En personlig, sundhedsrealistisk og ærlig blog om træning med kant og en kritisk vinkel på sundhed. På mit domæne er et afslappet forhold til sin krop i højsæde, og samfundets urealistiske idealer dømt ude.
Bloggen indeholder træningsprogrammer, gode råd og træningstips, træningstøj, kosttilskud, sundhedsdebat og en helt masse om min egen træning; udfordringer og successer.
Besøg blog
En uge i træning #3
Læs indlæg
Skal jeg virkelig spille spillet?
Læs indlæg
En uge i træning #2
Læs indlæg
Boost dit løb
Sundheds- og livsstilsblog.
Det handler om bevidste valg både tilvalg og fravalg. Motivation udi en sundere livsstil og det at få motion implementeret i sin hverdag.
Vi blogger om sportstøj, gear, træningsevents, rejser, livsstil, sundhed, oplevelser og selvfølgelig vores hverdag med børn, aftaler og andre gøremål.
Jeg brænder for at inspirere til en sundere hverdag, men også for at give stof til eftertanke.
New York er byen, hvor jeg dagligt drikker min morgenkaffe og forsøger at udleve mine drømme.
Jeg skriver om at være i praktik for FN, at leve med kroniske smerter og være bidt af sociale medier.
Min blog er personlig og skarp med et snert af selvironi, rød læbestift og højt til loftet.
Og så er jeg altid klar på en snak om kvindeidealer anno 2016.
Besøg blog
Hvad bloggere ikke må sige...
Læs indlæg
Glutenfri gulerods pandekager
Læs indlæg
'bliv rask straks' hjemmelavet juice
Læs indlæg
Life by Mette
En blog som omhandler mit vægttab, sund livsstil og hverdagen.
Fra op til nedture og alt der imellem :)
Når din krop har været igennem noget voldsomt, så beskytter den dig, den passer på dig. Da jeg blev ramt af stress, så fortalte min krop mig, at jeg skulle slappe af. Den gav mig nogle signaler, men jeg valgte ikke at lytte, indtil jeg stod med åndedragts besvær og dejsede om, så var jeg nødt til at lytte efter.
Jeg er “rask”, men jeg har måtte bestige nogle bjerge, for at komme hertil, hvor jeg er. Det har været hårdt for mig, men det har været svært at mærke. Glæden over at være tilbage i Kbh, har overskygget alt det andet. Jeg har en teori om at min krop, har holdt igen med rigtig mange ting, fordi jeg simpelthen ikke var parat til at forholde mig til dem. Nu er hverdagen ved at være i orden, og jeg er inde i en god balance, derfor mærker jeg nogle gange nogle stik, i form af gråd og rystelser, fordi jeg faktisk mangler at bearbejde en masse ting, som jeg først er klar til nu. Jeg har styrken nu, til at kunne sætte mig ned, mærke efter hvad jeg skal gøre, også komme videre. Det er nogle ubehagelige episoder, men det er ikke sundt at ligge låg på så mange følelser, i for lang tid.
Jeg har for eksempel ikke været i fitness i lang tid, noget som ellers ligger meget naturligt til mig. Jeg har ærlig talt ikke haft lyst. Jeg kunne have valgt at presse min krop derop, og hvem ved om det måske havde været bedst? Men i stedet blev jeg hjemme, satte endnu et afsnit på af min serie, og slappede af, efter en travl arbejdsdag. Træning er noget jeg elsker, fordi det giver mig glæde og energi, men det kræver også meget af min krop, og de kræfter, har jeg ikke været udstyret med, indtil nu.
Fordi jeg kender min krop, og faktisk har lært at lytte til den, så håber jeg på, at jeg er kommet stærkere igennem en hård periode.
11. Jeg forstår ikke mænd. Dét har jeg lært. De er svære, underlige og mærkelige. Skal man tage den der film “he’s just not that into you” for gode vare? Hvis de ikke svare, er det så fordi de faktisk ikke gider en, eller spiller de bare “hard to get” .. Men har også fundet ud af, at kvinder er lige så mærkelige som mænd.. Mon det bare ligger i vores natur.
12. Lad være med at handle ind mellem 16-18 i hverdagene.. Det er ikke alle de mennesker værd. Lad være med at tro at folk tænker på “kø-kultur”. Jeg har været tæt på at kaste mine økoris i hovedet på hr. Larsen masser af gange, fordi kan løber bagerst fra køen, over til den nye kasse, mens jeg har stået og ventet i 10 minutter.. Så travlt kan du fandme heller ikke have.
14. Lad være med at blande mere end 3 forskellige ting i byen.. Bare lad vær.. Lad især hver, når du dagen efter skal i bio med din familie, det resulterede i at jeg kastede op hele vejen ind til byen i bussen, i en pose der var hul i, så mine bukser stank af bræk. Jeg så intet af filmen, fordi jeg lå ude på dagmars toilet med hoved i kummen.. Stolt øjeblik for min mor ( jeg var 18, det skal lige understreges ).
15. En badevægt er spild af penge.. Smid lortet ud, eller lad være med at købe en. Du er skide lækker som du er.
16. Ikke alle mennesker kan lide dig, og det skal de heller ikke kunne, man kan ikke elske alle. Men det der er vigtigt, er at du kan lide dig selv. Selvhad, er noget af det værste i verden. Livet er simpelthen for kort, til at være i krig med dig selv, nu hurtigere du lærer det, og nu hurtigere du lærer at accepterer dig selv som du er, nu hurtigere bliver du gladere.
17. Det der med at man ikke må vaske farvet tøj sammen med hvidt, det er en skrøne.. Eller også er jeg super heldig med mine vaske. Jeg vasker altid det hele sammen; hvidt, sort, rødt, gult, undertøj, bukser.. Der er aldrig sket en “rød sok” episode..
18. Jeg kan altså ikke gå i stilletter.. Mest fordi jeg har en balance som en elefant, men også fordi jeg har en dum knyst på højre fod.. Jeg bliver den dag i dag, stadig ved med at købe stilletter, som jeg så aldrig får brugt.
19. Du vælger ikke selv din familie. Fordi du deler blod med nogle, så betyder det ikke de er familie.. Familie for mig, betyder mennesker man holder af, mennesker man elsker, mennesker man ser, mennesker der er der for en.. Mennesker der skal accepterer forskelligheder. Det betyder ikke mennesker der cutter dig fra deres liv, uden grund.. Det er ikke familie. Du skaber din egen familie.
20. Lad være med at tro at du kan kører 3 kastrup ( 2770 4-liiiiiife ) tøser gennem byen, på en knallert, uden politiet kommer ind over.. Eller at i ikke falder, eller smadre knallerten.. Og lad endelig også være med at kører fuld..
21. Naivt at tro at man som 18 årig kan gå på HF inde på Frederiksberg, UDEN folk har fordomme om en. Jeg klarede det et halvt år, inden jeg ikke kunne mere, fordi folk troede jeg var én bestemt person fra Amager, og hende brød de sig absolut ikke om.
22. Du er kun så gammel som du føler dig. Jeg er tit blevet kaldt barnlig og umoden, hvilket jeg ikke tager så tungt. Hvis du har lyst til at klatre i træer, hoppe i vandpytter og lege med lego som 25 årig, så gør det. Vi er alle forskellige, vi kan lide noget forskelligt, og vi ligner ikke hinanden ( heldigvis ), der skal være plads til os alle sammen. Jeg holder med modhager, fast i mine barnlige sider, fordi de er med til at gøre Caroline til Caroline.
23. Du kan ikke ændre på fortiden. Det kan lyde logisk, men det har været svært for mig længe, ikke at hænge i de ting, der allerede er sket. Jeg analyserer hvordan jeg kunne have gjort det anderledes, selvom det aldrig kommer til at ske. Jeg har vågnet op efter en bytur, og det første jeg har gjort, er at kaste hænderne op foran øjenene, fordi jeg fortryder et eller andet jeg har gjort. Det har kunne påvirke mig en hel dag, måske flere. Du kan lærer af fortiden, men du vil aldrig kunne ændre den.
24. At jeg faktisk er en sød person, jeg rigtig godt selv kan lide. Jamen er det ikke fantastisk, at jeg kan sidde her, 24 år gammel, og faktisk kunne lide mig selv. Det må da være det største jeg har lært, i mit “lange” liv. Jeg bryder mig om mig selv, jeg syntes jeg er sød, sjov ( lidt sort humor til tider ), jeg er hjælpsom, kærlig, omsorgsfuld, og helvedes underlig.. Men jeg kan i bund og grund, godt lide den kvinde jeg er blevet. Selvom jeg ikke har uddannelse, mand og børn.. Det er heller ikke det vigtigste for mig.
Da jeg som 14 årig, drømte mig 10 år frem, der tænkte jeg at jeg på det tidspunkt i mit liv, ville have en mand og nogle børn. Jeg ville have min uddannelse, nok en lækker lejlighed, og have styr på alt det der med penge. Jeg kan hverken sætte flueben ved det hele, eller det halve, men jeg er glad. Jeg er glad i mit liv, jeg er glad for de ting jeg har opnået, spændt på de ting der ligger foran mine fødder.
24 ting, jeg har lært på mine seje 24 år:
1. Tag aldrig en nedringet bluse på i bio, du ender med at finde halvdelen af dine popcorn i BH’en, når du kommer hjem.
2. Den første forelskelse, slipper dig aldrig. Du vil heller aldrig opleve den fornemmelse igen. Jeg kunne bogstavlig talt ikke spise, snakke, synke, tænke. Alt omkring mig, var ham.. Og det var 2 magiske måneder, indtil han droppede mig. Måske fordi jeg ikke spiste, snakkede, sank eller tænkte… Ret kedelig pige.
3. Fransk ér overvurderet. Det er ikke rigtigt når studievejlederen siger, at du ikke kan blive til noget, uden det.. Det er et trick!!
4. Far havde ret i, da han sagde at jeg skulle blive ved med at spille klaver, det ville jeg takke ham for, når jeg blev voksen. Det blev til 10 års klaverspil, og det sikrede mig et 10 tal i HF. Nu syntes jeg også det er rart, at jeg kan sætte mig ned, og spille engang imellem.
5. Kroppen har en evne til at virke ædru i 0,5 sekunder. Det er på det tidspunkt, hvor du er kommet hjem fra fest, skide stiv, sniger dig ind af hoveddøren, går hen til dine forældres soveværelse og siger “Så er jeg hjemme”, med sådan en overbevisning om at du absolut ikke har fået mere end 2-3 øl.
6. Mor og far prøvede ikke være onde imod mig, da de sagde at jeg skulle gå til en sportsgren indtil jeg var 15. Der var frit valg på alle hylder, men jeg skulle gå til noget. Derfor havde jeg intet problem med fællesbade, dem var jeg vant til, jeg havde et sundt forhold til motion, jeg havde venner udover min klasse.
7. Det er en dårlig idé at afblege dit hår 7 gange på 2 dage, fordi du gerne vil være blondine. Det er en endnu mere dum idé at farve dine øjenbryn med. Det sikrede mig en skrigende mor, en hastetid til frisøren, en fridag for skole ( min mor lod mig ikke tage afsted ).. Også mistede jeg 15 cm hår, da det var så slidt.
8. Det er ikke klogt, at bruge en barberskraber til dine øjenbryn, fordi du syntes det gør for ondt at plukke dem.. Jeg mistede lige halvedelen af mit øjenbryn på den konto.
9. Lad aldrig din 16 årige datter ( undertegnede ), holde fest i huset, selvom hun lover det kun er 10 stykker der kommer. Det ender galt.. Abefest i haven, på vejen, i stuen. Folk kaster op. Søster blev betalt ét par sko, for at holde øje med festen. Hun endte med at hjælpe min veninde i bad, fordi hun havde kastet op udover hendes eget tøj. Jeg derimod, jeg havde en fest, indtil dagen efter. Ups.
10. Oplys dit barn om mangfoldighed. Lad dem vide at mennesker er forskellige, kærlighed er forskellig. Kærlighed kender ikke sprog, højde, drøjde, køn, farve ect.
Min bedstevenindes “form for far” er homoseksuel, jeg har kendt hende hele livet, og jeg har været hjemme hos ham mange gange, været i sommerhus med ham og hans mand.. Jeg har aldrig tænkt “Hvorfor er det to mænd der er gift?”, det var naturligt for mig.
Da min mor sprang ud, for 6 år siden, og mine forældre blev skilt, der blev jeg da ked af det. Men på intet tidspunkt var jeg ked af at hun var lesbisk, det så jeg lige så naturligt som at være hetro, det gør jeg stadig. Jeg forstår ikke folk, der ikke deler den holdning.. Fordi for mig, handler det om kærlighed, uanset hvad køn du har..
Læs med i del to, hvor jeg skriver resten af mine lærerige ting, jeg har lært igennem mine 24 år.
“livet er for kort til at være sur”.. Delvis enig, og så alligevel ikke.
Hvis du render rundt som Gnavpot dagen ind og ud, så vil jeg nok mene du har behov for lidt lystråler i dit liv. Men at være sur og tvær er en del af livet, noget som hos mange er“tabu”. “hvorfor er du sur?” , “Hvornår bliver du glad igen?” ..
Alle mennesker har øv-dage, det er en del af livet. Dage hvor man måske har fået det forkerte ben ud af sengen, hvor man bare spilder kaffe, skyr og tandpasta på trøjen, hvor cyklen er flad, det regner, det sner, bussen er forsinket .. Ja, i kender dem selv.
Jeg tror det er vigtigt at lade sådan nogle dage være. Lade dem komme, og forkæle dig selv ekstra meget den dag. Lad det være en reminder om, at du lige skal huske på dig. Skru ned for tempoet, køb en kakao til frokost, kram manden lidt længere, dyrk noget sex, tag et fodbad.. Ja, det der gør dig glad.
Jeg havde sådan en dag, på min fridag. Det var på ingen måder fair, men den kom. Fik en dum nyhed, som der sårede mig, og jeg mistede lige jordforbindelsen i nogle timer. Efter jeg havde råbt og bandet godt og grundigt igennem, tog jeg mig et langt bad. Det virkede ikke. Jeg satte musik på, det hjalp lidt men ikke nok. Jeg hoppede i noget varmt tøj, og cyklede ind til byen. Uden nogle planer om hvad jeg skulle, stillede jeg min cykel på Kongens Nytorv, og gik ned af Strøget. Klokken var kun 11.30, så jeg var i sikker zone for ikke at få en albue i hovedet. Jeg drejede ned af Pilestrædet, fandt en lille butik med 50% på lækkert tøj, fik brugt lidt for mange penge derinde, og det hjalp også lidt. Jeg købte mig en kop kaffe, jeg købte min første kniv til min køkken ( godt nok en urtekniv i Søstrene Grene til 5.75 kr men stadig ), det hjalp lidt mere. Jeg ringede til min søster, min bror, min mor og snakkede om gråvejr, familie og kærlighed..
Jeg travede rundt i byen i mange timer. Jeg kiggede på folk der småluntede ind og ud af butikkerne, jeg kiggede på kærstepar der kyssede, på venner der grinte.. Da jeg havde samlet mig selv nok mod, hoppede jeg på cyklen igen, med retning mod Amager. Jeg gik i Netto, og fandt ud af at jeg nok skulle leve lidt skrabet denne måned, med ny husleje, og lidt for dyrt køb i tøjbutik tidligere. Derfor slog jeg to fluer med ét smæk, jeg lavede min livret: pasta med pølser, og betalte 25 kr for det. Billigt og godt for mit humør.
Selvom det var en øv-dag, så lod jeg mig selv reagerer som jeg ville. Jeg lagde ikke låg på, fordi jeg ikke “måtte” være sur, jeg er jo bare et menneske, med op og ned ture. Jeg gik i seng glad, mæt og rolig. Jeg vågnede op næste morgen glad og udhvilet. Jeg gav mig selv en krammer, fordi det havde jeg brug for den dag. Livet er ikke for kort til at være sur, men livet er for kort til ikke at passe på dig selv, hvis du er sur og tvær..
Jeg vågnede op kl 03.00 med et sæt. Jeg nærmest hoppede op af sengen, panisk og forvirret. Jeg var bange. Jeg kiggede forvirrede rundt i mit soveværelse, i håb om at finde nogen eller noget, der kunne have skræmt mig. Jeg var alene.
Jeg havde ikke haft mareridt, jeg havde sovet som en sten, jeg vidste ikke hvorfor, men jeg var bange.
Min krop rystede, jeg så på mine hænder, men de var stille. Havde fornemmelsen af at min krop rystede inden i mig. Min seng var tom, jeg var alene. Mit hjerte bankede normalt, min puls var fin, men hele mit indre rystede. Hvorfor?
Jeg begyndte uhæmmet at græde, jeg ved ikke hvorfor. Jeg havde inderligt behov for nogle varme arme, der holdte om mig, og en stemme der sagde “bare rolig, du er okay”, men jeg var alene.
Jeg rullede mig sammen i min dyne, men jeg kunne ikke sove. Når jeg lukkede øjnene, mærkede jeg hele min krop ryste. Jeg svøb mig ind i min alt, alt for store dobbelt dyne til kun lille mig, og trillede ind i stuen. Stuen var også tom, der var ingen der var efter mig. Jeg var alene.
Jeg rullede mig sammen som en pandekage, lagde mig på sofaen, satte Aladdin på fjernsynet, og faldt i søvn en times tid efter.
Da jeg vågnede om morgenen, var jeg besat af at finde ud af, hvorfor jeg var blevet så skræmt om natten. Havde jeg glemt en vigtig aftale, gjort noget mod nogle, fortalt en hemmelighed videre.. Intet, alt var fint.
Resten af dagen var jeg påvirket af den nat. Jeg kunne ikke slippe fornemmelsen af min rystende krop.
Nogle dage efter mødte jeg en gammel ven på cykelstigen, vi fulgtes ad og faldt i snak om alt og ingenting. Hun sagde: “Caroline, du stråler.. Det må betyde at du og din kæreste har det godt sammen?” .. Den rystende fornemmelse væltede mig næsten af cyklen, hele min krop reagerede promote. Jeg svarede hende “nej, vi er ikke sammen mere, jeg er alene”.
Da jeg kom hjem kunne jeg høre ekkoet af min egen stemme “jeg er alene, jeg er alene, jeg er alene”. Det skræmte mig, for første gang.
Jeg begraver mig under mine venner, veninder, familie og arbejde. Jeg har en masse aftaler med mennesker jeg holder af.. Men om natten, er jeg alene. Jeg har ingen der ligger ved min side, der kysser mig på kinden, ingen der holder om mig, når jeg er bange for mørket.
Jeg kan ikke flygte fra det. Jeg kan ikke ignorerer det, ved at have mennesker omkring mig. Sandheden er enkel, jeg er alene.. Og det skræmmer mig åbenbart så meget at min krop reagerer så voldsomt på det.
Jeg ved at det ikke handler om at jeg vil have en kæreste igen, det handler om at jeg er et tryghedsmenneske, som virkelig ikke er god til at være alene. Det er noget jeg aldrig rigtig har lært, fordi jeg altid har haft en fyr ved min side.
Det er aldrig for sent at træne en cirkushest, ( eller hvad man siger ), og jeg skal nok lærer det.. Men ét er hvad mine tanker fortæller mig, noget andet er hvad min krop fortæller mig.. Og den er bange. Bange fordi jeg står i en situation jeg ikke kender, jeg er igang med at lære mig selv at kende på en ny måde.. Lærer at det er okay, at være alene.. Og vide at det ikke betyder, at jeg er alene.