sveder. At være i praktik på mit studie er den aller bedste læring for mig. Selvom det er svært, selvom det er ubehageligt, så skal jeg være bedre til at stå frem og sige hvad jeg mener. Jeg øver mig.

Ja. Jeg har gamle støvede og ubehagelige skelletter i skabet. Ja, de kommer frem fra tid til anden. Ja, det gør ondt og det er skrækkeligt.
MEN. Lad ikke frygten for at tabe spillet, afholde dig fra at være med i kampen. Men, man skal heller ikke tro, at fortidens spøgelser for evigt vil blive i skyggen. De må gerne være der, men de skal ikke fylde det hele og være en hæmmesko for, at man ikke tør give kærligheden en chance. Og hvis de gør ondt. Hvis de pusler i hjørnet og kommer ud i lyset, så sig det højt. Måske bare til dig selv.

Jeg ønsker ikke kun, jeg er.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

5 kommentarer

  • Jeg kan virkelig relaterer til den med ‘kloge-snak’. Det tog mig virkelig mange år at forstå, at jeg ikke er dum, men bare klog på nogle andre punkter. Jeg er også klog på mennesker. Min tankegang er kreativ og ikke logisk. Jeg er klog på de bløde værdier og deres udvikling.
    Jeg må stadig minde mig selv om jævnligt, at det er sådan det hænger sammen og at jeg ikke er dum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det kan nemlig være rigtig svært nogle gange. Men vores viden ligger (heldigvis) forskellige steder 👏🏻

      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kunne være mig du skriver om her. Alt du ønsker, er spot on på mig – så TAK for indlægget her og de “tips” du bruger for at acceptere ønskerne og dig selv. Jeg står midt i en MEGET svær tid i mit liv og havde brug for at høre, at jeg ikke er den eneste der kæmper med uønskede tanker, jalousi og hvad ellers.. Tak ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Tak for et dejligt indlæg! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om: "forbudte tanker" #3