• Trine Theodora
  • Boost dit løb
  • AnnaWarrington
  • Life by Mette
  • ···

Grove pizzasnegle

 photo DSC_2376_zpszefhbp7d.jpg

 photo du skal bruge _zpsmnrrzphj.png
til ca 25-30 stk.
1 pakke gær ( 50 g )
6 dl vand.
200 g revet gulerødder. ( ca 6 stk )
2 spsk olie.
ca. 300 g rugmel
ca. 300 g hvedemel.
lidt salt.

Fyldet:
Tomatsovs.
Skinke, pepperoni, pølser eller hvad man nu vil have på.
Ost.
oregano.

 photo DSC_2354_zpsebdqa0ic.jpg photo DSC_2351_zpsaxomuw4p.jpg

 photo saringdan _zpsamoog7i9.png
Opløs gæren i vandet.
Riv gulerødderne og bland hele balladen sammen i en stor skål.
Tilsæt melet lidt efter lidt, måske skal der mere i, måske skal der mindre i.
Ælt dejen på køkkenbordet, den skal være fast og lidt klistret.
Sæt dejen til hævning et lunt sted med et viskestykke over. Den hæver ca til dobbelt størrelse. Lad den hæve 1,5-2 timer.
Tænd ovnen på 200 grader.
Del dejen i 3 klumber afhængig af hvor tyk du vil have din dej.
Rul dejen ud, som om du vil lave en almindelig pizza.
Kom fyldet på og rul den langsomt og forsigtigt rundt om hinanden, til en snegl.
Skær sneglene ud, det kommer ca 10 stk udfra 1 pizzadej.
placer dem på en bageplade og og pres dem lidt flade, de hæver i ovnen.
Drys med oregano, og lad dem bage i ca 18-20 min.
Lad dem afkøle og server.

Jeg bagte 30 stk, de var væk på under 24 timer. De er ikke tørre eller kedelige i smagen. De er dejlig bløde, også efter en nat i en pose.

 photo DSC_2358_2_zpsbx4frbvo.jpg
 photo DSC_2369_2_zpslbondmns.jpg

Hvad er sundt for dig?

heheheheheJeg har krudt i røven. Det har jeg altid haft. Jeg er skide dårlig til at koncentrere mig i for lang tid, især til lange film. Folk der kender mig ved det, jeg begynder langsomt at rykke på mig og interesserer mig for alt muligt andet end filmen; “Hvor mange Mariekiks tror du jeg kan have inde i munden?”, “Hvor mange medisterpølser kan man lave fra én gris?”, “Skal vi ikke fælde vores eget juletræ i år?” .. Hvis sådan nogle spørgsmål kommer ud af min mund, så keder jeg mig.
Jeg har altid være aktiv, fordi jeg blev “tvunget” til det som barn, og fordi det er noget jeg har behov for. Jeg kommer ud med mine frustrationer, jeg for afløb for mine følelser og jeg får en times selvterapi i mit eget selskab. Jeg elsker at træne - det giver mig overskud, glæde og ro. Jeg holder også meget af at lave ingenting, faktisk så elsker jeg det. Jeg skemalægger ikke min træning, jeg gør det når jeg har lyst, og hvis jeg ikke har lyst, så lader jeg være. Jeg træner ca et par gange om ugen, men der er også uger hvor jeg ikke træner - fordi jeg ikke har lyst.

Jeg har haft skinnebensbetændelse og en overbelasting i min venstre fod de sidste par uger - derfor har træningen selvfølgelig været på et minimum. Det er ikke noget jeg får dårlig samvittighed over, fordi sådan er livet.
Jeg træner når jeg kan mærke at min krop har brug for det, brug for at komme af med noget krudt og få noget god energi. Selvfølgelig sparker jeg mig selv i røven engang i mellem, fordi der findes INGEN mennesker som bare elsker at træne HVER gang.
Så hjælper det altså også, hvis du faktisk syntes det er sjovt at træne. Jeg ville blive skør i hovedet af at træne det samme, hver gang jeg trådte ind i mit center. Variere din træning med dans, yoga, crossfit, styrke, smidighed, cardio, cykeltur, svømning osv. På den måde så bliver det ikke en sur pligt, som nogle føler det er, så bliver det underholdende og afstressende.

Det vigtigste er bare at du lærer at lytte til din krop, lytte til hvad den har behov for. Måske er det at lave ingenting, måske er det at tage en times træning, måske begge dele. Bare fordi nogle skriver/siger at du skal træne så og så mange gange om ugen, så betyder det ikke at det er sundt for dig. De kender sguda ikke din krop, din psyke og dine lyster - kun du gør det. Lyt til dig selv, lav dine egne regler og fuck alle andres, de er ikke dig!!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook.
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Tro på kærlighed?

jojojojoJeg snakkede forleden med en gammel veninde, som lige var gået fra kæresten. Hun var ked af det, og hun spurgte mig: “Caroline, hvor mange forhold har du egentlig været i?” .. Jeg svarede: “4.. 3 af dem holdt omkring et år, det sidste holdt 3 år.” hende: “Hvordan kan du så stadig tro på kærligheden?” ..
Jeg tror jeg kiggede forundrende på hende i en del sekunder, inden jeg kunne finde en grimasse der passede.
Jeg tror absolut ikke på den “eneste ene” - det er kun i eventyr sådan noget sker, hvilket er helt fint. Jeg har været forelsket i alle mine eks kærester, forelsket på 4 forskellige måder, nogle sunde og andre knap så sunde - destruktive forhold har jeg også prøvet. Jeg forelsker mig i folks personlighed, så er det egentlig næsten fuldstændig ligegyldigt hvordan han så ser ud. Jeg har datet lave mænd, høje mænd, lys håret, mørk håret, totalt veltrænet mænd og den mere buttede type. Jeg har datet mænd der minder om mig, og mænd der slet ikke gjorde. Mænd der fik mig til at grine, og mænd der fik mig til at skrige og græde..
Jeg troede sikkert at jeg som 16 årig, skulle være sammen med min første kæreste for evigt, det skete ikke. Mine forældre blev skilt, efter 25 års kæresteskab og lidt mindre ægteskab - to mennesker, som alle syntes passede så fint sammen, de gik fra hinanden.
Jeg har da været glad i mine forhold, og jeg har været sammen med utrolig søde mænd - men på et tidspunkt skulle vi ikke være sammen længere, og det er også helt okay. Jeg har elsket dem, så langt tid jeg kunne, også har jeg bevæget mig videre - og det samme har de. Jeg har fået meget ud af mine forhold, jeg er vokset - jeg har fundet ud af hvad jeg værdsætter i et forhold, og hvad jeg godt kan leve uden. Det er ikke noget dårligt, at vi ikke holdt som kærester, sådan er livet - jeg tror der findes mange eneste ener. Hvis man går hele livet og venter på dén eneste éne, så tror jeg altså at man kommer til at vente længe. Kærlighed er smukt og findes i mange forskellige former og størrelser - kærlighed er ikke noget man kan styre, det er ikke noget man har kontrol over. Kærlighed er en smuk ting, som vi skal passe på, vi skal kæmpe for og vi skal prise os lykkelige for at have.
Jeg har altid troet på kærligheden, fordi jeg mærker den hver dag. Jeg mærker kærlighed til de ting jeg laver, de mennesker jeg er omringet af. Jeg skal nok finde mig en ny kæreste, som jeg forelsker mig i, og som jeg elsker - fordi jeg tror på det. Jeg kan ikke spå om fremtiden ( heldigvis da ), men jeg kan lære at leve i nuet, leve med ham (når kan kommer ), leve med det jeg har og prise mig lykkelig for det. Jeg er lykkelig, jeg har masser af kærlighed i min krop og i mit liv - jeg er så taknemmelig, fordi jeg tror på det gode, nyder de små øjeblikke og har mennesker omkring mig der elsker mig for den jeg er. Så dérfor, kan jeg blive ved og ved med at tror på kærlighed - fordi den er overalt.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook.
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Musik til sjælen.

Jeg har brugt musik som afspænding i lang tid. Musik gør noget ved kroppen. Det rører en, det overrasker en, det gør en glad, det gør en trist. Man hører sangen på en helt ny måde, hvis man er ked af det, man lytter og mærker på ordene på en helt anden måde.
Jeg er utrolig musikalsk, det har jeg altid været. Har spillet på instrument hele mit liv, og jeg har altid brugt musikken som trøst og glæde. Jeg elsker alt musik - næsten, men jeg er især bidt af ballader. Sange til sjælen, rolige sange med fantastiske instumenter i baggrunden. Jeg elsker at finde nye musikere, som bare rører et eller andet inde i en - lige nu er jeg forgabt i Joshua Radin. Hans sange rør mig i sådan en grad, at jeg føler han kender mit liv og synger om det. Jeg tilbragte forleden 2 timer i sengen, mens jeg lyttede til hans musik på Spotify og kiggede ud på aftensolen. Det var totalt mindfulness for mig, fordi jeg virkelig var til stede i min egen lille boble. Jeg havde slukket telefonen og pakket mig ind i et varmt tæppe.
Prøv det:

Fuldkornspizza

IMG_1069

Jeg lavede fuldkornspizza til et sødt menneske i sidste uge. Jeg havde tømmermænd, og da jeg slog øjnene op havde jeg kun lyst til pizza, så det lavede jeg. Der var næsten en hel pizza i overskud, så var der til frokosten dagen efter #stopspildafmad.

Du skal bruge: Til 2 store pizzaer.
til bunden:
25 g. gær.
1 spsk olie.
1 tsk salt.
3 dl lunkent vand.
ca. 200 g italiensk durummel.
ca. 200 g fuldkornsmel.
til tomatsovsen:
2 dåser flåede tomater.
0,5 squash og/eller gulerødder
1 fed hvidløg.
krydderier.
Fyld:
Det du nu vil have på.
Vi kom skinke, peberfrugt, kylling, ost, chorizo og champingoner på.

Sådan:
Opløs gæret i vandet. Pisk det godt sammen.
Tilsæt salt og olie. Derefter kom melet i, lidt efter lidt. Måske skal du bruge mere, eller mindre.
Dejen skal være fast, men også lidt klistret.
Sæt den til hævning et lunt sted i en times tid.
Tænd ovenen på 225 grader.
Kom de flåede tomater i en gryde. Pres hvidløget i.
Riv squashen på et rivejern og kom det derefter ned i gryden.
Tilsæt krydderier og lad det komme op og koge.
Rul 2 pizzaer ud på et melfyldt bord.
Kom tomatsovsen på pizzaerne og pynt dem.
Bag dem i 20-25 minutter. Server med frisk basilikum.

IMG_1078

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook.
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png