Hvor meget betyder en gave?
Juleaften er fuld af lækker mad, og ( forhåbentlige ) lækre gaver.
Der findes 2 typer mennesker. Dem som elsker at give gaver, for at gøre andre glade, og se personens reaktion når de åbner dem. Og de mennesker som bare gerne vil være dem der åbner gaven. Jeg er type nr. 1. En gave, er ikke bare en gave. Der lægges tanker og overvejelser bag.
Hvor meget må man tillade sig at blive skuffet, og hvornår skal man tænke “Det er jo tanken der tæller?” .. Mit pokerfjæs er elendigt. Hvis jeg er skuffet over en gave, kan det ses på Grønland.
Jeg elsker at give gaver, til folk jeg elsker og holder af. Jeg bruger lang tid på at finde den rigtige gave, og jeg anstrenger mig for at den anden person bliver glad og tilfreds.
Hvornår må man virkelig tænke: “altså, kender hun mig overhoved ikke?“, fordi skuffelsen står som skrevet over panden på en. Er det en egostisk og barnlig holdning? Er det ikke bare en gave?

Sidste år, fik min søster en popcorn maskine, af sin kæreste i fødselsdagsgave. Skønt det er en gave, vi kan grine af nu, så var skuffelsen alligevel relativ stor hos min svesse. Når det ikke stod på ønskelisten, og man selv havde været ude og købe de dyre sko, som manden ønskede sig, må man så tillade sig at blive skuffet, eller skal man holde sit pokerfjæs?

Hvornår er det blevet forkert at sige “Altså, den kan jeg altså ikke lide, må jeg bede om kvitteringen?” .. Man kan vel ikke forvente at den gave man giver er et sikkert hit, med mindre personen har delt link og butik til ønsket. Skal det gøres op i penge, eller er det egentlig ligegyldigt, så længe tanken bag er gjort i god mening? Skal man ikke bare være glad, for man får en gave, også være sød og sige “tusind tak faster” også gemme skuffelsen til senere?

Så er der typen der går imod ønskelisten, fordi det er “kedeligt” at personen ved hvad hun får. Men hvis jeg virkelig ønsker mig et krøllejern, er det så egentlig ikke det jeg skal have?
Og hvornår er gaver begyndt at fylde så meget. Hvorfor er et kram, ikke nok. Hvorfor skal det handle om hvor mange gaver man har under træet. Hvorfor ikke være tilfreds med den mængde kærlighed man har rundt om bordet?

Hvornår er jeg blevet så voksen, at julen ikke længere handler om risengrøden oppe på loftet, men om stressede juleindkøb og økologisk fritgående gris. Hvornår er det lige at jeg er blevet så voksen, at jeg har glemt hvad julen egentlig handler om..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg er glad. Jeg er rigtig glad. Jeg er faktisk skide hamrende glad.
Jeg er faktisk skide stolt af mig selv, og den ros giver jeg også mit eget spejlbilledet, flere gange om dagen.
Jeg har valgt at tage en ego beslutning. Ego er et forkert ord, da det ofte bliver tolket negativt, men ikke i denne sammenhæng.
Jeg havde en lejlighed, arbejde, studie, kæreste, venner i Odense. I København er jeg flyttet ind hos min mor, jeg har et arbejde der venter på mig til januar, men intet studie. Min kæreste bor nu 168 km væk fra mig, og jeg sover på en sovesofa. Da jeg flyttede fra Odense, var det KUN for min skyld. Jeg mærkede efter, og kunne mærke at jeg slet ikke var glad, og det gad jeg ikke finde mig i, derfor flyttede jeg.
Der er en vis mængde luft du kan blæse ind i en ballon, uden at den springer. Lad mig bare sige, at jeg var træt af at lappe et hul, hvorefter et nyt kom. Jeg kunne ikke mere, jeg gik i stykker.

Jeg har taget mig tid, ikke bare et par dage, eller en uge. Jeg har taget mig den tid jeg havde behov for, og det hjalp. Det hjalp den dag, jeg var sammen med min far, og han kiggede på mig og sagde: “Du virker meget mere glad, meget mere som dig selv igen“. Det var den samme dag, jeg fik mit nye job, og han krammede mig med tåre i øjenene og sagde: “Jeg er så glad for du er glad igen” .. En forældre kan mærke det, kan se det i øjnene tror jeg. Det må være noget man lære, når man får en lille unge i armen.
Jeg vågner op og er faktisk glad, jeg har overskud, og energi. Ikke i uanede mænger, men lidt er også godt. Alt ting til sin tid.
Jeg har lært at sætte Caroline Thorsfelt i fokus. Jeg har lært at sige Nej tak, til ting jeg ikke har lyst til. Jeg har lært at en JA hat, ikke altid passer mig. Jeg skal ikke leve op til andres forventninger, jeg skal leve op til mine egne, så kan andres sgu komme bag køen. Jeg har i hvert fald lært, at være egoistisk er ikke en dårlig ting, tvært imod.

Jeg ved ikke meget, jeg har i princippet ikke styr på så meget i mit liv. Men det har jeg lært er en god ting. Jeg tager tingene i mit tempo, jeg balancerer med en tallerken af gangen. Jeg vil meget gerne have mit eget sted, men jeg har ikke råd til at købe, og selvom jeg har været skrevet op i KAB siden jeg var 15, så forventer jeg ikke at høre noget lige pt. Derfor er jeg lige fræk nok til at spørge ud på bloggen. Så hvis du kender en, der har en veninde, hvis kusine er stewardesse for SAS, hvis onkel arbejder for Toyota, som har et værelse/lejlighed, whatever de lejer ud i København eller omegn, så vil jeg sætte uendelig pris på en mail, fra dig. Jeg lover at bage så store mængder af kage, til dig, at de er nødt til at opfinde et nyt ord for uendelig. ( )
Men indtil videre er jeg hos min mor, som giver mig kærlighed og omsorg i drop, og det er rart.
Rom blev ikke bygget på en dag. Du er nødt til at tygge af munden, inden du tager den næste bid. Du kan ikke være en, du ikke er. Vær dig selv, alle andre er optaget.. og en masse andre “life quotes” …

Out..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det er super skræmmende, hvor grimt vi kan tænke om os selv. Det er uhyggeligt at vi kan overtale os selv, til noget der egentlig ikke er sandt.
Det er nemmere at se det smukke i andre end i en selv, hvilket også er synd og skræmmende.
Jeg fik den ( geniale ) idé, at jeg ville indtale en lille stemmevideo, hvor jeg roser en krop. Nu har jeg så selv lagt krop, til det, men i princippet kunne det være hvilken som helst krop. Det gav mig følelsen af at få hørt højt, at jeg faktisk er ret okay, og lækker. Det er en super øvelse, til dig, der gerne vil tænke lidt bedre om din egen krop.
Vi skal stoppe med at hælde spande fyldt med grimme ord, udover os selv. Vi skal stoppe med at sammenligne os med andre, vi skal stoppe med at udsætte os selv og vores krop for selvhad. Du bliver ikke gladere, og det gør jeg egentlig heller ikke.

Det er svært at være tilfreds med det hele, det er svært kun at slynge positive tanker ud af munden, det er svært at ændre det syn man har. Men jeg vil lige sige, at det er det hele værd, hvis du bare kan prøve. Prøv at skyde de dumme tanker ud af hovedet. Prøv at tænk positivt om dig selv, næste gang du hopper i den kjole, du mener du har for store overarme til. Og jeg kender det godt, jeg kan selv have de tanker, og de kan gøre mig så ked af det, og det fortjener jeg sgu ikke. Jeg har haft mange forskellige elementer i mit liv, der har gjort mig trist, jeg gider ikke selv at være skyld i min tristhed også, det er livet sgu for kort til.

Jeg vil anbefale dig at prøve denne øvelse. Jeg optog bare min stemme på min telefon, også stod jeg foran spejlet og kiggede på mig selv imens jeg hørte min egen stemme.
PRØV DET…

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det har alle dage, været nemmere at se det smukke i andre, end i en selv. Din skønne veninde der brokker sig over hendes lår, arme, hår, numse. Mens du inde i dit hovede tænker “Hold kæft, og vær smuk!” Jeg er ret god til at give mig selv komplimenter, og jeg er også god til at tage imod dem.
Jeg er som alle andre kvinder også god til at se det smukke i andre kvinder, og blive en kende misundelig over at jeg ikke ser sådan ud. Jeg har valgt 7 kvinder, som jeg misunder, i større eller mindre grad. Misunder er måske et forkert ord, jeg syntes i hvert fald de er super smukke, og ville ikke græde, hvis jeg kunne få deres hår/øjne/tænder/bryster/numse mm. Den smukkeste kvinde, er den naturlige kvinde, ifølge mig.

DE SMUKKESTE ANSIGTER:

De her 3 piger, har ansigter jeg finder noget utrolig smukt over. Jeg har altid elsket Mila Kunis’ øjne, og hendes mørke stemme. Ligeså er det med Emma Stone, hun er så smuk, på hendes egen måde. Jeg elsker hendes røde hår, og de flotte grønne øjne, også tror jeg virkelig hun er skide sjov. Analeigh har er smil der smitter, og hun har også store flotte øjne. For mig er kvinderne meget naturlige, og rolige i deres ansigt, også har de bare et hår der altid sidder skide flot..

DE LÆKRESTE KROPPE:

Jeg tænker ikke det kræver nogle dybere forklaring på, hvorfor jeg syntes de her 3 kvinder har nogle fantastiske former. Jeg blev en anelse ked, da jeg ledte efter de her billeder. Jeg skrev “Beautiful women, body”, det eneste der kom frem, var tynde kvinder, med deres meget tynde krop. Jeg forstår fuldt ud af det kan blive defineret som “smuk krop”, men jeg er ærgerlig over at man skal skrive “plus size” før sådan nogle smukke kvinder, som de her, dukker op. Nå, men de her kvinder, misunder jeg i hvert fald pga af deres kroppe. Jeg elsker taljen på en kvinde, og er også glad for min egen. Det er noget jeg finder utrolig smukt. Det smukkeste, er når man kan mærke ( eller føler man kan mærke ) at en kvinde er rolig, og afslappet i hendes krop. Den kvinde der elsker sin krop som den er, er den smukkeste kvinde i verden!
( FYI, billede af J-LO er uden photoshop )

Jeg har siden jeg første gang så Scarlett pigen, syntes hun var utrolig smuk, og det syntes jeg stadig. Jeg syntes hun har et utrolig smukt ansigt, men også en krop der rummer former. Ikke så mange former igen, men hun har en stor barm, også har hun også en god bagdel. Hun er faktisk bare skide smuk, ville ikke have noget imod at have hendes læber, hår og perfekte tænder..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg er i gang med at læse en bog, en meget fantastisk bog.
En bog der hedder “Hold kæft og vær smuk” af Vita Andersen.
Den er gammel, den er fra 1979, men den er unik. Det er en bog jeg fandt tilfældigt, til 10 kr, på et bog udsalg.
Det er en bog, med en masse små noveller, fortællelinger og skøre historier om kvinder, børn og voksne.
En af historierne har jeg læst omkring 5 gange, fordi den er så sjov, rigtig og vigtig.
Det er kort fortalt en lille historie, som en kvinde der hedder Lykke, der er 27 år og fraskilt. Lykke har en masse planer, men når kun halvdelen af dem. Hun har en masse halvfærdige projekter, også kæmper hun en kamp, for at tabe sig. Jeg har hoppet lidt i historien, ellers blev det for langt, jeg ville gerne havde skrevet hele novellen ned, den er simpelthen så unik, og fin.

“..Lykke beslutter at veje sig, og hun har allerede vejet sig om morgenen, og Lykke vejer sig altid om morgenen, undtagen naturligvis de dage, hvor hun har spist mere end 2000 kalorier. Hun henter vægten i badeværelset, for gulvet skråner lidt derude, og nu skal det være helt nøjagtigt. Hun vejer sig, og hun står helt stille, og hun trækker maven ind og ud, og underligt nok gør det en forskel. Der er en forskel på 200 g når hun trækker maven ind. Lykke vejer 58,3 kilo…
Hvad nu hvis vægten viser forkert, kommer Lykke pludselig i tanke om og det er jo en gammel vægt, og måske vejer hun ikke 58,3, men 57, eller måske endda 59… Lykke ser på uret, der er gået 5 minutter. Hun kan lige nå at købe noget tungt at veje.
I Irma køber lykke først 4 kilo vaskepulver til 19 kr. Men hun er ikke sikker på at 4 kilo er nok til at kontrollere vægten. Hun køber en liter pærejuive og en liter sveskejuice og det er to kilo. En spand med karrysild, det er 800 g, og så bliver hun selvfølgelig nødt til at købe noget til 200 g, for ellers er det svært at regne med. Hun køber 200 g blød nougat. Nu har hun 7 kilo… Et helt kilo kromølleost og to liter ymer, nu har hun 8 kilo. Hun må nok hellere købe noget brun sukker til at komme på. Så kan hun leve af ymeren i weekenden og starte rigtigt med at tabe sig fra på mandag… Hun køber hurtigt 2 liter is på tilbud. En liter vaniljeis og en liter nougatis. Is feder, men hun kan vel godt spise lidt is, selvom hun skal tabe sig. Det koster Lykke 258 kroner. Det tager lang tid at slæbe det hele med hjem, og desværre for hun øje på Othellolagkage i bagerens vindue. Lykke køber 3 stykker kage og føler sig meget syndig. Men hun kan vel godt fejre lidt, at hun har besluttet at tabe sig. For 117. gang tænker Lykke.
Hjemme vejer Lykke sine vare. Isen er næsten tøet, så hun skynder sig. Hvis det vejer 15 kilo, som hun regnede ud i Irma, vejer vægten 1/2 kilo for lidt. Det vil sige at hun ikke vejer 58,3 men 58,8. Det er ærgerligt, at det er den vej. Hun skal tabe sig til 51,8, men beslutter sig at tabe sig til 51. Hellere for tynd end for tyk. Lykke går i seng med lagkagen, og nyder den langsomt. Lykke Henter spanden med karrysild og den ene pose med italiensk salat. Hun spiser der direkte fra spanden.
Mandag morgen vejer lykke 61,2. Det er bare væske det meste, tænker Lykke optimistisk. Hun beslutter sig for ikke at spise noget hele mandagen. Resten af ugen vil hun leve udelukkende af gulerødder.
Hvis hun hver dag står en time tidligere op og går frem og tilbage på kontoret og hun hun kun spiser gulerødder for 300 kalorier om dagen, så kan hun tabe 300 g om dagen. Og 300 g op i 10 kilo, og det er nemmere at regne med 9 kilo og hun taber jo nok et helt kilo i dag med al den væske, og så er det kun 6 kilo. Lykke ved nu, at hun den 21. september kan passe den kjole, hun købte i 2 numre for små”

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+