Kakao og klitoris

SEX, kærlighed og grænser

Uge 6 er blevet lavet til uge sex. En top god ide, som jeg er kæmpe fan af. Den burde have været der da jeg var ung. Min underviser fortalte mig, at han ikke gad undervise os i seksualundervisning.
Idag er det fredag og uge sex er ved at være forbi for skolerne. Jeg har hele ugen ville skrive et indlæg, men har ikke fået tid før nu. Det kan man så gå på weekend med.

Årets emne/tema er GRÆNSER (og sociale medier hørte jeg i radioen?). Hvor går min grænse? Hvornår har noget overtrådt min grænse? Hvad nu hvis min venindes grænse går langt efter min grænse?

Jeg har ikke noget imod at skrive om sex. Jeg har tilmed skrevet hvor mange sexpartnere jeg har haft. Jeg har skrevet om sexlegetøj. Og i har delt jeres antal af sexpartnere.

Jeg var heldig. Min første gang var med min første kæreste. Det var kikset, sjovt, skørt og rart. Han behandlede mig godt. Han passede på mig og jeg priser mig lykkelig for at vi havde hinanden. Vi kunne eksperimentere på hinanden, hvor det hele var trygt og godt. Vi prøvede nærmest alt. Så vi vidste hvad vi kunne lide og ikke kunne lide. Alle er ikke lige heldige. 
Jeg har veninder som har fået overtrådt deres grænser af drenge – også selvom de sagde fra. Jeg har veninder som har fortrudt deres første gang. Fordi de gjorde det alt for tidligt, med en dreng de slet ikke kunne lide.

Men faktisk vil jeg sige, at jeg er enormt stolt af at jeg har sagt fra flere gange. Jeg stoppede en mand midt under sex, fordi jeg ikke kunne lide det. Han sagde at jeg alligevel var et dårligt knald – men det gjorde mig ikke noget.
Jeg gik fra en dreng, da han sagde at jeg skulle tage min trøje af. Det ville jeg ikke, så sagde han at jeg skulle tage den af, eller gå. Jeg gik heldigvis.
Jeg er taget med fremmede mænd hjem fra byen, fordi jeg savnede nærvær. Jeg var ensom og havde brug for at mærke en mod min krop. Men min krop var for ødelagt til at give mig selv hen til sex. Jeg fortalte dem at jeg gerne ville hjem til dem, hvis de lovede at de bare ville holde om mig. De sagde “ja” og flere har sagt at de jo tænkte at det ville føre til sex. Men det gjorde det ikke. Så blev jeg kaldt narrefisse, hvilket jeg ikke helt forstod.

Jeg ved ikke hvor jeg har så gode grænser fra. Jeg har aldrig talt om det med mine forældre, og som skrevet, heller ikke i skolen. Jeg tror min krop har reageret meget hurtigt på hvad jeg har haft lyst til og ikke – i forhold til sex.
Men. Mine grænser er blevet overtrådt. Folk har vadet ind i mit indre med pigsko, uden at tænke over hvad de faktisk træder på. De har smidt om sig med miner, som de bare har efterladt. Derefter er de skredet igen, mens jeg har siddet tilbage og bare har kunne mærke minerne sprænge mine organer fra hinanden.

Grænser handler ikke kun om sex. Grænser handler også om hvad du har lyst til at finde dig i. Hvad du kan finde dig i. Faktisk kan du finde dig i meget. Alt for meget. Lukke systemer ned, gå i dvale, for at overleve krigen omkring en.
Selvom nogle har overtrådt din grænse, så må du gerne sig “STOP”. Man mærker jo som oftest først hvor ens grænse går, når nogle overtræder den, eller er tæt på.

Jeg får ondt i alle dele af min krop, når jeg tænker på de mange unge mennesker, som går med til noget, som de ikke er klar til. Og jeg kan se mig selv i deres sårbare sko. Veninderne kysser med drenge. Hvem har givet et tungekys? Hvem har prøvet at ryge og blive mega stiv? Hvem har rørt ved en pik og hvem har givet et blowjob. Hvem har haft sex og hvem tør at få den i røven?

Jeg havde nok ikke forældre og undervisere til at guide mig. Men jeg havde veninder. Veninder som jeg delte mine tanker med. Veninder jeg fortalte første gang jeg prøvede at onanere. Veninder jeg ringede til første gang jeg havde givet mit første (og noget mislykkedes) blowjob. Ingen skam, ingen dom – bare kærlighed.

Din grænse går hvor du sætter den. Du må gerne rykke den tættere og længere væk fra dig. Men det er DIG der sætter den. Ikke dine veninder, kæreste, familie eller undervisere. Jeg ved at det er svært at mærke efter. Og måske vil det gøre rigtig ondt, men så skal du mærke ekstra godt efter. Tør at sige: “det har jeg ikke lyst til”. Mod til at være sårbar. Fordi det er mega sårbart at dele. Forhåbentlig har du en veninde, kæreste, søster, mor eller andet, du kan dele det med. Det hjælper at åbne op. Det hjælper at sætte ord på hvad du kan lide og hvornår det gør rigtig ondt på dig. Du har INTET at skamme dig over. Det her handler om dig og din krop – ergo: DU ER VIGTIGST.

(Du kan altid ringe til Ung på linjen, som tager imod opkald med ALT. Alt er velkommen. Også dine tanker!)

Jeg håber du, ung som voksen som gammel, vil sætte dig selv under en loop. Glemme hvad andre mener, hvad folk siger du “burde”. Mærke hvad din krop fortæller dig, mærke hvad DU har LYST til.
Lad ikke mennesker plante miner i dig. Eftervirkningerne er simplethen ubærlige. Og hvis de ligger der nu, så pas på dig selv og tag din krop alvorligt – både inden i og udenpå!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kakao og klitoris