Jeg oplevede noget meget skræmmende.
Jeg mærkede en form for stress inde i kroppen, en stress faktor jeg ikke brød mig om.
Jeg har vidst i lang tid at jeg er dårlig til at være tilstede i nuet, min hjerne og tanker er alle andre steder.
Jeg vågnede op, og skulle på job kl 06-09, også skulle jeg på job igen kl 16-21.30, hele dagen skreg bare ARBEJDE, og alle mine tanker handlede om at jeg bare skulle arbejde, denne dag skulle overståes, så blev i morgen bedre, og jeg kan faktisk godt lide mine jobs.. Dagen efter brugte jeg på at stresse over at jeg skulle på job dagen efter, så min fridag blev til en stressdag. Jeg tvang mig selv til at skulle slappe af, samtidig med at mine tanker kørte 1-4 dage foran. Alt omkring mig skulle overstås, så jeg kan lave… ja jeg ved jo ikke hvad jeg skal lave, det er jo mit liv, men det er som om jeg venter på det går igang..
Det er en mærkelig og meget skræmmende følelse, det føles som om jeg aldrig rigtig er tilstede i noget af det jeg laver, måske er min krop, men mit sind er et helt andet sted.
Jeg fik en form for hjertebanken, svedig krop og mærkelig tilstedeværelse, det er svært at forklare, men jeg vidste at jeg ikke passede ordentlig på mig selv. Noget så BANALT som at være tilstede i lige præcis det du laver NU, det kan jeg ikke, HJÆLP!

Jeg hendvente mig til Theis, da han er den person jeg kender, der er bedst til stede i hvad han laver. Men han bekymre sig ikke så meget som jeg gør, hans dag er ikke skemalagt som min er, han hviler meget mere i sig selv end jeg gør, det er virkelig noget jeg misunder ham. Det ligger bare naturligt til ham, fordi han ikke tænker over hvad andre tænker, hvad dagen bringer, for søren det lyder lækkert, snyd!

Jeg bekymre mig for meget om hvad andre mennesker tænker om mig, hvad jeg tænker om mig selv, hvordan min hverdag skal se ud, hvordan mine timer skal være. Jeg kan næsten gå i spåner hvis jeg ikke når min vasketid, som om det er verdens undergang. Får dårlig samvittighed over noget jeg ikke har gjort.

Jeg gik i panik fordi jeg faktisk overhovede ikke anede hvordan jeg skulle komme ud af det. Hvordan lærer man at leve i nuet?
Jeg kan læse bøger, går til yoga, jeg dyrker mindfulness flere gange om ugen, men det er som om der er noget der ikke passer ind.

Jeg tvinger mine tanker tilbage til, lige nu og her. Når jeg fx. er i bad, så tænker jeg måske over dagen, hvad skal jeg i morgen osv. Så tvinger jeg mig selv til at tænke på vand, sæbe, fornemmelsen jeg får i kroppen når jeg står under den varme bruser.
Små ting fx som at vaske hænder, mærk sæben, mærk vandet, kig på dine hænder. Det kan lyde så underligt, men det hjalp faktisk lidt.

Jeg gider ikke tænke over i morgen, det har jeg imorgen til. Jeg vil leve nu, i nutiden. Jeg ødelægger mine dage på at tænke for meget, det er ikke rart.

SOS, hjælp?!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Nu er det tid til en gammel, men skide god opskrift.
Min kæreste spørger stadig efter disse lækre LCHF pandekager, jeg må virkelig til at lave dem igen, for mums, de er sgu lækre.

du skal bruge:

Til to mellem store pandekager
- 2 æggehvider
- 2 æg
- 75 g græsk yoghurt
- 0,5 tsk salt
- 4 tsk loppefrøskaller
- 1/4 dl fløde

Fremgangsmåde:

Pisk æggene med yoghurt og tilsæt resten af ingredienserne.
Steg dem på beggesidder på en pande i noget fedtstof, og lad dem køle af.
Til fyld brugte jeg friske spinat blade, agurk, rødbeder og stegt gulerod med noget skinke,

Forleden snakkede jeg med en veninde, omkring accept på egen krop og hvordan man når dertil.
Hun sagde noget jeg har grublet over lige siden: “Det er jo bare mad…”
Det har hun jo så evig ret i, alligvel er mange af os bange for det, og mange af os afhængige af det.
Jeg kender mennesker som har svært ved at spise, fordi det er dén kontrol maden har over dem. Så kender jeg mennesker som har svært ved ikke at spise, fordi det er dén kontrol maden har over dem.

Min kat vejer et ton, eller noget der omkring, han er skide fed. Vi har altid sagt: “Simba spiser ikke for at leve, han lever for at spise“

Det er jo B A R E mad, mad som underligt nok skal holde os i live, give os energi i løbet af dagen, men mange af os har sådan et forskruet billede af maden. Hvor tit tænker vi: “Jeg kunne godt spise .. Men er det ikke for usundt? .. Gad vide hvor mange kalorier der er i de her pandekager? .. Jeg ville dræbe for chokolade lige nu, men det er nok bedst jeg tager en gulerod. “

Har du et usundt forhold til din mad? .. Planlægger du hvornår du skal spise, hvor meget, hvad, vejer det, tæller det?
Hvordan ved man om det man spiser er nok for en, om det er sundt for en?

Da jeg vare på Juice-kuren i 2 dage, var jeg overrasket over hvor meget jeg tænkte på mad. Morgenmad, frokost, mellemmåltider, snack, dessert, aftensmad .. mad mad mad mad.

Igår lavede jeg pasta med kødsovs, og da jeg havde spist 1. tallerken op, var min mave faktisk mæt, men mine smagsløg ville have mere. Jeg øsede endnu en portion op, selvom jeg vidste jeg var mæt, det resulterede i jeg overspiste, og fik ondt i maven.
Mad er min yndlings ting i verden, men vi er fandme også nogle luksus dyr. Hvis vi ville kunne vi jo gå ned og købe det mest billige rugbrød med stjerne salami, og spise det. Vi vil have brød med masser af smag og kerner, pålæg i tykke skiver, uden fedtkant. En salat er jo heller ikke bare en salat, der skal lækre ting i, nødder, avokado, fetaost, hjertesalat, øko tomater, hjemmelavet dressing og jeg skal komme efter dig!
Jeg er et madluksus-dyr, jeg vil have min mad skal være ordentlig kvalitet, men selvom det er tilfældet, så skal man stadig have et fornuftigt forhold til det.

Vi mennesker vi spiser ikke for at leve længere, vi har koldt mad i køleren, 10 forskellige pasta varianter i Netto, 15 forskellige smagsvarianter på skyr, vi har alle muligheder, og vi tager til os med arme og ben. Tænk over næste gang du rækker ud efter mere mad, slik, cola, kiks.. har du egentlig brug for det, er du sulten, tørstig? eller er det bare en vane hele tiden at have noget i hånden, munden, maven?

Vi tror det er en dårlig ting at være sulten, det dør du altså ikke af! Men vi propper bare mad i os, inden vi mærker sult, fordi vi tror det er farligt! Det er det ikke, maven må gerne brokke sig, lad den vide den ikke kontrollerer dit liv.

Spiser du for at leve, eller lever du for at spise??

Alle de “mund løber i vand” billeder er fundet på Pinterest.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg har følt mig som “den nye pige i klassen” i snart et år.
Jeg er den nye pige i Odense, pigen som ikke kender nogle, eller har noget tilknytningsforhold til byen.
Pigen hvis smil sidder permanet klistret på kinderne når jeg er ude, så folk syntes jeg er sød og sjov.
Pigen som måske prøver at være en hun ikke er, for at få venner.
Pigen der prøver at tilpasse sig, så livet i Odense måske bliver nemmere.
Pigen der glemmer sig selv, fordi tanken om at få nye venner er vigtigere.
Pigen der tænker alt for meget over hvad andre tror om hende.

- Det har været et skide svært år i Odense, jeg har været helt nede i kælderen, jeg har troet at Odense blev min undergang, jeg har bandet byen langt væk og alt ved den, jeg er kommet ovenpå igen.
Jeg har været så heldig at få veninder, søde piger der rent faktisk kunne lide mig, og vil tilbringe deres tid med mig. Jeg føler mig heldig..
Jeg savner mine andre veninder, piger der har kendt mig i siden jeg var lille, piger der kan mærke hvordan jeg har det uden jeg behøver at åbne munden. Jeg savner min familie, tanken om dem, grinene sammen med dem, idéen om bare at cykle hjem til min far og sige hej til ham og mine katte.. Nu er cykelturen blevet forlænget med 168 km, så mange spinningstimer har jeg ikke haft..

Jeg troede jeg skulle starte i skole, så hverdagen smeltede mere sammen, og jeg fik MIT tilknytningsforhold til Odense, det skal jeg så vente 6 måneder på. Jeg havde glædet mig til en hverdag med søde nye mennesker omkring mig ( forhåbentlig ), og det skal jeg nok få, bare om 6 måneder. Det er jo i og for sig fint nok, har fået job i Bilka, jeg har mulighed for at tjene en masse penge ( forhåbentlig ), det var bare ikke lige dét jeg havde i tankerne..

Det kræver meget af mig, at bo her. Jeg tænkte jo aldrig over i Kbh hvordan jeg skulle være overfor veninder, familie, job.. Det lå jo til højre benet, jeg skulle jo bare være mig.
Selvfølgelig skal jeg også bare være mig selv hér, men forstil dig lige du har fået en håndfuld nye veninder, som ikke kender dig på samme måde som andre, ubevidst/bevidst har man sine følehorn på, sørger for at spørge om interessante spørgsmål, være god til at holde kontakten, og bare være sød, “skriver jeg for meget, skriver jeg for lidt? er jeg for anstrengende, er jeg for pågående, kan jeg tillade mig at spørge om dette, så godt kender vi jo ikke hinanden?“

I virkeligheden skal jeg bare tænke at jeg skal være mig, uden filter, fordi det er mig!
Passer man ikke sammen som mennesker, jamen det er fint, det behøver man jo ikke, kan han/hun ikke lide min humor, jamen det tvinger jeg ingen til.
Jeg føler mig heldig for at have søde piger omkring mig, meget!
Men nogle dage, som idag, så er byen bare ikke stor nok, forurenet nok, der mangler en masse A busser, jeg gik glip af Priden i Kbh, jeg savner min mor og far.
Da jeg troede jeg kom ind på pædagogseminariet nu, så tænkte jeg “3,5 år til jeg flytter retur til kbh,” nu tænker jeg “Der er der 4 år til“, så er jeg 27 år, wow.

I dag er jeg sgu ked af det, fordi jeg har hjemve. Københavner savn.. Familie savn… Veninde savn… Jeg er ikke den nye pige i kbh..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Hvis bare livet var en dans på gode billeder.. Ak ja.
Jeg tager 28 tusind billeder af én ting, og jeg kasserer jo alligevel alle sammen udover ét eller to. Hader at tage madbilleder, lyset skal falde rigtigt, der skal ikke være for meget farve, for meget modlys, for meget skygge, for mørkt, for lyst, ude af fokus. AD!
Jeg giver jer selvfølgelig kun de gode billeder, men nogle af de andre bliver gemt til tider som disse, så er det altså meget sjovt at se, ingen er perfekte.

Jeg løber rundt i huset for at finde det helt rigtige spot til mit billede, har fundet ud af denne lejlighed er åndsvag til blogbilleder..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+