Du får aldrig 30.000 følgere

Lad os snakke om: “forbudte tanker” #10

Endnu et indlæg med mange ærligheder. Mange sårbare ærligheder og mange forbudte tanker.
Selvom det er rigtig svært, så er jeg enormt stolt af at i deler. Selvom der er nogle lidt hårdere ærligheder imellem.
Alle tanker/gøren er velkommen. Et lille frirum, hvor du gerne må dele det der er svært og hårdt.
– Har du lyst til at dele dine tanker? Så gør det i boksen i bunden af indlægget. Tak fordi i er modige. Tak fordi i bliver ved med at sende ind. Det sætter jeg pris på. 


Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

7 kommentarer

  • Julie

    Jeg byder alle forbudte tanker velkommen. Der skal være plads til den alle. Men som sygeplejerske i psykiatrien OG diagnosticeret med angst, må jeg påpege at jo, det kan være slemt. Faktisk værre end man kan forstå, hvis nab ikke har prøvet det. Og nej, ingen har selv “fået sig derud”. Ja, man skal selv tage ansvar for sit liv og for at få det bedre. Men man gør det ikke værre, end det er.
    Angst kan invalidere en, så man ikke tør forlade sit hjem. Ikke kan være social. Ikke tør omgåes andre. Ikke tør tale med fremmede. Man kan få så slemme panilanfald at man kaster op. Besvimer. Tror man skal dø. Depression kan udvikle sig med psykotiske symptomer og vrangforestillinger hvor man oprigtigt tror, man er skyld i alle andres lidelser. Angst og depression kan føre til selvmord ingen afmagt. Og det er tanker som dine, kære læser, der gør at vi er (var) mange, der turde tale højt om det. Fordi det jo ikke “er så slemt”. Men det KAN det være. Det kan ikke sammenlignes med andre ting, fordi lidelse er subjektivt. Hvad dj måske er lidt bange for, kan få andre til at blive i sengen i flere dage. Husk det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sissel

    Av! Nr. 2 gjorde ondt at læse. Jeg ved jo godt, at nogen tænker sådan, men det gør stadig ondt at læse. Tro mig, hvis jeg havde haft et valg, så havde jeg ikke valgt at lide af angst, depression eller have en personlighedsforstyrrelse. Jeg havde bestemt heller ikke valgt at blive så syg af stress, at jeg mistede kontakten til min egen krop så meget, at jeg ikke kunne mærke om jeg var sulten eller skulle tisse.

    Ingen forstår, hvordan det er at have en psykisk sygdom af nogen art, hvis man ikke selv har prøvet det. Jeg kan godt forstå, at det er virkelig svært at forholde sig til, men tro mig; ingen ønsker at sidde i den situation hvor din hjerne forråder dig og invalidere dit liv. Jeg vil opfordre til, at man ikke dømme på noget man ikke forstår. Man må gerne undres, man må gerne stille opklarende spørgsmål for lad os endelig gå i dialog omkring psykisk sygdom, men lad vær med at konkluderer på noget du ikke har nogen reel viden om.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Undskyld mig! Men siden hvornår har stress , angst og andre “usynlige” psykiske lidelser været ens egen skyld?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • aliahmadjamal

      Det er selvfølgelig ens egen skyld. Stress er ikke en sygdom der rent fysisk findes, det er noget som man selv skaber.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Delvist. Det er kroppen, der selv skaber det – for at overleve.
      Jeg har aldrig oplevet nogen sige “nu vil jeg sgu egentlig gerne prøve at have stress”.
      Du kan ikke løbe et marathon på 30 minutter. Det er fysisk umuligt.
      Og jo, stress er fysisk. Når man oplever stress, sker der en række fysiske ting inde i kroppen. Langvarig stress kan bl.a. føre til lammelser. Det er ikke sjovt, og det er ikke noget man bevidst selv vælger.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du får aldrig 30.000 følgere