Lad os snakke om.. Ensomhed #2

untitled-9
Anden og sidste del af jeres helt igennem seje fortællinger (læs første del HER). Det har været hårdt for mig at udgive de her indlæg. Både at læse jeres historier, men også at dele ud af mine erindringer, det var hårdt at huske tilbage på. Det var hårdt at tvinge tankerne til at mindes tilbage på, hvor ondt jeg havde inden i. Jeg tog nogle pauser væk fra skærmen og lavede nogle ting der gjorde mig glad – det var jeg nødt til. Jeg havde sørget for at jeg havde chokolade og vin stående ved siden af mig, så jeg hele tiden lige kunne komme op til overfladen igen.
Hvorfor så skrive om det, hvorfor tvinge mig selv til at tænke tilbage til noget der gør ondt? Fordi det er vigtigt at sætte ord på. Det er okay ikke at være okay altid, men det er ikke okay at skulle gå med tankerne alene. Jeg har heldigvis fået en masse mails fra mennesker som har læst med, læst jeres fortællinger. De har været så glade for at læse at de ikke er alene med deres tanker. Folk finder tryghed i at vide at de ikke er forkerte og anderledes. Vi er alle sammen helt igennem uperfekte, perfekte! Vi har dårlige dage, vi har svære perioder, vi har pinlige hemmeligheder og vi lægger under for alverdens former for tabuer.

Af ♥ tak! Tak fordi i ville dele, tak fordi i udviste mod og åbenhed! Tak fordi i tog så godt imod min historie! Jeg håber i har fundet de her indlæg lige så rørende og vigtige som jeg har.

⌊Næste “lad os snakke om” emne bliver: Depression, stress og angst. Der kommer en indsendelsesformular på bloggen i løbet af næste uge. Jeg håber i endnu engang vil være med til at nedbryde de dumme tabuer der ligger bag de vigtige emner.⌉
untitled-2 untitled-3 untitled-4  untitled-6 untitled-7 untitled-8  untitled-10 untitleduntitled-5

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Lad os snakke om.. Ensomhed (min historie)

img_7543

Mange mennesker har oplevet følelsen af at være ensom. Den kan komme snigende i visse situationer, eller den kan hænge over hovedet på dig i alt for lang tid. Ensomhed er en bred figur, der har mange kroge, hjørner og underlige forme. Den kan se meget forskellig ud alt afhængig af, hvilke menneske der bærer den. Den kan klistre sig fast til dine skuldre, sno sig om halsen på dig og lamme dine ben, så du føler, at du ikke kan bevæge dig. Den kan være lille, den kan krybe frem når du mindst venter det. Den kan sidde i dine vægge, vente på du kommer ind ad døren – og så går den til angreb. Den er ikke ustoppelig eller udødelig, den kan forsvinde. Men der er ingen garanti for at den aldrig vil komme tilbage.

Jeg kørte i bil forleden mens jeg lyttede til Mads & Monopolet. Der kom et dilemma om et barn, og det ansvar der følger med. Min hjerne tog mig tilbage, tilbage til den tid i mit liv hvor jeg var aller mest ensom. Den vækkede nogle minder til live som jeg ikke kunne huske jeg havde oplevet, ikke før jeg blev mindet om dem. Min krop rystede og jeg så min fortid foran mig. Instinktivt begyndte jeg at skrive det ned, fordi jeg vidste at alle de følelser der væltede indover mig, de havde brug for at komme ud i virkeligheden, ellers vil de bare ligge derinde bagved og lave ravage..
Jeg vidste ikke om jeg skulle dele det på bloggen, jeg vidste ikke om det ville blive for dystert og for sårbart. Jeg er måske stadig i tvivl om det overhovedet hører til her, men nu er det her – og det er jeres skyld. De overvældende mange beskeder om ensomhed har fået mig til at føle mig “klar”. Klar til at dele der her med jer, fordi selvom jeg følte det i øjeblikket, så kan jeg jo se nu, at jeg ikke er alene.

Kort forhistorie: jeg boede i Odense i omkring et år, jeg kunne ikke finde noget job derhenne og endte derfor på kontanthjælp. Jeg havde intet fast netværk derovre, jeg havde ingen familie, udover min daværende kæreste. Jeg havde et lille netværk med søde veninder, men det var ikke nok.. Jeg gik ned med stress, angst og depression. Jeg flyttede tilbage til København igen. (læs meget mere om den tid i mit liv lige HER)

Historien er skrevet mens jeg sad i bilen og lod alle tankerne falde tilbage på den nat. Tilbage til den sandhed som jeg aldrig nogensinde har fortalt nogle mennesker.

“Jeg knugede min pude ind til mig mens jeg skreg ind i den. Jeg kunne ikke sove, min krop rystede og jeg kunne ikke finde vej ud af labyrinten. Mørket..
Jeg ønskede jo ikke et barn, jeg ønskede en fribillet væk fra det som jeg kaldte virkeligheden. Min fribillet var forklædt som et barn – en mere egoistisk og knækket kvinde findes ikke. Tænk hvis jeg havde sat et barn i verden, fordi jeg var ensom. Fordi jeg ikke kunne overskue min virkelighed og det liv jeg levede. Jeg stod under åben himmel og skreg af mine lungers fulde kraft, ingen kunne høre mig.
I et halvt år brugte jeg ikke p-piller, i håb om at et barn ville sætte sig fast og jeg ikke ville være ensom længere. Jeg købte en masse graviditetstests og ønskede mig hver måned at den ville være positiv, mens jeg bortforklarede historier væk, om hvorfor jeg ikke spiste p-piller længere.
Ensomheden var min tro følgesven. Den fulgte efter mig dagligt og den holdt mig i hånden hver dag. Den fortalte mig at jeg havde det fint, jeg skulle bare kæmpe lidt mere – så skulle tingene nok falde på plads igen. Et barn ville hjælpe på det.
Når jeg slog øjnene op om morgenen gik uret igang – hvornår måtte jeg gå i seng igen? Hvornår var det passende at slukke lyset, trække gardinerne for og forsvinde derhen hvor intet gør ondt?”

Ensomheden holdt godt fast om mig. Den spændte min krop fast, så jeg ikke kunne bevæge mig, den insisterede på at blive siddende hos mig forevigt. Det var vi heldigvis to om at bestemme. Når jeg tænker tilbage på den del af mit liv, som jeg ellers havde glemt, så er jeg taknemmelig for at der ikke er noget barn der satte sig fast. Det gør ondt at jeg var så langt ude, at jeg faktisk ikke engang så mig selv. Jeg så ikke den stakkels pige der råbte, jeg så slet ikke at hun faktisk råbte til mig selv.

Det er omkring 2 år siden nu og ensomheden er ikke længere hos mig. Den er blevet erstattet af noget meget mere behageligt.. Den kan godt komme under døren i ny og næ. Den kan godt komme og krybe over sofaryggen og prikke mig på skulderen – men for det meste holder den sig væk. For det meste kan jeg bede den om at gå.. Der findes ikke en bestemt kur mod ensomhed – desværre. Min redning var mit eget spejlbillede, min redning var den pige der stod på den anden side af spejlet. Jeg var nødt til at kæmpe for hende, kæmpe for hendes glæde og hendes lykke. Nu mere jeg kæmpede, nu mere livskvalitet der løb ud i mine blodbaner, nu mindre plads var der til ensomheden..

Intet i livet er permanent, man kan ikke helgardere sig imod at noget ondt vil ske.. Man kommer til at opleve svigt, i større eller mindre grad – og det er okay. Men lad aldrig chancen for at tabe, afholde dig fra at spille spillet! Det er oftest udenfor din tryghedszone de mest fantastiske ting sker. Livet er en rutschebanetur som går op og ned, husk at nyde udsigten når du er øverst og husk at vide at vejen atter finder sin vej op, når man er ved bunden.. For ligesom en i en rutschebane, så er du i livet, aldrig alene.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Lad os snakke om.. Ensomhed #1

untitled-2

Vi snakker om ensomhed på bloggen for tiden. Mange af os føler os forkerte, mange af os tør ikke stå frem og fortælle hvordan vi egentlig har det – fordi det er et tabu!

Idag bliver bloggen jeres.
Jeres historier og fortællinger bliver fortalt herinde idag – fordi selvom man føler sig alene, så er man aldrig alene!
Tak fordi i deler, tak for jeres mod. I morgen deler jeg en af mine aller mest sårbar hemmeligheder med jer. En uhyggelig historie om ensomhed, som har krævet meget af mig at skrive ned. I overmorgen kommer anden del af jeres ærlige fortællinger om ensomhed! Tak for jer.. untitled-3 untitled-4 untitled-5 untitled-6 untitleduntitled-7untitled-8untitled-9untitled-10

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Lad os snakke om..

img_6868

Jeg vil virkelig gerne sige jer tak! Tak fordi i sendte så mange fine forslag ind. Send altid flere forslag ind, kig i toppen af bloggen, der er simpelthen kommet en fane som i kan trykke på, og så komme direkte ind på siden hvor i kan sende jeres forslag til tabubelagte emner ind.
Jeg er meget overvældet over de beskeder jeg har fået tilbage, hold kæft hvor er i seje og hvor vil i bare gerne bryde tabuet! Det er skide sejt – nu flere vi står sammen, nu hurtigere knuser vi det dumme tabu!

Det gik op for mig, da jeg læste jeres emner igennem, at jeg ikke kan give jer det “korrekte” svar på dem alle.  Nogle af de forslag i sendte, dem kan jeg godt skrive om, men andre forslag er ting jeg aldrig har berørt. Jeg vil ikke finde det “passende” at skulle skrive om “kampen omkring overvægt”, da jeg aldrig har været det. Jeg vil sagtens kunne skrive om det, men det vil ikke give det samme, da jeg ikke har berørt det område. Men fordi dette ikke er et tabu for mig, så skal det ikke betyde at vi ikke kan nedbryde det. Det betyder bare at jeg igen har brug for jeres hjælp, for din hjælp! Nu flere historier, gode råd og ærlige sandheder vi får på banen, nu hurtigere får vi bugt med de tabuer der holder os tilbage – det er i hvert fald min overbevisning.

De emner mange af jer har skrevet ind har bl.a. været: 
♥ Ensomhed.
♥ Depression og angst.
♥ Overspisning og anoraksi.
♥ Kærlighed (den svære kærlighed)
♥ Toiletbesøg (nr. 2)
♥ Kønssygdomme. (herunder også skedesvamp og diverse underlivs infektioner)
♥ Ornani og porno.
♥ Kropsbehåring.
♥ Spædbarns død.
♥ Utroskab.

I har skrevet mange flere, men de fleste af de overstående emner, har flere af jer skrevet flere gange. Det gav mig en klump i halsen og en knude i maven da jeg læste det igennem, der er virkelig mange tabuer ude iblandt os. Nogle af dem er jo slet ikke et tabu for mig, men det er lige meget, det er et tabu for nogle og derfor skal det nedbrydes og komme ud i det offentlige rum, så det kan vende og drejes.

Vi starter for en ende af. Vi starter med “ensomhed”. Det er et emne som mange af os kender, jeg selv deriblandt. Men min historie er ikke bedre end jeres, tvært imod. Jeg vil igen bede jer om at sende jeres tanker om ensomhed ind til mig. Det kan være små sætninger hvor du beskriver hvornår du er ensom. Det kan være længere historier om hvorfor du er ensom. Det kan være tanker om ensomhed. Det kan være din vej ud af ensomhed. Det kan være lige dét som du mener der skal ud i verden.. Du er 100% anonym, men du er aldrig alene.
Jeg vil også gerne dele min historie om ensomhed, fordi sådan en har jeg. Den er ikke køn, den er faktisk ret dyster og mørk, men den fortjener at komme ud.

Så mit ønske til dig og jer idag, det er at i åbner op. Ingen fortælling er for lille, ingen detalje er for ligegyldig. Det er vigtigt for dig, så er det også vigtigt for os – fordi du er aldrig alene. Håber virkelig i vil være med, så vi sammen kan bryde det tabu! ♥

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Vær ærlig overfor dig selv!

img_7133
⌈ Hjemme yoga på stuegulvet med en anelse gennemsigtige bukser. En sød pige fra Instagram sagde at der var lidt Carrie fra SATS over den.. Det kompliment gemmer jeg lige i hjertet ⌋ 

Jeg er stor fortaler for at vi mennesker skal gøre præcis det vi vil. Faktisk så mener jeg, at man ikke bør gøre noget man er ked af! Er du ked af dit job? Jamen så søg efter noget nyt. Mangler du glæde i dit liv? Jamen så mærk efter hvad du kan lide at lave – og gør det!
Føler du ikke for at træne i fitness centeret 5 gange om ugen? Jamen så lad være. Det er sundt at være aktiv, det er godt for kroppen at få motion, men der er mange måder at gøre det på.

Jeg tog en beslutning, jeg mærkede efter helt nede i maven.. Hvad kan jeg lide at lave? “Alle” de andre fitness bloggere de styrketræner, ergo så ville jeg være en god blogger hvis jeg trænede noget mere. Så derfor slæbte jeg min krop afsted til træning, mens jeg altid lavede de samme kedelige øvelser, fordi dem havde jeg lært af Instagram jeg skulle lave for at få en større røv. Den større røv var altså ikke det dårlige humør værd! Jeg bandede og svovlede af mig selv og den lorte vægt, når jeg skulle lave de der åndssvage squats.
Jeg er jo ikke nogen fitness blogger, det har jeg måske været for 2 år siden, men ikke mere! Jeg er stadig i fitness kategorien, fordi jeg mener at jeg er en sundhedsblogger (blandt andet). Jeg mener at sundhed kommer indefra, det kommer bla. fra dine egne nervebaner og tankemønstre. Den indre sundhed er lige så vigtig som den ydre – derfor ligger jeg her! MEN, jeg var jo nødt til at accepterer, at jeg ikke gad at bruge så mange timer i det der center! Jeg havde aldrig den der tanke: “amen, jeg kan bare ikke vente til at jeg kan komme op og træne igen!” – aldrig! Jeg gad simpelthen ikke bruge min tid på det.

Vær ærlig overfor dig selv! Lad være med at bruge din tid på at gøre ting som ikke gavner dig. Livet er for kort til det.
Yoga gør mig glad, faktisk så har jeg dyrket yoga on/off i 3 år. Det har været dér at jeg har været aller mest tilfreds med mig selv og min krop. Gåture gør mig glad, cykelture også! Jeg er også helt pjattet med at danse i mit undertøj hjemme i stuen. Fitness gør mig også glad, men bare ikke når det bliver en “pligt”!
Da jeg skruede ned for mit forbrug af mit Fitness World kort, så lærte jeg at elske balancen. Jeg bliver hurtig alt for mæt og træt af ting, hvis det hver dag er den samme ret jeg får serveret foran mig. Så istedet for at træne 5 gange om ugen i fitness, så trænede jeg måske kun to gang, måske træner jeg slet ikke. Til gengæld dyrker jeg mere yoga, fordi det gør mig glad. I dag skal jeg hen i Sydhavnens kulturhus og dyrke yoga med en mand der kalder sig Gert Sømand! Det koster 20 kr, så kan man også få suppe efter timen til 30 kr! Prøv lige at overvej hvor helt igennem nice det lyder. Er så stor fan allerede..

Ved at skrue ned for fitness, så opdagede jeg at lysten til at komme der, kom igen. Intet er sundt og godt for dig, hvis du skal tvinge dig selv til det.

Livet er ikke en kamp, det handler ikke om hvem der kommer først til målestegen. Det handler ikke om at spejle sig i andre, for at prøve at opnå deres succes. Det handler om at lære at lytte til en selv, ens egne behov og lyser! Vær ærlig overfor dig selv.
Livet er for kort til at være i indre krig med dig selv, du fortjener bedre! Så derfor så vil jeg gerne fortælle dig, at du er nok – præcis som du er!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
Older posts