Det er noget jeg har skrevet meget om gennem årene - det med at lytte til sin egen krop.
Det er logik for burhøns for nogle, og det er raketvidenskab for andre - det er også helt okay.
“Hvordan lærer jeg at lytte til min egen krop?” det er lidt ligesom at spørge: “Hvordan lærer jeg at elske mig selv?“..
Jeg vil ønske jeg havde en magisk trylledrik til jer alle, men det er desværre noget i selv er nødt til at brygge - vil dog gerne hjælpe jer med at finde ingredienserne.

Du kan lytte til din krop på mange måder: hvad vil jeg have at spise? Er jeg sur på ham? er vores venskab egentlig sundt for mig? Har jeg lyst til at træne idag? osv.
Når jeg skriver at du skal lytte til din krop, så mener jeg at du skal lukke ørene for alle andres meninger, fordi i sidste ende - så ved du bedst selv. Problemet er bare, at mange af os ikke ved bedst, fordi vi ikke lytter til vores krop, vi efterlader arbejdet til nogle andre, og har tillid til at de ved bedst. Jo, der findes da mange mennesker som har taget fine lange uddannelser i, hvad der er sundest for os mennesker og hvordan vi skal træne ordentligt. Intet had til de mennesker!

Da jeg fik et “virkeligheds opkald/depression” og ikke kunne træne i lang tid, der var det min krop der signalerede: “NU ER DET NOK FRØKEN!“.. Da jeg blev syg med stress, der var det min krop der gjorde at jeg næsten kollapsede på vejen, fordi jeg havde ignoreret dens signaler i alt for lang tid. Hvis jeg havde lyttet til de små signaler min krop sendte mig: manglede energi, manglede appetit, manglede overskud, jeg blev hurtigere irriteret, manglede lyst til andre mennesker mm. Så var jeg ikke kommet så langt ud, men JEG lyttede ikke, så jeg lærte det på den hårde måde.

Tog du op og trænede i morges fordi du havde lyst, eller fordi du følte at du “skulle”?.. Hvornår har du sidst sat dig selv under en loop og spurgt: “Camilla, ( alle navne kan bruges her ) hvad har du lyst til idag?” - også faktisk gjort det.

Pointen er at det er skide individuelt hvad der virker. Det hjalp mig at gøre ting, som gjorde mig glad - så følte jeg ligesom at jeg havde fodret min krop med gode oplevelser, også ville den gerne dele ud af sine følelser. Måske er det svært at mærke for nogle, fordi mange af os har rigtig svært ved at “tillade” os at være egoistiske på den gode måde. Det her er 100% til ære for dig, og din personlige udvikling, men så er det også dit ansvar at gøre alvor ud af det. Vil du lære at lytte til din krop og dens behov? Så start idag, start nu: Hvad gør dig glad.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det kan man nok ikke rigtig være, det er jeg klar over. Har aldrig forstået folk der kalder sig selv vegetar, men alligvel spiser fisk - er fisk ikke også dyr? Det skal jeg ikke blande mig i, det er ens egen sag. I følge Dansk Vegetarforening, så er man en “pescetar“, hvis man spiser fisk og ellers kun lever vegetarisk. Man er en “flexitar”, hvis man hovedsageligt spiser vegetarisk, men spiser kød til tider. Så vil jeg nok betegne mig selv som en “flexitar”, det lyder som en eller anden fin og fornem guitar.. Eller også så spiser jeg bare alt med måde.

Jeg har i rigtig lang tid, gerne ville leve mere vegetarisk, men det tog fart da jeg så dokumentaren “Cowspiracy“, hvis du ikke har set den så gør det. Jeg sad med åben mund og polypper og fik kvalme ved tanken om oksekød efterfølgnede. Den findes på Netflix.

Der er flere grunde til at jeg vælger at leve mere vegetarisk, det er bl.a. fordi: Det er sundest for miljøet, min fordøjelse er blevet væsentlig bedre og jeg er en kæmpe dyreelsker. Læs evt om det HER. Jeg kan dårligt slå en edderkop ihjel, jeg er imod zoologiske haver, jeg syntes cirkus med dyr skulle være forbudt - derfor så er der noget inden i mig, som ikke kan lide at spise dyr. Tanken om at skulle købe kød fra dyr der ikke har haft det godt, det gør ondt helt inden i mig. Jeg lever meget økologisk, og mine grønsager må meget gerne være lokalt dyrket. Jeg ved godt at jeg alene ikke kan rede verden, men jeg prøver så godt jeg kan.

Jeg syntes ikke det er svært at leve vegetarisk, der findes heldigvis en masse opskrifter og kogebøger med nemme og lækre retter. Jeg har startet med at skære væsentlig ned på oksekød, jeg har rørt det 4-5 gange inden for de sidste 3 måneder. Jeg har aldrig været den store grisepige ( udover til juleaften ) og jeg har spist kylling i stedet for oksekød i min burger for eksempel.
Jeg spiser vegetarisk omkring 4-5 gange om ugen, jeg ved ikke om jeg på sigt bliver helt vegetar.. Tanken om at undvære min flæsesteg, min sushi og min pasta med pølser - den skræmmer mig. Planen er nu at jeg lever vegetarisk så ofte som jeg kan, også må vi se hvor det fører hen.. Jeg vil også være bedre til at dele vegetarisk opskrifter.

Kender i en god vegetarisk blog? Det er altid godt med lidt inspiration. Er der nogle af jer der lever vegetarisk? og i må meget gerne dele jeres oplevelse og begrundelse, det er jeg meget interesseret i at læse.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg vågnede op med en meget underlige fornemmelse i kroppen, jeg følte mig grå og trist. Det var meget underligt, fordi jeg følte mig glad og lykkelig på samme tid. Jeg gik igang med min dag, prøvede at hoppe i træningstøjet og drikke min morgenkaffe i solen, men det hjalp ikke på humøret. Jeg sad og kiggede ud i luften, mens jeg kunne mærke mit hjerte slå voldsomt - jeg blev bange.
Jeg hoppede ud af træningstøjet og lagde mig på sofaen med min kaffe og Go’ Morgen Danmark, det trykkede stadig for mit bryst. Jeg gik i panik, fordi trykken for brystet var et af mine første signaler på stress, da jeg boede i Odense. Jeg satte mig op og slukkede fjernsynet: “okay Caro, sandhedens time, hvad er der galt?” - da jeg tænkte tilbage på de forgående dage, kunne jeg godt mærke at jeg faktisk ikke havde været så glad som jeg plejede at være. Spørgsmålet var bare hvorfor jeg så følte mig trist, det gik jeg så igang med at finde ud af. Med tusch og papir foran mig, prøvede jeg at skrive alt hvad jeg kunne komme i tanke om ned. Der gik ikke mange minutter før 5’øren faldt, og det kom slet ikke bag på mig, det undrede mig at jeg ikke havde tænkt på det før.
Jeg bryder mig ikke om forandringer, jeg er meget sensitiv hvad det angår, og man kan sige at jeg står overfor store forandringer lige nu: jeg skal starte på et nyt studie, jeg skal måske ud og finde et nyt sted at bo, jeg skal finde et studiejob og der sker en hel del personligt for mig, som jeg ikke er helt klar til at dele endnu. Da jeg fandt ud af det, hamrede mit hjerte derud af, og jeg kunne ikke styre mine tåre. Jeg følte mig komplet åndssvag, fordi jeg er jo glad! Jeg har så mange grunde til at være glad, men i virkeligheden er jeg pisse bange og skide glad på en og samme tid. Jeg er taknemmelig for at jeg kender min krop så godt som jeg gør, så jeg vidste at det nok skulle gå over, jeg skulle bare lige sætte mig selv i fokus: “hvad har Caroline lyst til idag?“. Jeg har delt det med mine yndlings mennesker, jeg har tegnet, jeg har gået ture, jeg har mediteret, jeg har spist chokolade - og det hjalp.

Når jeg skriver: “din krop kender dig bedst, du skal bare lære at lytte til den”, så er det sgu rigtigt. Min krop ved præcis hvad jeg har lyst til, og det er mit job at lytte til den.
Det er en reminder på at vi mennesker ikke er uovervindelige, og det er helt okay at have øv-dage/perioder, men det er ikke okay at ignorerer dem, og fortsætte med 200 km/t uden at kigge sig tilbage. Jeg har sagt til de mennesker jeg elsker, at jeg lige et lidt ved siden af mig selv lige nu, fordi min krop forbereder sig på de her forandringer, så ved de at jeg måske ikke har overskud til det ene og det andet. Så ved de at jeg ikke er sur på dem, hvis jeg ikke lige svare, eller lyder træt - så er det bare fordi at jeg ikke har overskud. Det hjalp ekstremt meget bare at snakke om det, og få det sagt og få den støtte - og få af vide at det forstår de virkelig godt.
Jeg kan ikke gøre for at min krop regerer, men jeg ved at det er mit ansvar at passe på mig selv så. Jeg er skide glad, gladere end jeg har været længe, men oven i det glade er alt det skræmmende som snart skal til at ske, og det er okay at jeg har det sådan - det gør mig ikke svag eller forkert, det gør mig bare til Caroline Thorsfelt, og hende kan jeg egentlig godt lide og hende skal jeg passe på.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

De her fladbrød er alt for lækre, og jeg bager dem virkelig alt for sjældent. De er virkelig nemme at lave, og skønne at have med i madpakken!

Du skal bruge:
200 g fuldkornsmel.
0,5 dl olie.
1 tsk salt.
1 spsk koriander ( brugte stødt )
1 dl vand.
evt 1 spsk chiafrø.

Sådan:
Tænd ovnen på 225 grader.
Bland hele balladen godt sammen.
Dejen er utrolig nem at have med at gøre. Del dejen i 9-10 små kugler, rul dem ud så de bliver helt flade ( brugte fingerne ) på en bageplade.
De skal have 6-7 minutter.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg har en bred musiksmag, den går fra Disney sange til Rock. Når jeg træner skal der bare være fuld smadder på musikken, og den skal helst være så høj, at jeg ikke kan høre noget som helst omkring mig. Jeg er fuldstændig ligeglad om det er en ny kunstner, eller om den er 8 år gammel, bare den kan få min puls op, så er jeg glad - og svedig!

For tiden høre jeg næsten kun de her sange når jeg træner:

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+