Bryd tabuet: menstruation (og sex).

giphy

Det er sjovt hvordan noget er et tabu for nogle, også er det slet ikke for andre. For mig er menstruation ikke er tabu, men det ved jeg, at det er for mange af mine veninder.

Måske syntes man det var mere tabubelagt som yngre – det ved jeg ikke. Mindes heller ikke at jeg syntes det var ulækkert dengang. Alle i min omgangskreds sagde: “ej, jeg har lige fået mit lort” – se, dét er ulækkert. Hvorfor i alverden kalder man det for lort? Hvad jeg husker i de få biologitimer jeg har holdt koncentrationen kørende, så kommer lort altså fra et helt andet sted.. Et andet hul.

Det er ganske almindeligt at bløde, det er faktisk en del af at være kvinde. Tror nok du skal tænke efter en ekstra gang, hvis du lige pludselig stopper med at bløde.
Nogle kvinder bløder som om de er blevet skudt i maven, andre pletbløder en lille smule og opdager det knap nok. Nogle kvinder bruger bind, andre bruger tamponer.. Nogle kvinder har helt valgt, at lade være med at bruge noget.. Mener nok det skal ses som et tegn på “frihed”.. Men det er lige en helt anden snak som jeg ikke vil rode mig ud i.

Den der organic cup er kommet frem! Den er fandme smart! Så undgår du at købe tamponer ind så tit, faktisk så er den cup alt hvad du skal bruge, den kan endda holde i 10 år! Det er godt for pengepungen, miljøet og din wuhaa (tissekone, skede, kusse.. Kært barn har mange navne). Jeg fik faktisk tilsendt en som gave, men den er for stor til mig, så jeg venter på de laver en ny model, til os med lidt mindre tissekoner (første og eneste gang, at den sætning er blevet skrevet på bloggen..).

Jeg snakkede med mine veninder om den der organic cup, de fleste syntes det var “klamt”. Den skal jo tages ud morgen og aften og tømmes, fordi blodet samler sig i koppen, bagefter sætter man den op igen. Kan ikke se det er meget mere anderledes end at tage en tampon ud og stikke en ny en op. Måske hvis du er vant til at bruge tampon med hylster (miljønørden i mig vælger det altid fra!), så finder du det måske ikke så lækkert, at stikke klør fem op i honningkrukken. Det er ikke så slemt, men det er jo en smagssag.

Jeg bryder mig generelt ikke om at man syntes noget er “klamt” hos en selv. Det er ikke alt der er lækkert, den er jeg med på – men klamt? Det er et voldsomt ord.

“Jeg kunne aldrig drømme om at have sex med min kæreste, når jeg har min menstruation – både ham og jeg syntes det er mega klamt!”  – det sagde min veninde til mig.
Jeg ville simpelthen blive så ked af det, hvis min kæreste fortalte mig at min “wuhaa” var klam 5 ud af 30 dage om måneden. Jeg kan ligesom ikke gøre specielt meget ved det? Ét er, at jeg måske ikke føler mig specielt lækker, og klar til at forføre ham i mit frækkeste lingeri, når jeg bløder. Men jeg vil da ikke have at han syntes jeg er ulækker.

Jeg var engang sammen med en fyr som nærmest kun ville røre mig i badet, hvis jeg blødte. “Så kan jeg hurtigt vaske det af igen!”.. Følte mig som en eller anden farlig sygdom, som skulle vaskes af i kogende vand for at undgå at han blev smittet.

Okay, i frygt for at få en storm af “ad, hvor er du klam Caroline” – kommentarer i hovedet, så trækker jeg lige vejret ned i maven en ekstra gang… Øhm her kommer det: Jeg har sex når jeg har min menstruation?!
Er det seriøst et tabu? Skal min kæreste og jeg nu føle os klamme og være klar på at blive jagtet ud af Sydhavnen med høtyve? Helt ærligt.. 
Nej, vi snakker ikke oralsex, eller noget fingerpilleri – bare sex. Altså hvis det ikke fosser ud af dig som en stukket gris, så kan jeg virkelig ikke se noget problem i det.

“Skal vi knalde?”
“Jamen jeg har jo menstruation?” 
“Og?” 
“Du syntes ikke det er klamt?” 
“Nej?”

Det her er ikke et indlæg, hvor jeg nu opfordre jer alle sammen til at gå hjem og knalde med jeres kæreste, mens i har menstruation, hvis du ikke har lyst! Jeg har prøvet at sætte nogle ord på de tanker jeg har haft omkring “tante rosa”. Jeg skriver om selvaccept og om at vi alle sammen er smukke og fantastiske – derfor så bliver jeg ked af det, når nogle syntes noget på/i deres krop er klamt. Det er okay at det ikke er verdens lækreste, men kan vi ikke lade være med at kalde det “lort”, dét finder jeg virkelig ucharmerende.

Uden at lyde for rødstrømpe agtigt, så håber jeg at dette indlæg har hjulpet dig med at føle dig mindre alene. Det er jo bare blod? Godt nok lidt ildelugtende og snasket blod (det lød faktisk lidt klamt!), men det er jo det der er med til at gøre os til kvinder. Jeg kan i hvert fald ikke se hvorfor det skal være et tabu – det er jo bare menstruation.

GIRLPOWER, GIRLPOWER! 

hohoh

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Sig “APPELSIIIIIN….”

a386105e-f42c-4bf5-aa6c-7c134bdde68aHvorfor udgive et billede af min bagdel, hvor man tydeligt kan se min appelsinhud og diverse folder? 1. Fordi jeg kan! 2. Fordi jeg kan mærke at jeg blev ked af det og flov da jeg tog billedet! Jeg kan ikke lide at jeg bliver ked af noget på min egen krop. Min krop er det aller vigtigste jeg har, det er den der holder mig kørende og oprejst – jeg skylder den alverdens respekt og godhed. 3. fordi jeg gider ikke kun vise de “gode” sider.. Der skal saftsuseme være plads til det hele.

Jeg er ikke bleg for at skrive om de lidt mere grænseoverskridende ting. Hvis der ikke bliver snakket om det, så forsvinder det jo ikke? Så vil vi altid gå i mørket, tie stille og være flove over at vi ikke ligner dem i modebladende. FEJL!

Når jeg sætter min røv mod kanten af bordet, eller kanten af cykelsadlen – så laver den de her mærkelige folder og min appelsinhud springer ud i frit flor. Det ser da mega ulækkert ud!..

Nej, det ser faktisk ganske normalt ud, fordi det er sådan jeg ser ud – derfor er det så uhyggeligt at jeg tænker sådan, det gider jeg faktisk ikke være med til. Så hvordan forsvinder de tanker så? Hvis jeg bare pakker mine “ulækre” tanker ned i en boks, så bliver de der og laver ravage. Jeg har lyttet til de tanker i den boks, hvor dårlige tanker om min krops bestemmer – de tanker skal ikke have lov til at kontrollere mig! Derfor deler jeg dem med jer, så kan de komme ud i det åbne rum og jeg kan lære at accepterer dem! Ja.. Selvom jeg skriver utrolig meget om selvkærlighed, så vakler jeg også selv nogle gange – man er vel bare et menneske.

Er det ikke på tide at slutte fred med sin krop og accepterer hvordan den ser ud? Accepterer at appelsinhud, knyster, folder, rynker, grå hår og alt det andet – hører med til dit hylster? Jo vist, du har alt ret til at træne og spise dig slank og fin – men altså, jeg træner og jeg spiser sundt – min røv ser alligevel sådan her ud! Det er nok bare meningen med min bagdel.

Måske er der også grænser for hvad man skal dele? Måske.. Men det vil jeg faktisk skide på. Jeg har ikke lyst til at pakke tingene ind, jeg viser dem som de er…

Og tænk så lige på hvor meget en bestemt vinkel og filter kan gøre! Når man surfer rundt på nettet, så lad være med at tro på alt hvad du ser.. De sociale medier har det med at pynte på sandheden.

Du er nok, præcis som du er! Hvem gider at være perfekt? Hvad fanden vil det sige at være perfekt? Skal vi ikke bare aftale at vi alle sammen er perfekte, uperfekte – præcis som vi er. Tak.

 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Vegetarburger med selleribøffer

img_5577 img_5578

Jeg prøvede forleden kræfter med selleribøffer. Knoldselleri har aldrig været min største svaghed, fordi den er så kraftig i smagen. Med alderen har jeg lært at kunne lide det en lille smule, men jeg var stadig ret skeptisk da jeg kastede mig ud i selleribøffer til min vegetarburger!
Malte og jeg var overdrevet tilfredse med resultatet, burgerne blev meget lækre og jeg savnede slet ikke koen i min bøf.

For en uges tid siden fik jeg en bøf – sådan en rigtig lækker rød og saftig bøf, til aftensmad. Jeg havde ikke spist en bøf i over et halvt år, men det tænkte jeg ikke meget over, den skulle bare nydes. Min mave reagerede dog fuldstændig voldsomt, jeg fik de vildeste mavesmerter og jeg kunne ikke være i min egen krop i en halvanden time. Det var en vild ubehagelig oplevelse.
Var ret skræmt over hvordan min krop reagerede på ko, efter jeg er begyndt at spise meget mere vegetarisk.

Nå, nu til en virkelig lækker opskrift:
Selleribøffer ca. 8-10 stk.

1 knoldselleri – ca 400-500 g.
Godt med persille/purløg eller basilikum (eller lidt af allesammen)
2 fed hvidløg
4 æg
Ca. 2 dl mel
Ca. 4 spsk rasp
1-2 dl Revet ost
Salt og peber
Olie

Sådan: 

– Skræl knoldselleriet og skær det i mindre stykker.
– Hak og klargør urter og hvidløg.
– Kom knoldselleri stykkerne og æg i en foodprocessor, lad den kører og tilsæt urter, hvidløg og revet ost. Tilsæt mel og rasp lidt efter lidt sammen med krydderier og lidt olie.
– Form bøfferne og steg dem i olie. Jeg gav dem ca. 10 min på hver side, indtil de blev gyldne. Pas på når du vender dem, de kan godt være lidt skrøbelige.

Jeg serverede dem i en burger med lækre boller jeg havde købt fra en Emmerys bager. Også var der ellers bare masser af ost, avocado, peberfrugt, salat, ketchup, hytteost og hjemmelavet pesto i.
Bøfferne kan også laves som små minibøffer, perfekte til madpakken!

img_5579

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Ultra Nemme Butterdejssnacks

img_5527  img_5529 Denne her opskrift er fra min nieces barnedåb, da Malte og jeg stod for at lave alt maden. Vi fandt en basisopskrift på nettet, som vi legede lidt med og udviklede den til vores egen. Men det gode ved denne her opskrift, det er at den kan varieres i uendeligheder. Det tager ingen tid at lave dem og kræver utrolig få ingredienser.

Butterdejen kan du købe færdig i de fleste supermarkeder. Der er til 8 horn i én pakke, så kan du selv lige se hvor mange du har brug for.

Du skal bruge: 
Butterdej.
Svigermors hjemmelavet pesto (du kan også bare købe pesto i butikkerne)
Parmaskinke/serranoskinke. Alt pålæg og former for skinke kan faktisk bruges i de her.
Ost – vi brugte både feta & revet ost. Du kan bruge alt slags ost.
1 æg (til pensling)

Hjemmelavet pesto (ca. opskrift): 
2 store håndfulde basilikum.
En halv håndfuld solsikkekerner.
En halv håndfuld pinjekerner.
1 dl færdigrevet parmesanost (eller frisk)
2 hvidløg
En halv til en hel dl olie, det kommer an på hvordan du vil have konsistensen.
Bland hele balladen sammen i en blender.

Sådan: 
Rul dejen ud og del den i 2 kvadrater. De 2 kvadrater deler du så i 8 trekanter, 4 trekanter pr. kvadrat Altså skær fra hjørne til hjørne, som vist på øverste billede. (Jeg skærer det så meget ud i pap, fordi jeg gjorde det helt forkert første gang jeg selv arbejdede med dem!)
Smør trekanterne godt med pesto ca. 1 tsk pr. trekant.
Kom skinken på og top med ost.
Rul dem til små horn, start fra den brede ende og slut med spidsen.
Læg dem på bagepladen og pensl dem med et sammenpisket æg.
Tænd ovnen på 180 grader og bag dem i 18-20 minutter, til de er gyldne.

Nu har jeg spist dem både varme og kolde og begge dele fungerer fint. Serveres til aftensmaden med andet mad, eller bruges til madpakken.

img_5528
img_5530

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Full mind or mindful?

giphy

Kan du huske hvornår du sidst tog 5 dybe vejrtrækninger helt ned i maven? Prøv lige at gør det. Lad stjernen ovenover hjælpe dig.

Aldrig før har vi haft så mange sygemeldinger som vi har nu. Folk falder om som dominobrikker, stress, depression, angst.. Listen er lang fordi vi er pressede. Vi presser vores krop, vi presser vores kærlighedsliv, vores privatliv, vores økonomi, vores børn – vi presser os selv, til sidst siger kroppen fra.
Hvorfor bliver vi så stressede? Hvorfor sker det for flere og flere, hvad er det vi gør forkert? Kan vi give alt skylden til regeringen og staten, eller kan vi faktisk vende den der pegefinger ind mod os selv?
Uden at lyde for: “Jeg-bor-på-Femø-og-laver-min-egen-kjole-ud-af-korn” -hippie-agtig, så tror jeg at en stresset krop kan forekomme, hvis man ikke snakker med den. Tænk dig lige hvis du stod med armene i vejret, råbte og skreg for at blive hørt, men alle gik forbi dig, på en trafikeret vej midt i myldertiden. Tænk dig så lige at stå sådan i flere år, råbt alt hvad du kan, skreget på hjælp.. Du vil jo falde om til sidst – fordi du er udmattet, træt og sur.
Min krop var sur på mig, fordi jeg ikke lyttede til den. Faktisk så var jeg pisse ligeglad med den, jeg havde alt andet i hovedet end mit eget helbred(!!) Jeg ignorerede alle de signaler den viste mig, jeg tog en pille og cyklede videre med smerter i kroppen – fordi det er det vi gør. Vi fortsætter, selvom der står “ADVARSEL”, “STOP”, “VEJARBEJDE, KØR TILBAGE” – vi bliver ramt, vi tager en dyb indåndning og fortsætter.

“Hvis du ikke kan give dig selv 30 minutter om dagen, til bare at være dig. Så har du brug for 60 minutter” – Det sagde en klog dame til mig for et år siden, det er noget der står skrevet bag mit øre nu!

Back to basics: hvad gør dig glad? saml tankerne, tænk dig godt om – hvornår er du aller mest dig selv og helt rolig?

Mindfulness er ikke at sidde i skrædderstilling og sige: “ooooommmm” i timevis. Det handler om at være tilstede, lige nu, lige her, i det du laver. Din krop er her muligvis, men hvor er dine tanker?

Det er ret enkelt faktisk. Hvis jeg vil være tilstede på mit arbejdsplads, sammen med mine veninder og kæreste, på bloggen og i skolen – så er jeg nødt til at få min energi et sted fra. Jeg er simpelthen nødt til at investerer i mig selv. Det kan være at tegne, at male, at gynge, at cykel, gå en tur.. Det skal bare være noget hvor du kan mærke, at du er tilstede i det og det får dig til at blive fodfæstet. Giv dig selv tid til bare at være dig. Så enkelt og dog så svært.. 
Jeg fandt roen i musik og natur. Faktisk så lytter jeg til musik af naturlyde – jeg har været en skovalf i mit tidligere liv. Jeg mærkede mit anker, jeg mærkede roen i bare at være til, mens jeg lyttede til musik. Sid behageligt, lig i sengen og luk øjnene og lyt (min playliste på Spotify hedder “mindfulness – relax”) Prøv at vær til stede, prøv at lade handleseldeen og vasketøjet blive og bare nyd nuet. Det kræver øvelse, men jeg lover dig at det er det værd.

Måske er lige dette forslag ikke vejen frem for dig, fordi vi er heldigvis alle sammen forskellige mennesker. Måske har du brug for at bevæge dig og svede for at føle et anker inden i dig, måske har du brug for sex med din kæreste eller et kram fra din bedste ven. Det vigtigste er at du ved at livet ikke er værd at leve, hvis det skal foregå på andre folks primisser. Det er aldrig for sent at arbejde med sig selv og opdage nye sider. Jeg håber dette indlæg har givet dig lidt ro, eller lidt mod på at finde det – fordi det fortjener du.

gggg

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png