Jeg vil hjem..

5 opturs-ting

Jeg er rimelig glad de her dage. Sådan “YES” glad. Det er der måske ikke nogle bestemt grund til. Måske er der. I hvert fald, så tænkte jeg på hvilke “opturs-ting” jeg har nydt i denne uge. Det der lige har givet dagen lidt ekstra glimmer. Det der har gjort at mit humør har været en tand bedre. Og det vil jeg dele med jer. Fordi glimmer avler glimmer. Så lad os sprede det rundt, som var det konfetti.

1. Malte og jeg har spist morgenmad 5 dage i træk! Jeg vil vove at påstå at det ikke er sket siden efteråret, hvor vi var i Italien sammen. Hvis vi er heldige så spiser vi et måltid sammen 2-3 gange om ugen MAKS. Så det her er jo ren lykke. Min morgen betyder meget for mig, så at tilbringe den med min mand, det giver da bare dagen lidt ekstra glimmer.

2. Jeg har fri weekend i denne weekend. I 4 uger har jeg arbejdet mindst én af dagene. Det er sgu dejligt. Vi skal til Fyn, fordi min svigermor holder fødselsdag. Det bliver bare dejligt. Fyn gør bare noget ved mig. Jeg glæder mig til at vi en dag nok selv flytter derhen.

3. Miriam fra Miramsblok.dk er på ferie i USA – ALENE. Jeg læser ikke alle Miriams indlæg, men jeg følger ret meget med på hendes Instagram. Hun er dejlig jordnær og skøn at følge. Hun er sig selv og det nyder jeg virkelig at følge. Hun har taget “os” med på ferie, så vi får lov til at se hendes hoteller, mad og shoppinngture. Ja, det lyder måske lidt underligt. Men det er virkelig hyggeligt. Jeg får lidt ekstra glæde, når jeg ser nogle af hendes storys. Hende vil jeg gerne anbefale. God og autentisk blogger.

4. Vejret. Ja.. Så behøver jeg nok ikke at sige mere. Åh, hvor er det skønt. Det gør bare at jeg tager endnu flere farver på kroppen og smiler en tand mere. Lad det endelig vare ved så længe som muligt.

5. Loppesæsonen er i gang. Hold på hat og briller og hold øje med gaderne. Forår er lig med loppemarkederog gode genbrugsfund. Gentofteloppemarked, Verasvintage.dk, Ritas Blå Lopper. Det er bla. nogle af de bud der er på gode loppestedet i weekenden. Hvis du er heldig at du kan komme lidt uden for København, så er der virkelig også nogle gode fund at finde i de mindre byer.

Så glædelig weekend. Jeg håber den bliver rar og god imod dig

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vil hjem..