

I sidste uge var jeg i sommerhus med min familie.
Far, søster, svoger, bror, svigerinde og Theis’en. Vi havde booket et sommerhus i Lønstrup, helt ned til vandet.
Det var en hel fantastisk tur, trods den kolde vind, og vilde natur. Da det var hedebølge i København var det 18 grader og havgus dér. Det betød intet for mig, jeg var bare nødsaget til at købe nogle tykke strømper, og tage en ekstra trøje på. Vandet var ikke til at bade i, det var for koldt, også var der en skrænt på omkring 20 meter ned, og der var meget højvande.
Det var rigtig sommerhus stemning, med grill, slik, bunker af spil, dyner i stuen, varm kakao og masser af kærlighed. Jeg nødt hver et øjeblik, naturen var uberørt og smuk, jeg var i mit rette element.
Min kære fader vågner gerne før fuglene, og jeg vågnede omkring kl 7. Så gik vi ture langs skrænten, kastede sten i vandet, og nødt den stille morgen, inden vi gik retur og lavede morgenmad til resten af hytten. Vi spiste is hver dag, og slik, og chokolade.
Der er smukt i Nordjylland, og vi kom også til Skagen, helt ud på grenen, i blæsevejr. Da vi stod dér, langt fra læ, kom regnen selvfølgelig. Så våde blev vi, men det gjorde ikke spor, det var bare hyggeligt.


Søster på toppen af, en ret så høj sandbakke.

Den smukkeste solnedgang, med mig i forgrunden.

Min kære søster og jeg.

Den eneste trappe ned til vandet, den var absolut ikke betryggende at gå på. Og som kan ses på billedet, så var det meget højvande.



Jeg har noget med sten med hul i, jeg samler én fra hver strand jeg har været på, også hænger de fint på vores trappe herhjemme. Dog brugte jeg hele ugen på at finde én uden held, så min kære søster satte sig for at grave efter en til mig, lidt efter fandt min far en.

Helt fantastisk solnedgang, alt var så smukt og stille. Sådan nogle ses kun her, ved vesterhavet. 
30 øko æg, 45 kr. Det er jo sindsygt, hjemme ville jeg betale 90 kr i Føtex. Det er dét jeg elsker ved at være ved landet, alt er billigere. Jeg tror jeg vil få høns i min baghave.

Det har været en helt fantastisk ferie. Du behøver ikke rejse ned til varmen, for at føle du er på ferie. Det er hvad du og din familie gør det til.










