Lad os snakke om: tillid..

img_2777

♥ Læs de tidligere “lad os snakke om-indlæg” – menstruation, kropsidealet, fordomme, kvinder og mænd, den gode tone, jalousi. ♥

Tillid kommer i mange størrelser og former. Nogle former for tillid er ganske almindelige, fx. så har jeg tillid til at bilisten holder for rødt, når jeg cykler over gaden, på min cykel. Andre former for tillid er ganske unikke, fx. den tillid jeg har til mine forældre, mine søskende og dem har har nær. Det kan have fatale konsekvenser, hvis man oplever at ens unikke form for tillid bliver brudt. Tillid er nemlig ikke gratis – det kommer med en pris..

Jeg gav min tillid til et forkert menneske for mange år siden. Jeg gav faktisk alt for meget af mig selv, jeg endte med at gå i tusinde små stykker. Jeg mærkede den svigende smerte inde i min krop, intet var som det skulle være – men jeg kunne ikke slippe ud af det.
Min tillid til mænd smuldrede mellem hænderne på mig, jeg havde intet tilbage. Jeg kunne ikke give tillid til nogle mand, fordi jeg havde set den dyre pris der fulgte med. Nu mere tillid du har til et menneske, nu mere smerte føler du, hvis det menneske misbruger det.

Hvad kan man gøre? Hvordan opbygger man noget der er gået tabt? Kan det overhoved lade sig gøre?

En klog mand sagde engang til mig: “hvis der ikke er nogen tillid, så er der ingen kærlighed!”. 

Jeg har haft angsttilfælde, fordi der dybt inde i min krop sad nerver der var i chok. De har oplevet et traume som har ligget i dvale, indtil der en dag kom en bestemt person som skulle vække det til live, og bekæmpe mine dæmoner. Hjælpe mig med at turde kæmpe! Hjælpe mig til at se, at jeg har noget at kæmpe for. Min hjerne har kæmpet imod mit hjerte.. Fordi hvad gør man? Lytter til kærligheden eller frygten? 
Jeg rev mig væk, jeg saboterede bevidst alt det jeg kunne komme i nærheden af – for at undgå at blive såret. Jeg var omringet af en tyk og ubehagelig, mugbefængt mur. Jeg troede jeg havde bygget den for at beskytte mig selv, men den fjernede klarheden fra fornuften, der prøvede at trænge ind til mig.

En hver anden person ville måske have opgivet. “Jeg stoler ikke på dig” – den sætning er ikke rar at få af vide. Jeg forstod godt hvis du vendte rundt og gik, forsvandt ud af mit liv og fandt noget der var langt nemmere og mere simpelt. Det gjorde du ikke, du blev.

Man kender kun smerten, hvis man selv har oplevet svigten. Det svigt som intet menneske bør opleve, men som mange af os desværre har været udsat for, alt for mange gange.

Lad ikke frygten for at tabe, afholde dig fra at spille spillet. Langsomt spirede der noget inde i mig, en form for varm fornemmelse voksede i mit bryst, murstenene rykkede på sig..
Der var to ting jeg kunne gøre. 1: jeg kunne forevigt have mistillid til den mand som jeg elskede, derved også vide at intet sundt ville komme ud af det. Eller 2: jeg kunne vise at min fortid ikke skal definerer hvordan min nutid og fremtid skal se ud. Jeg kunne kæmpe! 

Efter et år, et år med vejarbejde og en masse sporarbejde, så kan jeg se klart. Jeg kan faktisk se vejen foran mig – jeg kan se virkeligheden! 
Lykke er hjemmelavet, det er din egen opgave at finde dine ingredienser til din egen lykke. Jeg fik hjælp, hjælp til at blive guidet i mørket, indtil jeg selv kunne se klart og sige: “jeg stoler på dig!”.  

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Så se dog hvor smuk du er!

img_6659

Nogle gange tænker jeg over, om vi mennesker har et filter imod vores egen skønhed. Hvorfor er det så svært at se hvor skøn man selv er? Hvorfor er det at vi skal sammenligne os med andre og brokke os over vores eget?

Når man holder af nogle, når man kan se hvor smukke de er – så gør det ondt inde i mine knogler, hvis de snakker grimt om dem selv.
Man skal passe på med at kalde sig selv for “almindelig”, så kan folk føle sig trådt på, fordi hvad nu hvis de ikke ligner mig, siger jeg så at de er ualmindelige? Man kan få en over nallerne, hvis man er en slank pige og indrømmer, at man har svært ved at elske sig selv. Så skal man kunne tage nogle hårde kommentarer a la: “du har intet at brokke dig over”, “tænk lige på os andre!”, “Du er tynd, du må da være glad!”..
Hvis man ikke har noget pænt at sige, så skal man lade være med at sige det. Dette gælder også om en selv. Hvis du ikke har noget pænt at sige om din krop, jamen så hold mund!

Forleden spiste jeg middag med to helt igennem skønne kvinder. To kvinder som jeg lærte at kende nede i Barcelona. Den ene kendte jeg lidt på forhånd, men vi kom hinanden meget tættere på de to uger vi var afsted. Den anden kvinde kommer fra Holland, og har efterladt et kæmpe savn i mig. På to uger knyttede vi så meget bånd til hinanden, det var en meget fantastisk oplevelse.
Jeg bad de her to kvinder om at sige noget pænt om deres krop, jeg ville gerne have at de skulle se hvad jeg så! Det kom der en leg ud af som Maya kaldte “et positivt brusebad“, et unikt og kodylt sejt ord som jeg har taget til mig. To af pigerne skulle rose den trejde pige, både kropsmæssigt og personligt.
Det var så grænseoverskridende på den helt igennem fantastiske måde! Jeg sad bare dér, og fik hældt ros og kærlige ord udover mig. Mine kinder blev røde og jeg blev fyldt med lykke. Folks førstehåndsindtryk kan være meget forskellig. Jeg tog til Barcelona og håbede virkelig bare at jeg kunne være mig selv, og folk ville se at jeg var mig selv – uden filtre.
Da jeg blev rost af pigerne, så blev jeg rost for at jeg var mig selv, lidt halvskør, evig positiv, kærlig og bare mig. Jeg blev rørt og mine øjne blev våde! Dels fordi at jeg kunne mærke de her kvinders kærlighed, men også fordi at jeg blev så stolt af mig selv. Stolt af at jeg virkelig tør være den jeg er, og folk kan se det. (SÅDAN!)
Det var lige så fantastisk at rose de andre, fortælle dem at jeg ser skønhed i dem! Fortælle Maya at hun er en powerwoman (GIRLPOWER, GIRLPOWER)!! En unik person, som virkelig går langt for de mennesker hun har nært!
Fortælle min nye Hollandske veninde, at jeg syntes hun er mega modig fordi hun vil tage springet og flytte til Barcelona. At hun har en livsglæde der smitter af på flere kilometers afstand!

Vi glemmer simpelthen at rose hinanden. Vi glemmer at gå over til vores medmennesker og sige: “hold kæft du ser godt ud idag!”, eller: “jeg sætter så stor pris på dit grin!”.. Små ting kan gøre en kæmpe forskel. Jeg vil opfordre dig til at lave et positivt brusebad. Både med mennesker som du har kendt i mange år, men også med nye bekendtskaber.

Tænk hvis vi alle sammen kunne se vores egen skønhed, lige så nemt, som vi kan se andres! Hvor er er vilje er der vej! Husk: du er skøn, lige så skøn som jeg, lige så skøn som min mors veninde, lige så skøn som din kusine er! Fordi skønhed kan og skal ikke måles og vejes – skønhed er individuelt! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Bryd tabuet: menstruation (og sex).

giphy

Det er sjovt hvordan noget er et tabu for nogle, også er det slet ikke for andre. For mig er menstruation ikke er tabu, men det ved jeg, at det er for mange af mine veninder.

Måske syntes man det var mere tabubelagt som yngre – det ved jeg ikke. Mindes heller ikke at jeg syntes det var ulækkert dengang. Alle i min omgangskreds sagde: “ej, jeg har lige fået mit lort” – se, dét er ulækkert. Hvorfor i alverden kalder man det for lort? Hvad jeg husker i de få biologitimer jeg har holdt koncentrationen kørende, så kommer lort altså fra et helt andet sted.. Et andet hul.

Det er ganske almindeligt at bløde, det er faktisk en del af at være kvinde. Tror nok du skal tænke efter en ekstra gang, hvis du lige pludselig stopper med at bløde.
Nogle kvinder bløder som om de er blevet skudt i maven, andre pletbløder en lille smule og opdager det knap nok. Nogle kvinder bruger bind, andre bruger tamponer.. Nogle kvinder har helt valgt, at lade være med at bruge noget.. Mener nok det skal ses som et tegn på “frihed”.. Men det er lige en helt anden snak som jeg ikke vil rode mig ud i.

Den der organic cup er kommet frem! Den er fandme smart! Så undgår du at købe tamponer ind så tit, faktisk så er den cup alt hvad du skal bruge, den kan endda holde i 10 år! Det er godt for pengepungen, miljøet og din wuhaa (tissekone, skede, kusse.. Kært barn har mange navne). Jeg fik faktisk tilsendt en som gave, men den er for stor til mig, så jeg venter på de laver en ny model, til os med lidt mindre tissekoner (første og eneste gang, at den sætning er blevet skrevet på bloggen..).

Jeg snakkede med mine veninder om den der organic cup, de fleste syntes det var “klamt”. Den skal jo tages ud morgen og aften og tømmes, fordi blodet samler sig i koppen, bagefter sætter man den op igen. Kan ikke se det er meget mere anderledes end at tage en tampon ud og stikke en ny en op. Måske hvis du er vant til at bruge tampon med hylster (miljønørden i mig vælger det altid fra!), så finder du det måske ikke så lækkert, at stikke klør fem op i honningkrukken. Det er ikke så slemt, men det er jo en smagssag.

Jeg bryder mig generelt ikke om at man syntes noget er “klamt” hos en selv. Det er ikke alt der er lækkert, den er jeg med på – men klamt? Det er et voldsomt ord.

“Jeg kunne aldrig drømme om at have sex med min kæreste, når jeg har min menstruation – både ham og jeg syntes det er mega klamt!”  – det sagde min veninde til mig.
Jeg ville simpelthen blive så ked af det, hvis min kæreste fortalte mig at min “wuhaa” var klam 5 ud af 30 dage om måneden. Jeg kan ligesom ikke gøre specielt meget ved det? Ét er, at jeg måske ikke føler mig specielt lækker, og klar til at forføre ham i mit frækkeste lingeri, når jeg bløder. Men jeg vil da ikke have at han syntes jeg er ulækker.

Jeg var engang sammen med en fyr som nærmest kun ville røre mig i badet, hvis jeg blødte. “Så kan jeg hurtigt vaske det af igen!”.. Følte mig som en eller anden farlig sygdom, som skulle vaskes af i kogende vand for at undgå at han blev smittet.

Okay, i frygt for at få en storm af “ad, hvor er du klam Caroline” – kommentarer i hovedet, så trækker jeg lige vejret ned i maven en ekstra gang… Øhm her kommer det: Jeg har sex når jeg har min menstruation?!
Er det seriøst et tabu? Skal min kæreste og jeg nu føle os klamme og være klar på at blive jagtet ud af Sydhavnen med høtyve? Helt ærligt.. 
Nej, vi snakker ikke oralsex, eller noget fingerpilleri – bare sex. Altså hvis det ikke fosser ud af dig som en stukket gris, så kan jeg virkelig ikke se noget problem i det.

“Skal vi knalde?”
“Jamen jeg har jo menstruation?” 
“Og?” 
“Du syntes ikke det er klamt?” 
“Nej?”

Det her er ikke et indlæg, hvor jeg nu opfordre jer alle sammen til at gå hjem og knalde med jeres kæreste, mens i har menstruation, hvis du ikke har lyst! Jeg har prøvet at sætte nogle ord på de tanker jeg har haft omkring “tante rosa”. Jeg skriver om selvaccept og om at vi alle sammen er smukke og fantastiske – derfor så bliver jeg ked af det, når nogle syntes noget på/i deres krop er klamt. Det er okay at det ikke er verdens lækreste, men kan vi ikke lade være med at kalde det “lort”, dét finder jeg virkelig ucharmerende.

Uden at lyde for rødstrømpe agtigt, så håber jeg at dette indlæg har hjulpet dig med at føle dig mindre alene. Det er jo bare blod? Godt nok lidt ildelugtende og snasket blod (det lød faktisk lidt klamt!), men det er jo det der er med til at gøre os til kvinder. Jeg kan i hvert fald ikke se hvorfor det skal være et tabu – det er jo bare menstruation.

GIRLPOWER, GIRLPOWER! 

hohoh

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

4 år

IMG_7839img_5639

I denne her måned er det 4 år siden jeg sad en kold og mørk nat, for at få denne her blog på benene. Uden overhoved at vide hvad jeg lavede, fik jeg mirakuløst startet en blog op fra bunden. En meget lille bitte blog, hvor der de første mange måneder, var maks 5 mennesker inde og læse hvad jeg skrev.
Bloggen så noget anderledes ud for 4 år siden, end den gør idag. Den har været en masse igennem, den har ændret sig ret meget – til det bedre vil jeg sige. Altså for det første så startede jeg med at hedde www.carolineshealthy.dk, også var jeg var 100% anonym, fordi jeg ikke kunne lide at folk vidste noget om mig. Det kan man vist roligt sige, at jeg er kommet efter. Jeg deler glædeligt ud af “hår i røven“, “kønsbehåring“, “stress“, “kærlighed“, “jalousi” og alt andet derimellem.
Da jeg startede med at skrive ting ned på en gammel computer, så skrev jeg udelukkende kun om træning og sundhed. Det var alt der fyldte i min verden dengang, hvilket gjorde en del skade på mig – jeg er heldigvis blevet klogere.

Bloggen rummer efterhånden mange ting, mange af mine frustrationer og tanker. Den er blevet personlig og lidt mere rodet end den før har været. Jeg holder fri fra den nogle gange, andre gange så kan jeg ikke slippe den.
Jeg var 21 år da jeg startede at blogge, jeg var en usikker pige som havde en masse skår og knæk på kroppen. Jeg er vokset med bloggen, den har været med til at forme mig som kvinde og som et talerør ud til alle jer. Jeg er på rigtig mange måder stolt af det jeg har opnået, og det jeg har fået med bloggen. Jeg har fået de bedste veninder igennem den, veninder som jeg aldrig ville have mødt ellers. Jeg har været ude og rejse sammen med bloggen. Jeg har delt mine sorger, mine glæder, mine sejre og mine nedture. Flere af jer ved at jeg har fået min kæreste igennem bloggen, en kæreste som nok er noget af det bedste der er sket for mig. Vi har bl.a. opfundet “lagkagereglen“, en regel som vi er meget stolte af.
Der er masser af positive og negative sider, når man deler så meget ud af sit liv som jeg gør. Jeg har følt mig internet-voldtaget. Jeg har grædt over nogle grimme kommentarer og dumme mails, folk har været modbydelige overfor mig – gået personligt til mig, og det har gjort ondt. Derfor har jeg også skrevet om “den gode tone“. Man skal lære at gro et ekstra sæt hård hud, som skal fungerer som et skjold, til de dårlige oplevelser og kommentarer, man får med på vejen som blogger.
Men mest, er i der læser med herinde søde og rare, jeg syntes faktisk i skal have ros for at være så seje og modige med jeres kommentarer. Det er rart, det gør at jeg har lyst til at være mere modig med mine indlæg.

Nogle gange er det okay at være stolt af sig selv. Nogle gange er det okay at give sig selv et klap på skulderen og sige: “det har du sgu gjort godt”. Så kan det godt være at mine indlæg ikke altid ligger i toppen, af de mest læste på Bloggersdelight, det kan også godt være at mine læsere svinger lidt – fordi jeg skriver om alt i øst og vest. Men, jeg vil ikke have det på nogen anden måde. Jeg har fundet min stil som blogger – den er ganske forvirrende og meget personlig efterhånden. Jeg er stolt af det jeg skriver, jeg er stolt af jer der læser med. Jeg elsker hver gang i mailer eller kommenterer, det giver mig et større indblik i hvem der egentlig sidder og læser med.
Jeg kan ikke se mig selv stoppe med at blogge, men jeg skal måske være bedre til at prioriterer min tid som blogger. Når man har studie, arbejde, familie og venner ved siden af, så er det ikke altid nemt at finde tiden til at skrive gode indlæg. Jeg tror jeg vil øve mig i at være mere modig i mine indlæg, jeg elsker at skrive om tabubelagte emner og jeg har nogle på tegnebrættet, men de er ret voldsomme. Jeg vil være bedre til at tage fine outfit billeder, selvom jeg nok aldrig bliver modeblogger. Jeg vil være bedre til at skive lidt kortere indlæg, istedet for i tit skal læse sådan en lang roman.

Det har været en vild rutschebanetur de her 4 år. Vognen fortsætter og jeg kører glædeligt med.
Inden for det næste år kan jeg se frem til nogle flere rejser både i in- og udland, sjove projekter og vilde forandringer med bloggen. Jeg glæder mig til det hele, jeg glæder mig til at kunne dele det med jer. Så tak fordi i læser med, også selvom i hopper fra og til – det må man nemlig godt! Det kan også være voldsomt at læse med altid.. Så tak til jer, tak til mig og tak til bloggen. Læn dig tilbage og se en lille buket af gamle og nye billeder gennem bloggens historie:

img_0439 img_0606 img_1026img_7893 img_9428 img_9459IMG_4114.JPGIMG_4588-0.JPGIMG_3963.JPGIMG_5302-0.JPGIMG_4823.JPGIMG_5260.JPGPicMonkey CollageIMG_5791.JPGIMG_5960-1.JPGIMG_6103.JPGfotofoto-3jojojojoimagehoej hoejimg_3617img_4109img_5606

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

1 år siden..

img_0376 img_0380

Nogle gange så må man bare tro på skæbnen og lade sig flyve med vinden. Tro på at vinden er i din ryg for en grund, den prøver at fortælle dig noget, alt du skal gøre det er at følge med og lade tingene ske. “Lade tingene ske?”.. Hvad nu hvis tingene allerede ved hvad der vil ske og det vil vælte dig bagover, som 100 vilde heste på en bar eng?

Den 19/4-16 startede dagen helt normalt, arbejde og et event om aftenen – det var ret almindelig for mig. Men der var noget med det her event, fordi af en eller anden grund var jeg tæt på at aflyse det – men det kunne jeg ikke. Jeg stod faktisk med mailadressen foran mig og jeg skulle jo bare skrive: “jeg er desværre blevet forhindret, så jeg kommer ikke”, men det gjorde jeg ikke. Jeg tog med, selvom jeg ikke kendte nogle og selvom jeg kom en time for sent.

Jeg kommer ind og ser ham, jeg prikker en pige på skulderen og spørger: “er det der ham Malte?”, mens jeg henkaster mit hovedet i retningen af manden, pigen nikker jeg jeg fortætter imod ham.
Jeg kan tydeligt huske mine første tanker om ham, da jeg sneg mig forbi de andre mennesker: “høj, flot og alvorlig” tænkte jeg. Hvis jeg vidste at vi bare om under 2 uger ville befinde os nøgne i hans seng, så var jeg nok faldet ind i de stakkels mennesker.. Nej. Nogle ting er bedst at lade ligge i fremtiden hvor de hører hjemme, indtil man er klar til at åbne den gave.

Jeg betragtede ham på afstand og ønskede sådan at han satte sig ved siden af mig, men det gjorde han ikke. Jeg ønskede sådan at han ville følge efter mig ud på toilettet og kysse mig op af døren, hårdt og lidenskabeligt – det gjorde han heller ikke. Jeg ønskede inderligt at han ville bede mig om at blive, fortælle mig at jeg ikke måtte gå – det gjorde han heller ikke. Hvorfor skulle han også det? På den anden side, hvis han havde gjort det, så var jeg nok blevet skræmt og syntes at han var en smule pervers! Så var jeg nok ikke endt nøgen i hans seng, efter lidt for mange shots og lidt for mange søde blikke 2 uger efter.

Jeg gik ikke derfra og var forelsket i ham, men jeg gik derfra og havde ham i mine tanker. Han cirkulerede rundt i mit hoved og jeg kunne ikke gøre noget ved det, det havde jeg heller ikke lyst til. Jeg var i et stadie som jeg aldrig har været i før, han fyldte mine tanker, selvom vi dårligt havde udvekslet 3 ord sammen, han fangede min opmærksomhed og det var vildt sexet og voldsomt skræmmende. Da jeg dagen efter fik en mail og der stod “Malte” i afsender feltet, så vidste jeg at jeg var nødt til at igangsætte: “projekt-få-en-date-med-ham-den-høje”. Læs alt om det i vores kærlighedshistorie HER, HER, HER og HER.

Nu sidder jeg her et år efter og skriver mine erindringer ned, mens jeg til venstre for mig har en lige så høj, lige så flot og lige så sexet mand liggende ved min side. Så man kan roligt sige at det var det bedste event jeg nogensinde har været til, en bedre goodiebag findes nok ikke.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png