På søndag har jeg boet i Odense i præcis ét år.
Det føles som længere tid, nogle dage føles det s
Se næste indlæg >
åben undskyldning til dig, jeg dømte..
Caroline Thorsfelt
Du gik forbi mig, du kiggede ikke min vej.
Du var overvægtig, meget overvægtig.
Alle mine tanker der førhen var i mit hoved, var væk. Nu tænkte jeg på dig.
Jeg kender dig ikke, men jeg dømte dig.
Du gik med en Cola og en hotdog. Mine tanker var om dig, dig og din vægt, dig din vægt og din mad…
Jeg dømte dig, din størrelse, din mad. Jeg kender dig ikke.
Jeg tænkte og tænkte over hvorfor du dog ikke spiste sundere, jeg kender ikke din historie.
Jeg afbrød mine tanker og kiggede op, folk kiggede på dig, dømte dig.
Jeg kender dig ikke. Men jeg dømte din vægt og dine madvaner.
Jeg ved ikke om du er igang med at tabe dig, og du måske allerede havde tabt 20 kilo.
Jeg ved ikke om du lige er blevet fyret.
Jeg ved ikke om du havde haft et skænderi med din kæreste.
Jeg ved ikke om du var ked af din vægt.
Jeg ved ikke om du var skide ligeglad.
Da du passerede forbi mig, mærkede jeg et niv i maven.
Jeg havde dårlig samvittighed over mig selv, mine tanker, om dig. Jeg kender dig ikke.
Jeg har ikke ret til at tænke sådan om dig, jeg kender ikke din historie.
Alle mine følelser fortalte mig jeg skulle løbe efter dig og sige undskyld.
Undskyld for at jeg, en fremmed for dig, havde dømt dig, på din vægt. Fordi du er tyk, og fordi du spiste usundt.
Det har jeg ingen ret til.
Jeg dømte dig, din vægt, dine madvaner. Jeg tænkte sikkert alt det du ikke brød dig om, om dig selv. Det du måske var vant til folk tænkte om dig. Det du havde lukket ude.
Jeg dømte et fremmed menneske, fordi hun var tyk.
Jeg dømte DIG, og for det, vil jeg meget gerne sige undskyld…
Jeg kan ikke sige så meget andet, end at det er så smukt og rigtigt skrevet. Vi skal stoppe med at dømme andre, også uden at kende deres historie. For hvorfor er det egentlig så slemt at andre mennesker er tykke?
Ha’ en dejlig mandag <3