#1 - Jeg er fed og klam..


Første del af mine indlæg med “en uge med lort.” Læs mere her!
Det er nogle uger siden, jeg kiggede mig i spejlet, præcis som jeg plejer, men spejlbilledet skræmte mig. Jeg plejede at elske mit eget spejlbillede, det gjorde jeg ikke i samme grad der, og jeg aner ikke hvorfor. Når jeg har arbejdet SÅ hårdt, på at accepterer mig selv, for hvem jeg er, så gider jeg fandme ikke skulle starte forfra, og tvivle på min krop. Jeg fik med det samme tanken: “NEJ NEJ NEJ, nu må jeg ned og forbrænde hele min krop, nede i fitnesscenteret!!!”, jeg var ved at slå mig selv, tænk jeg tænker sådan, det havde jeg ikke troet om mig selv. Jeg har skrevet en milliard indlæg om at elske sig selv, også sidder jeg selv og klager, det er jo ikke sådan det skal være.
På den anden side, så er det noget jeg selv har bygget op, jeg må jo tænke om min krop som jeg vil, det gør mig jo kun menneskelig, at have dårlige dage og gode dage. Hvilke menneske har KUN gode dage, og hvilke menneske tænker KUN gode ting om ens krop. Tror måske bare jeg har været bange for at sige det, fordi jeg er hende den skøre “elsk dig selv” freak, som bare render rundt med blomster i håret, og elsker sin krop HELE TIDEN, men sådan er jeg altså ikke.
Jeg var til et photoshoot i søndags, virkelig vellykket photoshoot, og jeg havde en fantastisk dag med skønne kvinder, samtidig havde jeg en meget, meget hård dag. Jeg sov næsten ikke om natten, op til photoshootet, jeg spiste intet, min krop rystede, jeg var nervøs, pisse nervøs. selve dagen gik fint, billederne blev super lækre, dem får i at se snart.
På vej hjem, brød jeg sammen, ringede til min kæreste, bed af ham, syntes han var dum, jeg følte mig klam, tyk og ulækker, jeg kunne ikke finde på nok “bæ” ord om min egen krop. “Jeg følte mig som en lille fed dreng, med en dårlig svensker frisure, hvorfor skulle jeg også klippe mit eget hår... ” .. Da jeg kom hjem stirrede jeg ud i luften i 20 minutter, sagde til min mor “Jeg har lige en dårlig dag” .. Jeg var overrasket over min egen reaktion, jeg var pinlig berørt over jeg havde tænkt sådan. Men uanset hvad, så var tankerne ude, og det var nu engang sådan jeg havde det, og det var ikke rart, både at føle det, og tænke det. Så valgte jeg så at æde ikke én men TO pizzaer til aftensmad, mens jeg pillede mig selv i navlen og fik det bedre.
Min største fjende er mig selv, min største støtte er mig selv. På det sidste har min fjende, eller min dårlige side, “vundet”, jeg har ikke tænkt godt om min krop, overhoved, jeg skal overbevise mig selv om jeg ikke er tyk, klam, ulækker. JEG VED GODT JEG IKKE ER TYK, MEN DET ER LORTE TANKER DER SIGER JEG ER!! Det er en uge med lort, og jeg er ikke stolt over dette, jeg syntes sguda det er pisse hamrende irriterende. Jeg har i over et år tænkt godt om mig selv, gider ikke begyndte forfra!
Det gode er, at jeg er bevist om disse tanker, jeg ved de sker inde i mit hoved, derfor kan jeg også arbejde med dem. Det får mig måske også til at føle mig mere menneskelig, og ikke så skide hellig, som nogle måske kan tænke om mig og min krop, fordi jeg igen bare er hende med blomsterne i håret..
Hej jeg hedder Caroline Thorsfelt, jeg elsker min krop, men jeg hader at elske min krop, fordi det er pisse svært lige nu. Jeg er ikke stolt over det, men jeg er kun en almindelig pige..











Tror vi alle har sådan dage, hvor vi virkelig hader vores spejlbillede — Årsagen kan være mange, men det er en følelse vi skal give os selv lov til at have, for så kan man nemmere arbejde sig ud af den igen, uden at den sætter sig som en permanent psykisk “bule der gør meget ondt”
Selv med blomster i håret og jeg er faktisk tilfreds med mit liv attitude, skal man også have lov at sige … sikke en lortedag det her er, og jeg er utilfreds med alt, men i morgen skinner solen den rette vej igen <3