Maltesmad – Vegetarlasagne

img_4497

#Maltesmad! Min Malte laver uden tvivl vanvittig lækker mad, og det nyder jeg som regel godt af! Lige når man tror det ikke kan blive bedre, så disker han op med endnu en herlighed. Denne vegetarlasagne er jeg monster fan af!!

Vegetarlasagne med linseplader

Tomatsovs:
– 1-2 fed hvidløg, presset
– 2 rødløg, skåret i små tern
– 2-3 gulerødder, skåret i tern
– Evt en halv squash eller en rød peber, ligeledes skåret i tern
– 1 spsk. tomatpuré
– 2 ds hakkede tomater
– Chili, tørret eller frisk (mængde afhænger af hvor stærk du vil have den)
– Oregano og timian, tørret
– Salt og peber
Øvrige ingredienser:
– Lasagneplader lavet på linser (vi fandt nogle økologiske på bud i Netto, ellers kan almindelige også bruges)
– En pakke bechamelsauce eller mornaysauce
– En pakke revet ost

Fremgangsmåde:
Start ovnen og sæt den på 200 grader varmluft.
Snit dine grøntsager til sovsen.
Sæt en gryde på middelhøj varme på en kogeplade start med at sautere løg til de er gennemsigtige og gyldne.
Tilføj krydderierne og de øvrige grøntsager og giv det 5-7 minutters tid inden du tilføjer puré og de hakkede tomater.
Kog det op og lad det stå og simre i 15 minutters tid indtil grøntsager er møre.
Smag til med salt og peber.
Imens saucen står og hygger, smøres et ovnfast fad.
Når du samler lasagnen, så start med tomatsovs, derefter plader, så et lag bechamel/mornay og så et lag revet ost (hvem elsker ikke smeltet ost, så masser af det!). dette gentages 1-2 gange og herligheden smækkes i ovnen, hvor den skal have cirka 30 minutter, men se til den løbende.

Og bum! Så danser dine smagsløg fandango hele natten! Voila

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

MaltesMad – Chili Sin carne.

img_3949

Vegetar mad er blevet en fast del af Maltes og min hverdag. Vi har lidt en hovedregel der lyder: når vi spiser sammen, så spiser vi vegetarisk. En regel som jeg er kæmpe fan af. Jeg tænker næsten ikke over at købe kødpålæg længere eller kød generelt når jeg er nede og handle. Det tog lidt tid at vænne sig til at tænke vegetarisk, men nu er det faktisk gange nemt og virkelig lækkert. Malte har atter tryllet i køkkenet, og der kom en lækker Chili Sin Carne ud af det. Velbekomme.

Du skal bruge: 
⁃ 2 løg
⁃2 fed hvidløg
⁃2-3 store gulerødder
⁃2-3 røde peberfrugt
⁃2 stilke bladselleri
⁃Korianderstilke (gem bladene)
⁃2 dåser hakkede tomater
⁃1 dåse kikærter, drænet
⁃1 dåse kidneybønner, drænet
⁃100-150 gram sorte bønner
⁃1 spk Balsamico
⁃1-2 tsk kanel
⁃2 tsk chili (alt efter hvor stærk den skal være)
⁃2 tsk spidskommen
⁃1 tsk paprika
⁃Salt og peber

Guacamole:
⁃Et par modne avocadoer
⁃1-2 fed hvidløg (alt efter hvor man er til hvidløg)
⁃1-2 spsk natural yoghurt/skyr eller lignende
⁃Limesaft
⁃Salt og peber

Fremgangsmåde:
Hak og snit alle grøntsager (inklusiv korianderstilke) fint. Varm olie op i en gryde og svits løg ved lav/middel varme indtil de er gennemsigtige. Smid hvidløg, gulerødder, peberfrugt, bladselleri og korianderstilke i gryden sammen med krydderierne og svits det i 5 minutters tid. Tilsæt derefter bønnerne, balsamico og de hakkede tomater samt lidt vand og bring hele molevitten i kog. Skru ned til lav varme når det koger og lad det simre i en times tid med jævnlig omrøring. Smag til med salt og peber og eventuelt de øvrige krydderier undervejs.

Guacamole og tilbehør: 
Blend ingredienserne til guacamolen med stavblender, foodprocessor eller andet. Servér retten med guacamole, korianderbladene gemt fra tidligere og limebåde.


Psssst.. Ønsker du andre opskrifter fra MaltesMad? Så bare skriv det i søgefeltet øverst på bloggen, så kommer de frem.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

MaltesMad: Spicy Hokkaidosuppe.

img_3527

Malte laver god mad, han laver faktisk virkelig god mad – og det nyder jeg tit! Han elsker endda også at lave det, og forkæle mig, mens jeg sidder i vindueskammen med mit vinglas. Det er sgu meget rart. Maltes Mad: Spicy Hokkaidosuppe.

untitled-2
⁃1 hokkaidogræskar.
⁃1 løg.
⁃1-2 fed hvidløg.
⁃1 cm ingefær.
⁃Chili, enten en frisk eller tørret. ( vi havde intet af det så vi brugte shiracha sauce istedet )
⁃Stilken fra persille. ( bladene gemmes til topping, generelt skal man aldrig smide stilkene ud da de er fyldt med  go’ smag til fx suppe eller gryderet)
⁃Evt et par gulerødder.
⁃1 grøntsagsboullion.
⁃En smule kokosmælk efter smag og behag.
⁃Smag til med salt og peber.
untitled-3
⁃persilleblade.
⁃Sesamfrø og græskarkerner tørristede på panden.
⁃Græsk yoghurt, creme fraiche eller skyr ( vi brugte græsk yoghurt )
untitled-4
⁃groft flutebrød.

untitled-5
Skær hokkaidoen over på midten og fjern kernerne.
Fjern skrællen og hak det i tern.
Hak derefter resten af dine grøntsager.
Svits løg i en gryde i olie et par minutter.
Tilføj de øvrige grøntsager og giv det 4-5 minutter i en gryde. Tilsæt vand så ca alle grønsagerne er dækket til. Tilsæt boullion og kokosmælk og rør rundt.
Lad det simre indtil grøntsagerne er møre.
Fjern evt noget af vandet for at få en tyk cremet suppe, eller lad være og få en lidt mere vandet suppe. Blend herligheden til en cremet suppe og smag til med salt og peber.
Server med ønskede toppings og groft flutebrød eller hvad du lyster.

img_3497

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Dét spiser jeg..

IMG_3068IMG_3023Jeg spiser ikke meget kød, nogle vil betegne mig som flexitar (en person der hovedsageligt spiger vegetarisk, men som også godt kan spise kød til tider), jeg vil bare betegne mig selv som en “person der ikke spiser specielt meget kød”.. Jeg er ikke ellevild med at have et mærkat på mig.
Men, jeg spiser virkelig lidt kød, især ko og gris. Hvis jeg er ude og spise, og jeg får serveret en bøf foran mig, så spiser jeg den, det gør jeg da! Når jeg laver mad til mig selv, eller med Malte – så køber vi ikke ko og gris.
Det er et valg jeg har taget, for min egen skyld, for dyrenes skyld, for miljøets skyld og for klimaets skyld. Det er jo helt absurd så meget kød vi spiser i verden..

Det har overrakende nok ikke voldt mig specielt meget besvær, at undvære kød i min hverdag. Da jeg aldrig har 2 uger der er ens, så er det lidt svært at lave et skema over hvad jeg indtager, men jeg spiser ca:

Morgenmad: knækbrød eller rugbrød med ost, pesto eller denne her (som er TO DIE FOR!) – gerne med lidt tomater, gulerødder, æbler eller gulerødder ved siden af.
Snack: Gulerødder, en bar fra Easis, en fignestang, et æble, et æg..
Frokost: jamen jeg kan godt lide at bage en røvfuld masse boller, også fryse dem ned, så tager jeg en op om aftenen inden jeg går i seng, også kommer den med til frokost. Smører den gerne med humus, pesto, smøreost eller en postej fra Urtekram. Måske også: æg, laks eller tun rørt op med kikærter og hytteost (MUMS).. Ved siden af spiser jeg grønsager: gulerødder, broccoli, asparges eller andet.
Snack: det jeg ikke spiste til min første snack.
Aftensmad: ja, den er svær. Hvis jeg er på job, så spiser jeg det som bliver serveret, og der er ofte kød i. Er jeg hjemme hos Malte, så kokkerere han altid et eller andet vegetarisk. Er jeg alene så spiser jeg som regel rugbrød med humus og et spejlæg.

Ja, det er nok ikke verdens mest inspirerende madplan, det er jeg klar over. Jeg har intet imod at spise det samme til aftensmad flere dage i træk, jeg bliver sjældent træt af det samme mad. Jeg spiser dét der fungerer bedst for min mave og min hverdag, og det har indtil videre gået rimelig okay. Hvis jeg har trænet, så kan det godt være at jeg spiser kylling, fordi min krop har brug for proteinerne. Ellers er jeg kæmpe fan af bønner, falafel, humus, brød (ang mas!)..

IMG_2920
IMG_3211
IMG_2947

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Vegetarwraps.

IMG_2888

Malte og jeg var på høstmarked på en økologisk bondegård for lidt tiden. Det var skide hyggeligt og vi fik simpelthen så mange lækre ting med hjem. Vi fandt vores eget spidskål ude på marken, og skar det selv af, det var altså en sjov oplevelse. Vi skulle selvfølgelig have det største spidskål, og tror det var på omkring 2 kilo – vi havde bare ikke tænkt over hvor meget spidskål vi så var nødt til at spise..
Nå, men vi lavede grønsags og vegetarwraps, hvor vi bruge de store kålblade som brød, og det smagte skønt. Jeg lavede en god guacamole mens Malte lavede en ultra lækker bønnemos.

Du skal bruge: 
Kål blade (de fleste kål kan bruges)
Tomater.
Agurker.
2 fed hvidløg.
2 avocadoer.
Naturel skyr.
Saft fra en halv lime.
1 løg.
1 dåse bønner (vi brugte kidneybønner, men alle kan bruges)
Spidskommen frø.
Chili.
Kanel.

SÅDAN: 
Bønnemosen: Hak løget ud, og kom det på en varm pande med lidt olie. Kom derefter det pressede hvidløg på.
Kom så spidskommen, chili og kanel på (har du andre krydderier, så brug dem). Hæld bønnerne på og rør det forsigtigt rundt. Når det er varmt, så kom det i en blender, og bum.. Så har du bønnemos.
Guacamole: Blend avocadoerne, kom hvidløget i og rør rundt. Kom saften fra limen i og smag til med salt og peber. Hvis du vil, så kom lidt naturel skyr i (eller andet), så er der lidt mere.
Hak diverse grønsager og vask kålbladende. Det er super nemt, og det smager skide godt – pynt med friske krydderurter.

IMG_2932

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
Older posts