Dårlig samvittighed..

IMG_3241

De sidste par mange dage, efterhånden, har jeg haft en uidentificerbar følelse inde i min krop. Den har påvirket mig, den har generet mig voldsomt. Jeg har prøvet at finde ud af hvad min krop prøver at fortælle mig, men det er ikke altid nemt.

Jeg gik på Sankt Hans Torv, jeg var på jagt efter noget aftensmad. Planen var at jeg ville købe en pizza eller en durumrulle, men jeg tænkte at jeg måtte hellere finde noget sundere, jeg har levet ret usundt de sidste par måneder. Jeg drejede ned af en sidevej og fandt min vej hen til Smag, for at købe en salat – jeg havde ikke lyst til en salat. Jeg havde heller ikke lyst til pizza, faktisk så havde jeg ikke lyst til noget som helst form for mad.

Salaten blev købt og den var åbenbart med til at fortælle mig, hvad fanden der sker i min krop for tiden. Salaten gav mig en god samvittighedsfølelse, fordi jeg tænkte det ville være sundest for min krop. Så begyndte mine tanker at vandre.. Dårlig samvittighed, det er jo dét. Jeg har ekstremt dårlig samvittighed hele tiden, jeg ved ikke hvorfor. Jeg er nok født med en samvittighed der er på størrelse med Grønland og den er ikke bange for at spøge i min krop.

Jeg har dårlig samvittighed over at jeg meldte mig syg fra praktikken, selvom jeg reelt var syg. Jeg har dårlig samvittighed over at jeg ikke har trænet, selvom der ikke er timer nok i mit døgn. Jeg har dårlig samvittighed over hvis jeg aflyser med en veninde, fordi min kalender er for presset. Jeg har dårlig samvittighed overfor Malte og jeg ved ikke hvorfor. Jeg har dårlig samvittighed overfor bloggen, fordi jeg ikke blogger så meget som jeg plejer – og ærligt, så syntes jeg ikke mine indlæg er så gode som de plejer at være. Jeg har dårlig samvittighed overfor min familie, fordi jeg ikke føler jeg ser dem nok. Jeg bærer andres samvittighed på mig.. Jeg har dårlig samvittighed når jeg ligger på sofaen og ser serie, fordi jeg føler jeg burde lave noget praktisk. Jeg har dårlig samvittighed fordi jeg føler så meget inde i min krop, jeg kan ikke bare sige “fuck det, det gider jeg ikke tænke på lige nu”. Jeg tænker, jeg mærker og jeg føler ALT. Mange siger til mig: “lad være med at tænke så meget”, “slap lidt af”, “du bruger for mange kræfter på det der”. Så får jeg dårlig samvittighed fordi jeg IKKE kan lade være.. O-N-D  S-P-I-R-A-L ! ! 
Overstående eksempler er bare nogle af de ting, jeg har haft dårlig samvittighed over i denne her uge.

Jeg hørte engang i en i et radioprogram sige: “det værste du kan have, det er dårlig samvittighed.. Det kommer der ikke noget godt ud af!”… 

Jeg kan huske da jeg var 15-16 år, der var jeg kæreste med min første rigtige kæreste. En aften kyssede en dreng mig, jeg skubbede ham væk.. Jeg sov ikke, jeg spiste ikke, jeg straffede mig selv – for noget der ikke var min skyld. Jeg hyperventilerede da jeg skulle fortælle ham det, fordi jeg har en for stor samvittighed, til at kunne holde sådan noget hemmeligt. Jeg græd, jeg knækkede fuldstændig sammen, jeg følte mig som verdens værste person. Det var forfærdeligt og jeg glemmer det aldrig.

Jeg har nu anerkendt noget, ikke lige i dette øjeblik, men i denne her uge faktisk. Tror det gik op for mig da jeg brød sammen foran Dr. Læge som jeg aldrig har mødt før. Min hals lukkede sig sammen og kun en lille pibestemme som lød lidt som musene i Askepot sagde: “jeg tror ikke at jeg har det så godt!”.

Jeg fandt ud af at jeg har brug for hjælp. Brug for nogle værktøjer som jeg ikke selv har i min kasse. Jeg er ikke forkert, der er ikke noget galt med mig, men der er noget galt i at jeg påfører min krop og sind denne her smerte. Det er mit ansvar at få svar på nogle af de spørgsmål jeg render rundt med.

Så nu vil jeg prøve at lade min dårlig samvittighed ligge i bogstaverne som jeg skriver i dette indlæg. Jeg vil prøve at accepterer at jeg ikke er forkert og jeg helt sikkert ikke er alene i alt dette. Jeg vil respekterer mine (til tider lorte) sensitive sider og vide at det er helt ok at være mig…

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

“60% af os i Sydhavnen er sindssyge, velkommen til..”

Jeg er omringet af lyskæder og stearinlys. Min IKEA liste er lang, jeg mangler lamper. På den anden side så skal jeg ikke have lamper fra IKEA, IKEA kan mange ting, de har mange ting, virkelig mange ting, og flotte ting. Men lamperne er altså ikke så flotte derfra. Tror jeg hopper i genbrug en dag. Men måske jeg alligevel skal hoppe en tur i IKEA med min søde far på tirsdag, mangler jo også kommoder til tøj. Vil også gerne have nogle fine gulvtæpper, nogle knager, en ovn, billeder, rammer…

Malte ligger til højre for mig i min seng, jeg ligger på sofaen. Ja, nu skal jeg leve i ét rum i stedet for en to værelses lejlighed. Jeg er flyttet til en større lejlighed men jeg har fået mindre plads.
Lejligheden er min, men soveværelset bliver lejet ud til sød pige fra mit studie. Det er der flere grunde til.. Alting til sin tid.

Jeg har haft flytte/praktik/opgave hjerne de sidste 3 uger. Jeg har ikke haft et minuts ro i mit hovedet, det har kostet mig mange timers søvn. I morges vågnede jeg 2 timer før uret, det har jeg gjort meget på det sidste. Jeg har flere gange opsnappet nogle uheldige syntomer fra mig selv. Jeg har brug for ro.

”Jeg har brug for at du er den store ske i aften! Jeg har brug for at du er en kæmpe grydeske og jeg er en lille saltske!” – Malte har været god til at holde ekstra godt om mig de sidste par uger, endnu en grund til at en mand på 191 cm bare er skøn, tryghed lige ind i hjertet. Jeg bliver ofte lidt sær når jeg har mange ting på hjernen. Tidligere på dagen sagde jeg: ”jeg er slet ikke vant til at sove der hvor jeg bor!”. Det gav jo fint mening i mit hovedet, jeg mente jo bare at jeg ikke er vant til at bo på ét værelse, jeg plejer at have en hel lejlighed at boltre mig på. Bare nik og smil.

Jeg bor i Sydhavnen, hvilket i sig selv er helt vildt. Jeg er ikke kendt i Sydhavnen, min nye lokale pizzamand sagde til mig: ”60% af os i Sydhavnen er sindssyge.. Velkommen til!”. Det var lidt tankevækkende. Der var også en hund der tissede på min jakke. Indtil videre er jeg fan.

Min søster bor 400 meter væk fra mig, min søster er min bedste veninde, kan ikke fungerer uden hende. Venner jeg kender der bor her siger at folk er skøre her på stedet, men det har sin charme. Jeg føler mig utrolig meget hjemme, hvilket i sig selv er helt vildt. Jeg har boet her i 9 timer og 45 minutter (jeg skrev indlægget i går aftes).

Det kan godt være jeg ikke ejer en loftlampe eller et skab. Alt mit tøj ligger i sorte sække, og jeg bære rundt på et lys som var jeg en eller anden luciabrud – men jeg er hjemme, og lige nu vil jeg slet ikke have det på nogen anden måde. Hej Sydhavnen, du er faktisk ret rar!

img_4711Btw bogen “Hemmelighederne der ikke kunne siges” er skrevet af min veninde fra mit studie! Den er super velskrevet og hun fortjener helt klart en anbefaling! Hvem fanden vil ikke være  22 og kunne skrive “forfatter” på sit CV? Vanvittig godt gået!

img_4709

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Om at være den -STE

IMG_2307

Hvis du ikke er ejer af Hella Joofs bog; “Papmaché-reglen”, så luk computeren/telefonen/Ipaden, hop afsted til den nærmeste Bog & Idé og køb den! Køb den, læs den, elsk den!
Ellers, så køb den lige HER, hvis du sidder helt vildt godt på din bløde mås.
En unik lille bog med skønne små leveregler som mange af os burde skrive bag øret, eller have stående med store blokbogstaver foran os!

Ét kapitel hæftede jeg mig især ved!

Vi stræber efter at blive den -ste. Hvad betyder det så? Jamen vi vil alle sammen være den bedste, tyndeste, stærkeste, hurtigste, klogeste, sjoveste ja, i forstår pointen. For mange af os er det ikke nok “bare” at være god.. Nej, vi vil være den bedste til at være en god ven. Vi vil være den bedste til den pågælende sportsgren. Vi vil være den tyndeste i veninde flokken, eller den pæneste – den som drengene kigger efter.

For nogle betyder det rigtig meget at være den -ste, for andre har det ikke så stor betydning. Nogle mennesker vil i andre øjne være den       -ste, selvom det pågældende menneske slet ikke selv syntes det. For nogle år siden ville jeg rigtig gerne være den -ste. Jeg ville gerne være den tyndeste, sødeste og bedste på alle mulige måder. Jeg var i konstant konkurrence med alle mennesker omkring mig, selvom de aldrig havde tilmeldt sig min kamp. Jeg satte mig selv op imod tynde og søde mennesker, fordi jeg ville være endnu tyndere og sødere end dem. Det var virkelig udmattende. Jeg målte mig selv så meget i dem, at jeg ikke lyttede til min egen krop og dens behov. Jeg blev ved med at tisse mod vinden, og til sidst er smagen af tis altså ret bitter.

Hvis vi stopper med at måle tissemænd, bryster, størrelser og højder, så opdager vi måske at vi allerede er den bedste udgave af den vi skal være! Hvis vi stopper med at lede efter anerkendelse hos andre mennesker, så opdager vi måske at lykken er lige foran næsen på os. Vi skal simpelthen stoppe med at snakke ned til os selv, det fortjener vi ikke! Start dagen med at rose dig selv, se de små glæder i dit liv, glæd dig ved at du har et arbejde, en kæreste, en god kop kaffe, en varm strik på en kold dag. Glæd dig ved at du har fået god sex, glæd dig ved at det der dårlig one-night-stand heldigvis ikke kendte dit fulde navn. Glæd dig ved at du er elsket, glæd dig ved at i morgen står solen atter op igen (med mindre du har slået lejer deroppe nordpå hvor solen ikke kigger frem i 3 måneder. Men har du slået lejr der, så glæd dig ved at du er så pisse sej at gøre det!).. Glæd dig ved dig, fordi du er den   -ste, fordi du er her og det er altså det bedste!

“..Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen.” – citat af Hella Joof. Et udpluk fra hendes 10 bud, som du kan læse lige HER.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Kold kæft og vær normal.

img_3650

  • Jeg er ikke god til at arbejde koncenteret hvis der er meget støj omkring mig.
  • Jeg føler mig unormal fordi jeg ikke kan håndterer mange mennesker af gangen!
  • Jeg fortrækker at sidde bagerst i lokalet og helst i et hjørne.
  • Jeg tænker som regel altid meget over de ting jeg skal sige, inden jeg siger dem. Oftest tager det mig for lang tid at samle mig mod til at åbne munden.
  • Jeg har ikke råd til at bruge energi på fejltagelser, fordi jeg ikke har meget af den energi. Jeg kan blive ked af det en hel dag hvis jeg har taget fejl.
  • Jeg påtager mig andres smerte – hvis personer omkring mig har det skidt, så har jeg det også skidt.
  • Jeg er alt for langsom og velovervejet..
  • Hvis der er en person der er dominerende, så går jeg oftest en bue udenom – det er for meget energi for mig.
  • Jeg har brug for pauser i løbet af dagen til at klare dagen..
  • Jeg bliver sjældent vred, men når det sker så er det dramatisk og ting bliver gerne smadret.
  • Jeg har svært ved at sige nej til ting, fordi jeg føler at jeg skuffer folk.
  • Jeg giver ofte for meget af mig selv, for at andre mennesker har det godt.
  • Jeg er virkelig dårlig til small talk..
  • Hvis jeg ikke har fået noget alene tid, så går det udover mennesker omkring mig.
  • Jeg er slet ikke spontan nok. Det skræmmer mig at hoppe ud i det ukendte.
  • Nye mennesker skræmmer mig.
  • Jeg kan godt lide at lære nye mennesker at kende, men hurtigt bliver jeg overstimuleret og træt.
  • Jeg ville ønske at jeg kunne tage tingene lige så let som andre.
  • Hvis folk er sure omkring mig, tænker jeg at jeg sikkert har gjort noget forkert..
  • Jeg får dårlig samvittighed hvis jeg er syg og er nødt til at melde mig syg fra job. Bruger flere timer på at overbevise mig selv om at jeg er syg.
  • Jeg er indadvent og introvert. Folk tror sikkert at jeg er skide arrogant.

    HOLD KÆFT, JEG ER NORMAL!

  • Jeg arbejder skide godt i stilhed, eller til lyden af stille jazz.
  • Jeg kan godt lide at observerer mennesker, selvom jeg ikke er den der taler højest og mest.
  • Jeg er eftertænksom og jeg skal stole mere på at det jeg siger og tænker er rigtigt. Jeg er god nok.
  • Jeg har empati og sympati, det er aldrig en dårlig ting.
  • Jeg tænker tingene igennem, måske lidt for mange gange til tider – men sådan er jeg.
  • Selvom den dominerende person skræmmer mig, så respekterer jeg stadig mennesket. Det må være skønt at være så udadvent.
  • Jeg er så priviligeret at jeg har alenetid med mig selv, flere gange i løbet af en dag. Det er små gaver som jeg elsker.
  • Jeg kan blive virkelig vred, men jeg er også god til at falde hurtigt ned igen og anerkende mine fejl.
  • Jeg vil så gerne alting på én gang.
  • Jeg giver meget af mig selv, men det er kun fordi at jeg elsker de mennesker der er omkring mig.
  • Jeg elsker dybe og lange samtaler.
  • Jeg finder glæde og energi i naturen.
  • Jeg drømmer altid livlige drømme. Jeg elsker dyr og jeg er mega kreativ. De ting er med til at gøre mig til et roligt menneske.
  • Der skal tid til, inden jeg åbner mig overfor en ukendt person, men jeg ved at jeg nok skal åbne mig hvis jeg føler jeg kan stole på personen.
  • Jeg bruger så meget energi på at være sammen med mennesker, fordi jeg syntes de fortjener alt hvad jeg kan give. Derfor kan jeg godt være træt efterfølgnede, men det er okay.
  • Jeg bruger tid på at komme mig over tingene. Oplevelser sidder nok længere i min krop end i andres, det gør mig ikke svag.
  • Jeg kan ikke lide at folk er i dårligt humør. Jeg skal accepterer at det ikke er min skyld hvordan deres humør er, men et kram skader aldrig.
  • Jeg får hurtigt dårlig samvittighed, fordi jeg kan sætte mig i andres sted og jeg vil så nødig gøre dem triste. Jeg skal måske være bedre til at lægge det fra mig.
  • Jeg er stille i starten, men når du lærer mig at kende, så er jeg kugleskør.Husker du nogen gange at se tingene fra en anden side?

    To mennesker står og kigger på en elefant, den ene står bagfra og den anden står forfra. De fortæller dig 2 forskellige historier om hvordan dyret ser ud. Du får 2 forskellige men lige rigtige historier, tingene er ikke så sort/hvide altid, og det er vi mennesker heller ikke. Vi er alle forskellige og vi reagerer forskelligt på tingene, men det betyder ikke den ene af os er normal og den anden ikke er. Jeg er mega sensitiv, og det er noget jeg arbejder på, men det gør mig lige så uperfekt, perfekt som du. Hold kæft og vær dig selv, anerkend at vi alle er forskellige, og det er helt okay. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Du er okay.

img_3749

Jeg sad og beundrede min veninde. Hun fortalte mig at hun var helt smadret, alligevel snakkede hun på livet løs, lavede jokes og viste overskud – selvom hun gang på gang fortalte hvor træt hun var. Det var misundelsesværdigt, fordi jeg ikke selv kan vise den slags overskud når jeg er træt.
Jeg sad og kiggede på en pige på min skole. Hun er pigen alle kan lide, fordi hun altid er så dejlig glad og smilende. Det virker så nemt for hende, og det lader til hun bare hviler helt i sig selv. Et lille ønske kom frem i mig: “gid jeg også bare var så nemt for mig!”. 
Jeg hørte om en pige jeg ikke kender. Hun blev beskrevet som jordnær, skøn, ligetil og nem at være sammen med. Jeg tænkte: “gad vide hvad folk siger om mig, når de skal beskrive mig?”.
Jeg snakkede med en god veninde. Hun snakkede om alle de planer hun havde i løbet af ugen med alle mulige spændende mennesker. Jeg blev forpustet af tanken. Min kalender var helt tom, fordi jeg har arbejdet for meget for tiden, så jeg har brug for at være alene i nogle dage.

Jeg lå og skulle sove, uden held. De sidste par dage har jeg brugt på at misunde andre menneskers egenskaber, istedet for at fokuserer på hvem jeg er. Tankerne fløj omkring mig, og jeg kunne pludselig ikke mærke mig selv i min krop.
Hvorfor er det så nemt at finde det smukke i andre? Jeg blev en anelse sur på mig selv, hvorfor ser jeg ikke mine egne skønne egenskaber, dem har jeg da masser af? ..
Da jeg ikke kunne sove, så kunne jeg ligeså godt finde mine egenskaber frem, for at få lidt ro i sjælen. Er det ikke lidt tosset? Tænk at man glemmer at rose sig selv, tænk at man ikke anerkender sine egne underskønne egenskaber hele tiden? Det skal man da gøre!

Jeg bliver aldrig nogensinde en kvinde der kan vise overskud når jeg er helt smadret, måske når jeg bliver mor, men ikke lige nu. Jeg er helt sikkert også en sød og rar pige som nogle mennesker kan lide – nogle vil måske også kalde mig jordnær og rar. Jeg bliver aldrig nogensinde en person der har en kalender fyldt med aftaler, fordi det kan jeg slet ikke tåle. Jeg finder styrke og overskud i mine alene dage og dem sætter jeg stor pris på.

Efter at have ligget stille i nogle timer og tænkt på livet løs, der mærkede jeg igen min krop. Jeg har stadig meget om ørene med job, skole, kæreste, familie og venner, men det må ikke betyde at jeg tilsidesætter mig selv – det er jeg sørme for vigtig til! Jeg kiggede ud i mørket, krammede min kæreste og tænkte “jeg er jo helt okay!“.. Så faldt jeg endelig i søvn, og jeg vågnede glad selvom jeg havde fået de færre timer søvn.


Du er aldrig alene men du er fandme unik og skøn. Ingen er som dig, du er helt igennem uperfekt, perfekt – husk det. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png