lately..

img_5483img_5534 img_5540 img_5551img_5552påskeliljerne blomstre på sidste vers. Mine var i hvert fald døde da jeg kom hjem fra Odense i forgårs. De fleste af os er begyndt på arbejde igen idag, jeg snupper lige en ekstra fridag inden studiet kalder på mig i morgen.

Jeg har taget et bevidst og aktivt valg om at være mindre online i ferierne, især de ferier Malte og jeg tilbringer i Odense. Jeg har virkelig slappet af i alle kroge af min krop de sidste par dage, det har været helt fantastisk og meget tiltrængt. Der er simpelthen sket så mange små ting i mit liv, som jeg er nødt til at dele ud af. Hver for sig er de måske lidt underlige, men i det store billede, så har de gjort det til en fantastisk påskeferie.

Jeg kom igennem 2 bøger i ferien. Jeg fik læst “Transfervindue” af Maria Gerhardt. Det er også hende der er forfatter til “Der bor hollywoodstjerner på vejen” som jeg også har læst. Maria er måske for nogle bedre kendt som Djuna Barnes som var hendes kunstner navn som DJ. Hun døde desværre for ikke så langt tid siden, hvilket påvirkede mig helt ekstremt. Måske fordi jeg var så vild med hendes bøger og skrivestil. Hun nåede desværre kun at udgive de to bøger og en digtsamling der hedder “Amagermesteren“. Hendes seneste og sidste bog “Transfervindue” læste jeg på én dag, dels fordi den er ret kort men også fordi hun fanger læseren med hendes ualmindelige flotte billedesprog. Den er skrevet mens hun er på hospice, mens hun er rigtig syg. Jeg fik et koldt gys ned af ryggen da jeg så undertitlen: “Fortællinger om de raskes fejl” – av. Den er pisse hård at læse, jeg knækkede sammen i gråd flere gange og jeg var simpelthen nødt til at dele nogle af hendes ord med Malte. Den har sat sig godt fast i mig, som kun en god bog kan gøre.

Den anden bog jeg læste var “Døde piger lyver ikke“, som åbenbart er en ret populær serie på Netflix. Jeg fik bogen anbefalet af min roomie, idet at det er hendes yndlingsbog. Lettere skeptisk gik jeg igang med bogen og slugte den på meget få dage. Bogen handler om en pige ved navn Hannah, hun har begået selvmord som 16 årig og hun giver så 13 mennesker skylden for det. Hun har indtalt nogle bånd fra hendes sidste timer, hvor hun forklare hvad de forskellige personer har gjort ved hende. De bånd bliver så sendt rundt i rækkefølge til de personer der optræder i hendes historie. Vi møder Clay, som er/var blændende forelsket i Hannah. Vi følger historien fra hans synspunkt når han høre båndene, mens vi hører Hannah fortælle om alle de her forskellige mennesker der er skyld i hendes død.
Jeg vil indrømme at jeg blev først rigtig fanget af bogen halvvejs inde i den. Måske er det fordi at jeg slet ikke kan relaterer til det, denne her stakkels pige går igennem, fordi jeg er 9 år ældre end hende. Dengang jeg var 16 så dealede jeg med nogle helt andre “problemer”, så jeg er nok en kende for gammel (shit) til denne her bog. Bogen er dog fuld af håb, den er ret godt skrevet og jeg er helt sikker på at unge mennesker, måske lige tænker en ekstra gang over, hvordan man behandler hinanden. Måske er det bare mig der lige syntes at selvmord er en kende for dramatisk, hvis man render rundt og har det svært.. Men det er faktisk en ret fin bog, som jeg gerne vil anbefale til de lidt yngre, måske mennekser under 20 år for det meste.

Så til en lille filmanbefaling. Malte, jeg og hans mor så filmen “Captain Fantastic” forleden i Odense. Jeg vidste at Viggo Mortensen var med, jeg vidste han var blevet indstillet til en eller anden pris for den, mere vidste jeg faktisk ikke. Kino skriver et resume af den: I ‘Captain Fantastic’ har familiefaren Ben slået sig ned i skoven med sine seks børn, hvor han gennem flere år har lært dem, hvordan man overlever i naturen uden hjælp fra moderne fornødenheder. Men da moren dør, efter længere tid på et psykiatrisk hospital, beslutter Ben sig for at forlade sit hjemmelavede paradis og tage børnene med til begravelsen. Turen gennem det moderne samfund bliver en rejse, der kommer til at forandre alle involverede parter.
Kender i det hvor man lige skal sove på en film? Altså ikke bogstavelig talt, men you know.. Ligesom det også er smart lige at tage en powernap hvis man har været uvenner med sin kæreste, så sover man lige på det, så siger man mindre dumme ting – true story!
Jeg vågnede op dagen efter og filmen sad stadig i min krop. Jeg syntes den har nogle så fine og vigtige dilemmaer og problemstillinger, som de fleste af os står overfor. Den lægger op til debat og det syntes jeg er mega fedt. Den viser at vi er forskellige mennesker som vælger at leve vores liv på forskellige måder, selvom det ikke altid er nemt. Den er pisse fed, det er en af de bedste film jeg har set i rigtig lang tid. Den vil jeg meget gerne give en fin anbefaling.

– Det var faktisk meningen der skulle en hel del flere ting på denne liste, men jeg er forsinket i min studiegruppe. Jeg har ikke været i bad efter træning og skal mødes med dem om 30 min. Så for at indlægget heller ikke knækker halsen på jer, så stopper jeg her.

Håber i alle sammen har haft en fantastisk ferie og har fået slappet af og bare nydt nuet. Så håber jeg også at denne her anbefalings-ting med bøger og film jeg har gang i, er spændende nok for jer.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Historien om grænsen..

Noget af det sværeste i et forhold, det er at kende sine grænser. Det er uhyrer vigtigt at du husker at sætte dine grænser, tegne dem på den kolde jord og vide hvor du står. Det er bare også uhyrer vigtigt at du kender dine grænser og ved hvor de går.

Hvad nu hvis man ikke ved hvor ens grænser går? Hvis man først opdager det, når det er for sent og ens partner allerede har bygget hus og have, på ens side af kridtstregen?

Jeg tror at der rundt om os er forskellige grænser, nogle er optegnet med lysegrønt farvekridt, mens andre er tegnet op med en skovl ned i jorden, som en voldgrav omkring os. Vi skal nemlig også kunne rykke vores grænser og gå på kompromis med dem, overfor vores livspartner. Hvornår ved man så om man er for stædig med sine grænser? Hvornår går man fra at være en selvsikker og stærk person med gode grænser – til et stædigt æsel, der bare ikke gider at rykke sig en millimeter?

Da jeg fik et form for angsttilfæde i starten af mig og Maltes forhold, der lyste mine grænser op rundt om mig. Jeg mærkede prompte hvor de gik og det her var for meget for mig. Det var ikke Maltes skyld, hvilket gjorde at jeg havde meget svære ved at holde på mine grænser, fordi han ikke har været med til at tegne dem.

Malte stod på sin grænse, som var langt væk fra min – vi snakker Honolulu vs. Malmø langt. Jeg var ikke i stand til at rykke mine grænser, ikke endnu og ikke uden hans hjælp. Ser du, jeg tror nemlig at der findes virkelig mange grænser rundt om en. Her, lad mig illustrerer det for jer:

img_5453

Som i kan se på min kunstneristiske tegning, så har jeg prøvet at vise hvordan jeg tror ens grænser ser ud, hvis man kunne se dem. Der er forskel på grænser, nogle er ikke så stærke og dem kan du nemmere rykke, også har du helt sikkert nogle grænser som du ikke lige forstår – dem kalder jeg de forvirrede grænser. Men vigtigst, så har du dine stålfaste, stærke og ugennemtrængelige grænser, som er med til at gøre dig, til den du er.

Malte trådte udover hans egen grænse, han forlod den på den kolde jord, også gik hen og samlede mig op. Jeg lå i fosterstilling og klamerede mig til min lille dumme grænse, fordi alt hvad jeg troede og følte var rigtigt, var indenfor denne her åndssvage grænse. Han samlede mig op, krammede mig og tog mig væk fra min grænse. Sammen tog vi hver vores yndlingsfarve i kridt og tegnede en ny grænse, som gik rundt om ham og jeg – en fællesgrænse. Herinde deler vi noget som er blevet dannet kun af ham og jeg, dannet af kærlighed. Det er noget kærester, gode veninder, familiemedlemmer kan gøre sammen – tror jeg.
img_5456

Jeg tror det er rigtig vigtigt at stole på sine grænser, på den måde stoler du også på dig selv. Ved at stole på dig selv, så må du heller ikke være for stolt til at indrømme at din 10 år gamle grænse, måske trænger til en opfriskning – fordi du har ændret dig og det har dine holdninger også.

Det handler om at finde balancen, balancen mellem at stole på sig selv – men ikke blive for stædig og snæversynet. Grænserne er til for at passe på os, de passer på at vi ikke bliver såret, det er endnu en fantastisk evne kroppen har. Men vær ikke for stolt til at gå ud fra din grænse, måske tage den under armen og rykke lidt på den engang imellem – på den måde udvikler du dig selv og din forståelse for hvad du kan og hvad du vil.

Men alt dette her er selvfølgelig bare et gæt og et kig ind i mine tanker – du sætter selv grænsen (høhø) for hvad du tror på.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Today is a gift..

img_5385Jeg øver mig i at leve i nuet, trække vejret ned i maven, vide at dagen nok skal gå sin gang. Jeg dyrker mindfulness og passer på mig selv. Jeg er ikke bange for fremtiden, men jeg er bange for at komme til at leve i den. Leve i en tid der ikke er sket, en tid som ikke er skrevet ned endnu. Det smukke ved fremtiden det er at den er usikker og uforudsigelig, vi kan umuligt vide hvad der vil ske – vi kan drømme, ønske og planlægge – men det kan smuldre mellem hænderne på os. Vi vil måske blive skuffet fordi tingene ikke gik den gang man ønskede, vi bliver måske lykkelige fordi noget overrasker os positivt. En klog skildpadde fra Disney film sagde: “Yesterday is history, tomorrow is a mystery, and today is a gift… that’s why they call it present”.

Jeg kan gisne om hvad fremtiden bringer mig, men jeg må ikke leve i den. Da jeg var lille så glædede jeg mig helt vildt til sommer, fordi vi skulle på ferie, i flere måneder snakkede jeg ikke om andet, fordi jeg glædede mig SÅ meget. Min far sagde til mig: “Hvis du bliver ved med at glæde dig så meget til fremtiden, så kan du nemt komme til at glemme at opleve nutiden”. Det forstod jeg ikke så meget af dengang, men det gør jeg nu.

Min fremtid bringer mig utrolig mange gode ting, faktisk så skal der ske utrolig mange gode ting i år som jeg glæder mig helt vildt meget til. Om lidt over en måned skal jeg ud på et angst provokerende eventyr, til sommer skal Malte og jeg en hel masse spændende ting som bringer os ud på dybt vand (billed og bogstavlig talt). Jeg skal finde ud af hvilken pædagogisk linje jeg vil gå, som skal være grundstenen i min karriere. Jeg skal holde jul, nytår og fødselsdag i Thailand med min familie og Malte. Malte skal flytte ind hos mig (som virker helt syret at tænke på!)..

Så jeg har simpelthen så meget at glæde mig til, jeg kunne eksploderer af ren lykke hvis jeg bliver ved med at tænke på det – derfor lader jeg være. Jeg har min lille lykkeboble som ligger inde i mig, den kan jeg besøge hvis jeg lige har brug for lidt opmuntring, men ellers så passer jeg på at ikke kommer på visit alt for tit.

Hvis tingene presser på, arbejdet og hverdagen trykker en mod ørene og klemmer om organerne, så stopper jeg op – ser op på himmelen og trækker vejret ned i maven. Jeg har haft et liv hvor det handlede om at komme først, spæne igennem byen for at nå i mål først, det liv er jeg ikke interesseret i at besøge igen.

Jeg glæder mig til at blive ældre, få børn og rækkehus og et stort lån. Jeg glæder mig utrolig meget til at jeg en dag får en hund, en urtehave og et bryllup. Men de ting ligger placeret inde i min boble, der kan ske alt derinde, intet i min boble er sikkert, den kan blive større, mindre og tilmed også briste.. Lige netop derfor er det vigtigt at man ikke lever i en tid, hvor intet er skrevet i sten. Jeg kan kun hjælpe min fremtid på vej ved at leve i min nutid. Leve i denne her tid jeg har fået tildelt, hjælpe med at skrive siderne i min livsbog og forhåbentlig skaber det en tryg og rar stig for mig, som jeg kommer til at gå og vokse på i min fremtid.

Idag er en gave, pak den ud, se på den, betragt den & lev den. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

babser, gajoler, patter og bryster..

img_5382

Lad dem hænge.
Sving de patter, som et Bornholmer-ur..

Bryster, noget af de blødeste og lækreste i verden. Der går ikke én dag uden jeg mærker på mine, fordi det skal man, de har også brug for kærlighed.

Jeg har stort kærlighedforhold til mine bryster, det har jeg lært med årene. Da jeg var yngre var jeg meget ked af dem, fordi de var ret store til min lille krop. De var større end de er nu, det var et heleved at finde en passende BH, fordi jeg er smal om livet. Nu er de lidt mindre, men stadig store.. Jeg er ikke flov over dem mere, fordi de er en del af mig og de er nu faktisk ret fine. Efter mange måneders intenst bryst-beluring har jeg lært at elske dem. Jeg brugte lang tid på at kigge på hele min krop, for at accepterer hvordan jeg nu engang er skabt. Det er en proces som jeg nok aldrig er færdig med, min krop forandre sig jo hele tiden.
Mine bryster forvander sig jo også, de bevæger sig sikkert i den sydgående retning med årene.. Med tiden bliver mine meloner til nedfalden frugt. Oh well, den tid den glæde. Så må jeg også lære at elske dem der.

Lige nu sidder de heldigvis hvor de skal, men jeg har aldrig været god til at give dem et specielt frækt hjem. Det er som om, at nu større dine bryster bliver, nu kedeligere og grimmere bliver udvalget af undertøj dertil. Hvis vi vil købe noget frækt, så skal vi jo nærmest af med halvanden månedsløn for det. Derfor har jeg i mange år købt det kedeligste undertøj, som holdt tingene på plads men ikke mere end det. Jeg er i et fast forhold, jeg skal kun forføre min mand men jeg vil da også gerne vise mig frem foran ham, istedet for at gå rundt i det samme mølædte kedelige sorte BH. Det er kommet med alderen, det gik jeg ikke op i som yngre. Udvalget er blevet større, der er flere butikker som faktisk sælger undertøj i min størrelse. 65F er en dum størrelse, fordi i mange år har mennesker troet at hvis man har en stor skål, så er man også relativ stor om livet – hvilket jeg har skulle lide under.. Change har altid haft min størrelse, men de har bare ikke altid haft de mest sexede bh’er – de er ved at komme frem på moden og jeg har forelsket mig lidt i denne her og denne her.  Jeg har også kigget lidt rundt på denne her hjemmeside, som sælger utrolig mange mærker til storbarmet piger.

Jeg var inde i Triumph forleden for at shoppe nyt undertøj, jeg har været så heldig at modtage et gavekort derind til som gave. Jeg tænkte ikke jeg ville finde en fin bh, fordi jeg ved at de starter deres størrelser med 70 om livet – til gengæld har jeg en sportsbh derinde fra og den er skisme god. Jeg har stået på hænder, danset og klatret i den bh og den holder alt på plads, se deres udvalg HER. Nå, men jeg gik derind og fik af vide at de faktisk kun lå inde med én enkel BH i min størrelse, så den prøvede jeg og utrolig nok så sad den utrolig flot. Jeg har valgt ikke lige at tage et billed af den på, fordi som i kan se, så er den pænt gennemsigtig. Se den HER.

Før i tiden ville jeg ikke kunne finde en så fræk bh i min størrelse. Det gør altså noget ved en kvinde når hun føler sig lækker i sit undertøj, så nu mangler vi bare at butikkerne begynder at producerer lidt flere BH’er til os andre.. Man må ikke forskelsbehandle bryster, de er alle samme lækre og de fortjener gode bh’er der får os til at føle os lækre. Jeg følte mig lækker, lækker da jeg viste mig frem foran Malte, lækker da jeg havde den på i byen, selvom min bh sad indenunder 2 lag tøj..
Det blev et langt indlæg om bryster, lækkert! Forhåbentlig blev du lidt klogere, hvis du sidder derude og har nogle store gajoler men mangler et fint hylster til dem. Here you go..

 

img_5381

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Om “pyt” ..

PicMonkey Collage-7

Repost. Et af mine mest læste indlæg, så her får i det lige igen: 

Jeg så lyskrydset, og det lyste grønt på min vej til skole, straks begyndte jeg at cykle lidt hurtigere, så jeg kunne nå at komme over. Jeg kunne mærke det stikkede i mine armhuler, fordi jeg svedte, da jeg cyklede alt for hurtigt. Jeg havde netop idag taget afsted i god tid, så jeg kunne nå at sætte mig op i klassen med min kaffe og slappe lidt af, inden timen gik igang.. Lyset skiftede til gul, og jeg kunne mærke jeg trådte ekstra hårdt i pedalerne – jeg kom over med nød og næppe. Hvis jeg skulle have fulgt reglerne rigtigt, så skulle jeg nok have stoppet op, men jeg havde “travlt” uden overhoved at have det.
Jamen hvad ville der have sket, hvis jeg havde cyklet i et normalt tempo, og ventet ved lyskurven til det blev grønt for mig? Sikkert ikke en skid. Men vi har så travlt, vi skynder os afsted, for at skynde os igennem dagen, for at skynde os hjem.. Vi skal gerne nå det hele på den halve tid, og vi bliver pisse sure hvis der er mere en 3 mennesker foran os i køen til Netto.

Jeg snakkede med Malte i morges, om ordet “pyt“. Malte og jeg er i fuld gang med at blive bedre mennesker. Vi øver os i at rumme andre mennesker og sige: “vil du ikke foran mig i køen, du har kun et par ting, og vi har ikke travlt” til manden i Netto. Vi prøver at slappe mere af og lade være med at planlægge alt for mange ting. Vi prøver at være gode ved miljøet og købe økologisk og vegetarisk mad. Vi har meldt os ind i Københavns Fødevare Fællesskab, så vi støtter lokalt dyrket grønsager. Vi blev enige om at vi ikke kan “rede” hele verden, men man kan starte med sig selv, og det prøver vi at gøre.

Jeg har så fundet ud af, at jeg har fundet mig en skøn fyr som bare er lige så miljø-nørd som jeg er! kæmpe fan.

Nå, men vi snakkede om at vi skal være bedre til at sige “pyt”. Jeg nåede sgu ikke lige bussen og jeg gad ikke løbe efter den: “pyt med det! jeg tager bare den næste!” Jeg skulle faktisk have trænet idag, men jeg er simpelthen for træt: “pyt med det, der er også en dag i morgen!” Jeg glemte fuldstændig at købe mælk: “pyt med det, 7/11 ligger lidt nede af vejen, lad os gå en aftentur og nyde hinanden!” Jeg har 28 ting jeg skal nå: “pyt med det, jeg gør det løbende i ugen, så jeg ikke bliver stresset!“.. De små “problemer” i hverdagen som vi bruger kræfter på at tænke over, på at være irriteret over, dem skal vi være bedre til at lade gå og sige “pyt!” .. Pyt er et dejligt ord, et semi arrogant og egoistisk ord – men på den fede måde. Sig “pyt” engang imellem, og brug det til at lytte til dig selv, og dine egne behov.. Husk: du er vigtigst! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png