Kærlighed er en levende organisme..

 img_7392  img_7382“Lige nu skal du ikke være noget for nogle. Lige nu skal du ikke koncentrere dig om indkøb, arbejde, madlavning og lange køer på motorvejen. Lige nu skal du mærke dig selv, lige dér hvor hjertet slår. Mærk roen der langsomt er ved at brede sig i din krop, mærk varmen der danser lydløst og kærligt op af dine bare arme. Mærk vinden der blidt hiver i dit nyvaskede våde hår, lyt til højtaleren der udskiller bløde jazztoner, lyt til vinduet, til vinden og havet der kalder dig hjem. Lyt, mærk og vær til.” 

Mit åndedrag faldt på plads da Malte og jeg steg ombord på Fanø Færgen igår kl 18.30. Den blide aftensol ramte mig i ansigtet, mens min kæreste holdt om min hverdagstrætte krop. 12 minutter efter vi var steget ombord i Esbjerg var vi på Fanø (indbyggertal: 3345). 
Malte er i praktik for tiden, det tager meget af hans tid, jeg er igang med at afslutte mit sidste modul inden sommerferien, det skal jeg finde motivation til at gøre færdigt.
Hverdagen er vidunderlig, men den kan også godt lægge sig oven på dig som en stor tyk dyne, som gør det uklart at se vejen frem. Med tætpakkede kalendre så kan en ganske almindelig uge, pludselig virke utrolig overskuelig.

Det er noget med at man skal være bedre til at lytte efter, lytte til sig selv. Det handler også om hvor du får din energi fra? Jeg får min energi fra de dage jeg er alene, de dage hvor jeg gør det som gør mig glad. Jeg får min energi fra naturen – skoven og stranden. Hvis du trækker din energi ud af mange aftaler, mennesker og en tætpakket kalender – så har du helt styr på det. Men hvis du laver en masse aftaler, men det i virkeligheden tynger dig mere, end det giver dig ro – så er du nok nødt til at kigge lidt indad.

Nogle uger må der gerne være run på, fordi det kan man ikke undgå – det kan jeg i hvert fald ikke. Vi skal som kærestepar være bedre til at kigge hinanden dybt i øjnene og anerkende hinanden. Vi skal være bedre til at finde tid til hinanden og virkelig sætte pris på den kærlighed vi har sammen. Kærligheden er jo nødt til at få sin næring fra et sted, den kan ikke bare komme ud af den blå luft. Kærlighed er en levende organisme som skal holdes i live. Man er nødt til at fodre den, før den spire og giver noget retur. Det er i hvert fald min overbevisning.

De her 4 dage på Fanø har jeg set frem til. Vi skal fodre vores kærlighed med så meget mad, sex, naturoplevelser, vin, gode oplevelser og fantastiske drager. Så sparker en masse energi ind på kærlighedskontoen, så den lige kan holde sig kørende indtil vi får sommerferie.
Vi er blevet inviteret herhen af Dansk Ø Ferie , fordi der i denne weekend er Fanø Dragefestival. Jeg har kun snakket med nogle få mennesker som har oplevet det, men det lyder altså helt vanvittigt. 5000 drageflyvere kommer fra nær og fjern og sætter drager op på den 1 km brede strand. Jeg glæder mig til at gå på opdagelse på smukke Fanø, opleve naturen, se sælerne (!!!!!!), spise forskellige specialiteter og drikke god vin.
Jeg skal nok udgive et indlæg med mere meget information om øen, det kommer op på søndag. Lige nu skal jeg:
ikke være noget for nogle. Lige nu skal jeg ikke koncentrere mig om indkøb, arbejde, madlavning og lange køer på motorvejen. Lige nu skal jeg mærke mig selv, lige dér hvor hjertet slår. Mærk roen der langsomt er ved at brede sig i min krop, mærk varmen der danser lydløst og kærligt op af mine bare arme. Mærk vinden der blidt hiver i mit nyvaskede våde hår, lytte til højtaleren der udskiller bløde jazztoner, lyt til vinduet, til vinden og havet der kalder mig hjem. Lyt, mærk og vær til.” 

Turen til Fanø er sponsoreret.

Følg min tur på Instagram, der skal jeg nok lægge en masse videoer op på Instastory!

img_7389img_7393img_7376

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Balancen (særlig sensitiv)..

img_7139Luk øjnene, mærk kroppen, træk vejret, mærk kroppen. Se…

Min kalender overfaldt mig da jeg landede i København efter 2 uger i Barcelona. Min skuffe sprang op og min “to do” liste faldt ned på jorden.. Listen var blevet længere mens jeg havde slikket sol i det spanske land.
Mine negle er blevet sunde, jeg tror de er glade for solen og det friske hav. Mit hovedet er et rod.

Min “to do” liste over min lejlighed har tynget min venstre skuldre i snart 4 måneder, jeg bliver ved med at proppe mere på listen og hurtigt lukke skuffen igen.
Hvor kan man ansøge om flere timer i døgnet henne? Det kunne jeg nemlig rigtig godt bruge.

Projekt “få en ovn“, har stået på i flere måneder. Status pt: jeg har to ovne i mit hjem, ingen af dem dur!
Projekt “fiks det lorte internet”, har stået på i 4 måneder. Status pt: er på min 3. router, i håb om at den gider at virke! Mr. arrogant sælger i Elgiganten var ikke til meget hjælp – hvorfra skulle jeg vide hvor meget internet jeg har? Hjælp dog lige en elektronik-indvalid pige herover!

Hvis man virkelig gerne vil noget, så siger man “ja”, selvom man i forvejen har 2 aftaler den dag. Jeg er i det luksus problem, at jeg har alt for mange ting jeg gerne vil – men jeg har ikke tiden til det. At sige “nej” ligger ikke i min natur, jeg er ikke god til at sige nej. Min mave fyldes med en klump af dårlig samvittighed. Derfor hælder jeg mere brænde på ovnen, indtil osen formørker alt omkring en, og man har kvalt ilden, i forsøg på at få varmen.

Jeg vidste at den tunge kalender og den lange “to do” liste krævede en del af mig. Jeg kan ikke blive ved med at sætte store møbler foran skuffen, fordi det er inde i mig den rumsterer aller mest. Det tog 3 dage, med opkald, med at aflyse aftaler, lave nye aftaler, svare på mails, arrangerer diverse møder.. Det krævede 3 kander stempelkaffe og en del hjemme yoga samt åndedrag øvelser.

Det ryger i kassen under “klassisk Caroline”! Det beskriver så godt hvem jeg er som person. Jeg overøser mig med aftaler, møder, arbejdsopgaver, skoleopgaver mm. indtil min sensitive hjerne slår bremserne i, og jeg falder atter sammen og skal bøde for min egen brøler. Med så mange års erfaring som sensitiv, så burde jeg vel være ved at lære det?

Nu er kalenderen atter engang tom, fordi hos mig er det enten/eller. Enten har jeg overdrevet mange aftaler og møder.. Eller også er den gabende tom og jeg har alt tid i verden.

Balancen mellem at være blogger, studerende, medarbejder, aflastnings menneske for aflastningsbarn, kæreste, veninde, roomie og bare mig selv.. Ja.. En dag skal jeg vel nok finde ud af at lære det.

Så luk øjnene, mærk kroppen, træk vejret.. Du er ikke alene. Det er sgu ikke nemt at finde hoved og hale i det hele. Det er ikke nemt når man står foran 54 stiger og man ikke har en jordisk chance for at vide, hvilken en man skal tage. Man vil ikke skuffe nogle, man vil ikke skuffe sig selv heller. Jeg tror ikke at jeg kan være den bedste kæreste, veninde, roomie, medarbejde, blogger mm. hvis jeg ikke starter med at være mig selv.
Det er en lang vej, en balancevej. Jeg er træt af at jeg bliver fyldt med dårlig samvittighed, jeg er træt af at jeg ikke kan være den bedste veninde, fordi jeg ikke har overskud. Jeg er ked af at jeg ikke kan være den bedste udgave af mig selv. Så jeg træder et skridt frem og bevæger mig ned af den stig, som min mavefornemmelse fortæller mig at jeg skal være på.

Så luk øjnene, mærk kroppen, træk vejret … og se.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Historien om grænsen..

Noget af det sværeste i et forhold, det er at kende sine grænser. Det er uhyrer vigtigt at du husker at sætte dine grænser, tegne dem på den kolde jord og vide hvor du står. Det er bare også uhyrer vigtigt at du kender dine grænser og ved hvor de går.

Hvad nu hvis man ikke ved hvor ens grænser går? Hvis man først opdager det, når det er for sent og ens partner allerede har bygget hus og have, på ens side af kridtstregen?

Jeg tror at der rundt om os er forskellige grænser, nogle er optegnet med lysegrønt farvekridt, mens andre er tegnet op med en skovl ned i jorden, som en voldgrav omkring os. Vi skal nemlig også kunne rykke vores grænser og gå på kompromis med dem, overfor vores livspartner. Hvornår ved man så om man er for stædig med sine grænser? Hvornår går man fra at være en selvsikker og stærk person med gode grænser – til et stædigt æsel, der bare ikke gider at rykke sig en millimeter?

Da jeg fik et form for angsttilfæde i starten af mig og Maltes forhold, der lyste mine grænser op rundt om mig. Jeg mærkede prompte hvor de gik og det her var for meget for mig. Det var ikke Maltes skyld, hvilket gjorde at jeg havde meget svære ved at holde på mine grænser, fordi han ikke har været med til at tegne dem.

Malte stod på sin grænse, som var langt væk fra min – vi snakker Honolulu vs. Malmø langt. Jeg var ikke i stand til at rykke mine grænser, ikke endnu og ikke uden hans hjælp. Ser du, jeg tror nemlig at der findes virkelig mange grænser rundt om en. Her, lad mig illustrerer det for jer:

img_5453

Som i kan se på min kunstneristiske tegning, så har jeg prøvet at vise hvordan jeg tror ens grænser ser ud, hvis man kunne se dem. Der er forskel på grænser, nogle er ikke så stærke og dem kan du nemmere rykke, også har du helt sikkert nogle grænser som du ikke lige forstår – dem kalder jeg de forvirrede grænser. Men vigtigst, så har du dine stålfaste, stærke og ugennemtrængelige grænser, som er med til at gøre dig, til den du er.

Malte trådte udover hans egen grænse, han forlod den på den kolde jord, også gik hen og samlede mig op. Jeg lå i fosterstilling og klamerede mig til min lille dumme grænse, fordi alt hvad jeg troede og følte var rigtigt, var indenfor denne her åndssvage grænse. Han samlede mig op, krammede mig og tog mig væk fra min grænse. Sammen tog vi hver vores yndlingsfarve i kridt og tegnede en ny grænse, som gik rundt om ham og jeg – en fællesgrænse. Herinde deler vi noget som er blevet dannet kun af ham og jeg, dannet af kærlighed. Det er noget kærester, gode veninder, familiemedlemmer kan gøre sammen – tror jeg.
img_5456

Jeg tror det er rigtig vigtigt at stole på sine grænser, på den måde stoler du også på dig selv. Ved at stole på dig selv, så må du heller ikke være for stolt til at indrømme at din 10 år gamle grænse, måske trænger til en opfriskning – fordi du har ændret dig og det har dine holdninger også.

Det handler om at finde balancen, balancen mellem at stole på sig selv – men ikke blive for stædig og snæversynet. Grænserne er til for at passe på os, de passer på at vi ikke bliver såret, det er endnu en fantastisk evne kroppen har. Men vær ikke for stolt til at gå ud fra din grænse, måske tage den under armen og rykke lidt på den engang imellem – på den måde udvikler du dig selv og din forståelse for hvad du kan og hvad du vil.

Men alt dette her er selvfølgelig bare et gæt og et kig ind i mine tanker – du sætter selv grænsen (høhø) for hvad du tror på.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Today is a gift..

img_5385Jeg øver mig i at leve i nuet, trække vejret ned i maven, vide at dagen nok skal gå sin gang. Jeg dyrker mindfulness og passer på mig selv. Jeg er ikke bange for fremtiden, men jeg er bange for at komme til at leve i den. Leve i en tid der ikke er sket, en tid som ikke er skrevet ned endnu. Det smukke ved fremtiden det er at den er usikker og uforudsigelig, vi kan umuligt vide hvad der vil ske – vi kan drømme, ønske og planlægge – men det kan smuldre mellem hænderne på os. Vi vil måske blive skuffet fordi tingene ikke gik den gang man ønskede, vi bliver måske lykkelige fordi noget overrasker os positivt. En klog skildpadde fra Disney film sagde: “Yesterday is history, tomorrow is a mystery, and today is a gift… that’s why they call it present”.

Jeg kan gisne om hvad fremtiden bringer mig, men jeg må ikke leve i den. Da jeg var lille så glædede jeg mig helt vildt til sommer, fordi vi skulle på ferie, i flere måneder snakkede jeg ikke om andet, fordi jeg glædede mig SÅ meget. Min far sagde til mig: “Hvis du bliver ved med at glæde dig så meget til fremtiden, så kan du nemt komme til at glemme at opleve nutiden”. Det forstod jeg ikke så meget af dengang, men det gør jeg nu.

Min fremtid bringer mig utrolig mange gode ting, faktisk så skal der ske utrolig mange gode ting i år som jeg glæder mig helt vildt meget til. Om lidt over en måned skal jeg ud på et angst provokerende eventyr, til sommer skal Malte og jeg en hel masse spændende ting som bringer os ud på dybt vand (billed og bogstavlig talt). Jeg skal finde ud af hvilken pædagogisk linje jeg vil gå, som skal være grundstenen i min karriere. Jeg skal holde jul, nytår og fødselsdag i Thailand med min familie og Malte. Malte skal flytte ind hos mig (som virker helt syret at tænke på!)..

Så jeg har simpelthen så meget at glæde mig til, jeg kunne eksploderer af ren lykke hvis jeg bliver ved med at tænke på det – derfor lader jeg være. Jeg har min lille lykkeboble som ligger inde i mig, den kan jeg besøge hvis jeg lige har brug for lidt opmuntring, men ellers så passer jeg på at ikke kommer på visit alt for tit.

Hvis tingene presser på, arbejdet og hverdagen trykker en mod ørene og klemmer om organerne, så stopper jeg op – ser op på himmelen og trækker vejret ned i maven. Jeg har haft et liv hvor det handlede om at komme først, spæne igennem byen for at nå i mål først, det liv er jeg ikke interesseret i at besøge igen.

Jeg glæder mig til at blive ældre, få børn og rækkehus og et stort lån. Jeg glæder mig utrolig meget til at jeg en dag får en hund, en urtehave og et bryllup. Men de ting ligger placeret inde i min boble, der kan ske alt derinde, intet i min boble er sikkert, den kan blive større, mindre og tilmed også briste.. Lige netop derfor er det vigtigt at man ikke lever i en tid, hvor intet er skrevet i sten. Jeg kan kun hjælpe min fremtid på vej ved at leve i min nutid. Leve i denne her tid jeg har fået tildelt, hjælpe med at skrive siderne i min livsbog og forhåbentlig skaber det en tryg og rar stig for mig, som jeg kommer til at gå og vokse på i min fremtid.

Idag er en gave, pak den ud, se på den, betragt den & lev den. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Full mind or mindful?

giphy

Kan du huske hvornår du sidst tog 5 dybe vejrtrækninger helt ned i maven? Prøv lige at gør det. Lad stjernen ovenover hjælpe dig.

Aldrig før har vi haft så mange sygemeldinger som vi har nu. Folk falder om som dominobrikker, stress, depression, angst.. Listen er lang fordi vi er pressede. Vi presser vores krop, vi presser vores kærlighedsliv, vores privatliv, vores økonomi, vores børn – vi presser os selv, til sidst siger kroppen fra.
Hvorfor bliver vi så stressede? Hvorfor sker det for flere og flere, hvad er det vi gør forkert? Kan vi give alt skylden til regeringen og staten, eller kan vi faktisk vende den der pegefinger ind mod os selv?
Uden at lyde for: “Jeg-bor-på-Femø-og-laver-min-egen-kjole-ud-af-korn” -hippie-agtig, så tror jeg at en stresset krop kan forekomme, hvis man ikke snakker med den. Tænk dig lige hvis du stod med armene i vejret, råbte og skreg for at blive hørt, men alle gik forbi dig, på en trafikeret vej midt i myldertiden. Tænk dig så lige at stå sådan i flere år, råbt alt hvad du kan, skreget på hjælp.. Du vil jo falde om til sidst – fordi du er udmattet, træt og sur.
Min krop var sur på mig, fordi jeg ikke lyttede til den. Faktisk så var jeg pisse ligeglad med den, jeg havde alt andet i hovedet end mit eget helbred(!!) Jeg ignorerede alle de signaler den viste mig, jeg tog en pille og cyklede videre med smerter i kroppen – fordi det er det vi gør. Vi fortsætter, selvom der står “ADVARSEL”, “STOP”, “VEJARBEJDE, KØR TILBAGE” – vi bliver ramt, vi tager en dyb indåndning og fortsætter.

“Hvis du ikke kan give dig selv 30 minutter om dagen, til bare at være dig. Så har du brug for 60 minutter” – Det sagde en klog dame til mig for et år siden, det er noget der står skrevet bag mit øre nu!

Back to basics: hvad gør dig glad? saml tankerne, tænk dig godt om – hvornår er du aller mest dig selv og helt rolig?

Mindfulness er ikke at sidde i skrædderstilling og sige: “ooooommmm” i timevis. Det handler om at være tilstede, lige nu, lige her, i det du laver. Din krop er her muligvis, men hvor er dine tanker?

Det er ret enkelt faktisk. Hvis jeg vil være tilstede på mit arbejdsplads, sammen med mine veninder og kæreste, på bloggen og i skolen – så er jeg nødt til at få min energi et sted fra. Jeg er simpelthen nødt til at investerer i mig selv. Det kan være at tegne, at male, at gynge, at cykel, gå en tur.. Det skal bare være noget hvor du kan mærke, at du er tilstede i det og det får dig til at blive fodfæstet. Giv dig selv tid til bare at være dig. Så enkelt og dog så svært.. 
Jeg fandt roen i musik og natur. Faktisk så lytter jeg til musik af naturlyde – jeg har været en skovalf i mit tidligere liv. Jeg mærkede mit anker, jeg mærkede roen i bare at være til, mens jeg lyttede til musik. Sid behageligt, lig i sengen og luk øjnene og lyt (min playliste på Spotify hedder “mindfulness – relax”) Prøv at vær til stede, prøv at lade handleseldeen og vasketøjet blive og bare nyd nuet. Det kræver øvelse, men jeg lover dig at det er det værd.

Måske er lige dette forslag ikke vejen frem for dig, fordi vi er heldigvis alle sammen forskellige mennesker. Måske har du brug for at bevæge dig og svede for at føle et anker inden i dig, måske har du brug for sex med din kæreste eller et kram fra din bedste ven. Det vigtigste er at du ved at livet ikke er værd at leve, hvis det skal foregå på andre folks primisser. Det er aldrig for sent at arbejde med sig selv og opdage nye sider. Jeg håber dette indlæg har givet dig lidt ro, eller lidt mod på at finde det – fordi det fortjener du.

gggg

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
Older posts