fra Klam til Besat til Tilfreds..

Det her er faktisk et projekt, jeg har “stjålet” fra min dejlige veninde Nadja. Hun er ved at uddanne sig til klinisk diætist, og bruger dette til hendes klienter, der har grimme tanker om deres kroppe. Det er vigtigt at få de ord ud, du faktisk tænker om din krop, for det kan overraske dig hvor grimt du egentlig kan tale om dig selv.
Det er utrolig nemt, det handler om at du finder billeder af dig og din krop, billeder du måske er flov over, billeder som er gamle, billeder hvor du enten er tykkere eller tyndere end nu. Så skal du faktisk bare skrive det du tænker, eller det du tænkte om dig selv, du så sådan ud, det er måske ikke nogle gode tanker, men det hjælper at få sat ord på det.
Jeg har valgt 3 billeder, det er over 2 år, fordi jeg igennem 2 år, har levet efter 3 forskellige kropsidealer, læs hele historien HER.
Det er kort fortalt 3 piger, den ene er igang med at ville tabe sig og være tyndere, nr. 2 er kommet så langt ned på vægten, at hun er blevet blind for andet den tallet derpå, og føler sig stadig for tyk, den sidste har lært at accepterer sin krop, for den den er. Okay, here we go, det er sgu billeder jeg ikke troede jeg skulle offentligøre. Nå, hvad fanden.

Mød Caroline på 21 år, hun vejer 62 kilo, og er utrolig utilfreds med hendes krop.
Jeg følte ikke min krop passede sammen, jeg havde ALT for store bryster, som jeg virkelig inderligt ikke kunne lide, jeg er 166 høj, og jeg følte mig forkert og tyk. Det bunder i jeg var virkelig usikker og skrøbelig, jeg havde været igennem 3 meget hårde år af mit liv, hvor mit liv ikke var som det plejede og jeg var blevet en anden pige, det havde taget meget hårdt på mig, og jeg troede på ingen måde jeg var ok. Den dag billedet er taget, er den dag jeg kvittede smøgerne og hev træningsskoene ud af skabet, mener det er februar 2013. Eller som man også kan sige det: det er den dag jeg flygtede fra mine problemer..

Caroline 21 år, vejer 52-53 kilo. Dette billedet er taget under 6 måneder efter det første. Jeg valgte at gå ALL IN på træning og sundhed, jeg droppede alt usundt i min hverdag, jeg skulle fandme bare være tynd, så jeg kunne blive glad. Det var meget nemmere at gå så meget op i fitness og sundhed, end det var at gå op i mig selv og mine følelser, fordi jeg havde det jo ikke godt, men det hjalp træningen mig med at glemme. Jeg var besat af at tage billeder af min krop, samtidig så var jeg besat af at tænke jeg stadig ikke var tynd nok. Selvfølgelig var jeg ikke tynd nok, fordi jeg var jo ikke glad nok, og i mit forskuddet og naive hoved, hang det jo uhjælpeligt sammen. Jeg lyttede ikke til nogle, min kæreste, mine familie, mine veninder, ingen. Jeg forstod ikke når de sagde jeg måske var blevet afhængig af træning og sundhed, jeg syntes de var dumme, fordi jeg havde jo fuldstændig styr på det hele. Det er underligt, når jeg tænker tilbage til dengang, så kan jeg næsen intet huske, det var som om min hjerne kørte på automat gear, og min krop og hjerte ikke var med, fordi jeg bare levede i en boble hvor sundhed og træning var det vigtigste. Kan tit føle jeg ikke var en god kæreste, jeg ikke gav Theis nok opmærksomhed, jeg lod træningen fylde for meget, jeg lyttede ikke når han sagde jeg var god nok, jeg ville bare være tyndere så jeg kunne blive glad, som om der var en målstreg, tossede og naive pigebarn altså.

Caroline fra 22-23 år. vejer 61-62 kilo. Det var en utrolig lang proces at komme hertil. Jeg ramte en stor kold og hård mur, da jeg var pige nr. 2, jeg fik en mindre form for depression og stress, eller som jeg vælger at kalde det “virkeligheds opkald”, på en eller anden måde så faldt jeg ned i et hul, et hul hvor kun sex and the city og chokolade hørte hjemme, jeg orkede intet andet, jeg var udkørt. Da jeg lå nede i det hul, så meget langsomt kom der en mini bitte nål, og prikkede et lille bitte hul på min “naive boble”, jeg kunne langsomt høre fuglene, stemmer omkring mig, mine egne tanker, min kæreste, min mor, jeg kunne mærke mig selv. Også brød jeg ellers sammen, sådan fuldstændig gråd.
Jeg fandt ud af jeg ikke kunne være den der “fitness pige” jeg ellers troede jeg skulle være, det kunne jeg ikke klare. Jeg lærte derfor langsom at acceptere det, accepterer min krop og mig selv, og da jeg gjorde det, så kom alle de der “elsk dig selv” tanker, ligesom med i pakken, det var en utrolig oplevelse. Jeg kunne mærke min kæreste når han kiggede på mig og sagde “Hold kæft hvor er du smuk skat”, jeg kunne mærke han mente det, ligesom han mente det til den 1. og 2. pige, jeg var bare for langt væk til at høre det. Det er helt sikkert meget af hans fortjeneste at jeg er kommet så langt med mig selv, han er sgu dejlig.
Det lyder som om det var en kort process, men det tog over et år, og jeg er stadig igang med at accepterer mig selv, det tror jeg aldrig jeg bliver færdig med, der er ikke nogle målstreg.
Jeg vejer nu det samme, som jeg gjorde da jeg var aller mest usikker og skråbelig, jeg har lært at min vægt og mit udseende ikke var mit problem. Jeg var bange for at arbejde med mig selv, jeg var bange for at lærer mig selv at kende, det er jeg ikke mere, og jeg har det bedre end nogensinde. Det vigtigste jeg har lært er: Tyndhed er ikke lig med tilfredshed. Hvis du vil være gladere, så arbejd inden i, og ikke uden på.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+