Et traume i dvale..

fullsizerenderDet er jo ikke fordi jeg går rundt i alle døgnets timer og har det skidt. Jeg har det som regel utrolig godt.. Jeg har bare dage og perioder hvor det gør ondt inden i mig.

En 18 årig hjerne og en 25 årig hjerne er utrolig forskellige. Da jeg var 18 år led jeg mit første svigt, alvorlige svigt. Der var kun plads til så meget hjælp og reparation, resten måtte vente til at jeg var klar til det.

Når jeg tænker tilbage så ved jeg nu nogle ting som jeg ikke vidste dengang. Et traume har bredt sig ud i mine blodbaner, det har sat sig fast med modhager og så har det gået i dvale i utrolig mange år. Et traume kan blive vækket, ligesom en sovende vulkan og når det sker, så kan det få fatale konsekvenser – hvis man ikke får hjælp. Et udbrud af alle følelser strømmer atter engang indover kroppen, alle tankerne, følelserne og sorgen bliver følt på ny, selvom der er gået 6 år.

Et så sovende traume har jeg ikke været i stand til at vække på egen hånd, jeg har faktisk slet ikke vidst at det sad inden i mig. Jeg har levet mit liv uden at mærke at noget har trykket på. Mit 18 årige jeg var ikke klar, heller ikke mit 19, 20, 21, 22 eller 23 årige jeg. Mit 24 årige jeg oplevede det ulme inden i, noget var ved at vågne og jeg blev bange.

Kroppen frastøder episoder i ens liv der har været for hårde for en at håndterer. Minderne er simpelthen blokeret ude af hjernen.

Når traumaet så vågner så går det istapper ud i alle dele af din krop, du mærker igen alt det som du havde troet du havde lagt låg på i fortiden. Du reagerer som de fleste mennesker ville reagerer – du går i panik. Jeg følte mig forrådt af min krop, jeg følte mig svigtet af mig selv, jeg troede at jeg havde klaret det her for mange år siden, hvordan i al verden har det ret til at komme tilbage.

Du panikker, du løber og du gemmer dig. Gemmer dig for de følelser som du i så mange år har blokeret ude af din hjerne. Tanken om at skulle tage alt op igen, det er for meget for dig.. For mig.

Hvorfor kommer det frem nu? Hvorfor skal jeg igennem hele den trædemølle endnu engang, havde jeg ikke låst det hele med dobbelt hængelås for 6-7 år siden?

Efter måneder med fornægtelse og frygt så finder jeg mig selv hos min læge. Henvisningen til en psykolog ligger i min åbne hånd, ved siden af mit åbne hjerte som igen har brug for at blive repareret.

Hvorfor nu?

På grund af ham.

Min krop har altid vidst at jeg en dag, nok skulle være klar til at stå ansigt til ansigt med min fortid, min sjæl har bare ikke været stærk nok. Mit traume lagde sig ikke i dvale for at straffe mig, det lagde sig i dvale fordi det/jeg vidste at jeg en dag, nok skulle møde en der var stærk nok til at se mig og hjælpe mig. Selvom jeg har forpestet det fordi det gør ondt, så ved jeg nu, at det gør ondt nu, fordi det skal blive godt igen.

Man møder mennesker af en årsag, det er i hvert fald min overbevisning. Han mødte mig, han fik vækket det sovende traume i min krop. Det har bragt høje bølger med sig, fordi han fortæller mig at jeg er ligesom havet – nogle gange blikstille og andre gange stormer det så meget at bådende næsten kæntre. Godt han er mit anker der holder mig fast..

Så selvom jeg ikke er begyndt på timerne hos en professionel, så har jeg det som regel godt, fordi jeg er besluttet. Jeg ved at jeg har en ret hård bakke at bestige – så vælger jeg at nyde udsigten mens jeg nu er her.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

kur mod ynk..

img_5088Hvor meget medynk har man ret til at påtage sig inden folk har ret til at slå dig med en skumbanan i hoved?

Mit problem er at jeg har svært ved at vide hvornår jeg skal give slip, bare lade tingene gå sin gang.

Vi kender alle sammen veninder som snakker vores øre af hver gang hun inviterer på vin og kage. Vi ved det lige så snart vi træder ind af døren, en storm af ord og ynk blæser en bagover og man ville ønske at man have skåret sit øre af, inden man tog afsted hjemmefra.

Jeg snakkede med en veninde forleden, vi snakkede om alting fordi det er sådan en veninde hun er – det er rart. Vi snakkede om en anden pige vi begge to kender, jeg sagde noget a la: “hun har vist rodet rundt i det (problemet, dilemmaet) rigtig længe efterhånden”. Da ordene havde forladt mine læber, mærkede jeg en trang til at sluge dem langt ned i min hals og krop igen. Jeg har da absolut ikke ret til at bestemme hvor lang tid at denne her kvinde skal bearbejde sit problem/sorg/dilemma. Det er hendes båd og hun bestemmer selv hvornår den skal sejle ind i havn igen.

Hvis man er rigtig gode veninder, så må man gerne sige noget – det har man ret til nemlig. Jeg kan godt forstælle mine kære at jeg syntes det er usundt, at de bliver ved med at gå oven i lorten, de bliver utrolig beskidte.

Jeg er nok et menneske som har brug for at ynke længere tid end flertallet. Jeg kan ikke bare lade et problem ligge og bevæge mig let og elegant over det. Jeg dykker ned i problemet, kigger på det fra alle tænkelige sider, jeg løfter det og kigger nedeunder det. Efterfølgende sætter jeg mig på sikker afstand af det, og tænker det hele igennem mange gange, så kan jeg først dér, rejse mig op og gå videre.

Det er ikke en metode alle mine kære forstår. Derfor så vil mine mennesker gerne fortælle mig at jeg vader for meget rundt i lorten, jeg har faktisk lort op til albuerne, det er usundt, ulækkert og derfor skal jeg blive bedre til at lade være med at dykke ned i lorten og give den næring så den vokser sig større og større.

Undskyld mine meget sære metaforer..

Det jeg egentlig vil frem til det er at vi er forskellige mennesker. Vi bearbejder tingene utrolig forskelligt og det skal der være plads til. Måske skal jeg være bedre til at bevæge mig lidt hurtigere over problemer/tankerne/lorten (kært barn har mange navne), men mine kære skal også være bedre til at forstå at jeg ikke bearbejder tingene så hurtigt som dem. Jeg ved at min veninde snakker mit øre af til tider og det kan være voldsomt, men jeg ved også at hun nettop snakker mit øre af, fordi hun syntes jeg er god til at lytte – det er da en gave.

Det handler vel om accept også. Har du accepteret at du er en person som tænker meget over tingene? En person som bruger (til tider) unødvendigt meget krudt på at overanalyserer hver en detalje? Det har jeg måske ikke. Jeg prøver stadig at finde min kur mod min overdrevet ynk, hvor jeg i virkeligheden skulle bruge mit krudt på at accepterer at jeg er som jeg er.

Hej, jeg hedder Caroline og jeg er en overanalyserende og overtænkende person. Tingene går ind under huden på mig og jeg er mere følsom end de fleste. Dét er måske min kur – accept af eget sind. Tak.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Dårlig samvittighed..

IMG_3241

De sidste par mange dage, efterhånden, har jeg haft en uidentificerbar følelse inde i min krop. Den har påvirket mig, den har generet mig voldsomt. Jeg har prøvet at finde ud af hvad min krop prøver at fortælle mig, men det er ikke altid nemt.

Jeg gik på Sankt Hans Torv, jeg var på jagt efter noget aftensmad. Planen var at jeg ville købe en pizza eller en durumrulle, men jeg tænkte at jeg måtte hellere finde noget sundere, jeg har levet ret usundt de sidste par måneder. Jeg drejede ned af en sidevej og fandt min vej hen til Smag, for at købe en salat – jeg havde ikke lyst til en salat. Jeg havde heller ikke lyst til pizza, faktisk så havde jeg ikke lyst til noget som helst form for mad.

Salaten blev købt og den var åbenbart med til at fortælle mig, hvad fanden der sker i min krop for tiden. Salaten gav mig en god samvittighedsfølelse, fordi jeg tænkte det ville være sundest for min krop. Så begyndte mine tanker at vandre.. Dårlig samvittighed, det er jo dét. Jeg har ekstremt dårlig samvittighed hele tiden, jeg ved ikke hvorfor. Jeg er nok født med en samvittighed der er på størrelse med Grønland og den er ikke bange for at spøge i min krop.

Jeg har dårlig samvittighed over at jeg meldte mig syg fra praktikken, selvom jeg reelt var syg. Jeg har dårlig samvittighed over at jeg ikke har trænet, selvom der ikke er timer nok i mit døgn. Jeg har dårlig samvittighed over hvis jeg aflyser med en veninde, fordi min kalender er for presset. Jeg har dårlig samvittighed overfor Malte og jeg ved ikke hvorfor. Jeg har dårlig samvittighed overfor bloggen, fordi jeg ikke blogger så meget som jeg plejer – og ærligt, så syntes jeg ikke mine indlæg er så gode som de plejer at være. Jeg har dårlig samvittighed overfor min familie, fordi jeg ikke føler jeg ser dem nok. Jeg bærer andres samvittighed på mig.. Jeg har dårlig samvittighed når jeg ligger på sofaen og ser serie, fordi jeg føler jeg burde lave noget praktisk. Jeg har dårlig samvittighed fordi jeg føler så meget inde i min krop, jeg kan ikke bare sige “fuck det, det gider jeg ikke tænke på lige nu”. Jeg tænker, jeg mærker og jeg føler ALT. Mange siger til mig: “lad være med at tænke så meget”, “slap lidt af”, “du bruger for mange kræfter på det der”. Så får jeg dårlig samvittighed fordi jeg IKKE kan lade være.. O-N-D  S-P-I-R-A-L ! ! 
Overstående eksempler er bare nogle af de ting, jeg har haft dårlig samvittighed over i denne her uge.

Jeg hørte engang i en i et radioprogram sige: “det værste du kan have, det er dårlig samvittighed.. Det kommer der ikke noget godt ud af!”… 

Jeg kan huske da jeg var 15-16 år, der var jeg kæreste med min første rigtige kæreste. En aften kyssede en dreng mig, jeg skubbede ham væk.. Jeg sov ikke, jeg spiste ikke, jeg straffede mig selv – for noget der ikke var min skyld. Jeg hyperventilerede da jeg skulle fortælle ham det, fordi jeg har en for stor samvittighed, til at kunne holde sådan noget hemmeligt. Jeg græd, jeg knækkede fuldstændig sammen, jeg følte mig som verdens værste person. Det var forfærdeligt og jeg glemmer det aldrig.

Jeg har nu anerkendt noget, ikke lige i dette øjeblik, men i denne her uge faktisk. Tror det gik op for mig da jeg brød sammen foran Dr. Læge som jeg aldrig har mødt før. Min hals lukkede sig sammen og kun en lille pibestemme som lød lidt som musene i Askepot sagde: “jeg tror ikke at jeg har det så godt!”.

Jeg fandt ud af at jeg har brug for hjælp. Brug for nogle værktøjer som jeg ikke selv har i min kasse. Jeg er ikke forkert, der er ikke noget galt med mig, men der er noget galt i at jeg påfører min krop og sind denne her smerte. Det er mit ansvar at få svar på nogle af de spørgsmål jeg render rundt med.

Så nu vil jeg prøve at lade min dårlig samvittighed ligge i bogstaverne som jeg skriver i dette indlæg. Jeg vil prøve at accepterer at jeg ikke er forkert og jeg helt sikkert ikke er alene i alt dette. Jeg vil respekterer mine (til tider lorte) sensitive sider og vide at det er helt ok at være mig…

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

“60% af os i Sydhavnen er sindssyge, velkommen til..”

Jeg er omringet af lyskæder og stearinlys. Min IKEA liste er lang, jeg mangler lamper. På den anden side så skal jeg ikke have lamper fra IKEA, IKEA kan mange ting, de har mange ting, virkelig mange ting, og flotte ting. Men lamperne er altså ikke så flotte derfra. Tror jeg hopper i genbrug en dag. Men måske jeg alligevel skal hoppe en tur i IKEA med min søde far på tirsdag, mangler jo også kommoder til tøj. Vil også gerne have nogle fine gulvtæpper, nogle knager, en ovn, billeder, rammer…

Malte ligger til højre for mig i min seng, jeg ligger på sofaen. Ja, nu skal jeg leve i ét rum i stedet for en to værelses lejlighed. Jeg er flyttet til en større lejlighed men jeg har fået mindre plads.
Lejligheden er min, men soveværelset bliver lejet ud til sød pige fra mit studie. Det er der flere grunde til.. Alting til sin tid.

Jeg har haft flytte/praktik/opgave hjerne de sidste 3 uger. Jeg har ikke haft et minuts ro i mit hovedet, det har kostet mig mange timers søvn. I morges vågnede jeg 2 timer før uret, det har jeg gjort meget på det sidste. Jeg har flere gange opsnappet nogle uheldige syntomer fra mig selv. Jeg har brug for ro.

”Jeg har brug for at du er den store ske i aften! Jeg har brug for at du er en kæmpe grydeske og jeg er en lille saltske!” – Malte har været god til at holde ekstra godt om mig de sidste par uger, endnu en grund til at en mand på 191 cm bare er skøn, tryghed lige ind i hjertet. Jeg bliver ofte lidt sær når jeg har mange ting på hjernen. Tidligere på dagen sagde jeg: ”jeg er slet ikke vant til at sove der hvor jeg bor!”. Det gav jo fint mening i mit hovedet, jeg mente jo bare at jeg ikke er vant til at bo på ét værelse, jeg plejer at have en hel lejlighed at boltre mig på. Bare nik og smil.

Jeg bor i Sydhavnen, hvilket i sig selv er helt vildt. Jeg er ikke kendt i Sydhavnen, min nye lokale pizzamand sagde til mig: ”60% af os i Sydhavnen er sindssyge.. Velkommen til!”. Det var lidt tankevækkende. Der var også en hund der tissede på min jakke. Indtil videre er jeg fan.

Min søster bor 400 meter væk fra mig, min søster er min bedste veninde, kan ikke fungerer uden hende. Venner jeg kender der bor her siger at folk er skøre her på stedet, men det har sin charme. Jeg føler mig utrolig meget hjemme, hvilket i sig selv er helt vildt. Jeg har boet her i 9 timer og 45 minutter (jeg skrev indlægget i går aftes).

Det kan godt være jeg ikke ejer en loftlampe eller et skab. Alt mit tøj ligger i sorte sække, og jeg bære rundt på et lys som var jeg en eller anden luciabrud – men jeg er hjemme, og lige nu vil jeg slet ikke have det på nogen anden måde. Hej Sydhavnen, du er faktisk ret rar!

img_4711Btw bogen “Hemmelighederne der ikke kunne siges” er skrevet af min veninde fra mit studie! Den er super velskrevet og hun fortjener helt klart en anbefaling! Hvem fanden vil ikke være  22 og kunne skrive “forfatter” på sit CV? Vanvittig godt gået!

img_4709

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Om at være den -STE

IMG_2307

Hvis du ikke er ejer af Hella Joofs bog; “Papmaché-reglen”, så luk computeren/telefonen/Ipaden, hop afsted til den nærmeste Bog & Idé og køb den! Køb den, læs den, elsk den!
Ellers, så køb den lige HER, hvis du sidder helt vildt godt på din bløde mås.
En unik lille bog med skønne små leveregler som mange af os burde skrive bag øret, eller have stående med store blokbogstaver foran os!

Ét kapitel hæftede jeg mig især ved!

Vi stræber efter at blive den -ste. Hvad betyder det så? Jamen vi vil alle sammen være den bedste, tyndeste, stærkeste, hurtigste, klogeste, sjoveste ja, i forstår pointen. For mange af os er det ikke nok “bare” at være god.. Nej, vi vil være den bedste til at være en god ven. Vi vil være den bedste til den pågælende sportsgren. Vi vil være den tyndeste i veninde flokken, eller den pæneste – den som drengene kigger efter.

For nogle betyder det rigtig meget at være den -ste, for andre har det ikke så stor betydning. Nogle mennesker vil i andre øjne være den       -ste, selvom det pågældende menneske slet ikke selv syntes det. For nogle år siden ville jeg rigtig gerne være den -ste. Jeg ville gerne være den tyndeste, sødeste og bedste på alle mulige måder. Jeg var i konstant konkurrence med alle mennesker omkring mig, selvom de aldrig havde tilmeldt sig min kamp. Jeg satte mig selv op imod tynde og søde mennesker, fordi jeg ville være endnu tyndere og sødere end dem. Det var virkelig udmattende. Jeg målte mig selv så meget i dem, at jeg ikke lyttede til min egen krop og dens behov. Jeg blev ved med at tisse mod vinden, og til sidst er smagen af tis altså ret bitter.

Hvis vi stopper med at måle tissemænd, bryster, størrelser og højder, så opdager vi måske at vi allerede er den bedste udgave af den vi skal være! Hvis vi stopper med at lede efter anerkendelse hos andre mennesker, så opdager vi måske at lykken er lige foran næsen på os. Vi skal simpelthen stoppe med at snakke ned til os selv, det fortjener vi ikke! Start dagen med at rose dig selv, se de små glæder i dit liv, glæd dig ved at du har et arbejde, en kæreste, en god kop kaffe, en varm strik på en kold dag. Glæd dig ved at du har fået god sex, glæd dig ved at det der dårlig one-night-stand heldigvis ikke kendte dit fulde navn. Glæd dig ved at du er elsket, glæd dig ved at i morgen står solen atter op igen (med mindre du har slået lejer deroppe nordpå hvor solen ikke kigger frem i 3 måneder. Men har du slået lejr der, så glæd dig ved at du er så pisse sej at gøre det!).. Glæd dig ved dig, fordi du er den   -ste, fordi du er her og det er altså det bedste!

“..Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen.” – citat af Hella Joof. Et udpluk fra hendes 10 bud, som du kan læse lige HER.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
Older posts