Svar på spørgsmål om pædagogfaget

kærester på deltid

Jeg sagde engang til en fyr, at jeg var sådan en: “ude af øje, ude af sind”– pige. Forstået på den måde, at jeg har behov for at se den mand jeg er sammen med. Og “se” er ikke 1-2 gange om ugen. Det dur ikke for mig. Eller det troede jeg ikke det gjorde.

Så spurgte en kvinde: “hvordan går det med dig og Malte?”
Og jeg svarede: “rigtig godt. Vi ses bare aldrig”

Malte er bestyrer på en vildt lækker restaurant inde i byen. Han arbejder ikke bare 37 timer, og han arbejder aldrig 8-16. Han har snart været der i et år. Et år, hvor jeg føler mig som andenprioritet.

Jeg sagde til mig selv: det bliver kun slemt i starten. Efter et par måneder, så ses vi noget mere.

Sidste uge så vi hinanden 2 gange på en hel uge. Og vi bor sammen.
Men jeg er væk fra 8-16 og Malte er væk fra…. alt fra 10 om formiddagen til 05 om natten. Jeg vågner lige når han kommer hjem nogle gange. Siger hej, giver et lille kys og falder i søvn igen. Jeg lister ud af sengen kl 6.30, tøffer stille rundt i stuen, for ikke at vække ham.

Det påvirker mig. Måske mere end det påvirker ham. Der er jo en grund til jeg har valgt at blive kærester med ham. Der er også en grund til at han flyttede ind i min lejlighed. Det er jo fordi at jeg gerne vil se ham og have ham i mit liv – helt tæt på.

Vi er gode til at sætte dage af til hinanden. Men det glipper nogle uger. Også ses vi ikke. Og de perioder er svære for mig. Der er alle mine følelser helt rundt på gulvet. De hopper og danser på bøjlerne og i sofaen. Jeg kan blive enormt utryg. Få meget ubehagelige tanker. Hvilket betyder at jeg kan være en lille smule svær at være sammen med. Når der er “rod” i mit forhold, så er der rod i mine følelser. Men det er også en god øvelse for mig. At håndtere sådanne situationer, selvom det er svært.

Jeg har sagt til ham at han skal prøve det af. Vær egoistisk. Jeg løber ingen vegne. Noget af det smukkeste du kan give en partner, det er plads. Plads til at være den man er, plads til at udleve ens drømme.

Vi har ikke et hus, vi har ikke en hund, eller børn. Der er ikke nogle der venter på os når vi kommer hjem. Udover hinanden. Men det er okay. Vi er midt i vores 20’er. Vi har mange år til at være seriøse og danne rammer og struktur om vores dagligdag. Men lige nu, skal vi have lov til at gøre det vi vil.

Jeg har sagt at jeg støtter ham. At han lige nu bare skal give den gas og prøve en masse spændende projekter af. Men den dag der er en lille alien inde i min mave, så skal der andre boller på suppen. Det ville jeg nægte at stå med så alene. Jeg ville have behov for hans støtte.
– Han ville aldrig lade mig stå alene, det sagde han hurtigt. Hvilket jeg elsker ham en del for.

Det er svært, fordi jeg ikke kan tro på at det han siger er “rigtigt”. Forstået på den måde, at du ved aldrig hvad der sker på en restaurant. Sygemeldinger. En opvaskemaskine der ikke dur. En alarm der er gået. Så der sker uforudsigelige ting. Ting der påvirker os. Vores aftaler, vores aftener og vores nætter. Jeg har tit lyst til at kaste hans telefon ind i væggen. For at få ham for mig selv. Binde ham til sengen, slukke hans alarmer. Så han bare i et kort øjeblik, han ligge her lidt endnu. Bare være min kæreste. Men det kan jeg ikke. Han går ud og jeg ligger 3-5 ud af 7 dage om ugen og skal falde i søvn alene. Det bliver ofte en ret urolig søvn jeg får mig.

Jeg er færdig om under et år. Vi har talt om at flytte væk i 6 måneder. Nok til Færøerne. Shit det ville blive helt vildt! Tænk på alle de oplevelser vi vil få med os.
Men jeg vil lyve hvis jeg sagde at det ikke er hårdt. Det er møg svært at have en kæreste som er mere ude end hjemme. Som er så ansvarsbevidst og som påtager så meget arbejde. Jeg forstår det jo ikke. Vi har valgt helt forskellige brancher at arbejde inden for – hvilket også er meget rart, men hvilket også er meget SVÆRT. Men uanset hvor hårdt det er, så husker jeg at spørge ham: “er du glad?” – og det er han. Og når han så er sammen med mig, så er han 100% sammen med mig (med mindre telefonen ringer og en opvaskemaskine er i stykker). Jeg har lært at sætte meget mere pris på vores tid sammen, fordi den er ret sjælden.
– Han ville ikke have klaret det så godt uden mig. haha, ej det mener jeg faktisk. Jeg har været enormt støttende og god! Dét giver jeg lige mig selv en high-five for. Jeg er pisse stolt af ham. Han er skide dygtig til det han laver – selvom jeg ikke altid forstår det.
For en sensitiv kvinde som mig, så har jeg valgt en kæreste med noget af det dummeste erhverv. Det påvirker min psyke enormt meget. Jeg er til struktur og rammer – hvilket man ikke får i hans branche. Shit.. Jeg må virkelig elske ham.

Og hvis jeg netop ikke vidste at han er manden jeg skal giftes med og have børn med, jamen så var jeg løbet for længst. Godt nok har vi vores udfordringer – hvem har ikke det. Er det ikke det ene, så er det det andet. Der er altid noget. Og det er okay. Malte har støttet mig i min fortid mere end nogen anden. Vi har været meget igennem i forhold til min mistillid. Han har skulle stå model til mange af mine angreb, og han er her stadig.
Jeg har lært at elske det. elske mine aleneaftener og alt den tid jeg har til en masse andet sjov. Jeg har lært at vi ikke har travlt. At vi skal have lov til at fordybe os i ting og prøve en masse af. Så selvom vi kun ses meget lidt, så har jeg aldrig haft så meget kærlighed til ham, som jeg har nu. Fordi jeg er sikker på os. Sikker på vores kærlighed. Ellers var det altså ikke det værd. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

11 kommentarer

  • Pernille

    Sikke et indholdsrigt og sigende indlæg ♥️ Det satte nogle tanker i gang 🙏 I min kærestes og mit forhold er det mig, der er mere ude end hjemme til tider – faktisk grundet arbejde indenfor samme felt, som du er ved at uddanne dig indenfor 🤗 Det gav god mening for mig, at du skriver, at det er nu i vores 20’ere at vi skal prøve jobsne af – det vil jeg have med mig, når jeg har dårlig samvittighed over at arbejde 15-23 eller 23-07, imens min kæreste selv arbejder 8-16 ☀️ Og så må fokus fortsat ligge på at nyde hinanden når vi endelig ses!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Pernille.

      Glad for du kunne bruge mine ord.
      Der er mange par som ikke kan klare sådanne fordelinger. Og ja, det er da også mega svært nogle gange. Men jeg tror på, at hvis man elsker hinanden, så kan man få det til at fungere !

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Hvor er det bare fantastisk indlæg! ❤️ Jeg bliver helt rørt, for der er altså ikke noget smukkere i min optil, end når vi giver plads til hinanden på den måde.
    Jeg er selv i et forhold, hvor min kæreste EF væk mandag-tirsdag og torsdag, men det er jo ingenting i forhold til jeres situation. Dy giver mig mega meget tro på, at det hele kan lade sig gøre ❤️
    Og så er jeg helt enig i dem del med børn – der skal vi altså være helt lige om fordelingen. Så kam det være jeg ender med at hente og bringe mere, og tage flere sygedage. Men muligheden for at vi bidrager lige meget, skal være åbne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Tilde.
      Tusind tak for din fine besked.
      Plads er smukt at give, men det er faktisk også enormt svært. Også fordi vi er så forskellige. Hvad der er meget plads for mig, er måske ikke så meget plads for dig. Det er derfor enormt vigtigt at snakke med ens partner om det. Så der ikke opstår ubehagelige diskussioner.

      Hvis man vil, så kan kærligheden jo overvinde alt (har jeg hørt 😉 )..

      Jeg takker for din besked og sender gode tanker til dig og dit forhold!

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Hvor er det et dejligt opslag at læse! Jeg er i præcis samme situation som dig, dog har min kæreste et helt andet ‘erhverv’ som ingen helt forstår, jeg kan stå ‘model’ til. Så på den måde, gør det tingene en smule sværere. Trods du slet ikke kender mig, føler jeg du kender til det med at føle sig som anden prioritet og alle de andre ting, der høre med i et forhold med en kæreste der er på 24/7. Det er rart ikke at være alene om det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er enormt hårdt. Men det er også rart at vide at man ikke er alene. At man ikke er “svag”, fordi man synes det er hårdt. Vi er mange i samme båd. Tak for din ærlighed <3

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hej Caroline
    Sikke et fint indlæg❤️ Kan sætte mig meget ind i dine følelser. Har selv en kæreste som er kok på en ambitiøs restaurant. Han elsker sin arbejdsplads og de elsker ham! Men det kan være svært at skulle dele ham. At være andenprioritet. Når det så er sagt, er jeg selv intensivsygeplejerske, sååå… skiftende arbejdstider og vagter i alle helligdage, er virkeligheden for os begge. Det er udfordrende. Men tilgengæld skal jeg aldrig føle dårlig samvittighed overfor ham, når jeg igen igen igen, skal arbejde i julen/påsken/industriferien osv. Der er fuld opbakning for mit arbejde. Og prøver alt hvad jeg kan, at give samme respekt tilbage til ham. Også selvom vi nogle gange kun har 3-4 fridage sammen om måneden🙈 Vil huske dine ord om at det smukkeste vi kam give hinanden er plads. Især når hverdagen endnu ikke er fyldt med andre, end os selv❤️ Og trygheden kommer altid tilbage, når vi ser hinanden igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Tine.

      Ja puha. Så kender du godt til hvordan det er. I har godt nok også nogle jobs der kræver meget af jer.. Det må være en megt svær balance.
      Det lyder virkelig til at i har fundet den balance og har en stor respekt overfor hinanden.

      Tak for din ærlighed <3

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hvor er du sej Caroline!! Flere som dig tak!
    Hjemme hos mig er rollerne omvendt. Jeg er sygeplejerske og ansvarlig for de sygeplejestuderende på min afdeling. Jeg er også utroligt dedikeret til mit arbejde, og bruger også meget tid på det. Jeg har desværre bare ikke altid samme opbakning herhjemme ved manden.
    Det glæder mig at Malte har dig som støtte 🙂
    KH Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Trine.

      Tusind tak, hvor er du sød!
      Der er faktisk overraskende mange sygeplejerske som har skrevet til mig. Fordi de har det på samme måde som dig. i er fandme for seje! Selvom det kan skabe udfordringer i forholdet. Jeg håber i snakker åbent om det. Så det en dag bliver nemmere. Fordi jeg tvivler på at du kommer til at være mindre dedikeret 😉 …

      Rigtig god aften.

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Åh, hvor jeg bare kender alt hvad du beskriver. Min kæreste er kok, og selvom vi bor sammen, så ser vi i gennemsnit kun hinanden 1-2 dage (oftest kun aftener, da jeg arbejder om dagen) om ugen. Så hårdt. Men for filan, hvad gør man ikke for kærlighed <3 Tak fordi du delte. Det er altid rart at vide, at man ikke er alene med de tanker og følelser man har. Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svar på spørgsmål om pædagogfaget