Vi kan vel alle forbedre os, vi har alle ting vi burde være meget bedre til.

- Rydde op efter mig selv i mit køkken.. Jeg stabler gryder, skåle, glas.. Jeg har mel på tøjet, chokolade på gulvet. Bruger lige så lang tid på at rydde op efter mig selv, som jeg gør på at lave maden.

- Jeg skal male noget mere. Jeg skal faktisk bare være mere kreativ. Terapi for mig er at tegne, male, klippe, lime og bare sidde i min egen boble med lim på fingerne og glimmer på næsen.

- Lade være med at tænke på bloggen så mange timer om dagen. Jeg skal være bedre til at ligge den fra mig. Også skal jeg også være bedre til at slukke computeren, Ipaden, telefonen og lade være med at have det hele klistret til min hånd.

- Jeg skal være bedre til at lave et budget, og bruge mine penge mere fornuftigt. På det punkt er jeg ikke speciel voksen.. Jeg stinker til regnskaber, SKAT og alt sådan noget. Har sat mig mere ind i det som blogger, men ellers er det frygteligt pinligt så lidt jeg ved.

- Jeg skal måske være bedre til at tro, at mit liv ikke er en musical, og jeg ikke er hovedrollen. Jeg kan tit udbryde i sang og dans, ofte er det Disney sange, eller børnesange.. Da jeg var lille lavede jeg mine egne sange der passede til min situation.. På den anden side, så er det sgu også noget jeg er utrolig glad for ved mig selv.

- Lytte mere til P3 og specielle sange. Theis har den fedeste musiksmag, og han kender alle de fede anderledes sange fra et band jeg aldrig har hørt om.

- Få lavet min telefon. Har en iPhone 5, gennem 2 år, og min skærm er gået i stykker. Overvejer at indvisterer i den nyeste iPhone.. Rimelig irriterende, når jeg ikke altid slæber mit store kamera med mig omkring.

- Jeg skal være bedre til at læse bøger. Jeg vil gerne læse én bog om måneden, alt afhængig af størrelsen selvfølgelig. Jeg elsker at læse, men gør det simpelthen for sjældent.

- Jeg skal være bedre til at planlægge min blogger uge: blogindlæg, aftaler med firmaer, snak med folk, have billederne klar. Generelt have mere styr på mine aftaler omkring bloggen.. også trænger min mail også til en oprydning.. For lidt tiiiiiid…

- Jeg skal lærer at holde planter. Efter jeg er flyttet sammen med Theis, så har jeg købt en masse planter, men halvdelen af dem er døde. Jeg prøver at give dem lys, kys og vand, men har overhoved ikke grønne fingre, måske skal jeg bare købe en kaktus..

- Jeg skal være bedre til at slippe styringen, og tro at menneskerne omkring mig har styr på det. Jeg vil meget gerne have overblikket, og det kan være utrolig svært for mig hvis jeg ikke ved hvad der forgår omkring mig. Kan godt finde på at sige til Theis han skal huske at hakke løg, til kødsovsen, hvor han kigger på mig og siger “Det kan måske komme bag på dig, men jeg har altså lavet pasta med kødsovs før…” ..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det er faktisk uhyre sjældent at jeg gider bruge lang tid på maden, det må gerne gå hurtigt, og det må gerne smage godt. Min kæreste kan sagtens gå og røre i en gryde i mange timer, og bevares, det smager da helt sindsygt godt, men jeg har ikke tålmodighed til det.
I forbindelse med dette indlæg, så er jeg igang med at lave en række indlæg med nem mad, mad på under 20 minutter i hverdagen og mad på under 40 minutter i weekenden. Hovedreglen er at det skal være sundt, mættende, gode råvare og nemt at lave. Jeg vågnede fredag med en stor lyst til hakkebøf, sådan en som far plejede at lave, med kartofler og sovs.. Men var ikke hungrende efter kartofler og sovs dog. 

ESå er det jo altid spørgsmølet: hvad skal vi så spise til??  Gulerodssalat? Hvidløgsbrød? En almindelig salat? Det syntes jeg ofte er det sværeste. Jeg har ligeglad, jeg ville bare have min hakkedreng. Theis forslog bønnefritter og det er lang tid siden vi har fået dem, også lige en avocado og tomat for at tømme køleskabet. 

Bønnefritterne skal i en skål med lidt olie og godt med salt, også lige væltes rundt. Jeg gav dem 35-40 minutter i en 200 grader varm ovn, ikke varmeluft. 

Theis kræsede for den hakkebøf i 15 minutter, den skulle formes blødt og ordenligt.. ( det har jeg ikke tålmodighed til ) - den var han meget stolt af. 

også bare en skive ost på. 

Det var ikke den mest gastronomiske ret, men bevares. Det smagte skønt og det passede jo meget sig selv, nemt lækkert og tilmed ret billigt! 

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Betyder det ikke jeg er glad, for min krop..

Bare fordi man er overvægtig, betyder det ikke man skal tabe sig.
Bare fordi man ikke er overvægtig, betyder det ikke at du er tvunget til at være tilfreds med sig selv.
Bare fordi man har former betyder det ikke man skal skamme sig over sin krop..
Bare fordi.. Bare fordi.. fordi, fordi, fordi, fordi….

“du er tynd, du har jo intet at være utilfreds med” .. “Hvem der bare havde dine lår” .. “Hvorfor så meget brok over din krop, du er jo slank og tynd” .. “Tænk på hvor meget jeg skal tabe mig for at nå din vægt..” .. “Tynde har det altså også nemmere..” .. “Hvorfor kalder du det deller, du har jo ingen, så skulle du se min mave..” .. “Er du sikker på at du ikke bare vil have opmærksomhed?”

Hurtigt udpluk af de beskeder jeg ofte får.. Altså dem i kursiv. Helt ærligt, så har jeg lyst til at give en virtuel lussing gennem skærmen, og jeg er ellers ikke den voldlige type, kun overfor modvind og rødt lys og sådan..
Det lyder måske voldsomt, men jeg bliver fandens provokeret når jeg får sådan nogle beskeder. Ligger jeg et billede op af mig selv, får jeg 90% søde og dejlige beskeder af skønne og sjove mennesker der godt kan lide det jeg laver, men der skal altid være en rasmus modsat iblandt, og lige komme med den berygtede “JAMEN DU ER JO TYND CAROLINE?!!!” kommentar, mmmmh.. skønt.
Jeg kan godt ( som regel ) håndterer lidt kritik, men når det er mennesker der skriver til mine billeder at jeg intet har at brokke mig over, fordi jeg er en slank kvinde, så har jeg svært ved at holde begge ben solidt plantet på jorden..
Det er logik i mine øjne og øre, men det er det ikke hos folk der ikke forstår det jeg skriver. Jeg skriver og står inden for: ACCEPT PÅ EGEN KROP, ELSK DIG SELV! bum. Jeg står inden for så mange andre ting, men på det seneste er det lige det der optager min opmærksomhed. Og det skriver jeg fordi jeg i mange år ikke har kunne lide min krop og mig selv, TIL TROLDS FOR JEG ER EN TYND PIGE, men det har jeg lært, og det er pokkers vigtigt at accepterer dig selv, for livet er sgu for kort til andet. Det er ubetydeligt om jeg vejede 40-50-60-70-80 kilo, accept på egen krop er individuel, og det handler ikke om den dumme vægt, kast den ud af vinduet. Nu er jeg helt tilfældigvis en slank pige, der skriver om at elske sig selv, det kan ikke være rigtigt at jeg skal tage 10 kilo på, før jeg “må” snakke om sådan noget.. ( groft sagt selvfølgelig.. )

Jeg kan blive så gammeldags harm over hvor meget denne fantastiske, smukke og helt igennem skønne kvindekrop er under lup hos så mange mennesker, og medier. Så er der debat om den ene kvinde, så er der debat om stærkmærker, så er der snak om den trænede kvinde, så er der igen debat på plus størrelser, så går vi efter diverse blade fordi de giver unge et forket billede af sundhed, så kommer det i go’ morgen danmark, også starter karrusellen forfra..

Fik et spørgeskema fra en pige i 9’ne klasse igår, vil lige reposte mit ene svar til hendes spørgsmål:

6. Hvad tror du der skal til, for at vi ikke påvirkes af skønhedsidealerne og bare lever og ser ud som vi har lyst til?
ACCEPT! intet mindre. Vi skal accepterer vi er forskellige, vi har forskellige kroppe, vi har forskellige behov. Vi skal acceptere os selv, for dem vi er, og vi skal ikke lytte til andre. Er du glad og lykkelig? Godt, så fuck andres mening.

Hvornår kan vi lade være med at have næsen i andre folks madpakker, og træningsvaner, hvornår stopper vi med at kigge skævt til, hvis en lidt for overvægtig kvinde, går i en lidt for kort kjole.. Hvornår lærer vi at andres liv ikke har en skid at gøre med os..
Accept..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

I forlængelse af DETTE indlæg, har jeg fået en del mails, om jeg er sød at dele en fuld madplan. Det vil jeg helst ikke, fordi mad er simpelthen så induviduelt, og det jeg spiser fungere muligvis ikke for dig. Men så tænkte jeg også at det ikke behøvede være en madplan, men en inspiration til maden halløj.. Det virkede bedre..

Jeg er egentlig umådelig kedelig i min mad, jeg kan leve utrolig længe på de samme 5-6 ting. I mit køkken finder ud altid: æg ( MUST ), mælk, gulerødder, skyr med smag, rugbrød, ketchup, pesto og kyllingepølser. Du finder som regel også noget kylling pålæg, ost, flere grønsager, bananer, rug fras og havregryn.. OG KAFFE!

Godt, så prøver vi, min madplan er lidt egoistisk, da Theis som regel har aftenvagt, så derfor så er min aftensmad ret single agtig.
Mandag: Morgenmad.. Jeg elsker morgenmad, det er det første jeg tænker på når jeg vågner, og jeg kan bare spise meget af det. Det der fungerer bedst for mig kl 06.30 om morgenen er skyr, med smag! Syntes den neutrale smager klammuella, ad. Kommer gerne en banan og rug fras/havregryn oven på. Hvis jeg har nødder i skufferne så kommer de på, eller frø.
Mellemmåltid: gulerødder, en banan, nogle nødder, frugt mm.
Frokost: Det er jo så forskelligt, hvis jeg ikke har rester fra aftensmaden, så er det rugbrød med pesto og kylling, 2 æg og gulerødder.
Mellem: Hvis jeg er sulten så lidt skyr, eller et stykke frugt.
Aften: Theis er på Job. Så derfor bliver det 4 kyllingpølser, lidt grønt og 2 spejlæg.
Spiser sjældent “dessert”, som regel drikker jeg en kop te. Måske spiser jeg et par stykker chokolade.

Tirsdag:
Morgen, mellem og frokost er det samme som de andre dage.
Aften: Theis er hjemme. Noget nemt, lækkert og hurtigt. Måske Denne. Den portion var så stor at der var nok til 2 gange frokost dagen efter, eller aftensmad hvis det passer bedre.


Onsdag:
Aften: Theis er ikke hjemme, derfor kyllingepølser, spejlæg og måske en ostemad.

Torsdag:
Aften: Theis er hjemme. Vi er ret vilde med at lave mad, hvor der er masser til dagen efter. Vores hovedingrediens er kød, og da det som regel er mig der køber ind, så køber jeg det der er på tilbud. Madpandekager med oksekød, masser af grønt og avocado. Altid fuldkorns pandekager, ellers så laver jeg dem selv.

Fredag:
Frokost: Madpandekager fra dagen før.
Aften: Der er stadig grønt tilbage fra igår, så det skal bruges. Det bliver til en hurtig wok med strimler af squash og gulerødder i stedet for pasta. Ellers så er jeg helt pjattet med pastella pasta, den nye grønsagspasta med 40% grønsager. Der er nødvendigvis ikke kød i denne ret.

Lørdag:
Så er det jo weekend. Ofte så spiser jeg også skyr til morgenmad her, ellers så laver jeg pandekager, vafler eller varmer nogle fuldkorns boller.
Frokosten er meget forskellig, som regel har jeg aftaler og derfor så bliver det en sandwich på farten, eller mad hos familie/veninder.
Aftenmad: Så siger vi jeg spiser hos min mor, så får vi tit noget fisk. Måske en laks i ovn med friske grønsager, det smager helt fantastisk.

Søndag:
Morgenmaden er ligesom lørdag. Det samme med frokosten.
Søndag er ofte store rejsedag for mig, fordi jeg farer frem og tilbage mellem kbh og Odense. Så aftenmaden skal være hurtig og nem, derfor så bliver det enten hvad min mor har i køleskabet eller også køber jeg lidt forskelligt i netto, fx. en proteinbar, banan, en drikkeskyr og snack gulerødder.

Jeg kan spise æg, rugbrød og kyllingpølser året rundt, det bliver jeg aldrig træt af. Kunne leve af pasta med pølser hver aften, det er min absolut livret. Den laver jeg gerne 1-2 gange om måneden.
Jeg lever efter varieret mad, jeg lever ikke efter nogle madplan, og må indrømme at jeg utrolig sjældent tænker over min kost, det ligger på rygraden. Min kæreste ved hvad jeg spiser og ikke spiser, det er rart jeg ikke skal sige det til ham, kun én gang da han kom hjem med ikke økologiske æg, så nægtede jeg at spise dem, det er et princip, jeg kan ikke. Også vil jeg lige sige, om sommeren lever jeg 80% af tiden af smoothie om morgenen, men lige nu er det stadig for koldt.
Det var en lidt forvirrende madplan, det ved jeg, men det var mest også ment til lidt inspiration, til maden og hverdagen. Vil lige runde træning og mad, hvis jeg selvfølgelig har været nede og træne, så kan det godt være min krop har brug for mere mad, men ellers så er min mad ret god til mig, når jeg også træner. Jeg drikker ikke proteinshakes, det eneste proteinpulver jeg bruger er i kage en sjældent gang i mellem.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det er lettere sagt en gjort. Lige fra min barndom har jeg ikke kunne lide at tage én beslutning. Hvis jeg skulle bestemme hvilken bamse der var min ynglings, så valgte jeg gerne 5 stykker, så de andre bamser ikke blev kede af det. Når jeg skulle bestemme hvem jeg ville lege med, så kom jeg også til at lave aftaler med for mange, så mine veninder ikke blev kede af det. Jeg gik til svømning, håndbold, trampolin, gymnastik og badminton fordi jeg ville prøve det hele. Da jeg skulle beslutte hvad jeg ville efter 10’ne klasse, så lod jeg min studievejleder tage mit valg, da jeg ikke vidste hvor jeg skulle hen, jeg ville det hele. Jeg ville ikke på Tårnby Gymnasium, da alle mine venner gik der, jeg ville møde nye mennesker, jeg kom på Frederiksberg HF kursus, følte mig alene og droppede ud et halvt år efter.
Jeg har ville være sanger, skuespiller, fotograf, mediegrafiker, tv vært.. i en periode var jeg sikker på at jeg ikke skulle være noget. Jeg har ville åbne min egen café, jeg har ville bruge hele mit liv på at rede truede dyr. Så fandt jeg ud af jeg skulle ind og læse Ernæring og Sundhed, jeg tænkte “YES! endelig noget jeg er god til, endelig noget jeg er fastsluttet på!“, den tanke kunne jeg godt lide, og den holdt ved i ca et lille år. Så vælger min kæreste at smide bomben “VI SKAL FLYTTE TIL ODENSE SKAT!“, kort efter var jeg placeret i en lejlighed midt i Odense 168 km væk fra min elskede lorte ø. Selvom det var en proces på et par måneder, så føltes det som et glimt med øjenene, og det var skræmmende. Jeg var jo nødt til at sige nej til Ernæring og Sundhed i Kbh, og i stedet rykke min plads hen til Sorø, da det var tættest på Odense. Blev tilbudt at starte der i sommers, takkede nej, da jeg lige ville falde ordentlig på plads i en ny by. Det var både en klog og mindre klog beslutning. Det resulterede i at jeg jo ikke havde job eller penge, kom på kontanthjælp og følte mig mere alene end nogensinde. Planen var stadig at starte på Ernæring og Sundhed til september 2015, fik tilbudt et vikariat i en børnehave, og økonomien kom i plus igen. Da det blev den 1. februar, søgte jeg igen ind på Ernæring og Sundhed, da jeg vidste jeg ville komme ind, fordi jeg havde min standby plads, det var ærlig talt bare det nemmeste. Jeg havde godt nok været i tvivl, meget, men tænkte at det skyldtes alt denne flytning, så derfor havde jeg glemt at jeg faktisk gerne ville læse det, vidste egentlig godt det var en løgn. Jeg gad ikke, jeg interesseret mig ikke for sundhed i samme grad som jeg gjorde sidste år, jeg vil altid have det i mit liv sikkert, men at uddanne mig til noget indenfor det… nej, det var ikke mig.
Hvad fanden i ko helvede gør jeg så? Jeg kiggede på UG.dk, jeg søgte frem og tilbage, jeg kiggede på Syddansk uni, kan jeg læse noget der, HVAD VIL JEG? Det er igen problemet med mig, jeg vil være alt. Jeg vil være astronaut og løvetæmmer, på samme tid. Jeg vil stadig være fotograf og mediegrafiker, jeg vil åbne min egen café og bruge al min tid på at rede pandaen. Jeg vil leve af at være livsnyder og Caroline Thorsfelt, hvorfor er det ikke en uddannelse? Det ville da være pokkers fedt.

På job i børnehaven løb jeg rundt med Cecilie på 3, vi løb lige så hurtigt vi kunne frem og tilbage på stuen til “Her bor jeg” - cd’en, det var sent og hun var det eneste barn. Jeg grinte helt ned i maven af hendes lykke, lykken af at det bare et det fedeste i verden lige nu, bare at løbe frem og tilbage, med en dukke under armen. Min kollega kiggede på mig og sagde: “Caroline, hvornår dropper du det der sundheds uddannelse pjat, og erkender du skal arbejde med børn?“.. Det var virkelig en underlig fornemmelse jeg fik i maven, en skræmmende men god fornemmelse. Jeg havde da overvejede det, har været pædagogmedhjælper før i et fritidshjem, og det var den fedeste tid i mit liv. Ærligt, så havde jeg ikke tænkt på det, på den måde. Jeg blev da vildt glad for hun syntes jeg var god til børn, men kunne det virkelig være noget for mig?

Fik i løbet af dagen snakket med min mor, svigermor, veninde, søster, bror, far og kæreste. De var sådan; “Jamen selvfølgelig skal du da arbejde med børn“, som om det var noget de havde gået og snakket om i hemmelighed. Jeg vil indrømme jeg var meget forvirret, det er jo lidt af et skift, jeg havde jo allerede sendt min ansøgning til Ernæring og Sundhed, hvad så nu? Så gik det lige pludselig meget hurtigt, jeg havde én uge inden det var den 15. marts og ansøgningsfristen var udløbet.
Jeg var inde og læse om pædagoguddannelsen, hvor, hvornår, hvilken retning og alt det der, det var meget uvirkeligt, men alligevel så sikkert. Jeg vidste jeg ikke skulle være “almindelig” pædagog, hvis jeg skulle tage denne her uddannelse, så vil jeg arbejde med børn der har det svære end andre, i en eller anden grad. Jeg fik hurtigt opbygget en plan i mit hoved, jeg ville uddanne mig til specialpædagog, tage kurser og opbygge med rytmisk pædagog og gerne også have idræt inden over. Jeg har altid gerne ville læse psykologi, men har aldrig vidst hvad jeg skulle bruge det til, det kunne være en mulighed med pædagoguddannelsen. 3, 2, 1 bom, så skiftede roterede mit hoved og mine valg lige igen, igen igen..

Det var et af de længere indlæg, det beklager jeg, IKKE. hæhæ. Der forgår en del oppe i mit hoved pt. dette har virkelig fyldt meget. Det er idag den 16, og jeg sendte min ansøgning på optagelse.dk igår.. så håber jeg at denne beslutning er den rette. Så skal jeg sgu være pædagog..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+