Lad os snakke om: kropsidealet

img_2119Uha, der løber sgu nærmest koldsved ned af min ryg når jeg skriver ordet: kropsideal.

Jeg så en tråd på Facebook forleden. Det handlede om at Medina er det nye ansigt udadtil for Kari Traa. De har sammen skabt en ny kampagne #wedareyou som du kan læse mere om HER. Der står bla: “..De vil gerne udfordre nutidens ekstreme skønhedsidealer, og de er derfor gået sammen om en forårskampagne, som opfordrer unge kvinder til at turde være sig selv og være stolt af det..”

Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange mails jeg har fået/får når jeg skriver om at elske og accepterer sig selv. De fleste mails er meget, meget søde men der er altid nogle stykker som skal sætte sig på tværs.
Oftest er det piger/kvinder/damer/hunkønsvæsner der er større end mig, som skriver: ”det er også nemt for dig at sige, du er jo tynd!” eller: ”klart du elsker dig selv, du har ikke skulle kæmpe med vægten!” og: ”Du ved ikke hvor hårdt jeg har haft det, det er nemt for dig!”. I lang tid blev jeg skide sur når folk de skrev sådan noget til mig, hvad i alverden bilder man sig dog ind? Den part forstår jeg stadig ikke rigtig, men jeg bliver ikke sur længere. Jeg får lyst til at løbe til Rødekro for at kramme den stakkels pige der mener at hun har det hårdere end jeg, fordi hun er tykkere end jeg er.

Medina kom lidt i modvind fordi folk var lidt skeptiske over at en tynd kvinde, skulle hjælpe unge piger til at accepterer sig selv. Er det ikke lidt forkert at en så tynd kvinde som Medina skal være et forbillede for unge piger? Især fordi de her unge piger måske sulter sig selv for at se ud som Medina – i manges øjne har hun jo den ideelle krop. Derfor burde de måske have valgt et forbillede som har en mere ”normal” krop, så de unge nemmere kan identificerer sig selv med hende.
Jeg vælger lige at svare på mit eget spørgsmål: NEJ! Selvfølgelig skal de ikke have en anden end Medina udelukkende kun fordi hun er en slank kvinde. Medina er ikke syg, hun er ikke dødeligt tynd (håber jeg), hun har bare en slank krop. Jeg kan godt forstå at den kan være svær at leve op til, men det tror jeg heller ikke er meningen med kampagnen! Du behøves ikke være overvægtig for at kunne snakke om selvaccept. Vi ved ikke om Medina har gået igennem en masse kampe for at accepterer sin krop, vi må bare tro og håbe på at hun er stærkt nok til at kunne få sit budskab ud. MEN, jeg vil så sige at den begynder at blive farlig/svær, når de skriver at de vil “udfordre nutidens ekstreme skønhedsidealer” og så bruge en kvinde som Medina som i mange øjne kan være billedet på netop dette “ekstreme skøndhedsideal”. Jeg håber bare ikke at det er det fokus kampagnen får.

En pige på 80 kilo skriver til et billede af hende selv i undertøj på Instagram: ”Jeg har endelig lært at acceptere min krop, præcis som den er! Jeg har valgt at hvile i min krop, fordi jeg er stolt af den. Det tog mange år og mange kilo, men NU har jeg endelig lært at elske mig selv for den jeg er”.
En pige på 50 kilo skriver til et billede af hende selv i undertøj på Instagram: ”Jeg har endelig lært at acceptere min krop, præcis som den er! Jeg har valgt at hvile i min krop, fordi jeg er stolt af den. Det tog mange år og mange kilo, men NU har jeg endelig lært at elske mig selv for den jeg er”.
Er der forskel? Udover 30 kilo. Har den ene mere ret til at sige det end den anden? Jeg har set det før, oftest så får pigen på 80 kilo beskeder ala: ”Hold kæft hvor er du sej, det er fandme godt gået!” eller: ”det er ikke sundt at være overvægtig, du burde tabe dig for din egen skyld!”. Pigen på 50 kilo får beskeder ala: ”klart du kan sige det, du er virkelig heldig at du er så tynd!”. Eller: ”Det er altså ikke sundt at være undervægtig, du burde tage lidt på!”.

Selvaccept handler ikke om hvad du vejer, men om hvordan du har det inden i. Accept kan du ikke finde hos andre eller på badevægten ude på toilettet. Du kan finde din vægt, dine mål, du kan måle din BMI, du kan få af vide hvor meget fedt du har inde i kroppen, men din accept kan du ikke trække i en automat.

Kropsideal er noget tosset noget, men du kan ikke rigtig gøre så meget ved det. Selvom jeg skriver en masse af de her indlæg, så vil der stadig være piger der higer efter at ligne en tynd model. Kropsidealet er hele tiden i forandring, du kan vælge at ligge under for det eller du kan vælge at accepterer din krop for den den er. Accept kan man ikke blive presset ud i, ligesom du ikke skal presse en stresset kvinde til at stoppe med at ryge, eller en deprimereret person til at indse at han har en depression. De fleste folk skal nok selv se det, nogle ser det først når det er for sent, men du kan ikke presse det ud af dem. Du kan støtte og hjælpe.

Der kan stå 100 mennesker som du elsker rundt om dig, de står og råber ind i dit vinterkolde hoved: ”du er smuk, du er dejlig, du er skøn præcis som du er! Du behøves ikke ændre på noget, anerkend dog din smukke krop og dit smukke indre! Vi elsker dig!”. Problemet er at du ikke høre noget, fordi du ikke hører på dig selv. Hvis du først tager de der åndssvage ørepropper ud som forbinder din sunde fornuft til din hjerne, så prøv at lyt. Lyt.. Lyt til din krop, lyt til dine tanker, lyt til hvordan du har det. Først dér kan det gå op for dig, at det vigtigste kropsideal i verden er dig selv og din egen krop, stop krigen, start kærligheden.. Livet er for kort til andet.

0c3d9f0e-d6a3-404d-818c-82bb7507b2b7

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Lad os snakke om: Fordomme.

CAT_5106_Fotor

Læs de tidligere “lad os snakke om” indlæg: om Jalousi. Den gode tone, og mænd & kvinder.

  • Du møder en person der fortæller at han bor på Christiania. Hvad tænker du?
  • Du ser en mor der har støvet tøj på. Hendes datter græder og i hendes kurv har hun 2 rammer cola og 2 rammer øl. Hvad tænker du?
  • Du møder en pige der er et regnbuebarn. Hvad tænker du?
  • Du møder en dreng i byen der siger han læser på CBS. Hvad tænker du?
  • Du ser en stor pumpet fyr i Fitness der går sammen med en trænet pige med kunstigt hår, bryster og negle. Hvad tænker du?
  • Du møder en person fra Amager. Hvad tænker du?
  • Du snakker med en person der stemmer DF. Hvad tænker du?
  • Du ser en kvinde med en barnevogn, i hendes hånd har hun en cigaret. Hvad tænker du?
  • Du ser en mand der er tatoveret i ansigtet. Hvad tænker du? ‘
  • Du snakker med en pige der er droppet ud af skolen i 7 klasse. Hvad tænker du?
  • Du ser en voksen kvinde arbejde fuldtid på Mcdonalds. Hvad tænker du?
  • Du snakker med en blogger, der lever af at blogge om sit liv. Hvad tænker du?
  • Du møder en 30 årig kvinde uden uddannelse. Hvad tænker du?
  • Du ser at din bankmand er en udlænding der ikke taler specielt godt dansk. Hvad tænker du?
  • Du snakker med en kvinde der støtter Donald Trump. Hvad tænker du?
  • Du ser en kvinde med dyre mærkevare tasker og sko. Hun har farvet håret, hun har kunstige vipper og negle. Hun skal begynde på dit arbejde. Hvad tænker du?
  • Du ser en mand råbe af sin hund. Hvad tænker du?
  • Du ser en mandelig pædagog kysse dit barn på panden. Hvad tænker du?

    Du bliver mødt af fordomme hver dag. Du ser ting og straks går den lille abe med trommen igang oppe i dit hoved. Du ser, og du kan ikke gøre for at du tænker. Du dømmer mennesker bevidst og ubevidst – mennesker dømmer også dig! Du reagerer og du handler måske på ting du ikke aner noget om. Jeg har prøvet at være i en institution, hvor en pige kom med uglet hår og gammelt tøj. Pædagogerne reagerede straks og der var hurtigt tale om omsorgssvigt og forsømmelse. Skulle man underrette kommunen og finde ud af om moderen kunne tage vare på denne unge pige. Min krop reagerede voldsomt og jeg fik ondt af den stakkels mor og den lille pige. Vi anede ikke hvad der forgik derhjemme, men alligevel så føler vi at vi har ret til at sætte himmel og hav  i bevægelse. Der var jo heldigvis ikke nogle der gjorde noget, og den stakkels pige havde det ganske fint.Straks vi ser noget som vi kan komme i små kasser med labels på, jamen så gør vi det med glæde. Har vi for længst ikke lært at der er flere sider af en historie? At tingene ikke altid er som de ser ud til at være? At vi lige skal tænke på om der egentlig er hold i det mundlort, vi af og til lukker ud af vores ædekæft?

    “når, du er blogger hva? Du er sådan en der føler du har et mega vigtigt liv, siden vi andre skal læse om det?” ,“du får sikkert alt betalt. Det gør alle bloggere.” ,”kan du overhoved være til stede i en samtale eller skal alt på Instagram og Snapchat?”.. For silvan hvor er jeg træt af fordomme, eller omformulerer lige mig selv: for silvan hvor er jeg træt af folk der har fordomme, og ikke kan se udover deres egen lille ego-næsetip og vende tallerkenen 180 grader engang! Måske har du hold i din fordom, måske ikke – faktisk så aner du det ikke før du finder ud af hvad der egentlig er rigtigt og forkert. Så kan du enten få aflivet eller bekræftet din fordom, men lad være med at leg den høje og hellige herre overfor andre menneskers liv og beslutninger, på bagrund af én information omkring dem!
    Prøv at tag det fordomsfulde briller af engang, lad dem ligge hjemme i skuffen og se verden fra en ny vinkel, tingene er ikke, og har aldrig været, så sort og hvide – put nu lidt maling på penslen engang! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Lad os snakke om: kvinder og mænd..

img_3614Læs mine tidligere “lad os snakke om indlæg” HER, og HER.

Okay kvinder, lad os snakke om nogle mænd. Eller lad os snakke om hvordan vi kvinder er, når vi er sammen med mænd.

Jeg er sgu lidt en hystade når jeg har en kæreste, ja – det kan jeg ikke løbe fra. Jeg har flere gange skrevet til #stævnemøde fyren: “Undskyld at jeg er sådan en kælling fra Amager!” og “Undskyld at jeg er sådan en hystade fra Amager!” .. Det er som om at hvis jeg putter Amager med ind i sætningen, så giver den mere mening, fordi det er jo Amager og vi er jo syge i hovedet herude..

Jeg ville ønske at jeg kunne skrive at jeg bare er skide god til kommunikation, og Malte og jeg aldrig har diskussioner. Eller det vil jeg nok ikke ønske, fordi sådan et forhold ønsker jeg ikke – men i ved hvad jeg mener! Jeg mærker ofte min vrede utrolig hurtigt, men har med årene lært at jeg lige skal se den an, inden jeg fare i flæsket på den stakkels mand der nu må trækkes med mig. Jeg sover som regel lige på den, bare lige en lille lur hvor jeg lige kan mærke mine følelser.

Vi havde en diskussion og jeg var stadig sur da jeg vågnede, Malte kunne godt mærke at der var ugler i mosen og spurgte ind til hvad der gik mig på, jeg svarede: “ingenting” DUM SOM JEG ER! .. Jeg prøvede ihærdigt at sluge den irritation der havde bygget sig op i min lille mave, men det kunne jeg ikke. Vi var på vej ud af døren, vi skulle faktisk til et bloggerevent, og vi var meget for sent på den. 3 sekunder inden vi skal ud af døren, så eksploderer jeg, fordi det er jo det bedste tidspunkt at tage en diskussion (igen, jeg er fra Amager!), min stakkels kæreste vælter næsten bagover og jeg smækker med døren og går. Idet jeg går ud af døren, så tænker jeg: “pis, gad vide om han nu følger efter mig! Det er jo meningen han skal følge efter mig, men hvorfor gør han ikke det?” .. Imens mine tanker kørte, så havde jeg ikke set at han havde ringet til mig 3 gange – UPS, igen! Jeg vidste godt at jeg ikke havde behøvet at lave en mega scene, og forlade lejligheden som en eller anden diva, men jeg handler ikke altid specielt godt, når jeg er sur.
Jeg vidste egentlig godt at denne her diskussion ikke var noget stort, men jeg havde alligevel gjort den til noget stort – gad vide om jeg testede ham? – Anyways.. Vi kom hen til eventet, men vi kunne simpelthen ikke gå ind, fordi luften var tyk af dårlig stemning. Vi sad udenfor og snakkede, og fandt ud af at vi var nødt til at gå hjem og få det her ordnet på en ordentlig måde.
Mit bedste svar på hvordan vi kunne løse det var: “Måske er det bedst hvis vi aldrig nogensinde snakker sammen igen, bare leve i tavshed!” (ja, jeg siger jo at jeg handler elendigt når jeg er sur!). Heldigvis har jeg mig en meget forstående kæreste, som kunne grine lidt af min stædighed, især fordi jeg imens prøvede at få mine alt for stramme bukser af, hvilket resulterede i at jeg snublede, mens jeg færdiggjorde min hidtil klogeste sætning (og jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at grine!)
Vi fik det jo løst, og vi fandt jo ud af hvor latterlig glade vi er for hinanden, og hvor pisse sjovt vi altid har det sammen. Men alligevel frk. Caroline Thorsfelt, hvis du bare havde fortalt ham til at starte med hvordan du havde det, så var alt det her ikke sket. Ja, jeg ved det godt! Jeg arbejder på det..

Malte har godt nævnt at han aldrig har været sammen med en pige, der sætter hans pis så meget i kog, som jeg gør. Jeg gør det ikke med vilje (er jeg næsten overbevidst om), jeg ved bare godt at jeg er en mundfuld at være sammen med til tider. Jeg er en skide god kæreste fordi jeg har så mange følelser med i det, men med følelserne følger også mit temperament og min stædighed. Diskussioner er en del af et forhold, man snakker om det, også kommer man videre. Nogle gange skal man snakke om det mange gange, andre gange så er det ligetil.

Det er ikke altid nemt at være i et forhold der rummer store følelser – og det er okay! Det der gør et par til gode kærester, det er for mit vedkommende ikke hvor få skænderier man har, men hvordan man møder hinanden i ens forskelligheder, og hvordan man kommer videre derfra, og bruger det som en styrke!

Min pointe er, at et forhold ikke altid er perfekte. Konflikter er sunde at have, og de skal ikke være så fandens tabubelagte.

Vi kommer fra hver vores Ø med hver vores bagage og vi skal stadig lære meget om hinanden, men indtil videre, så tegner det meget godt for Amager hystaden og Den søde Fynbo.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Lad os snakke om: den gode tone..

img_3594Lad os snakke om” er en ny ting på bloggen. Jeg har lavet et indlæg om jalousi, og det kunne i heldigvis rigtig godt lide.

I denne omgang skal vi snakke om hvordan man snakker til hinanden, fordi jeg er sgu en smule ked af det. Jeg ved at dette emne er blevet taget op på bloggen før, men nu vender vi det lige endnu engang.

Jeg forstår ikke mennesker som bevidst sårer et andet menneske. Mennesker som har en skidt dag, og lader det gå udover andre omkring sig. Det er sørgeligt – jeg forstår det ikke.

Før jeg startede bloggen, kendte jeg da til andre bloggere, som jeg var/er lodret uenige med. Jeg har bloggerkollegaer nu, som jeg ikke deler samme holding med. Jeg har veninder som har en morale, der er dybt anderledes end min. Jeg har været til fordrag hos mennesker, som virkelig har andre meninger end jeg har. På intet tidspunkt skrev jeg, sagde jeg, råbte jeg, malilede jeg, grinte jeg, sms’ede jeg: “Klamme so” , “dumme tøs”, “hvad bilder du dig dog ind?”.

Jeg valgte at kigge den anden vej, eller ytre min mening på en ordentlig måde. Jeg valgte ikke at kaste mit mudder i hoved på dem, jeg valgte heller ikke at fornærme dem med tarvelige gloser. Vi er forskellige mennesker, og vi har (heldigvis) forskellige meninger og holdninger – men der burde stadig være plads i vores hjerte, til at behandle hinanden som vi selv vil behandles.

Jeg tror aldrig at man vænner sig til at få en sviner over nettet. Jeg tror det bliver nemmere, men det er da aldrig rart. Første gang jeg fik en ubehagelig mail, der græd jeg i flere timer. Jeg græder ikke længere, men det gør ondt at et menneske jeg ikke kender, et menneske der aldrig har mødt mig – kan hade mig så meget. Jeg føler mig som en irriterende telefonsælger, som man hader selvom man ikke kender den stakkels person. Det betaler sig oftest ikke at starte en dialog med sådan nogle mennesker, fordi de bare er ude på at ødelægge ens dag. Jeg brugte før i tiden lang tid på at forklare mig, for at få denne person til at ændre sin mening omkring mig – det gider jeg ikke længere.

Jeg vil meget gerne diskuterer, hvis jeg mener at afsenderen har en pointe med sit indhold. Jeg vil også gerne forklare mig, hvis en person har misforstået mit budskab. Jeg kan godt tåle at modtage kritik, hvis det ikke er sendt for at gøre ondt på mig.

Vidste du at et gammelt ordsprog lyder: “der skal tolv gode øjeblikke til at opveje ét dårligt!“. De dårlige øjeblikke og kommentarer sætter sig bare dybere i os.

Derfor vil jeg gerne dele lidt god karma ud og dele 12 gode kommentarer, som du kan få med på din dag (selvom jeg selvfølgelig ikke håber du har en skidt dag, eller har oplevet noget dårligt – men komplimenter er da altid rare at få):

1. Du er en persons grund til at smile idag.
2. Du er elsket.
3. Du er værdsat.
4. Du er nået så langt, du kan sagtens klare endnu en dag.
5. “Yesterday is history, tomorrow is a mystery, and today is a gift… that’s why they call it present” ― Master Oogway (Kungu Panda)
6. Var det bare 5 dårlige minutter som du lader påvirke hele din dag?
7. Ingen er som dig (bogstavlig talt, du er virkelig unik)
8. Smil, det smitter (det er biologisk bevist)
9. Man staver ikke kærlighed, man mærker det (credit: Peter Plys)
10. Jeg syntes du er pisse sej, og du fortjener kun kage og kram.
11. Chokolade er altid en god ide.
12. Husk ikke at give næring til de mørke tanker. Foder de lyse med gode oplevelser og de vil blomstre.

Lad os snakke om: Jalousi.

IMG_3274Uha, den pokkers store lyserøde elefant i rummet, som ingen gider/tør snakke om.
Jamen jeg er jo ikke kendt, for at ligge skjul på sådan nogle “tabu-emner”, så derfor vælger jeg at skrive om det.

Jalousi er en skræmmende stor ting, som kan vokse sig stor og farlig, og som til sidst kan have fatale konsekvenser for dig, og dem du er sammen med. Jalousi kan fremtræde i forskellige skikkelser og størrelser, men som regel er det aldrig en god ting. Som regel er det noget der kan være med til at vise de værste sider hos dig.
Jeg vil i dette indlæg bevæge mig ind i jalousi i parforholdet, selvom det er et skide følsomt og svært emne at skrive om. Måske syntes jeg det er svært at skrive om, fordi jeg selv oplever jalousi i mit parforhold for tiden. Dette skyldes ikke Malte og det skyldes på en måde heller ikke mig, men det skyldes min fortid (læs mere nederst i indlægget HER).
Jeg var uheldig at forelske mig i den forkerte person, som udelukkende morede sig ved at knække mig i tusinde stykker – hvorfor vides ikke, og det kan også være ligegyldigt nu. Jeg var ikke jaloux i hans og mit forhold, fordi jeg var så blind af forelskelse, jeg troede fuld og fast på at hans “veninder”, bare var veninder – men de var nok mere: “veninder som han hyggede sig med, mens han løj om det overfor mig”. Det fandt jeg først ud af alt for sent, og et chok af vrede og sorg bredte sig ud i alle afkroge af min krop. Det er ikke rart at blive trampet på, af en person man stoler på – men jeg vidste ikke hvad det ville gøre ved min krop 4 år efter.

Malte fortalte mig for starten af, at han har utrolig mange pigeveninder, og det var helt fint for mig. Jeg har selv en del meget tætte drengevenner, som jeg aldrig vil undvære. Det hele var faktisk skønt, indtil han en dag skulle ud og spise brunch med en veninde. En strøm af inderlig vrede og sorg bredte sig i min krop, jeg fik flash-backs som jeg havde glemt og min krop føles ikke som den krop jeg kender. Jeg kunne med det samme mærke alle de følelser jeg har brugt 4 år på at bearbejde, jeg kunne ikke styre det – jeg græd, mens mit hjerte galoperede derudaf med 2345 km i timen. Jeg blev så inderligt vred på mig selv, hvad skete der? 

Fuld af forargelse og pinlighed tog jeg hjem til min mor og snakkede med hende om det. Hun kiggede meget forstående på mig og sagde: “Jamen skatter.. Tænk på at din krop hat fået et chok, et chok som du kan sammenligne lidt med traumatiske oplevelser. Du har gået i 4 år og haft det fint, men det chok sidder så langt inde i alle dine nervebaner og dine knogler, uden du har lagt mærke til det. Det blev udløst, fordi din krop pludselig mærker noget, som den forbinder med en helvedes masse smerte – det hverken din eller Maltes skyld.
Jeg græd igen – græd fordi den snotklud af en idiot (ja, undskyld mit franske), stadig sidder i mig, efter jeg har brug en helvedes masse psykologtimer på at få ham ud!

Det er en pinlig indrømmelse, det er ikke noget jeg på nogen måde er stolt af at skrive – men jeg er kommet frem til den konklusion at det ikke er min skyld! Jeg har været udsat for nogle grumme ting i min fortid, som irriterende nok påvirker min nutid og nok også fremtid, hvis jeg altså ikke belyser det her “problem”.
Jeg kender folk, som er gået fra hinanden, fordi der har været for meget jalousi i forholdet. Det har dels været fordi at de ikke har stolet på deres partner, men også fordi at de ikke stolede nok på dem selv. Det betyder ikke at man er i et dårligt forhold, fordi den ene part et jaloux, men det kan skabe et dårligt forhold, hvis man ikke snakker om det. Jeg fandt jo ud af, at jeg var nødt til at dele min fortid med Malte, jeg var nødt til at dele mine sårbare sider, ellers ville det store grønne monster kun vokse sig større. Det var pinligt for mig, og jeg følte mig meget lille og svag. Jeg følte mig svag fordi jeg ikke var “stærkere” nok til at ignorere de dumme følelser og bare have det okay med det. Jeg fandt efterfølgende ud af at jeg på ingen måde er svag, jeg er bare menneskelig. Et mennesker som mærker alting utrolig meget, og som har brug for at få lagt det på bordet – så det gjorde jeg. Jeg blev mødt af kram, kærlighed og forståelse og det var rart for mig, men det betød ikke at mine følelser forsvandt – det er en bearbejdningsproces. Jalousi er noget de fleste af os er pinlige over at indrømme, mig selv inkluderet. Men hvis jeg vil have de her følelser væk, og have er okay – så er jeg nødt til at snakke om det og indrømme det overfor Malte, men også overfor mig selv.

Jeg er nødt til at accepterer hvordan jeg har det, før jeg kan få det bedre. Dette er egentlig en vigtig lektie i livet. Accepter tingene, ellers så forsvinder de ikke.