Så se dog hvor smuk du er!

img_6659

Nogle gange tænker jeg over, om vi mennesker har et filter imod vores egen skønhed. Hvorfor er det så svært at se hvor skøn man selv er? Hvorfor er det at vi skal sammenligne os med andre og brokke os over vores eget?

Når man holder af nogle, når man kan se hvor smukke de er – så gør det ondt inde i mine knogler, hvis de snakker grimt om dem selv.
Man skal passe på med at kalde sig selv for “almindelig”, så kan folk føle sig trådt på, fordi hvad nu hvis de ikke ligner mig, siger jeg så at de er ualmindelige? Man kan få en over nallerne, hvis man er en slank pige og indrømmer, at man har svært ved at elske sig selv. Så skal man kunne tage nogle hårde kommentarer a la: “du har intet at brokke dig over”, “tænk lige på os andre!”, “Du er tynd, du må da være glad!”..
Hvis man ikke har noget pænt at sige, så skal man lade være med at sige det. Dette gælder også om en selv. Hvis du ikke har noget pænt at sige om din krop, jamen så hold mund!

Forleden spiste jeg middag med to helt igennem skønne kvinder. To kvinder som jeg lærte at kende nede i Barcelona. Den ene kendte jeg lidt på forhånd, men vi kom hinanden meget tættere på de to uger vi var afsted. Den anden kvinde kommer fra Holland, og har efterladt et kæmpe savn i mig. På to uger knyttede vi så meget bånd til hinanden, det var en meget fantastisk oplevelse.
Jeg bad de her to kvinder om at sige noget pænt om deres krop, jeg ville gerne have at de skulle se hvad jeg så! Det kom der en leg ud af som Maya kaldte “et positivt brusebad“, et unikt og kodylt sejt ord som jeg har taget til mig. To af pigerne skulle rose den trejde pige, både kropsmæssigt og personligt.
Det var så grænseoverskridende på den helt igennem fantastiske måde! Jeg sad bare dér, og fik hældt ros og kærlige ord udover mig. Mine kinder blev røde og jeg blev fyldt med lykke. Folks førstehåndsindtryk kan være meget forskellig. Jeg tog til Barcelona og håbede virkelig bare at jeg kunne være mig selv, og folk ville se at jeg var mig selv – uden filtre.
Da jeg blev rost af pigerne, så blev jeg rost for at jeg var mig selv, lidt halvskør, evig positiv, kærlig og bare mig. Jeg blev rørt og mine øjne blev våde! Dels fordi at jeg kunne mærke de her kvinders kærlighed, men også fordi at jeg blev så stolt af mig selv. Stolt af at jeg virkelig tør være den jeg er, og folk kan se det. (SÅDAN!)
Det var lige så fantastisk at rose de andre, fortælle dem at jeg ser skønhed i dem! Fortælle Maya at hun er en powerwoman (GIRLPOWER, GIRLPOWER)!! En unik person, som virkelig går langt for de mennesker hun har nært!
Fortælle min nye Hollandske veninde, at jeg syntes hun er mega modig fordi hun vil tage springet og flytte til Barcelona. At hun har en livsglæde der smitter af på flere kilometers afstand!

Vi glemmer simpelthen at rose hinanden. Vi glemmer at gå over til vores medmennesker og sige: “hold kæft du ser godt ud idag!”, eller: “jeg sætter så stor pris på dit grin!”.. Små ting kan gøre en kæmpe forskel. Jeg vil opfordre dig til at lave et positivt brusebad. Både med mennesker som du har kendt i mange år, men også med nye bekendtskaber.

Tænk hvis vi alle sammen kunne se vores egen skønhed, lige så nemt, som vi kan se andres! Hvor er er vilje er der vej! Husk: du er skøn, lige så skøn som jeg, lige så skøn som min mors veninde, lige så skøn som din kusine er! Fordi skønhed kan og skal ikke måles og vejes – skønhed er individuelt! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

mañana mañana..

img_6167Sponsoreret af EF sprogkurser i udlandet

Jeg har nu været i Barcelona i 5 dage, og den spanske hverdag er ved at gro fast i mig. Jeg frygtede at jeg ville ringe grædende hjem til Malte og have hjemve om natten – det har jeg slet ikke oplevet. Jeg tror godt jeg kunne se mig selv leve ligesom de gør hernede – mañana, mañana (i morgen, i morgen)..

De første par dage har været ret voldsomme for mig. Mest fordi det har været så fantastisk lærerigt – men hårdt! Underviserne hernede ville være de perfekte pædagoger. De er simpelthen så søde, og inspirerende! De snakker kun spansk, fordi på den måde lærer vi sproget hurtigst, men de gør det på en måde så man forstår hvad de siger (sådan semi..Jeg forstår mere nu end jeg gjorde i mandags, det er da en fremgang!).
Jeg har undervisning ca 3,5 time om dagen. Nogle dage møder jeg kl 08.30, andre dage møder jeg først kl 14.00, det er dejlig passende, så kan man nemlig også nå ud i byen og til stranden. Vi bor kun 2 stop med metroen fra Plaza de Catalunya (La Rambla). Vores kvarter er mega meget mig, her er alverdens små butikker, cafeer og spisesteder. Hvis man går i 5 minutter står man ude på en shoppinggade, hvis man går 5 minutter den anden vej, står man midt i en park med fuglesang og fuldstændig ro omkring en. Har du en lyst til at rejse og få en på opleveren? Så tilmed dig EF’s brochure og få meget mere information!

Jeg bor i en helt nyistandsat lejlighed, her er 4 værelser, 2 toiletter samt et køkken alrum. Her bor jeg sammen med en sød pige (Maya) og to drenge, en fra Tyskland og en fra Chicago.
picmonkey-collage-14 picmonkey-collage-15

Jeg lagde mærke til 3 ting da jeg kom herned. 1. Der er utrolig mange hunde og scootere. 2. Det er åbenbart den højeste mode at gå i højehælede sandaler. 3. vanvittig smukke bygninger. ISÆR deres altaner! Det ligner jo noget fra en Romeo og Julie film overalt! Danske bygninger – go home! 

Som den særlig sensitive person som jeg er, så har jeg haft grænser jeg skulle overskride! Og vide at der ikke sker noget slemt ved en, når man bliver en lille smule udfordret!
Det er mega grænseoverskridende for mig at åbne munden i en time, og ikke ane hvad i al verden jeg prøver at sige. Vi er en klasse på omkring 15 stykker, med unge og ældre fra hele verdenen. Det er som om at vi alle sammen ligesom er i samme båd, så vi kan lige så godt være venner og behandle hinanden ordentligt – hvilket har været en massiv lettelse for mig. Allerede om mandagen var vi ude og drikke drinks med holdet, bare efter et par få timer sammen klikkede vi og grinte sammen. Vores timer sammen er fyldt med latter og spas, der er ikke så meget filter, vi er bare os selv – selvom vi er fra alle mulige steder i verden. Heldigvis er et grin det samme på alle sprog! 

Igår tog jeg til stranden med Maya og pige fra vores hold, det var mega hyggeligt (udover jeg blev stegt som en krebs!). Alle folk kommer med forskellige historier. Nogle vil lære spansk, fordi de skal bruge det til deres job, andre gør det for kærlighed. Nogle er afsted i 2 uger, andre i 5,6,8 uger. Jeg mødte en på skolen der har været afsted i snart 8 måneder! Det er så fine historier jeg får med i tasken.

I dag skal vi til La Sagrada Familia (den store kirke af Gaudi, der aldrig bliver færdig), har hørt at vi skal helt op i toppen, der skulle være en mega fantastisk udsigt så jeg glæder mig.
I morgen skal vi på en heldags tur til en lille romersk by lidt ude fra Barcelona, har hørt at det minder om en Harry Potter landsby! Tror da nok lige at jeg pakker min tryllestav med i tasken!

Det er sådan en maga, fantastisk, kæmpe oplevelse for mig! Mit nye motto er: mañana, mañana! Rolig nu, vi når det nok i morgen, lad være med at stresse over det, lev i nuet! Spis aftensmad kl 22.00, køb en masse retter og del dem imellem jer, køb noget vin på en hverdags aften og oplev nuet. Jamen, jeg er så solgt (skal så nok lige indfører at vi så lige møder lidt senere på studie og job, hvis den tradition skal komme til DK).

Jeg har min telefon på flytilstand, jeg tjekker den i ny og næ når der er internet – imellemtiden får jeg en på opleveren og kommer virkelig ud af min tryghedsskal – på den absolut fedeste måde!


Rabatkoder og mere info om EF-rejser i udlandet! 

Går du med en lille rejselysten mus inde i kroppen, så kig på EF’s pristilbud HER og se hvor du kan komme hen. Modtag deres brochure og hør meget mere om dine muligheder! Følg med på EF’s Facebook side – de deler artikler, billeder,videoer og nyttig information om spændende destinationer.

RABATKODE: 

Hvis din sommer/efterår/vinter (what ever!) står på at skulle udfordre dig selv, dine sprogkunstskaber samt dine sociale evner – så kan jeg varmt anbefale dig at rejse med EF! Du kan få 15% rabat dit kursus, hvis du rejser minimum 3 uger, brug blot koden “EFCAROLINE” (den skal du bare skrive til EF, eller også kan du ringe til dem – de står altid til rådighed, hvis du har nogle spørgsmål!)

img_6266 img_6269 img_6097  img_6170

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Beundring rimer på misundelse..

 img_6167Jeg er på sprogrejse i Barcelona med EF-rejser, som har været så søde at inviterer mig herned. Mere om dette bliver udpenslet i et indlæg snart, der kommer så mange fine billeder og masser af andet godt. 

Dette indlæg skal som sådan ikke handle om Barcelona, men mere om den måned vi så småt bevæger os ind i. Om lidt er der juni, det vil sige at det er sommer (selvom man nu aldrig rigtig kan regne med det danske vejr).. Men i følge kalenderen er det S O M M E R!

Nu kommer den evige reminder fra hippimoster herover lige: prøv nu at lade være med at lytte til de åndssvage dameblade!
De blade kender ikke til dig og din krop. De kan ikke garanterer dig, at du taber 4 kilo på 2 uger, de har ikke været inde og målt og vejet dig. De kender ikke til din krop og til de behov den har brug for – kun du (burde) ved/(vide) det!

Skønhed er ikke noget man kan veje, det er ikke noget der er en definition på – husk det! Hende pigen på Instagram som jeg syntes er så mega skøn, fordi hun bare er sig selv, det er nødvendigvis ikke den pige som du syntes er skøn. Det på min krop som jeg finder skønt, det er måske noget som du ikke ville vende hovedet rundt på gaden efter.

Hvis skønhed for dig er at træne 5-6 gange om ugen og spise sundt – så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er af træne et par gange om ugen og spise balanceret – så er bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at træne sjældent og have en evig craving for burger – så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at være meget tynd, fordi det er det du syntes er flottest – så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at have lidt til gården og gaden, fordi det syntes du er flottest – så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at have langt hår, fordi det syntes du er pænest – så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at have langt hår, fordi det syntes du er pænest – så er det bare helt i orden..

And so on. You get the point. 

Jeg har fulgt piger på de sociale medier, som fik mig til at tvivle på min egen skønhed, fordi de forvirrede mig. De der piger som er så evig smukke at det halve kunne være nok. De sætter sig i mit sind med 2 forskellige fornemmelser. Den ene fornemmelse er: “beundring/inspiration” a la: “ej, sikke en smuk stil, hun bærer bare den kjole sååå flot! Jeg burde gå mere i gul, det vil jeg gøre fremover.”
Den anden fornemmelse er: “gid det var mig/misundelse” a la: “ej, sikke en smuk stil, hun bærer bare den kjole sååå flot, gid det var mig. Jeg får aldrig mine overarme til at være så tynde som hendes.”
Der er stor forskel på de to følelser, men alligevel læner de sig ret meget op ad hinanden. Det er okay at blive inspireret og se det smukke i andre, men det er ikke okay hvis det smukke i andre, tager din egen skønhed fra dig. Du må aldrig nogensinde lade andre mennesker få dig til at tvivle på din skønhed – det er i hvert fald ikke mennesker du skal følge/ være venner med/ læse om.. Du har brug for mennesker som ser det smukke i dig, som ser din skønhed. Men vigtigst af alt – så har du seriøst brug for selv at se den.
Du har brug for at anerkende at din skønhed er præcis lige så fin og helt okay, som alle de andres. Nu siger jeg “du”, men jeg skal vist ikke sidde her og pudse min glorie, fordi det er da også noget jeg selv skal huske på. Jeg kan også godt syntes, at alle andre bare ser lige lidt bedre ud, og på den måde tvivle på mig selv. Men de aller fleste dage kan jeg slå de tanker ud af mit hovedet, fordi jeg ikke syntes min krop og sind fortjener sådan noget negativitet!

Livet er simpelthen for kort til at være i krig med sig selv – tro mig, jeg har prøvet det! Du kan ikke slutte fred med din krop på én dag, men du kan vælge at starte med at omtale din krop på den måde, som du gerne vil have andre omtaler den. Du er skøn! Lige så skøn som jeg er, lige så skøn som min mor er, lige så skøn som din kusine er, lige så skøn som din underbo og min skøre tante.

Lige så skøn som hende her “cigar-rygende-livsbekræftende-skønherligheds-kvinden” som jeg forelskede mig da jeg så hende i en butik i Barcelona. Hun ligner en der ikke giver en fuck, hun nyder livet, ryger en uhyggelig stor cigar og ligner en million. Vær mere som “cigar-rygende-livsbekræftende-skønherligheds-kvinden” hun ligner fandme en der har knækket koden til evig lykke!
img_6171

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

4 år

IMG_7839img_5639

I denne her måned er det 4 år siden jeg sad en kold og mørk nat, for at få denne her blog på benene. Uden overhoved at vide hvad jeg lavede, fik jeg mirakuløst startet en blog op fra bunden. En meget lille bitte blog, hvor der de første mange måneder, var maks 5 mennesker inde og læse hvad jeg skrev.
Bloggen så noget anderledes ud for 4 år siden, end den gør idag. Den har været en masse igennem, den har ændret sig ret meget – til det bedre vil jeg sige. Altså for det første så startede jeg med at hedde www.carolineshealthy.dk, også var jeg var 100% anonym, fordi jeg ikke kunne lide at folk vidste noget om mig. Det kan man vist roligt sige, at jeg er kommet efter. Jeg deler glædeligt ud af “hår i røven“, “kønsbehåring“, “stress“, “kærlighed“, “jalousi” og alt andet derimellem.
Da jeg startede med at skrive ting ned på en gammel computer, så skrev jeg udelukkende kun om træning og sundhed. Det var alt der fyldte i min verden dengang, hvilket gjorde en del skade på mig – jeg er heldigvis blevet klogere.

Bloggen rummer efterhånden mange ting, mange af mine frustrationer og tanker. Den er blevet personlig og lidt mere rodet end den før har været. Jeg holder fri fra den nogle gange, andre gange så kan jeg ikke slippe den.
Jeg var 21 år da jeg startede at blogge, jeg var en usikker pige som havde en masse skår og knæk på kroppen. Jeg er vokset med bloggen, den har været med til at forme mig som kvinde og som et talerør ud til alle jer. Jeg er på rigtig mange måder stolt af det jeg har opnået, og det jeg har fået med bloggen. Jeg har fået de bedste veninder igennem den, veninder som jeg aldrig ville have mødt ellers. Jeg har været ude og rejse sammen med bloggen. Jeg har delt mine sorger, mine glæder, mine sejre og mine nedture. Flere af jer ved at jeg har fået min kæreste igennem bloggen, en kæreste som nok er noget af det bedste der er sket for mig. Vi har bl.a. opfundet “lagkagereglen“, en regel som vi er meget stolte af.
Der er masser af positive og negative sider, når man deler så meget ud af sit liv som jeg gør. Jeg har følt mig internet-voldtaget. Jeg har grædt over nogle grimme kommentarer og dumme mails, folk har været modbydelige overfor mig – gået personligt til mig, og det har gjort ondt. Derfor har jeg også skrevet om “den gode tone“. Man skal lære at gro et ekstra sæt hård hud, som skal fungerer som et skjold, til de dårlige oplevelser og kommentarer, man får med på vejen som blogger.
Men mest, er i der læser med herinde søde og rare, jeg syntes faktisk i skal have ros for at være så seje og modige med jeres kommentarer. Det er rart, det gør at jeg har lyst til at være mere modig med mine indlæg.

Nogle gange er det okay at være stolt af sig selv. Nogle gange er det okay at give sig selv et klap på skulderen og sige: “det har du sgu gjort godt”. Så kan det godt være at mine indlæg ikke altid ligger i toppen, af de mest læste på Bloggersdelight, det kan også godt være at mine læsere svinger lidt – fordi jeg skriver om alt i øst og vest. Men, jeg vil ikke have det på nogen anden måde. Jeg har fundet min stil som blogger – den er ganske forvirrende og meget personlig efterhånden. Jeg er stolt af det jeg skriver, jeg er stolt af jer der læser med. Jeg elsker hver gang i mailer eller kommenterer, det giver mig et større indblik i hvem der egentlig sidder og læser med.
Jeg kan ikke se mig selv stoppe med at blogge, men jeg skal måske være bedre til at prioriterer min tid som blogger. Når man har studie, arbejde, familie og venner ved siden af, så er det ikke altid nemt at finde tiden til at skrive gode indlæg. Jeg tror jeg vil øve mig i at være mere modig i mine indlæg, jeg elsker at skrive om tabubelagte emner og jeg har nogle på tegnebrættet, men de er ret voldsomme. Jeg vil være bedre til at tage fine outfit billeder, selvom jeg nok aldrig bliver modeblogger. Jeg vil være bedre til at skive lidt kortere indlæg, istedet for i tit skal læse sådan en lang roman.

Det har været en vild rutschebanetur de her 4 år. Vognen fortsætter og jeg kører glædeligt med.
Inden for det næste år kan jeg se frem til nogle flere rejser både i in- og udland, sjove projekter og vilde forandringer med bloggen. Jeg glæder mig til det hele, jeg glæder mig til at kunne dele det med jer. Så tak fordi i læser med, også selvom i hopper fra og til – det må man nemlig godt! Det kan også være voldsomt at læse med altid.. Så tak til jer, tak til mig og tak til bloggen. Læn dig tilbage og se en lille buket af gamle og nye billeder gennem bloggens historie:

img_0439 img_0606 img_1026img_7893 img_9428 img_9459IMG_4114.JPGIMG_4588-0.JPGIMG_3963.JPGIMG_5302-0.JPGIMG_4823.JPGIMG_5260.JPGPicMonkey CollageIMG_5791.JPGIMG_5960-1.JPGIMG_6103.JPGfotofoto-3jojojojoimagehoej hoejimg_3617img_4109img_5606

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Taknemmelighed og skam..

img_5197Først vil jeg da lige siges WOW! Hold nu ellers op for en modtagelse gårsdagens indlæg har fået. Er helt blæst bagover over alle de kommentarer og likes jeg har fået med mig. Da jeg sad i min frustration og skrev det ned, med en halv lunken kaffe ved min side, havde slet ikke forventet hvor vild en modtagelse det ville få.
Jeg er nok ikke den eneste der sidder i/ eller kender sådan en situation, med det åndssvage karaktersystem. Det er altid rart at vide at man ikke er alene, men modtagelsen på Facebook, kom især bag på mig, vil jeg da lige indrømme. Nogle mennesker føler sit trådt over træerne, andre forstår mig. Jeg prøvede i mit indlæg absolut ikke at rive ud efter jer seje mennesker, som hiver 12 taller hjem, som vi andre skifter underbukser. I er lige så seje som os andre. Hos nogle er det et naturtallet, hos andre skal man kæmpe for det og hos nogle sker det aldrig – og sådan er livet.

I forlængelse af indlægget igår, vil jeg egentlig gerne knytte endnu en kommentar til det. Jeg fik en kommentar som jeg har studset lidt over: “..hvis du bliver så påvirket af samfund, familie, venner og kæreste, var det så dit bedste?” – den er taget mega meget ud fra en kontekst, og pigen bag mente absolut ikke noget ondt med sin kommentar (er jeg da næsten sikker på). Hun skriver bl.a. også hvorfor jeg bliver “fornærmet” over folks kommentere. Selve hendes kommentar er der ikke så meget ved, det er faktisk mere mit svar til hende som jeg har fortrudt: “.. Jeg bliver heller ikke fornærmet, det er nok ikke det rigtige ord at bruge. Jeg er bare ked af at en karakter skal fylde så meget. Jeg er ked af at folks første kommentar når man kommer ud fra en eksamen det er: “hvad fik du?”.. Jeg er ked af at det for rigtig mange mennesker betyder så meget. Jeg er nok bare en person der tænker og mærker alting utrolig meget, så jeg kan ikke undgå at føle ting. Ville ønske jeg kunne afskærer det helt og bare være monster stolt af mig selv uanset hvad, fordi jeg altid gør mit bedste – men det er noget jeg er igang med at øve mig i 🙂 ..”

“jeg ville ønske at jeg kunne afskærer det helt og bare være monster stolt af mig selv..” – jamen, det kan jeg jo ikke. Jeg har da egentlig heller ikke lyst til at afskærer det, fordi det er en del af mit sensitive jeg. Hvis jeg gav en fuck for hvad samfundet, min familie og min kæreste mente om mig, så var jeg da kold i røven – og røven er faktisk et meget ubehageligt sted at fryse, det fører til blærebetændelse, som fører til alt for mange tranebærjuice og hyppige toiletbesøg og let’s face it – hvem har tid til det?

Jeg er en “tænker” en “mærker” og en “føler” – på en og samme tid. Jeg mærker alt helt inden under knoglerne, hvilket til tider er hammer irriterende. Men det er nu engang en del af hvem jeg er. Jeg er 25 år, mega sensitiv – faktisk er jeg særlig sensitiv, læs også mere om det HER.
Det er en balancegang som er svær at opretholde. Man har tildens til at ændre på hvem man er, for at holde den gode facade og for at passe ind i mængden. Ligesom jeg prøver at bilde hende der skrev en kommentar til indlægget ind, at jeg ville ønske at jeg var anderledes – hvilket ikke passer. Jeg skriver det for at passe ind i mængden og virke helt normal og for at undgå konflikter. Ja, surprise – jeg er en konfliktsky blogger.. Noget af det sværeste i verden, det er at være den man er – og kunne stå ved det. Jeg har lært med årene at være mere stolt af den jeg er, men jeg er det åbenbart ikke helt endnu. Det handler vel om at have nogle filtre og nogle leveregler som gælder for en selv, noget der virker for dig, noget der gør dig glad!
Det er måske også en proces som står på nu ældre og klorere på livet man bliver.
Det jeg egentlig gerne vil frem til det er at man ikke skal skamme sig over sig selv. Jeg skammede mig vel egentlig igår, da jeg svarede hende pigen, jeg skammede mig over mine holdninger – at jeg ikke var lige så SEJ som hun er. Jeg er vel sej til nogle andre ting, det er vel heller ikke meningen at vi alle sammen skal være ens.
Jeg tror ikke på at vi hver især er blevet sat på jorden, for at ligne hinanden, som små grå klatter. Jeg tror ikke det er meningen at vi alle sammen skal mene og tænke det samme, der skal være plads til forskelligheder – OG, der skal være plads til at vi kan anerkende hinandens forskelligheder.

Så.. Hej, jeg hedder Caroline. Jeg er særlig sensitiv og utrolig rundforvirret til tider. Jeg har slet ikke styr på de der nutids r’er og nogle gange, bliver jeg påvirket af andres meninger om mig. Jeg har valgt at tro på at det ikke gør mig til et svagt menneske, men faktisk gør det mig nok bare menneskelig.. Derfor vil jeg sige til dig: du er nok, præcis som du er – og du gør det skide godt! 

 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png