Jeg så programmet “kære dagbog” på dr3 forleden, og jeg syntes sgu det var meget underholdende og modigt. Jeg har siden jeg var helt lille ført en dagbog, har efterhånden et par flyttekasser fyldt med færdige dagbøger.
Jeg har skrevet utrolig meget om mine følelser i Odense, om min stress og angst. Det gør ikke ondt at læse længere, det får mig ikke til at græde - jeg bliver derimod stolt af mig selv, fordi jeg er kommet så langt siden da. Jeg har valgt at dele brudstykker af min dagbog, de små ting jeg føler kan hjælpe andre der måske står i en lignede situation, som jeg gjorde.

3/2-15 “Kan mærke at jeg har det svært i min krop. Jeg er demotiveret - jeg har det underligt. Jeg tænker hele tiden over økonomi og penge. Jeg har endnu engang lånt penge af min mor - fordi min bankdame ringede for 3. gang i denne måned. Vågnede i nat badet i sved, jeg har for meget på hjernen..“

24/3-15 “..Det går ikke skide godt, jeg er flygtet til København igen. Jeg tror virkelig jeg er et forkert sted i mit liv. Jeg har det så dårligt, og håber jeg vågner fra en dum, dum drøm om lidt …. Jeg hader mit liv i Odense, jeg skjuler det bag en facade, og smiler pænt når folk spørger hvordan jeg har det. Inden i kan jeg næsten ikke kæmpe mere.”

8/9 -15 “Det kan altså ikke være rigtigt. Jeg er bestemt ikke et ulykkeligt menneske, den titel skal jeg ikke have over hovedet. Jeg vil gerne være glad, men det er jo bare så svært. I snart et år har jeg kun været den glade pige i ganske få øjeblikke. Jeg vil gerne blive hende igen, ved bare ikke hvordan. Tager mig selv i at glo ud i luften, uden at tænke noget, bare glo.. Nogle gange går der mange minutter inden jeg opdager, at jeg intet fortager mig. Som om min hjerne nedsmelter.. Folk siger: smil og vær’ glad. Vær den glade Caroline.. Ja, din jubelidiot.. Det vil jeg meget gerne, vil du fortælle mig hvordan? Fordi lige nu kan jeg kun mærke smerte i mit bryst og tåre på mine kinder.. ”

Shit, det var faktisk en del hårdere at skrive end jeg troede. Jeg er så langt væk fra den jeg var for så kort tid siden. Jeg har bearbejdet min sorg og stress, men det er fandme en bagage jeg altid vil have med mig. Vil gerne skrive mere fra dagbogen, men er nødt til at dele det lidt op - så jeg ikke mister pusten..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg dur ikke til konkurrence - det har jeg aldrig gjort. Jeg bryder mig ikke om at være mod nogle, for at skulle vinde. Jeg har gennem mit liv gået til et hav af sportsgrene - badminton, håndbold, trampolin, svømning, gymnastik. Jeg har trænet og presset mig selv, fordi det skulle jeg. Som barn fik jeg af vide af mine forældre at jeg skulle gå til en sportsgren, jeg måtte helt selv vælge hvad, men jeg skulle afsted. Det var ikke altid noget jeg gad, men når jeg kigger tilbage, vil jeg ikke være det foruden. Jeg fik veninder udover skolen, jeg lærte i en tidlig alder at gå i fællesbad - og se forskellige kroppen. Jeg lærte at træning skal være sjovt, og ikke en kedelig pligt.

Fælles for alle de ting jeg har gået til er, at jeg stoppede efter nogle få år. Når det jeg syntes var sjovt, blev en konkurrence, og jeg skulle begynde at gå til stævner og kampe - så mistede jeg lysten til det jeg ellers elskede.

Hver gang jeg blev god til en sportsgren, og blev rykket op på et bedre hold - så stoppede jeg. Jeg gjorde det fordi det var sjovt, ikke fordi jeg ville vise “mit værd“. Det pres der blev lagt på en lille piges skuldre, når jeg skulle ud og spille en håndboldkamp - det kunne jeg ikke håndterer. Jeg græd, jeg blev syg og jeg nægtede.

Jeg er ikke en team player når det gælder træning, vil meget gerne træne alene. Jeg er aldrig på nogle hold, udover yoga - fordi det handler ikke om hvem der kan yde mest.

Jeg gik engang fra en time i fitness, fordi instruktøren stod og råbte at jeg skulle presse mig selv mere. Hun var alt for energisk og voldsom, hun pressede mig ud et sted, hvor jeg ikke kunne lide at være - så pakkede jeg mine ting og gik.

Jeg træner det jeg syntes er rart. Jeg ved godt at squat giver en god røv, men jeg hader virkelig den øvelse - derfor laver jeg den ikke. Jeg træner når jeg vil, når jeg har lyst - ikke fordi jeg skal. Det er så vigtigt at lytte til de signaler din krop sender, fordi din krop er skide klog. Lyt til den, og luk “burde” og “skulle” ude. Din krop, dine regler.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Mange kvinder ser frem til sommeren, men ikke til bikinien der ligger hjemme i skabet. Alt for mange af os, bryder os ikke om at vise vores kroppe frem i offentligheden. Det er skræmmende at man føler sig så utilpas på det tidspunkt, hvor man er aller mest sig selv.. Nemlig når man er nøgen eller har undertøj på.
Der er et udtryk der lyder: “Hvordan får jeg en bikinikrop? - du tager en bikini på“. Hvilket jo betyder at en bikinikrop er en krop med en bikini på, dvs. det er noget vi alle kan få, og det er noget vi alle har.

Hvis en bikinikrop kun er den “slanke og tynde” krop, så er der noget galt med verden. Jeg kunne rive håret ud af hovedet på mig selv, når jeg ser billeder og artikler hvor der står: “bliv sommerklar på 3 uger“, og “få den flade mave til bikini sæsonen“.. HOLD KÆFT! Hvad med en titel der lyder: “I stedet for kun at skulle være tilfreds med din krop om sommeren, hvad så med at prøve at accepterer din krop året rundt.. Det er meget nemmere, og meget mindre tidskrævende.. Så kan alle de eksperter holde deres kæft!” - Måske en halvlang overskift, men er sikker på det vil sælge.

Der findes et utal af bikinier og badedragter, specielt lavet til forskellige kropsformer. Badedragter er ikke så mormor agtige som de var for nogle år siden - der findes bikinier til alle størrelse bryster og numser. Jeg har flere år nu, købt min bikini inde i Magasin på Kongens Nytorv - de har det største udvalg, og jeg finder altid en der passer til min figur.
Når man nu er så ømtåelig overfor din krop i en bikini, hvorfor så ikke prøve at få det bedste ud af det, og forkæle sig selv med noget der rent faktisk sidder skide godt.
Jeg har en lidt overvægtig veninde, som ikke rigtig bryder sig om sin mave, derfor køber hun lidt større bikini trusser, så de dækker dér hvor hun vil have det. Hun er igang med at tabe sig, men hun ved godt det ikke lykkes på 4 uger, selvom baldende prøver at bilde dig noget andet ind. Hun nægter at lade samfundet bestemme hvor vidt hun har en bikinikrop eller ej - derfor rocker hun sgu en bikini, på hendes egen måde, selvom hun har lidt til gården og gaden. Jeg knuselsker hende for det.
ALLE kroppe er forskellige, vi ligner ikke hinanden - det er ikke meningen vi skal.. Det er meningen at vi skal ligne os selv, og faktisk være glad for det, selvom det er nemmere sagt end gjort.
Luk ørene for alt det mundlort de lukker ud i diverse blade, åben istedet ørene for hvad din krop fortæller dig.. Lav dine egne regler. Din krop, dine regler.. Fuck andres.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg har nogle fine mellemstore bryster, som jeg er ganske godt tilfreds med. De har været endnu større, men træning har det jo med at fjerne fedt (bryster), hvilket passede mig fint - syntes en 65I skål var lige det største til mig. Jeg gik faktisk med tanken om at få opereret dem mindre, da jeg følte mig så utilpas i alt mit tøj..
Jeg bruger en 65F nu, hvilket ikke er en unormal størrelse, men sjovt nok, har jeg altid haft svært ved at finde BH’er, der passede mig.
Mange undertøjsforretninger er kommet efter det, men for nogle år siden var det næsten umuligt at få en bh i min størrelse, fordi de startede ved 70 eller 75 om livet, skide irriterende..
Nå, men det skulle ikke handle om mine patter, men om hvordan man får den rigtige støtte til sin barm - især til træning.

Jeg har 2 mærker, som jeg bliver ved med at vende tilbage til - fordi når noget fungere, hvorfor så skifte?

Jeg bruger Under Armour ( en model der desværre ikke findes længere, men generet et deres BH’er fantastiske ). Så bruger jeg purelime’s sports bh, jeg er så vild med deres BH at jeg købte 2 ens. Begge BH’er forhandles i Sportsmaster eller Stadium, det er i hvert fald der jeg har købt mine.
Jeg gider som regel ikke give fuld pris for noget. Jeg shopper det meste af mit tøj og mine sko i genbrug, og jeg kunne aldrig drømme om at give dyre domme for træningstøj.. Når det så er sagt, så har jeg lært med årene at det betaler sig at betale ekstra for ens undertøj. Jeg har så mange gange købt for små BH’er, fordi jeg ikke gad give 400 kr for en i Change, men det ender jo altid med at den sidder af helvedes til og jeg alligevel er nødsaget til at købe en ordentlig BH.
Jeg løber, styrketræner, danser og dyrker yoga i de her BH’er, og de holder mine tøser så fint på plads. Dette er ikke et sponsoreret indlæg, bare et lille tip eller fif til kvinder med en stor/halvstor barm..
Hvis i har en BH som bare er skide god, så skriv endelig en kommentar til indlægget, inspiration til mig og til de andre der læser med.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Shit, så er det i aften.

For en del måneder siden, blev jeg kontaktet af nogle mennesker fra DR3. De ledte efter eks kærester, der var villige til at være med i et program, hvor man skulle være svare på spørgsmål i en løgnedetektor. Både Theis og jeg var slet ikke klar til løgne og tv, så vi takkede begge to nej tak. De var efterfølgende meget interesseret i mit forhold til min mor, og interesseret i hendes homoseksualitet - og alt hvad det så indebærer for et barn..

Jeg fik hurtigt skudt ind, at mine søskende også skulle være med, fordi vi altid har en fest sammen - heldigvis var de vilde med idéen. Min kære bror var desværre i USA med kæresten, da vi skulle optage, så det var kun min søster og jeg - overfor min mor.

Min mor er en super frisk og skøn kvinde, som er med på en udfordring. Da vi alle arbejder med mennesker og børn, så skulle der være helt klare regler for, hvordan vi blev udstillet - det blev taget meget alvorligt, så vi alle var glade og trygge med det. Vi ville på ingen måde have at den røde tråd skulle være min mors seksualitet, selvom det måske er “sjovt” for nogle mennesker at se, så var det ikke lige fedt for min mor og os.

Det viste sig at være en af de sjoveste aftener nogensinde. Vi grinede da vi kom, vi grinede gennem hele programmet, og vi krampegrinede efter. Det var på alle måder en skide sjov oplevelse - selvom der kom nogle spørgsmål, som kom lidt for tæt på.
Jeg glæder mig til at se hvilken vinkel de har lavet på det, og hvad for nogle spørgsmål der kommer med. Vi tog det hele som en oplevelse, som man ikke lige får tilbudt hver eller hveranden dag.

Programmet hedder “sandhedseksperimentet” og bliver sendt i aften på DR3 kl 21.30. Hvis du vil se det, men er forhindret i aften, så ligger det på dr.dk, så kan du altid se/gense det. Håber i vil se med.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+