En personlig, sundhedsrealistisk og ærlig blog om træning med kant og en kritisk vinkel på sundhed. På mit domæne er et afslappet forhold til sin krop i højsæde, og samfundets urealistiske idealer dømt ude.
Bloggen indeholder træningsprogrammer, gode råd og træningstips, træningstøj, kosttilskud, sundhedsdebat og en helt masse om min egen træning; udfordringer og successer.
Besøg blog
En uge i træning #3
Læs indlæg
Skal jeg virkelig spille spillet?
Læs indlæg
En uge i træning #2
Læs indlæg
Boost dit løb
Sundheds- og livsstilsblog.
Det handler om bevidste valg både tilvalg og fravalg. Motivation udi en sundere livsstil og det at få motion implementeret i sin hverdag.
Vi blogger om sportstøj, gear, træningsevents, rejser, livsstil, sundhed, oplevelser og selvfølgelig vores hverdag med børn, aftaler og andre gøremål.
Jeg brænder for at inspirere til en sundere hverdag, men også for at give stof til eftertanke.
New York er byen, hvor jeg dagligt drikker min morgenkaffe og forsøger at udleve mine drømme.
Jeg skriver om at være i praktik for FN, at leve med kroniske smerter og være bidt af sociale medier.
Min blog er personlig og skarp med et snert af selvironi, rød læbestift og højt til loftet.
Og så er jeg altid klar på en snak om kvindeidealer anno 2016.
Besøg blog
Jeg har fødselsdag i dag!
Læs indlæg
Hvad bloggere ikke må sige...
Læs indlæg
Glutenfri gulerods pandekager
Læs indlæg
Life by Mette
En blog som omhandler mit vægttab, sund livsstil og hverdagen.
Fra op til nedture og alt der imellem :)
Fordi chokolade gør alting bedre, også er de gode at have med til den lille sult.
Du skal bruge:
• 200 g rugbrødsblanding
• En halv pose tørgær
• 30 g kakaopulver
• 1,5 dl lunken vand
• 30 g mørk chokolade
Sådan:
• Hak chokoladen groft.
• Bland alle ingredienserne sammen, lad nogle stykker chokolade være til pynt.
• lad dejen hvile i 30 min.
• Tænd ovnen på 200 grader og form små boller, tryk nogle chokoladestykker ned i bollerne.
• Bag bollerne i 20 min.
• Lad dem afkøle inden servering.
FØLG MIG PÅ INSTAGRAM OG BLOGLOVIN: CAROLINETHORSFELT
Dejlig nem hverdags ret, da den passer sig selv meget af tiden.
Du skal bruge:
• 500 g kyllingebryst ( olie og krydderier )
• 2 pore
• 2 løg
• 300 g Champignoner
• 5 gulerødder
• 2 dåser hakkede/flåede tomater
• basilikum
• 200 g brune ris.
Sådan:
• Tænd ovnen på 180 grader
• Skær gulerødder, pore og gulerødder i skiver. skær løget ud i både.
• Kom olie og krydderier i en skål og vend kyllingen i.
• Smør et ovnfast fad og kom grønsagerne i.
• Hæld de hakkede tomater over, og læg kyllingen oven på. Kom evt. en lille smørklat oven på, det gør kyllingen mere saftig.
• Kom nogle basilikum blade ovenpå, og sæt den i ovnen i 40 min. ris:
• Koges som anvist på posen.
FØLG MIG PÅ INSTAGRAM OG BLOGLOVIN: CAROLINETHORSFELT
Jeg har før skrevet at jeg er særlig sensitiv, og vil godt understrege: Jeg er ikke uddannet i at vide en masse om dette emne, det er mine erfaringer og tanker. Jeg har læst en masse bøger og snakket med flere terapeuter.
I Danmark har vi først rigtigt kendt til særlig sensitive mennesker i 2007, jeg var 19 da jeg fandt ud af jeg var det.
Jeg fik af vide af min daværende psykolog at jeg var særlig sensitiv, og i en meget høj grad, mente hun.
Jeg laver dette indlæg på baggrund af nogle spørgsmål jeg har fået omkring emnet, det er mit hidtil længste indlæg, og mest personlige.
Særlig sensitive mennesker har en biologisk forskel i nervesystemet og er derfor mere modtagelige overfor stimuli og indtryk. Vi bliver hurtigere overstimuleret end andre, følelser og tanker kan påvirke os kraftigere end hos andre mennesker. Jeg har altid fået af vide jeg var en meget følsom pige, jeg har utrolig let til tåre, og bliver hurtigt påvirket hvis jeg sidder i en ubehagelig situation.
Det kan handle om lyde, bil larm, råb og skænderrier.
Særlig sensitive mennsker tager ofte indtryk dybere ind under huden, og tænker længere over det. Alle mennesker bliver overstimuleret af for mange indtryk, men hos særlig sensitive sker det oftere og hurtigere. Jeg kan mærke hvis jeg er i et rum med en meget dominerende person, så kan jeg blive helt udmattet og træt, det påvirker mig utrolig meget hvis mennesker fylder meget, tror også det er derfor jeg selv er meget tilbageholdende.
Hver dag, flere gange om dagen skriver jeg i en bog, jeg skriver mine følelser ned og mine oplevelser. Det har jeg altid gjort, jeg har altid haft mange kreative sider male/tegne/tag billeder mm. Det bruger jeg som mine “pauser”.
Pauser hos særlig sensitive mennesker er vigtige, det behøver ikke være meget, måske bare 5 minutter alene med en kop te, eller en afspænding med mindfullness, det gør en stor forskel, så kan man bearbejde sine indtryk, i løbet af dagen, og derfor undgår at blive overstimuleret.
Når man går igennem en lang dag med masser af indtryk, så bliver man nemt overstimuleret og træt. Når man bliver alt for overstimuleret så reagere særlig sensitive som alle andre stressede mennesker, som regel i irritation, vrede, frustration. Dage hvor jeg er træt, udmattet og gider ikke mere, så kan jeg godt nå det som kaldes lukningspunktet. Kan sammenlignes med at komme op i det røde felt. Jeg har ( til tider) et voldsomt stort temperament, og hvis jeg når derud, hvor der ikke er vej tilbage, så lukker jeg mig inde og har brug for at være helt alene.
Alle mennesker når lukningspunktet, men hos særlige sensitive sker der hurtige og oftere.
Hvis jeg ikke “dyrker” mine særlige sensitive sider nok, så kan jeg hurtigere nå lunkningspunket, fordi jeg ikke har givet mig selv tid, til at bearbejde følelser, steminger og indtryk. Men med årene er jeg blevet meget bedre til at lytte til mig selv, og derfor er det sjældent jeg kommer derud mere.
Jeg har efterhånden en del bøger omkring det at være særlig sensitiv.
Den første bog fik jeg af min mor meget hurtigt efter min samtale hos min psykolog.
Den er rigtig god som begynder, den er delt op i uger, så man hver uge skal lave en ny øvelse der gør det nemmere for en selv, at leve med at være særlig sensitiv.
Denne bog er min yngling, har læst den fra ende til ande et utal af gange.
Den giver et rigtig fint billede af at være særlig sensitiv, den har jeg næsten altid med i min taske. Forfatteren bag har skrevet en del bøger, på hendes hjemmeside kan du teste dig selv, hvis du går og tror du måske er særlig sensitiv. har 3 af hendes bøger og de bliver brugt flittigt.
At være særlig sensitiv er ikke en diagnose, det er bare et træk hos et menneske. Der er så mange ting jeg kan sætte på plads, efter jeg fandt ud af jeg var det. det var sådan en “nåååårh, ej ja selvfølgelig” - følelse.
Jeg har valgt at dyrke det meget, fordi jeg kan mærke det giver mening for mig. Jeg dyrker også mindfullness flere gange om ugen. Jeg har aldrig mødt en på min alder, der også er særlig sensitiv, kender mange ældre kvinder, men er meget interesseret i at høre andre pigers erfaringer/tanker omkring det.
Du er meget velkommen til at skrive til mig på: