En personlig, sundhedsrealistisk og ærlig blog om træning med kant og en kritisk vinkel på sundhed. På mit domæne er et afslappet forhold til sin krop i højsæde, og samfundets urealistiske idealer dømt ude.
Bloggen indeholder træningsprogrammer, gode råd og træningstips, træningstøj, kosttilskud, sundhedsdebat og en helt masse om min egen træning; udfordringer og successer.
Besøg blog
En uge i træning #4 + 25% rabat på nike
Læs indlæg
Fuldkornslasagne med grøntsager
Læs indlæg
En uge i træning #3
Læs indlæg
Boost dit løb
Sundheds- og livsstilsblog.
Det handler om bevidste valg både tilvalg og fravalg. Motivation udi en sundere livsstil og det at få motion implementeret i sin hverdag.
Vi blogger om sportstøj, gear, træningsevents, rejser, livsstil, sundhed, oplevelser og selvfølgelig vores hverdag med børn, aftaler og andre gøremål.
Jeg brænder for at inspirere til en sundere hverdag, men også for at give stof til eftertanke.
New York er byen, hvor jeg dagligt drikker min morgenkaffe og forsøger at udleve mine drømme.
Jeg skriver om at være i praktik for FN, at leve med kroniske smerter og være bidt af sociale medier.
Min blog er personlig og skarp med et snert af selvironi, rød læbestift og højt til loftet.
Og så er jeg altid klar på en snak om kvindeidealer anno 2016.
Besøg blog
Linse havre boller
Læs indlæg
Jeg er ligeglad med min fedtprocent
Læs indlæg
Skam, tapas og vin
Læs indlæg
Life by Mette
En blog som omhandler mit vægttab, sund livsstil og hverdagen.
Fra op til nedture og alt der imellem :)
Besøg blog
Konkurrence i indlægget - min oplevelse med crossf...
På søndag skal jeg til et photoshoot, et meget spændende photoshoot med 10 seje kvinder. Det er den altid inspirerende Morten Svane der bl.a. har hjemmesiden Insidefitness.dk, der har sat det på benene, og er glad for jeg er en del af det. Det er lidt som den gamle Dove reklame “real beauty”, hvor helt almindelige kvinder står i hvidt undertøj, det samme skal vi. Formålet ved denne photoshoot er at give er mere realistisk billede af hvordan trænede piger faktisk ser ud, det meste af tiden. Forhåbentlig kommer det til at give et mere realistisk billede af fitnessverdenen, og fitnesskulturen der er over os.
Jeg takkede selvfølgelig JA, da det omhandler meget af det, jeg i forvejen skriver om. Jeg glæder mig sindsygt meget, til det hele. Kender nogle af pigerne, men der er også en del jeg ikke har hørt om før, så det skal nok blive skide sjovt.
Lige da jeg fik invitationen, gik der et sus gennem min krop: “Ej jeg kan sguda ikke stille mig op i hvidt undertøj, DET TØR JEG IKKE!”, var sammen med 2 veninder, den ene sagde “Caroline, det er jo det du gør så tit alligevel?!“..
Ja, det ved jeg godt, men det er min egen lille boble, jeg er alene på billederne, jeg tager selv billederne, jeg sidder selv og kigger dem igennem, nu skal jeg stå sammen med en masse andre og vise mig frem på en måde jeg aldrig har gjort før. Jeg kiggede mine billeder og videoer igennem på Instagram og Facebook, og hurtigt forsvandt nervøsiteten, jeg har sgu lagt mange krops billeder og videoer op, og det har jeg det fint med.
Min blog handler 80% af tiden om, at accepterer sig selv, for den man er. Jeg har skrevet et utal af indlæg om kvindekroppen, jeg kæmper for at kvinder kan føle sig tilpas i den krop de nu engang er født i. Det er ikke nogle let mission, at elske sig selv, men ikke destro mindre er det en pokkers vigtig ting, da denne fitnessbølge kan give et forvrænget billede af “den sunde krop”. Sundhed er ikke lig med sixpack og tyndhed, det er noget pjat. Du kan selvfølgelig godt være sund, og være tynd og havde en sixpack, men dét er ikke facit, det er bare én måde. Det vigtigste for MIG er at elske sig selv, uanset hvordan man ser ud, uanset om du er tynd eller tyk, uanset om du er sund eller usund, det er er lige meget. Så længe du har det godt, så put skyklappere på overfor hvad andre mener, det er din krop og dine regler.
Jeg glæder mig til at vise jer resultatet af søndagsens event..
Nogen gange så elsker jeg udtrykket “længe leve dovenskab“. Jeg modtog for lang tid siden, et hav af glutenfri produkter fra Urtekram, selvom jeg ikke lever glutenfrit, så er det alligvel sjovt at prøve. Der var en helt almindelig universalbagemix med, som kan bruges til et hav af forskellige ting, jeg valgte minipizzaer.
Det var super nemt, der er 600 g i én pose, og du skal bruge 150 g til én portion pizza. Det eneste du faktisk skal tilsætte er vand og salt. Du kan lave én stor pizza, eller flere små. Så skal de bare i ovnen, det er skide nemt, og tog ikke mere end 30 minutter, pga bagetiden.
Jeg kom tomatsovs, pepersoni, skinke, champingoner og ost på. Theis fik spist størstedelen.
Melet kan købes på nettet, måske i kvickly, Superbrugsen og i helsekost butikker.
Det kan være så skide irriterende at snakke om, man bliver misforstået, man er arrogant, man er bedre end andre… Nej jeg mener ikke jeg har drømme kroppen, jeg tror ikke drømme kroppen eksisterer.. Jo hos nogle, jeg prøver ikke at tænke over det. Jeg er pisse heldig: jeg har et fandens højt stofskifte, jeg tager ALDRIG på, jeg skal træne intensivt i 2 uger, også kan man se resultater på min krop. Det har jeg hørt fra det meste af mit liv, og jo, det er da sandt, men nej, det er ikke definitionen af en “drømmekrop”..
Jo jeg er glad for mit højestofskifte, det er jo altid rart ikke at have vægten i tankerne hele tiden. For et par uger siden, da jeg var lidt trist, så åd jeg 1 kilo M&M’s på 2 dage, jeg spiste toast, med ekstra ost, jeg lå på langs og straffede Netflix, og tænkte ikke over noget. Efter de to dage kiggede vægten på mig over i hjørnet, og kunne ikke dy mig, ikke fordi jeg var bange for at tage på, fuck det, jeg havde behov for de to dage, men havde ikke vejet mig siden december. I december sagde vægten 60 kilo, og for 2 uger siden, efter så meget slik og snask, så sagde vægten igen 60 kilo. Det kan da være så pisse irriterende for dig at høre på, at jeg bare kan æde hvad jeg vil, og stadig veje det samme, hvor du skal kæmpe for at holde vægten nogenlunde stabil, i get it.. sorry, men tvivler på jeg er den eneste med sådan en krop.
Tag nu det billede, jeg har lagt op af mig selv, det kom også på Instagram, jeg tænkte efter jeg havde lagt det op “Tager du dig lige på maven, så folk ikke tror du er total selvglad, så de tænker: Fedt hun har et afslappet forhold til sin krop?“.. Iscenesatte jeg lige mig selv på et billede, så I ikke tænker jeg er for glad for min krop? Kan jeg dårligt tillade mig at ligge et billed op af min krop og mave, fordi jeg går så meget op i “elsk dig selv”, og selvfølgelig elsker jeg mig selv, når jeg jo er en slank pige? Hvis jeg vejede 15-20 kilo mere, på dette billede, og stod på præcis samme måde, så ville mange flere sikkert tænke “Ej hvor er du sej, fedt du tør, du skal ikke lade vægten kontrollere, hvordan du ser din krop! YOU GO GIRL“, men fordi jeg vejer 60 kilo, og er en slank pige, så har folk en større tildens til at tænke “JA, okay, nemt nok for dig at sige, du er jo slank..Du har aldrig været tyk“, nu er jeg lidt grov, sorry, men forstå lige det større billede.
Det bunder sgu nok i at jeg er pisse træt af vægten, og spejlet skal vurderer hvordan jeg skal se min krop. Jeg observerer tit folk på Instagram, og af en eller anden grund, så langer folk sgu mere og mere ud efter de slanke piger: “Ej nu skal du ikke tabe dig mere”, “Spiser du ikke mere end det til frokost?”, “Ja, hvem der bare kunne få dine ben!” osv osv.
Folk der er lidt overvægte, de får meget søde beskeder alla “Godt gået, sejt du kom afsted til træningscenteret” , “Du skal bare tro på dig selv, du kan godt” noget i den dur. Nu skal vi ikke lege tynd vs. tyk, ( så lad være med at tage det ilde op, det var igen groft sagt ) nu skal vi nemlig lege: DU HAR DIN NÆSE, JEG HAR MIN NÆSE, SKAL VI IKKE PRØVE AT HOLDE DEM FOR OS SELV, OG VÆRE OVERFOR ANDRE, SOM VI SELV VIL BEHANDLES?
Der er ikke noget der hedder en drømmekrop, du har din, jeg har min, uanset hvad jeg gør, kommer jeg aldrig til at se ud som dig, og omvendt, så kan vi ikke lade være med at lege “virtuel dommer“, over Instagram og bare holde desserten på egen banehalvdel.. TAK!
Vi kender det sgu alle sammen, vi gider ikke op i centeret, vi ORKER IKKE at komme igang. Frygt ej, hjælpen er nær.. Jeg har samlet de fedeste sange, som ALTID, får mig afsted plus de giver mig fantatisk energi på crosstraineren. Jeg advarer mod børnesange, sange du hørte for en menneskealder siden, men for satan de giver mig lyst til at ryste røv..
Aller først starter vi med:
Hvis den ikke får dig til at flyve mod centeret, så ved jeg ikke hvad. POKEMON VI SKAL FANGE DEM!! DET KRÆVER BÅDE MOD OG HELD!!
Når jeg skal dyrke cardio så er de her på om og om igen:
Den 12 april var der Nordic Race “THE BURNOUT CPH” på mortorcross banen i København, som ambasadør for Nordic Race var jeg selvfølgelig til stede. Jeg kunne desværre ikke løbe med, da jeg er skadet med min fod, men min svoger, søster og bror skulle deltage. Det var super fedt sat op, der var høj musik, lækker proteinmad, kaffe og generelt super fed stemning. Det var første gang jeg havde været til et af deres løb, og blev positivt overrasket over hvor meget tilskuerne kunne være med. Man kunne krydse banen og følge med til næsten alle forhindringerne, så kunne man også nemmere heppe på dem man kendte og få nogle fede billeder. På banen var der 19 udfordringer, alt fra gå med et dæk, klatre over en mur, gå med sandsække og klatre over og under en bum. Banen skulle man igennem 4 gange, så det vil sige man skulle igennem 76 udfordringer, av.
Jeg var og er så pissestolt af mine søskende og svoger, og bare alle der deltog, det var ikke barnemad, det kræver fandme nosser og muskler. Fik spurgt dem efter løbet om nogle spørgsmål:
Magnus Thorsfelt ( min storebror ) 25 år. Magnus har dyrket badminton på høj plan det meste af hans liv, han er crossfit træner, og styrketræner til dagligt. Han er ved at uddanne sig til folkeskolelærer. Magnus havde ikke trænet specifikt op til Nordic Race.
Nordic race har dødningehoveder, blod sved og mudder, var det ligeså voldsomt som det lyder, eller kunne du godt tage en runde til?
Det var en kæmpe oplevelse! Mega fedt at gennemføre et så hårdt og krævende løb - det lever 100% op til dødningehovedet som logoet. Det var virkelig fedt at være ude på ruten og se hvordan de andre deltagere så ud og klarede forhindringerne - det kunne man lære meget af! En kæmpe fordel for mig, var at jeg gennemførte løbet sammen med en anden. Derfor kunne vi hjælpe hinanden på nogle af øvelserne og ellers holde hinanden oppe, da det som sagt var virkelig hårdt.. Hvilken del af den krop blev mest udfordret ? Hvorfor ? Jeg havde ikke de store forventninger til løbet, men vidste godt det ville blive udfordrende. Jeg var virkelig presset på konditionen. Det foregik på en motorcross-bane, så det gik virkelig meget op og ned. Det hjalp mega meget, at man løb i 4 runder. På den måde vidste man hvad der kom længere fremme, og det var fedt at komme forbi målområdet så mange gange, da der var virkelig fed stemning med en masse tilskuer og lækker musik fra RedBull-teltet der var stillet op. Hvad vil være det bedste “tip” du skulle give til en anden deltager?
Hvis folk overvejer at stille op næste år (som jeg selv gør) så skal der virkelig arbejdes på konditionen!! ISÆR fra min side… Det var ‘kun’ 8 km, men da det foregår i et meget kuperet terræn, så det er meget hårdere end det lyder. Derudover så vil det gøre arrangementet og turen meget bedre, hvis man finder en at gøre det med - det hjalp mig virkelig meget!!
Lærke Thorsfelt ( min storesøster, se lige hvor smuk hun er.. ) 27 år. Lærke har løbet 2 marathon. Hun har dyrket håndbold i mange år, på en høj plan. Lærke underviser også i crossfit, og er færdiguddannet folkeskolelærer til sommer. Lærke styrketræner mest til hverdag. Hun havde ikke trænet specifikt op til Nordic Race.
Nordic race har dødningehoveder, blod sved og mudder, var det ligeså voldsomt som det lyder, eller kunne du godt tage en runde til? Jeg synes at dødningehovederne lagde op til at det ville være hårdere end hvad det var. Det var rigtig hårdt - især første runde, men jeg ville godt kunne have taget en runde til. Nu hjalp Magnus mig selvfølgelig op over nogle af forhindringerne + man kunne have løbet mellem hver forhindring for at gøre det endnu hårdere. Hvilken del af den krop blev mest udfordret ? Hvorfor ? Hvis Magnus ikke havde hjulpet mig, så ville det klart være hårdest for mine arme - man brugte dem hele tiden. Ellers arbejdede ens ben også meget. Hvad vil være det bedste “tip” du skulle give til en anden deltager? Min bedste tip vil være at træne arme op til løbet. Vedkommende skal tænke på at man skal kunne bære sin egen vægt (løfte sig op) ca. 7 gange pr. runde (28 gange ialt 😉 )
Andet tip vil være at gøre vedkommende bevidst på at første runde er rigtig hård, så det er en god ide at give sig god tid der. Derefter bør man, hvis man kan, satse på at løbe mellem hver forhindring.
Dan Bloch ( søsters kæreste ) 26 år. Dan har spillet fodbold i mange år, og styrketræner til dagligt. Han er ved at uddanne sig til folkeskolelærer ( utrolig pædagogisk familie jeg egentlig har.. ) Dan har astma og havde ikke trænet specifikt op til Nodic Race.
Nordic race har dødningehoveder, blod sved og mudder, var det ligeså voldsomt som det lyder, eller kunne du godt tage en runde til?
- Det var lige så hårdt som det lyder. Dog vil jeg mene at jeg godt kunne tage en runde mere, men dette vil jeg mene er min egen skyld. Hvis man kan tage en tur mere må det være fordi man ikke har givet sig fuldt ud! Hvilken del af den krop blev mest udfordret ? Hvorfor ?
Jeg synes at hele kroppen blev udfordret. Det nytter fx ikke noget at være en god løber, hvis du ikke har en god kropsstyrke og fx kan løfte sig selv. Hvad vil være det bedste “tip” du skulle give til en anden deltager?
Tippet må være at hvis man ikke kan løfte sin egen kropsvægt, så vil det være en god ide at løbe løbet sammen med en anden, som så kan hjælpe.
Jeg syntes det var en pisse fed oplevelse, jeg håber en dag selv at kunne deltage, for det så simpelthen så sjovt ud. Jeg var dog skuffet over publikum, eller måske ikke skuffet, men overrasket over at ingen rigtig heppede, eller var sådan “JA DU KAN GODT, BARE 1 RUNDE MERE! WUHUUUU!!!!“, så jeg stod lidt alene og råbte om kamp med mig selv, ellers var det fedt!
